Henrik S.

Har du nogensinde drømt, at du kunne flyve?

Det har jeg kun prøvet et par gange, men det er en fantastisk rar fornemmelse. Nærmest noget i retningen af ham her

Ikke for at tage til infoaften ved Dan Frost-cykelrejser (det var ellers tæt på)

Hov! Overvejer du en cykeltur sydpå i 2012? Jeg kan kun sige: Gør det!

He, he …

Det lyder som et forretningskoncept, der har kløerne fremme

Den ligner i øvrigt ikke meget dem du nok løb i …

Det kan man ikke påstå. Den ligner noget fra Star Wars vs. Aliens. Der er sket lidt i de mellemliggende år

Et glemt mærke - og dog …

Da jeg i de unge år begyndte at løbetræne for alvor, så inkluderede det banetræning. Og det skulle foregå i pigsko. Nu var jeg en 20-21 år på det tidspunkt og var studerende, så pengene var små. Men en kammerat havde et par gamle udtrådte pigsko til overs, jeg kunne få. Vi brugte samme størrelse, og de sad perfekt.

Det var dengang, overlæderet i konkurrencesko fortjente navnet: Det var simpelthen lavet af skind, som var super smidigt. Der var en lillebitte smule hæl på, fordi de var beregnet til mellem- og langdistanceløb på bane. Sprinterskoene var, ja, lige så flade, som FiveFingers er i dag. Jeg var lykkelig for mine nye, gamle sko.

Hvis du aldrig har prøvet banetræning i pigsko, så burde du unde sig selv at gøre forsøget en dag. Det er fantastisk. Hver en lillebitte watt, man producerer, bliver omsat i bevægelse. Man bliver sparket fremad og kan komme op på helt andre hastigheder. Det tapper så samtidig kroppen for kræfter, så man skal være i form.

Allerede dengang (vi er helt tilbage i 1981) havde mine nye, gamle pigsko en del år på bagen. De stammede vel fra 1975 eller deromkring. De var hvide med grønt logo. Og logoet sagde EB, hvad der stod for Eugen Brütting, en tysk skoproducent, der havde et meget fremtrædende navn fra sidst i 60'erne og frem til engang i 80'erne.

Jeg troede så, at mærket var fuldstændig forsvundet, indtil jeg ved et tilfælde faldt over deres maratonsko, som de åbenbart stadig producerer. Og det er da den skønneste sko, jeg længe har set. Fremstillet i ruskind og stort set uændret, siden den blev introduceret i 1969. Du kan se mere om den her

Det morsomme ved den er så, at netop fordi den er uændret siden dengang, så vil man sandsynligvis kunne løbe i den i dag, hvis man dyrker naturligt forfodløb. jeg mener også, at jeg på et tidspunkt dengang havde en EB landevejssko, så måske skulle jeg hoppe på vognen igen. Elegant er den i hvert fald.

Go' mandag morgen

Lad os da bare sparke ugen i gang med en mandagssang, der rummer godt med tråd. Keep on rockin'

http://www.youtube.com/watch?v=uyGLLipZYQ8

Og så er der jo jobsamtale i morgen :

Held og lykke :4thumbup:

Det er måske ikke drømmejobbet, men som nyuddannet skyder man vel efter alt, hvad der bevæger sig. Det er nemmere at søge i fred og ro efter den ideelle stilling, når man allerede sidder i job og samler lidt erfaring.

Hvis du har mod på at udforske nye løberuter kan jeg evt. anbefale dig at fortsætte ud af Vestre Kirkegård og så ned mod Valbyparken. Der er fedt at løbe og man kan løbe forholdsvis uforstyrret uden børnefamilie, pensionister, stavgængere og andet godtfolk! Eneste lille minus er, at der ofte er løse hunde i muskel/kamp hunde kategorien, men jeg har nu aldrig været udsat for noget.

Tak for tippet. Jeg vil overveje at tage Valbyparken med i næste om gang ParkRun™. Det var der faktisk en bekendt, der også anbefalede mig at prøve for nylig. Man kan vel bare tage et knojern med i baglommen til at pacificere eventuelle muskelhunde med

Ja så smart er det ikke her i Sønder Bork, men vi har gadelamper indtil klokken 23.00

Du får da bare en af kammesjukkerne til at cykle ved siden af med en lommelygte

Uge 46

En uge, der har budt på lidt klynk – ikke noget specifikt, bare sådan generelt klynk. Men også en uge, der endt helt fint med en godkendt træningsindsats.

Klynkeriet begyndte mandag, hvor jeg havde en større rendezvous med min tandlæge. Hun er vældig sød og dygtig, men lige lidt hjælper det: Jeg er rystende nervøs og hyperventilerer samtlige knap to timer hun er i gang med at fjerne en gammel (defekt) krone for at gøre plads til en ny. Det var ingen skovtur, men jeg overlevede.

Det fortsatte med sådan en let forstrækning et eller andet udefinerbart sted på ryggen. Ikke alvorlig, bare jævnt irriterende. Og så har der været en ansats til noget forkølels/influenza inde over, som dog heller ikke rigtig lader til at blive til noget. Så det er gået sådan sin egen skæve gang …

I en nabolog her på MOL blev jeg så mindet om, at nogle gange kan være en god idé at vende det hele på hovedet. I stedet for at fokusere på alt det, man ikke kan nå, kan det være en god idé at være taknemmelig for det, som man trods alt når. Det var i hvert fald med til at gøre turen i dag til en dejlig oplevelse.

Og så tænkte jeg på en af mine favoritter, den engelske skuespiller Stephen Fry, der i et talkshow engang sagde, at han gerne ville udgive en selvhjælpsbog. Den skulle være fyldt med blanke sider. Den eneste tekst skulle være på den allerførste side, og der skulle stå: Stop feeling sorry for yourself! Så sandt, så sandt

Summa summarum: Det har egentlig været en okay uge, når jeg lige får hanket op i mig selv. Og jeg har egentlig fulgt mit træningsprogram – inspireret af Matt Fitzgerald – meget trofast. På nær tirsdag, som simpelthen smuttede på grund af jiobmæssig travlhed.

Mandag

Jeg skyllede tandlægebesøget væk med en god omgang, intensiv spinning på FW Nordre Fasanvej efterfulgt af lidt tung styrketræning lige bagefter.

Tirsdag

Den smuttede fuldstændig. Skulle have haft en resitutionsløbetur, men det blev der simpelthen ikke plads til i programmet. Havde for travlt til at lade mig irritere af det. Eller også er jeg bare blevet for gammel …

Onsdag

7,2 km med 2 x 1:30 min. bakkeløb. Brugte bare den første, den bedste bakke, nemlig op gennem Bispebjerg Kirkegård (Dødsruten). Fint overskud.

Torsdag

8,6 km restitutionstur på omkring 5 min/km. Mosen rundt. For en gangs skyld i de helt flade Vivo Evo. Dem bruger jeg eller sjældent.

Fredag

7,6 km fartleg. Den tur har jeg vist været inde på. Gennemsnittet er ikke mere end 4:57 min/km, men det dækker over nogle rigtig fornuftige ryk. Fin omgang træning.

Lørdag

6 km morgenjogging. Eftermiddagen bød på et minimum af aktivitet takket være besøg hos svigermor med et overvældende niveau af forplejning og søde sager …

Søndag

Dagens tur har jeg vist også været inde på. Stille og rolig base run rundt i tre parker på rad og række. Det blev til 11,15 km med 4:53 min/km.

Ser man lige bort fra tirsdagens smutter, så har ugen været lige efter bogen. Tre key workouts - hhv. bakkeløb, fartleg og base run. Lidt krydstræning i form af spinning og styrke samt lidt ekstra løb puttet ind imellem.

Lige nu har ben inkl. knæ det fint. Jeg fortsætter næste uge efter samme opskrift. Jeg kan godt mærke, at de langsomme ture og det beherskede antal kilometer giver overskud til at give den gas på bakkerne og i fartlegen.

Fredagens fartleg har klart været ugens mest givtige træning. Derfor vil jeg nok også i de kommende uger komme lidt intensitet på, og hvis biostilladset makker ret, vil jeg derefter forsøge mig med lidt mere distance. Meeeeeget forsigtigt

Sunday Park Run™

En dejlig søndag eftermiddag, hvor jeg fik mulighed for at løbe den ugentlige "lange tur" med udgangspunkt i FW Valby. Jeg udtænkte en snedig plan og løb næsten i grønne omgivelser på hele turen, selv om det i princippet er midt i København. Først igennem ved Carlsberg og hele Vestre Kirkegård rundt. Den er godt nok stor. Så tilbage og Søndermarken rundt efterfulgt af Frederiksberg Have og så lige Søndermarken en gang til. Det var noget af en udfordring at få sparket sig igennem horderne af pensionister, familier, småbørn og hunde, men det var en fin tur på blødt underlag det meste af vejen.

Jeg fik ikke prøvet den nye, interaktive løbesti rundt i Søndermarken, men det ser meget sjovt ud. Der har altid været en skøn, udfordrende sti hele vejen rundt med gode bakker. Men nu har man etableret en lyssti, hvor man nede ved hjørnet af parken (Roskildevej/Pile Allé) kan indtaste sin hastighed. Så lyser lamperne i 3 sekunder hver hele vejen rundt i den hastighed, man har valgt. Det vil sige, at lamperne fungerer som "harer" på løberuten.Sjov idé, som jeg ikke har set praktiseret før. Læs eventuelt mere om det her

Nej det kender jeg ikke Henrik, men vil rigtigt gerne høre om det, hvis du har erfaring med det. Hvad gør foam rolling ved problemet?

Jeg foam roller jævnligt som et supplement til mine strækøvelser. Man bruger her populært sagt sin egen vægt til at massere og løsne udvalgte steder, herunder det IT Band der kan give Runner's Knee. Kan ikke helt redegøre for de længere videnskabelige forklaringer, men har en klar, subjektiv fornemmelse af, at det "gør godt". Og så er selve skumrullen en meget beskeden investering.

Altså en halvmaraton på 1:47 og så løbe videre til knap maratondistancen med et ben, der ikke helt vil makke ret … Det er vel ikke så helt ringe endda. Og dine konklusioner på baggrund af oplevelsen i Grenå i går lyder da også meget fornuftige.

I de kommende dage tror jeg, at du vil blive rigtig glad for, at du ikke fortsatte og dermed kom langt ind i en risikozone for en meget langvarig skade. Det ville da have været super ærgerligt at hente sig en skade, der satte dig ud af spillet i måske flere måneder.

Løberknæ stammer så vidt jeg ved fra problemer med den lange/store sene, der løber ned langs ydersiden af låret og ender syd for knæet(?). Hvis det er tilfældet, vil jeg anbefale foam rolling, som virkelig får fat på den stor sene på ydersiden. Men det bruger du måske allerede?

Er det bare mig?

Eller er vejret fuldstændig holdt op med at forandre sig? Er vi fanget i meteorologisk tidslomme? Spooky …

I eftermiddags fik jeg SMS om at hun havde taget bussen til og fra Fakta

Hold kæft, hvor må det være fedt at opleve :4thumbup:

Ekstra Bladets overskrifter …

You can't beat 'em!

FartlegsFredag™

Programmet bød på knap 8 km med lidt fartleg i dag. Der er mildest talt plads til yderligere pres på pulsen. Men ellers er det da vist nogenlunde sådan her, pulskurven skal se ud

Tak begge for vinkler, indspark og links.

Jeg vil nok stille mig tvivlende over for, om kroppen kan "huske" de kilometer, der ligger langt tilbage. Og alligevel ser man jo "gamle" konkurrenceudøvere, der pludselig giver den gas igen, når de mærker duften af savsmuld i manegen.

Måske har Matt Fitzgerald ret i, at det er et mind game. Hvis man én gang har "beroliget" hjernen med, at det er helt okay at løbe/cykle hurtigt, og hvis man én gang har bevist, at man kan opnå noget, så ligger det nok snarere som et "spor" i hjernen, man kan stikke snablen ned i igen.

Modsat går hjernen måske lidt i panik, hvis man er ude i fuldstændig ukendt land på den anden side af de 30 km. Den begynder at lukke systemet ned, og man tvivler inderst inde på, om man kan komme helt igennem.

Det giver for mig mere mening, end at kroppen som sådan - eller musklerne - skulle være mere klar, fordi man har tilbagelagt et højt antal kilometer i det hele hen over årene.

Går maratonløbere for langt?

I forlængelse af mine egne overvejelser er jeg faldet over en debat på nettet omkring vigtigheden af at løbe langt, hvis man fx skal løbe maraton. jeg prøver selv at tilrettelægge løbetræningen, så den bliver meget specifik og sigter på at få tempoet lidt i vejret over distancer på 5 eller 10 km. Det vil sige, at jeg nørkler med træningspas på ialt mellem sølle 7 og 12 km, undtagelsesvist længere. Det skyldes dels, at jeg gerne vil skåne mit væskefyldte knæ. Og dels, at det sandsynligvis bare er det bedste at gøre.

En lignende opfattelse er åbenbart ved at brede sig blandt maratonfolket. Når man sigter mod et maraton, så går de fleste ind i et mode, hvor det ikke kan blive langt nok. Man skal løbe mange kilometer om ugen, der skal helst være jævnlige ture på 30 km/2 timer, og korte ture er slet ikke relevante. Men er det nu også rigtigt?

Ifølge ham her, så stiger skadesrisikoen markant, mens udbyttet af træningen daler, når man komer op på de helt lange ture. Og her er der nogle af de mange, der i praksis er gået bort fra kilometerhysteriet.

Det er måske i virkeligheden en mental ting: Når man træner frem mod et maraton, vil man gerne lige ud på den anden side af de 30 km for at mærke "det ukendte land". I USA ligger den samme mentale grænse åbenbart ved 20 miles (32 km). Tanken er vel, at det er en mental bagage, man kan få brug for til løbet. Men er det risikoen værd, hvis det også er derude det store slid og skaderne venter?

Nå, det er bare en debat, jeg hermed bringer ufiltreret videre. Måske mest af alt, fordi jeg selv i høj grad tidligere har ligget under for kilometeropsparingens tvang

I store løbefelter, synes jeg næsten, at det er uforskammet med al den brug af musik, men hvad ved jeg, jeg er jo blot en gammel mand.

Her er vi så to gamle mænd med samme opfattelse

Jeg synes også, at det virker forstyrrende for både kadencen og oplevelsen, når man har en "skæv" rytme fra noget musik i ørerne. Men jeg kan godt forstå, hvis man under et ultraløb kommer ud i tovene og skal have et ekstra boost.

Mit spørgsmål skyldtes også, at det er så ekstremt lang tid, du skal være undervejs. 6 timer er godt nok lang tid at løbe, og på et eller andet tidspunkt kan man måske blive så træt af sine egne tanker, at der skal lidt nyt input ind …

Da jeg "i gamle dage" skulle ud på 2 timers løbeture i byens gader et par gange om ugen, som bare skulle spoles igennem i samme tempo, havde jeg nogle gange en lille radio med. Jeg foretrækker taleradio frem for musik, hvis det endelig skal være.

Ved mere intens træning er musik et no-go for mig. Så har man i forvejen en symfoni af åndedræt, fødder på asfalten, fuglesang, stemmer fra mennesker på ruten, hundegøen og et væld af andre lydkilder som en del af oplevelsen. Det slår altså Lady Gaga …

Anyway, endnu engang held og lykke på lørdag! Jeg er ikke i tvivl om, at du kommer hjem med et fornuftigt resultat.

Kunne da godt være man skulle melde sig til for på den måde at få styrket TT formen.

Det er da et godt initiativ. Og godt, at de lægger det så tidligt på sæsonen, at man rent faktisk kan bruge det til noget resten af året ved at få slebet formen af tidligt

Calling all TT-riders!

Så er tilmeldingen åben til forårets løbsserie for enkeltsstartsryttere:

Chrono Cup

Nu er jeg ikke selv i målgruppen, men jeg hvis jeg havde behov for at styrke TT-formen, så var jeg med. Man skal ud at dyste med andre for at komme helt op i det røde felt

Der kører åbenbart lidt forskellige debatter hist og her op til 6-timers løbet.

Blandt andet her

Det er da forfriskende, at en herre ved navn UltraOle melder ud, at han vil sætte R.

Men han har så åbenbart prøvet det før: UltraOle

Lad mig i god tid ønske dig alt mulig held og lykke!

Har du egentlig musik i ørerne for at få tiden til at gå, eller virker det distraherende til sådan en begivehed?

Skinny lægge = god langdistanceløber, så ingen grund til misundelse!

Nå ja, det er sgu da rigtigt,. Er det ikke noget med, at kenyanerne har tynde ben

Er ideen med styrketræningen til udholdenhedsatleter som løbere, cykelryttere og triathleter ikke, at træningen skal gøre atleten stærkere men ikke tungere, og derfor skal udføres som sæt af få gentagelser og med stor belastning ( ex. 4-5 sæt x 3-6 rep.)? Den tunge træning skulle netop stimulere CNS og det neuro-muskulære samarbejde, så en styrkeforøgelse kan ske uden nævneværdig hypertrofi.

Jeg ved jo mindre end ingenting om styrketræning, men giver mig alligevel i kast med det et par gange om ugen. Den faglige mumbojumbo omkring styrketræning går også hen over hovedet på mig, men Fyssen formulerer her noget der er til at forstå. Er det rigtigt, at man i virkeligheden skal køre meget tungt med få gentagelser, hvis man - som undertegnede - løber og cykler langt? For så kan det da godt være, at jeg lige skal justere lidt på mine sædvanlige 10-12 gentagelser. Jge har abslut ingen planer om at blive tungere, snarere tværtimod …