Henrik S.

Morgenjogging

For en gang skyld var mobilen med i lommen, så jeg skød nogle billeder af en oktobertung stemning af dis omkring mosen. Det er godt nok en smuk årstid og samtidig lidt vemodig. Der er lidt lukketid over det. Holder meget af denne årstid …

Optimist som altid …

… har jeg i øvrigt meldt mig til dette arrangement på 10 km distancen:

Frost Cup

Jeg aner af gode grunde ikke, hvordan det kommer til at gå med træningen, men da alle fire afdelinger stort set løbes i min baghave, så er det da oplagt at bruge dem som pejlemærker.

Kan man løbe forkert på et stadion?

Ja, det kan jeg i hvert fald godt. Det må være varmen, der steg mig til hovedet i formiddags, for det har da været helt forrygende i dag. Ja, jeg ved godt, at det næppe kommer bag på nogen, at der er sat ny varmerekord i dag, men hold da kæft. Sådan en varme på en 1. oktober

Det var for øvrigt lidt det samme i … 2006, tror jeg. Da var jeg også ude at cykeltræne på raceren i korte cykelbukser i oktober.

Og hvad er så det med stadion? Jo, det viste sig, at min dårligdom var af den forbigående slags. Som typisk mand havde jeg egentlig lagt mig til at dø, men det gik hurtigt fremad. Onsdag fik jeg løbet lidt omkring Lyngby. Torsdag sneg jeg mig til styrketræning. Og fredag løb jeg let fartleg i Søndermarken og Frederiksberg Have. Her kunne jeg mærke den sidste snert af den virus, som så var helt væk i morges.

Fanden – og det gode vejr – tog ved mig, så jeg cyklede til FW på Lyngbyvej, klædte om og satsede på at ramme Sparta (som jeg i mellemtiden er blevet medlem af). De skulle løbe intervaller i dag. Jeg missede dem med få minutter og tog derefter ud at varme op alene i Fælledparken. Så fik jeg lyst til at tage på Østerbro Stadion og løbe intervaller. Det har jeg vist ikke været siden 1982, men hvad, det er vel samme retning rundt

Det viste sig så, at de gode Sparta-folk også troppede op på stadion for at løbe alle mulige intervaller - nogle løb en masse 300 metere, andre løb 2000 metere. Men da var jeg allerede i gang med en pyramide.

Planen var at løbe 400, 600, 800, 1000, 1200 og så nedad igen. Men så løb jeg forkert på den sjette og snuppede en 1400 i stedet for den anden 1000. Det gjorde nu ikke så meget, for jeg løb ret konservativt, især på de lange. Men det var nu en fin omgang træning alligevel. Det er godt nok underholdendenbare at give den gas i stedet for at skulle ud på de lange, langsomme ture

Det blev til ialt 14,24 km med følgende intervaller angivet med tid/kilometer

400 m @ 3:42

600 m @ 3:43

800 m @ 3:46

1000 m @ 3:40

1200 m @ 3:54

1400 m @ 3:55

800 m @ 3:53

600 m @ 3:45

400 m @ 3:41

Det må blive 7,2 km intervaller i det hele. Løbet i frisk tempo uden at gå til grænsen. Pulsen sniger lige op til syregrænsen og falder betryggende hurtigt imellem intervallerne, hvor jeg holdt mellem 2 og 2,5 minutters pause.

Så blev den (næsten) færdig

Jeg kom lidt længere med den anden Bianchi i dag, og den er da stadig en god kandidat som vinterracer. Der er lige nogle enkelte udfordringer: 3ttt styret og Cinelli er ikke 100 procent kompatible. Det er så irriterende, at frempinden næsten kan strammes nok, men alligevel ikke helt, så hvis man bremser hårdt med hænderne oven på grebene, så "vipper" styret en lillebitte smule. Man skal provokere det frem, men jeg ved, at det bliver svært at klare i længden, så der skal findes en løsning. Og så er kassetten alligevel for brugt til den nye kæde, så den kammer over, når der er pres på. Ellers ser det fornuftigt ud. På en ultrakort trilletur, virkede den, som den skulle og passer mig fint. Den står mig vel i 3000-3500 i det hele.

UPDATE

Søndermarken er p.t. gravet godt op. Med mindre du vil træne forhindringsløb og bakkeløb på én gang, skal du måske løbe udenom

Årh, hvor var han cute dengang han havde lidt rundere kinder

Din nye heksedoktor vil sikkert koldsnakke dig til at tro, at det er en helt almindelig (og god) reaktion på behandlingerne.

Ja præcis

"Nå, du er sløj. Det er rigtig godt. Det er en sund reaktion. Det går fremad."

"Yeah, right. Det kunne også bare være en infektion, jeg har overtaget fra sidemanden i bussen, der hostede ud over mig."

Man er vel den evige skeptiker. Hvor om alting er, så er det nu allerede ved at gå i sig selv igen

Crap!

Så ser man lige man lige mig. Mere slap end smeltet gedeost. I går og i dag har jeg haft feber og været helt ufatteligt uoplagt, Har fanget en virus af en slags, der gør mig fuldstændig ukampdygtig. Vorherre bevares. På den måde er ugen rent træningsmæssigt blevet forvandlet til en recovery week, hvad der måske egentlig er meget godt, hvis man endelig skal se lyst på det. Hold da op, hvor er jeg glad for, at jeg så sjældent er syg, for det er da noget af det mest uinteressante at være :4ranting:

Enig i dem, der er nævnt ovenfor. Det er gode bud.

Trappeopgangene i den høje bygning på Rigshospitalet er også offentligt tilgængelige. Tre gange op og ned, så har du næsten 180-190 højdemeter i bagagen. Det får pulsen godt i vejret. Man kan sagtens løbe op og ned uden at møde ret mange mennesker.

De store åbne arealer syd for Høje Gladsaxe er også gode. Her er der et net af stier, hvor du blandt andet kan finde to rigtig gode stejle sataner på en 100-200 m. De går "op til hinanden", så man kan løbe op ad den ene, ned ad den anden, vende rundt og tilbage.

Selv bruger jeg også vejen op igennem Bispebjerg Kirkegård nede fra Utterslev Mose og op mod Gurndtvigskirken. Den er måske ikke så stejl, men til gengæld ret lang – vel en 400-500 m. Så tempoet er typisk lidt højere end på de allerstejleste bakker.

Min bekymring ligger også i at sidste gang gik jeg simpelthen i gang igen for tidligt, hvilket gjorde jeg måtte tage 1,5 måned pause.

Ah, okay, meget forståeligt. God stil på billedet

har man set "Overcoming" har man også hørt nogle smæld når nakkerne er blevet knækket på diverse ryttere.

Præcis Men det lyder altså langt værre udefra end indefra. Jeg har aldrig prøvet kiropraktisk behandling, men der får man jo også det der smæld, når de løsner nakke eller hofte i ét hug. Tidligere stod det for mig som noget af det værste, men efter selv at have prøvet det, må jeg sige, at det er ganske behageligt bagefter.

Og derfor kunne han så arbejde meget dybt i mit skrog (føltes som han trykkede på bagsiden af mine ribben )

He, he, ja nogle gange må man bare stole på, at de er gode til "at finde rundt" derinde

Giver det mening?

Ja, helt sikkert. De kan afgjort mærke forskel på folk alt efter træningstilstand. Det må også gøre en forskel, hvor stor man er. Hvis terapeuten først skal arbejde sig igennem, ja, et tykt lag fedt, så må det alt andet lige være en anden opgave end at bearbejde en krop, hvor fedtprocenten er lav, og det er nemmere "at komme til".

Vejrtrækningen spiller afgjort med ind, fordi man typisk arbejder ret intensivt med den, når man træner. Og så er jeg temmelig rundt på gulvet efter en ordentlig behandling, men er ikke forskrækket over det, for hvis man ar prøvet at træne hårdt, er man tit ude i "kriser" uden at panikke.

Så jo, alt i alt går de nok hårdere til de veltrænede. Jeg tror så ikke, at det er nogen garanti for, at man også er god til "at give slip" og tage imod. For træningen kan også give spændinger og "låsthed". Det er vist noget af det, jeg lige skal arbejde med.

Her er lidt af en gammel traver …

Ja, endnu engang: løbeteknik. Sorry. Men jeg faldt over en slowmotionoptagelse af et nedslag med hællanding, hvor man næsten fysisk kan mærke i kroppen, at hællanding ikke er det optimale. Forestil dig den energimængde, der kastes op gennem kroppen fra den hårde hællanding. Det er ret voldsomt, og det illustreres tydeligt af videoen.

Filosofien bag hightech løbesko er så, at man bygger hælen højere og højere op samtidig med, at man holder foden mere og mere fast. Problemet er, at det ikke tager nedslaget (hvad antallet af skader dokumenterer), og at selve foden og dens muskler bare bliver slappere og slappere af at blive holdt fast. Det kræver mere dæmpning og styring. Og så har vi den dårlige spiral kørende.

Jeg synes også, at man med lige præcis denne video meget tydeligt får vist, hvordan man med hællanding bremser bevægelsen fremad. Man sætter hælen i foran kroppen og bremser den derved op. Det kræver altså mere energi at løbe på denne måde, fordi man hele tiden skal hen over "det døde punkt". Energien omsættes ofte til lyd, og derfor kan det være en ret støjende affære at se en flok hællandere "flappe" forbi på fortovet.

*Overlærer-mode OFF*

Wow, jeg keder mig, når jeg ikke kan træne! Jeg har valgt at holde helt træningsfri indtil mandag næste uge.

Hvorfor tager du egentlig ikke bare ud og løber lidt, hvis du bliver så rastløs? Hvis ikke dine ben og din krop er fuldstændig dekonstrueret i atomer, så du simpelthen ikke kan løbe, er der vel strengt taget ikke nogen grund til ikke at jogge lidt for at få resterne af syren væk og komme i gang igen. Jeg synes ofte, at stive ben bliver endnu værre, når man slet ikke laver noget.

Endnu engang tillykke med det flotte resultat

PS: Det er for øvrigt virkelig interessant at se din pulskurve fra løbet. Du har lagt rigtig fornuftigt ud og har en støt stigende puls gennem hele forløbet.

PPS: Man kan faktisk også se, hvorfor ruten er hurtig. Der stort set ikke flere højdemeter end til Eremitageløbet. Ikke så mærkeligt, at Berlin er populær.

2 gode i hver sin verden:

Min søster ved at være på benene igen.

Der bliver alligevel pensionisttræning på cykelbanen så jeg behøver ikke panikke over ikke at kunne følge med mandagsholdet.

:4thumbup:

Moonwalk for viderekomne

Halløjsa - mobilen kan jo bruges som modem.

DET har også reddet mig i et par prekære situationer uden net. Fiks funktion

Hvordan synes du i øvrigt om de der MBT-sko? Gør de noget godt for benene og ryggen eller hvad?

Inflammation i akillessenen: Been there, done that. Og med afsæt i egne erfaringer kan jeg kun sige: Tag hellere lidt for lang end lidt for kort pause med løb. Det er en satan at slippe af med, hvis den får bidt sig fast. Men alt det er du jo selv inde på. Det er virkelig held i uheld, at den melder sig nu, hvor du har lidt "frikvarter" fra den helt stramme struktur.

Dekonstruktivistisk Kropsmetafysik™

Dagen har budt på fjerde og næstsidste behandling hos Body-SDS i denne omgang. Traditionen tro løsnede behandleren op for hele mit gamle kadaver med hans blanding af håndspålæggelse, voodoo og tågesnak kombineret med håndfaste stræk og knæk. Er ved at blive mere erfaren i at tage imod, og derfor tager han godt fat. Det gælder om at være der med udåndingen, når han rammer de ømme punkter.

I dag gik det så op for mig, at jeg simpelthen bliver vred på ham, når han bearbejder de mest ømme punkter i kroppen. Havde jeg større overarme og tendens til voldelig adfærd, ville jeg have klappet ham et par på hovedet, forklarede jeg ham. Det var han så meget begejstret over at høre. "Nu rykker det," forklarede han. Og rykkede i tæerne, så det sagde knæk.

Det siger så også knæk, når han ruller hovedet rundt (mit hoved, altså) og beder mig om at ånde dybt ud. Så får man lige sådan et kiropraktorsmæld i nakken. Han gentager kunststykket nede omkring hoften, der også lige får et knæk. Det kræver dog en kollega, der holder styr på resten af min ryg imens. Når han siger: "Jeg henter lige en kollega", så ved man, hvad klokken er slået.

Men jeg skal da eller lige love for, at man bliver løsnet op. Det bliver mere og mere voldsomt lige efter behandlingen. Jeg føler mig i hvert fald halvfuld og fyldt af en eller anden elektrisk ladning, der får det til at summe i fingerspidserne. Jeg spurgte ham, om der ikke var nogen, der engang blev lidt forskrækkede over den kraftige reaktion fra kroppen. "Jo, men nu tager jeg også lidt hårdt fat i dig," sagde han. Og gad vide, om ikke det var ment som et subtilt kompliment?

Lige nu har jeg det rigtig, rigtig godt. Mørbanket, men behageligt tilpas. Det havde jeg så også i morges, hvor min løbeuge sjovt nok resulterede i forbløffende friske ben. Belært af forrige uges erfaringer vil jeg nu holde hviledag i morgen og så bare lade kroppen være i denne her bearbejdede tilstand, før jeg stille og roligt starter træningen op igen onsdag.

Før jeg flød ned ad trappen for at simre hjemad kiggede vi sammen på et anatomiatlas og blandt på den psoas-muskel, som helt klart er et sted, jeg får ophbet nogle spændinger og noget modstand. Det er den, jeg rammer med den onde foam roller øvelse. Og hvem ved, måske er det den, der driller bentøjet. Den har i hvert fald forbindelse langt ned i benet til knæet. Interessant.

MOL giver genlyd i USA :4thumbup:

Den massive overgang af MOL-atleter til triatlon-sporten er ikke gået ubemærket. Helt ovre i USA har de mærket tendensen, og det har nu fået den syvdobbelte Tour-vinder Lance Armstrong til at genoptage tri. Og han kan åbenbart stadig, den gamle

Lance i Utah

Celeb News™

George Clooney er blevet gift i Norge. Ja, hvem havde troet det

Flink med link

Hvis du ikke er bange for lange afhandlinger, så har Posemanden lige lagt et link ud til et studie, der godtgør, at såkaldt barfodsløb har langt lavere "peak impact" end løb med hightech løbesko. Den godtgør vist også, at det kræver vejledning, før man kaster sig ud i det, men jeg har ikke selv fået studeret den endnu. Bemærk: Det er en ordentlig moppedreng af en pdf-fil, så du skal ikke hente den på din smartphone.

Experiments

Samtidig fortsætter debatten om de kære fødder i alle mulige medier. Her er et eksempel fra Guds eget land:

You Walk Wrong

Min flinke-linke-service er givet videre råt for usødet under inspiration fra Posemanden. Han tilbyder også kurser i løbeteknik, der skulle være udmærkede. Har overvejet at deltage i et for at arb ejde et skridt videre med teknikken, men har ikke fået snøvlet mig asmmen til det. Det kunne strengt taget godt være et efterårsprojekt.

Posemanden på Facebook

Årh, hvad, man får sgu gåsehud af den afslutning. Hvor løber han bare fabelagtigt flot og let. Og så skader det heller ikke med høje blå himmel og det strålende solskin. Det må have været perfekt løbevejr. Ruten i Berlin er åbenbart den rigtige at løbe stærkt på

Lyder i øvrigt spændende med dine supplerende sko. NB 905 ser ud til at være en fed sko, og jeg er selv landet samme sted. Ikke på New Balance, men på at skifte meget mellem sko. Bruger stadig VFF, men tager ellers lidt forskellieg "fra hylden" alt efter humør og planlagt træning.

Mine absolutte favoritter lige p.t. er faktisk de Asics Piranha SP3, jeg købte i sommer. Den er – for mig - et godt supplement til FiveFingers, men det skal siges, at den er meget flad og hård og derfor ikke tilbyder meget affjedring. Og så er jeg usikker på, om den er varm nok til vinter.

1980'erne – dem savner man på sådan en mandag morgen

Der var simpelthen højere til både himlen og håret dengang