Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,903
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    304

Posts posted by Henrik S.

  1. Ja, det virker lidt sølle at måle sine ture i meter.

    Det er ligesom med ens unger. I starten måler man deres alder i timer, så i dage, uger og måneder. Til sidste går årene bare, og pludselig sidder de der iført sko i str. 46, med kørekortet i hånden og spørger, om de lige må låne kareten :laugh:

  2. Hej Henrik kan du forklare, hvordan jeg skal gøre for at lave undertitlen på log om?? :4disguise: :4disguise:

    Jeg har lige skrevet det ovre på din egen log også, men det er noget med at gå tilbage til første indlæg, vælge "Rediger" og derefter Full Editor. Så burde man kunne ændre titel og undertitel.

  3. SÅDAN! Tillykke med delmålet. Det er godt nok en sej tur :4thumbup:

    Men sådan som du har grebet det an, så virker det på en eller anden måde meget velovervejet og ikke specielt hasarderet. Jeg tror da, du har helt ret i, at man skal lægge en meget omhyggelig strategi, så man ved, hvordan man griber de forskellige faser. Spændende!

    For mange løbere stopper forestillingsevnen ganske enkelt ved 42,195 km. Det virker som om, at mange regner med, at man falder død om, hvis man kommer til at løbe 44 km. Men med et fornuftigt flow og en gennemtænkt strategi kan det lade sig gøre. respekt.

    PS: Hvad angår dit spørgsmål ovre i min log, så skal du bare gå tilbage til dit allerførste indlæg og rette i det. vis du bruger "Full Editor", er jeg ret sikker på, at du kan rette både overskrift og underrubrik på din log.

  4. … så stoppede tur nr. 2, da fodsålerne bad om det: 650 meter

    Det biver en stor dag, når du går fra at måle barfodsturene i meter til kilometer :laugh:

    Ellers et sjovt skifte at følge. Kan forstå, at du har kastet dig over Michael Sandler. Det er en meget inspirerende bog! Det var faktisk på hans anbefaling, at jeg investerede i et par Asics Piranha SP3 som alternativ til de bare fødder. Og det har vist sig at være en fremragende sko.

  5. Servicemeddelelse

    Mangler du lige at fyre kanonen af en sidste gang i år, så kan du nå det endnu til Alpetramp på Fyn. Det skulle efter sigende være alle tiders arrangement på en meget udfordrende rute i stil med Grejsdalsløbet. Jeg har ikke selv prøvet, men har kun hørt godt om det. Deltagerantallet plejer at variere ret meget alt efter vejret på dagen :cool:

    ALPETRAMP

  6. Har du DBA som startside på din computer? :tongue:

    Held og lykke med us. i morgen. Krydser fingre for det bedste.

    Thanks, jeg krydser også selv alt, hvad der kan krydses.

    Og nej, jeg har nu hverken DBA eller eBay som startside, men det skader aldrig lige at se, hvad der er på markedet :laugh:

  7. Og så er jeg forelsket … igen

    Minsandten, om der ikke er en Schrøder til salg på DBA. Det ville da være cool at stævne ud på landevejene næste år med en Schrøder som i de unge år, hvor det var "mit" mærke. Denne her har dog ikke så mange år på bagen og er bygget i Dedacciai SAT 14.5 rør. Og så har den noget så moderne som en carbonforgaffel :cool:

    post-52761-058220800 1318172673_thumb.jp

  8. Uge 40

    HOLD KÆFT en kedelig uge. Booooring … sådan rent træningsmæssigt i hvert fald. I forlængelse af sidste weekends udskejelser føltes mit vakkelvorne venstre knæ noget hævet/irriteret, så ugen har været brugt til totalt defensiv vedligeholdelse i stedet for at være lidt i offensiven. Så den har mest stået på vedligeholdelse for ikke at gå helt i stå. Dog med dagen i dag som en mere munter afslutning.

    Mandag

    Træningsfri oven på intervallerne lørdag og den gode cykeltur sidste søndag. Det var vist ganske tiltrængt, så der var ikke noget trænig på programmet og kun en bette smule transportcykling.

    Tirsdag

    Jeg vovede mig hen i den lokale FW og lavede noget styrketræning, dog udelukkende for overkroppen, da jeg ville skåne benene/knæet. Luntede en lille smule på løbebåndet til sidst, og det var sådan set okay.

    Onsdag

    Joggingtur på 11 km rundt om mosen plus en ekstra afstikker langs Vestvolden. Løb for en gangs skyld i traditionelle løbesko for at prøve, om den ekstra dæmpning under forforden ville gøre en forskel. Der var ikke det store at bemærke.

    Torsdag

    Joggingtur på en 6 kilometers penge rundt om mosen. Defensivt tempo for ikke at risikere noget. Sådan en sløv tur er omtrent lige så spændende som et se maling tørre, men jeg var voksen og holdt pænt igen.

    Fredag

    Arbejdsprogrammet betød, at det blev til morgenstyrketræning i FW. Det var faktisk rarere, end det umiddelbart lyder. Slet ikke nogen dum måde at komme i gang med dagen på, når den byder på en hel stribe møder. Dagen bød også på en del transportcykling.

    Lørdag

    En 6 kilometers løbetur, hvor jeg gav fanden i det hele og satte tempoet op. Ah, det var rart. Bringer mig tilbage til teorien om, at jeg nok bare ikke skal løbe langt.

    Søndag

    Vejret så fantastisk ud, så jeg pakkede bilen med den gamle Bianchi og kørte til Birkerød. Klokken 10 stævnede jeg ud med de gode gamle gutter i motionsklubben, og det var simpelthen en stor fornøjelse at være ude at rulle med dem igen. Det blev til 70 km og en hel del :blahblah:

    Så på den måde fik jeg sat et fint punktum for ugen og fik endnu engang bekræftet, at cykeltræning er en social ting. Man kan sagtens løbetræne alene, men cykling er godt nok sjovest sammen med andre. Nu tog jeg det rolige hold i dag og blev alligevel ristet i lårene, så der er lang vej til cykelformen, men hold da op, hvor var det en dejlig tur (med mange muntre bemærkninger om min gamle stålged).

    Status på knæet er, at den akutte hævelse fra sidste weekend er ved at lægge sig, men at der stadig er noget "modstand" i det, når jeg bukker benet sammen, specielt hvis jeg lægger kropsvægt bag (som når man fx går ned i hugstilling).

    Det er mig et stort mysterium, hvad det kan være. Fys'ens bedste bud var menisken. Body-Michaels bedste bud er væske i knæet. I morgen er der så showdown klokken 12, hvor jeg har en aftale på Idrætsklinikken på Bispebjerg.

    Det kan ikke nægtes, at jeg er endog meget nervøs for deres dom. Er det menisken, og skal det opereres? Er det væske, og kan det i givet fald komme igen? Jeg er fuldsændig blank, men må bare konstatere, at det kom omkring 1. juli, og det er endnu ikke gået væk. Så noget er der i vejen, og noget må der ske.

    Jeg vil blive oprigtigt ked af det, hvis min løbetræning får dødsstødet. jeg har lige nået at snuse til det igen og fundet ud af, hvor meget jeg holder af det. Det ville virkelig være ærgerligt at slippe det igen.

    Modsat er min generelle mobilitet vigtigere så jeg vil naturligvis respektere deres dom. Jeg er også mentalt begyndt at forberede mig på, at jeg måske skal tilbage til cykeltræningen, så jeg har en kattelem, jeg kan leve med.

    Det er i praksis foregået ved at grejnørde lidt på nettet og love mig selv en tur sydpå, så jeg igen kan komme ned at køre i de høje bjerge. Så virker det jo pludselig som noget, men godt kunne leve med :wootdance:

  9. Finito

    Så blev vinterraceren helt færdig. Ny krans monteret, så den ikke kammer over (det er for øvrigt ikke helt nemt aft finde en 8-speed kassette nu om stunder). Muffe sat omkring styret inde i frempinden, så den ikke drejer rundt. Og skærme vredet på med et sindrigt system af møtrikker og strips :laugh:

    Glæder mig til den første prøvetur på den. Den burde i hvert fald i teorien være klar til landevejsture igennem vinteren, når vejret tillader det. Jeg er jo en latterlig kylling, når det gælder cykeltræning i frost og sne. Så trækker jeg hellere indendørs på en spinningcykel eller ud i skoven på en mtb.

    post-52761-093780400 1318163168_thumb.jp

  10. En naturlig forklaring

    Sad og kiggede på oversigt over spinningtimer i Fitness World og kunne ikke finde timer med den instruktør, som jeg tidligere har været meget glad for at gå hos. Hverken i Valby eller andre centre. Fandt ham så på Facebook og fik samme sted en naturlig forklaring på, at han nok ikke lige lægger vejen omkring Valby hver mandag :cool:

    post-52761-069922700 1318008959_thumb.jp

  11. I dag havde jeg min debut som barfodsløber. Koldt og vådt, men nu er jeg jo ved at læse Michael Sandler, så jeg blev grebet af den hellige ild.

    Det blev til ca. 500 m. på asfalt inden jeg tog Fivefingers på (som jeg indtil da havde haft i hænderne). Næste tur bliver på tørt underlag, da mine fødder samlede samtlige skarpe småsten op, fordi de var våde. laugh.gif

    Men alligevel en rigtig fed oplevelse - mere af det. 4thumbup.gif

    Tillykke med det :w00t:

    Jeg har også forsøgt mig en enkelt gang og blev egentlig forbløffet over, hvor relativt udramatisk det var at hoppe ud af mine VFF og prøve "den ægte vare". Traditionen tro kom jeg selvfølgelig til at løbe 2 km første gang, hvad der var alt for meget. Så jeg fik megaømme underben/lægge. Men fodsålerne havde det fint og føltes ret "oplivede" over oplevelsen.

  12. Uge 39

    Nu har jeg jo allerede løftet lidt af sløret for ugen, der er gået, så jeg gør det lidt kort.

    Mandag

    Det var fjerde ud af fem Body SDS behandlinger, og den gik som tidligere beskrevet ganske dybt. Jgeber meget glad for det forløb, men glæder mig egentlig også til, at det er overstået, så jeg kan blive helt behandlingsfri.

    Tirsdag

    Lidt transportcykling, men ellers ingen træning. Holdt en hviledag oven på behandlingen om mandagen, selv om jeg ikke var så ramt dagen efter som sidst, hvor jeg virkelig var øm.

    Onsdag

    Tog til Lyngy og klædte om i FW. Løb knap 10 km i det hele. Nordpå langs lokalbanen, ud i Ravnholm Skov og tilbage. For en gangs skyld iført FiveFingers. Det kunne gotd mærkes i læggene, men jeg kunne også konstatere, at det var en rigtig dårlig ide at løbe med sygdom i kroppen. Intet overskud overhovedet.

    Torsdag

    En god omgang styrketræning om eftermiddagen, hvor jeg så småt begyndte at komme ovenpå igen. Kun let opvarmning på crosstrainer og ingen cardio bagefter.

    Fredag

    Ialt 9,4 km let fartleg rundt i Søndermarken og i Frederiksberg Have. Fik pulsen nogenlunde op på bakkerne og kunne mærke, at den lede virus var endegyldigt på vej væk.

    Lørdag

    Som tidligere beskrevet ialt 14,24 km, heraf 7,2 km jævnt gode intervaller på Østerbro Stadion. Super god træning. Lørdagsintervaller kunne godt blive et fast punkt på træningsprogrammet.

    Søndag

    Morgen: Omkring 2,7 km jogging omkring mosen. Dokumenteret med Efterårsbilleder i tidligere indlæg.

    Eftermiddag: Omkring 55 k på raceren med 29,4 km/t i gennemsnit. Kørte i korte cykelbukser! Og korte ærmer!! Den 2. oktober!!!

    Var egentlig lidt blues tidligere i dag, fordi mit irriterende venstre knæ føltes mere hævet lige pludselig. Så dæmrede det for mig, at jeg havde løbet 7,2 km intervaller i går på stadion. Og hvordan er det lige: Der løber man vist mod uret hele tiden og strækker derfor indersiden af venstre knæ. Aha! Der var gunden. Det er almindelig ømhed/træthed i seneren på indersiden af knæet, fordi jeg ikke kunne styre mig, og løbe lidt for langt/hurtigt. Dumme, dumme mig :laugh:

    Under alle omstændigheder er det rart, at den 10. oktober nærmer sig, så jeg kan rådføre mig med specialisterne på Idrætklinikken på Bispebjerg om det venstre knæ. Er det lidt ekstra væske? er det en skavank ved menisken? Ingen ved det. Men næste mandag skulle jeg gerne være blevet lidt klogere :cool:

  13. Jeg må nok, desværre, erkende at det er slut med at løbe i FiveFingers for denne sæson, da fødderne har behov for noget mere støtte.

    Jamen, så er det bare med at lytte til fødderne, men det gør du jo også. Jeg er ligesom dig landet på sådan en både/og holdning til skoene, hvor jeg løber i alt muligt, inkl. FiveFingers. Jeg prøver nu at holde min VFF lidt ved lige, for jeg ved, at de er eminente at løbe intervaller i. Men samtidig bliver jeg (stadig) noget øm i læggene, hvis jeg bruger dem for meget …

  14. Nå jeg ser sådan nogle billeder fra mosen, må jeg indrømme det giver et lille stik. Synes det er en evighed siden jeg har været deroppe, men regner da med at jeg om ikke så forfærdelig længe vil nyde mine søndagsture deroppe.

    Ja, det er sgu luksus at bo lige ved Utterslev Mose. Fine, fine løbestier. Og lige ved cykelstien langs Hareskovvejen, hvis det er cyklen, der skal luftes :cool:

    Da jeg i sin tid begyndte at tage løbetræningen alvorligt, boede jeg i Roskilde og sled landevejene op derude. Så kom jeg i kontakt med AK73, der har hjemsted på Østerbro Stadion, og jeg glemmer aldrig min første træningstur med de hårde drenge fra klubben. Det var i det sene efterår 1981, og det var til den almindelige træning klokken 17.15, hvor det af gode grunde var ved at blive helt mørkt.

    Først skulle jeg finde vej fra Hovedbanegården til Østerbro Stadion for første gang. Så høvlede vi en 6-8 stykker afsted gennem Fælledparken, hvor jeg heller aldrig havde løbet før. Og så gik det ellers i mørke ud til mosen, rundt på alle de små stier, under motorvejen, tilbage langs Bispebjerg og Lersø Parkallé. Det hele i et fuldstændig hgalsbrækkende tempo, hvor de prøvede at sætte hinanden af på skift :crazy:

    Siden gik det jo meget godt, og jeg kom til at løbe utallige ture herude omkring mosen og kan i dag løbe den i søvne. Det var skæbnens ironi, at jeg ikke kunne løbe, da vi flyttede herud, men det er jeg jo heldigvis ved at få ændret på nu. Trivia note: Stianlægget herude omkring mosen var faktisk et arbejdsløshedsprojekt, og det stod færdig under krigen – i 1943.

  15. Både billeder og træning ser da fint ud.

    Thanks. Jeg kan se, at du får fyret nogle kilometer af i de uger her. Følger med i dine ultraplaner og kan sagtens se udfordringen. Som det fremgår af min blog, så går jeg nok i retning af lidt kortere distancer. Det fungerer vist bedre med det gamle bentøj :4disguise: