Henrik S.

Hmmmmm, kunne da være det skulle være SRAM frøen jeg skulle have som tatovering på et tidspunkt?

Ha, ja, selvfølgelig. Det kan da ikke være anderledes. Bare i grøn. Du har da rigelig plads at tage af på læggene (sagt med slet skjult misundelse af manden med Storkøbenhavns mest skinny lægge) …

Efter at have skyllet mig, erfarer jeg desværre at badedragten er glemt derhjemme.

Og?

Skinny dipping er ikke tilladt i Vejle om morgenen?

Cooooool ... :-)

Det er ikke alle os nordboere, der ser frem til en mørk, kold vinter.

Helt sikkert! For at holde diskussionen på et overordnet niveau, så vil 1 times spinning med høj puls være med til at frigive en masse supergode hormoner i kroppen, som du kan få gavn af under styrketræningen.

Tjek. Jeg kan konfirmere, at det føles "rigtigt"

Har dog stadig ikke helt løst problemet med de gennemblødte cykelshorts. Måske man skulle klæde helt om under T1 i omklædningsrummet …

De næste to uger

Som tidligere nævnt vil jeg prøve at luske lidt mere løb ind under radaren i de kommende uger, og jeg vil samtidig prøve at presse intensiteten en smule i vejret. Det må blive på bekostning af cykling/spinning. Og det vil ske under nøje iagttagelse af biostilladset, og hvordan det reagerer.

Min plan er at bruge principperne fra Matt Fitzgeralds bog Brain Training for Runners, som jeg lige har fået retur. Hans træningsforslag er faktisk ret simple, for de består (for 5 km programmets vedkommende) af tre key workouts på en uge, typisk en dag med noget bakkespurt, en dag med noget fartleg og en dag med en længere halvhurtig tur. Ugens øvrige dage kan bruges til supplerende løbeture og måske noget styrke-/krydstræning (hvad der godt kunne være en enkelt spinningtime fx).

Som jeg læser hans bog, så gør den ved hjælp af den nyeste hjerneforskning op med den såkaldte "katastrofeteori". Og den teori kender vi allesammen. Den siger blandt andet, at vi har nogle grænser defineret ved blandt andet opbyggelsen af iltgæld/mælkesyre i musklerne. Når vi rammer de grænser, kan vi ikke løbe længere/hurtigere.

Han vender det hele på hovedet. Bogstavelig talt. For i hans optik er hjernen en kommendocentral, der modtager biofeedback fra et væld af kilder, blandt andet kroppens muskler. Og når de begynder at "brokke sig", fordi man – mentalt – ved, at man nærmer sig sine grænser, så begynder hjernen at "lukke ned" for at sikre sig, at vi ikke dør.

Så vidt jeg som lægmand kan vurdere, så har han nogle valide pointer. Og hans træningsforslag bygger derfor på, at man i virkeligheden træner så meget "race" som muligt, bare i små bidder. Man skal så at sige omprogrammere hjernen, så den er klar til racetempo og ikke bliver forskrækket, når man er ude at yde det maksimale.

Matt Fitzgerald har skrevet en del om det på nettet, og jeg skal nok prøve at følge op på det. Hvis du er interesseret i at læse et lille afsnit om hans opgør med "katastrofeteorien", så findes det her. Husk at gå videre til side 2.

Gennem hele tiden havde jeg i øvrigt af at give Henrik S baghjul

Ja tak, jeg kunne simpelthen ikke få presset den spinningcykel forbi dig

Men jeg tager dig måske på ordet med en spinning og styrke en dag.

Har lige i går aftes for anden gang prøvet konceptet med en god spinningtime først og så styrketræning bagefter. Og helt subjektivt oplever jeg, at kroppen virker topklar til styrke efter spinning. Det troede jeg egentlig ikke, men det virker klart bedre end at gøre det omvendt, som jeg ellers altid har gjort. Hvis man gør det omvendt, så er man lidt halvkold under styrketræningen og noget kvæstet under spinning. Eneste udfordring er T1 imellem de to pas, hvor man lige skal have en tør trøje på

Hvis jeg havde styr på videnskab kunne det da godt være jeg havde fået mig sådan en tatovering. Det giver da i hvert fald noget mere mening end en tribal.

Altså, normalt siger tatoveringer mig mindre end ingenting, men jeg må også indrømme, at fx den der skulder er ret flot. På sin egen nørdede måde. Hvis man så vælger at få tatoveret en formel, skal man lige være sikker på, at den ikke bliver modbevist de nærmeste år

Der er flere eksempler på videnskabstatoveringer her.

Henrik S for det flotte løb …

Hov. Tak

Følger lidt med i din log på sidelinjen. Du lægger nu også ganske godt fra land med træningen

Nørderne kommer! :4thumbup:

Først var det chicks fra Sundby, der fik sig en Amager-nummerplade. Så kom hipsterne med deres cool tegneserie-tattoos. Og nu er det åbenbart naturvidenskabelige nørder, der hopper på tatoveringsvognen ifølge denne artikel.

Nogle af eksemplerne må da have appel til det kropsbevidste MOL-folk. Hvad med et blotlagt nervesystem for eksempel

Det lyder som en vildt dejlig tur. Jeg glæder mig også til at cykle lidt i vinter

Det var også et dejligt ridt over de sjællandske landeveje.

Nu var det tvunget af omstændighederne, at jeg skruede en del ned for løberiet og begyndte at blande lidt mere cykeltræning ind i ugeprogrammet. Men jeg må sige, at det egentlig fungerer meget godt at blande kortene. Når man skal have lidt styr på det vakkelvorne biostillads, kan det være en god ide at have nogle andre former for træning, man kan switche til. Og løb/cykling er et godt match, fordi det belaster benene og kroppen så forskelligt. Plus at man får set lidt mere af landskabet omkring en, når det foregår på jernhesten.

Gammelfar på Tour

Selv om jeg ikke får cyklet specielt meget, så er det nu meget fedt at være ude på den tohjulede engang imellem. Som tidligere nævnt var vejret i dag helt sublimt for november, og da jeg skulle have en rygsæk med til en skiftetrøje etc., så gik der lidt cykelturist i det. Ja, jeg kørte sågar og hørte radio (via mobilen), og da det var højpandede programmer på P1, jeg hørte, var det virkelig Gammelfar på Tour. På sådan en sløv tur i ensartet tempo (på en dag uden meget trafik) kan det være meget hyggeligt at høre noget radio, men jeg kommer aldrig til at høre musik ellers, når jeg cykel- eller løbetræner. Det er vildt underligt at være afskåret fra lydbilledet omkring en. Det gør i hvert fald ikke noget godt for min træning at kappe en af sanserne.

Her er budgetraceren og ruten …

CykelSportMessen

Som nævnt trak jeg vinterraceren af stalden og tog turen til CykelSportMessen 2011 i Roskilde. Her er nogle indtryk:

Må bare lige dele denne nyhed:

http://www.fri.dk/mode/fivefingers-skal-vaere-modeobjekt

Ha, haa, ja, dem har jeg også spottet. Hell freezes over, før det bliver et modeobjekt, men man er jo før blevet overrasket

Uge 45

En uge med blandede bolcher og en overall godkendt træningsmængde. Var egentlig meget tilfreds med min indsats til Frost Cup sidste søndag, og jeg skulle måske lige have givet det tid til at synke ind i stedet for at klø fra mandag, men sådan kan det gå, når begejstringen tager over. Here we go.

Mandag

God, hård spinningtime med et pænt niveau hele timen igennem. Kunne godt mærke søndagens indsats, men ville samtidig gerne træne den omvendte rækkefølge af træningen. Så umiddelbart fra spinningtimen halvløb jeg ned til T1 i omklædningsrummet, tog en tør trøje på og forsøgte mig med styrketræning bagefter. Det gik faktisk fint. Troede, at det ville være hårdere at gå i gang med, men det var faktisk okay. Det er dog en udfordring, når man har våde cykelbukser på efter spinningen, men det virker også lidt omstændeligt at skifte hele kostumet …

Tirsdag

Bregnerødtur på vinterraceren. Ialt knap 43 km og kun lidt over 27 km/t i snit. Benene var godt mærkede på det tidspunkt, så der var absolut intet at skyde med. Tog derfor ret hurtigt den beslutning at gøre det til en trilletur. Det var nok meget fornuftigt.

Onsdag

Den har jeg allerede beskrevet, for den bød på en små 6-7 kilometers løb, hvoraf en del var 3 x 17 etager i Rigshositalets høje bygning. 380 trin pr. opstigning. Jeg har talt efter. Såvel løb som trapper foregik i FiveFingers, og jeg må åbenbart være gået godt til den, for jeg har siden haft de ondeste DOMS i lægge og lår. Ja, det er egentlig først i dag, at det er ved at lette lidt. Så det må da have haft en eller anden effekt.

Torsdag

Sølle 3 km morgenjogging var alt, hvad dagens program gav tid til. Jeg valgte at holde fast ved alligevel at komme lidt ud for at få noget af syren fra dagen i forvejen ud af benene. Det llykkede sikke rigtigt.

Om eftermiddagen var jeg derudover til den femte og sidste omgang Body SDS behandling (udskudt på grund af travlhed på job). Den var mindst lige så effektiv som de øvrige, selv om der havde været et afbræk på en tre uger. Klart forbedret bevægelighed på nogle af de direkte sammenlignelige øvelser.

Fredag

Formiddag: Højintensiv pulstræning i form af et tandlægebesøg. Jeg har decideret tandlægeskræk, og det får pulsen helt op i det røde felt. Det viste sig så, at jeg skal igennem en større omgang med start på mandag, så humøret er ikke i top. Crap!

Eftermiddag: Et forsøg på lidt af det samme som om mandagen med lidt cardio først og styrketræning bagefter, men hverken tiden eller koncentrationen var til stede, så det blev en noget halvhjertet omgang.

Lørdag

Selv om jeg stadig dårligt kunne gå ned ad trapper på grund af ømme ben, så tog jeg en rask beslutning om bare at løbe en tur ud i det blå i et tilbagelænet tempo. Det viste sig, at jeg godt kunne løbe uden de store problemer, så det blev en rolig mosetur. Ialt 10,5km@4:58/km.

Søndag

Traditionen tro kombinerede jeg et besøg på CykelSportMessen i Roskilde med en tur på vinterraceren. Og jeg kunne ikke have valgt en bedre dag. Fantastisk vejr, ikke en vind og stort set sol på hele turen. Det er dejligt at tage sådan en udflugt med rygsæk på, hvor man egentlig bare skal trille derudad i et komfortabelt tempo og nyde landskabet og livet. Det blev til knap 90 km med lige knap 27 km/t i snit.

Jeg har fået mit Matt Fitzgerald træningsbibel tilbage og er begyndt at læse op på hans anbefalinger. De næste to uger vil jeg tilnærme træningen hans anbefalinger, mens jeg mærker efter, hvordan det påvirker mit væskefyldte venstre knæ. Der er stadig lidt væske i det, men det generer mig ikke under løb. Nu vil jeg så teste, hvordan en let øget intensitet gør en forskel. Denne uge har jo ikke været speciel intensiv, selv om den samlede træningsmængde har været god nok. Stay tuned.

Idag glæder jeg mig for vildt til en træningsdag i klart vejr.

X2

Det er godt nok rart at slippe for den der grå dyne af skyer. Ikke at jeg er super påvirket af vejret, men der er nu noget over sådan en krystalblå efterårshimmel, der sender humøret i vejret :4thumbup:

Det lyder da egentlig som om, at det ruller meget godt for vores ultra-MOL'er i det vestjyske :4thumbup:

Pis mig i øret, hvor er det frustrerende, for det er altså bare den fedeste fornemmelse at løbe i bare fødder!

Jeg vil så undlade at pisse dig i øret, men vil dog udtrykke min forståelse for din frustration. Det er bare så irriterende, når der bliver smidt en kæp i hjulet. Mødte for nylig en dedikeret barfodsløber på min tur rundt om mosen. Han så lykkelig ud over at svæve afsted på bare fusser, så jeg håber, dit projekt lykkes. Hvis man kommer igennem og finder formen på de bare fødder, så ser det altså flyvende ud. Han havde så også været igennem en laaang tilvænning, men nu brugte han aldrig sko. Han fik så drejet fra, før jeg fik spurgt ham om, hvad han gør om vinteren.

WTF?

Trick lykkes - næsten …

At gå fra en smartphone til en almindelig mobil er som dag og nat, og man finder for alvor ud af hvor mange af funktionerne man egentlig bruger. Jeg havde samme situation sidste år hvor jeg nåede at blive godt irriteret på min gamle Sony Ericsson

Arh, jeg holder mig nu til gode gamle Motorola, til der kommer noget, der er smartere

Alle topatleter bruger i øvrigt trappetræning. Det er bevist i talrige dokumentarudsendelser som fx Rocky

Har du 45 min. til overs?

Så kan du for eksempel bruge dem på noget opvarmning i Fælledparken og på tre raske ture op ad de højeste trapper på Rigshospitalet. Den øvelse genoptog jeg i dag som optakt til et par uger, der forhåbentlig byder på lidt forslelligt specialløbetræning. Det er jo ren optur – altså, i bogstaveligste forstand, for der er 380 trapper fra kælderen til 16. etage.

Ved så ikke lige, hvad der sker for min Garmin på den første omgang trappe, for da flader den helt ud. Ellers ville der have været tre fine bjergtoppe. Tog det forholdvist konservativt i dag, så den er kun lige oppe over syregrænsen, men der er potentiale til langt mere i den slags træning. Det er godt for både puls og lårbasser.

Kender du mon Fritz Jørgensen som på et tidspunkt var idrætsofficer på Haderslev Kasserne sådan engang i 1978?

Tja, hvis man skal filosofere lidt videre over det, kan det også være, at der sker en konsolidering af sportsklubberne. De bliver måske enten meget store eller fuldstændig uformelle.

Så får man i den ende af skalaen store powerklubber som ÅB, AGF og FCK inden for fodbold, Viborg inden for håndbold og Sparta inden for atletik.

I den anden ende af skalaen får man så de uformelle netværk uden forpligtelser og fitnesscentrene, hvor man kan komme og gå, som det passer en. Fitnesscentrene er jo også begyndt at arrangere udendørs cykel- og løbetræning, hvad de slet ikke gjorde før i tiden.

Det er - som du selv er inde på – en helt anden udfordring end i gamle dage, hvor klubberne simpelthen var samlingspunktet i ikke mindst de mindre byer. Nu er jeg selv vokset op i Haderslev, og da var sportklubberne en helt central, social faktor.

En niche for enkelte klubber vil nok være at blive enstremt soecialiserede. Det kan være klubber for adventureudøvere, ekstremløbere eller lignende.

Det er så altsammen spekulation, for jeg er ikke ekspert på området. Hvad der gør det til det ideelle emne at causere over, for der er vel ikke noget bedre end at gøre sig klog på noget, man ikke ved noget om