Henrik S.

Efter 1t30min på Glandon har jeg nået toppen

Det er sgu' et sejt udlæg

Glæder mig til at læse mere. Keep it comin'!

Bare fordi …

Der skal ikke nogen begrundelse til et genhør af denne her

Tilbage til kilden

Det er godt at gå tilbage til Christopher McDougall – som skrev Born to Run – en gang imellem og få lidt peptalk om det naturlige i at løbe sig en tur. Det kunne passende være hans TED Talk, hvor han lige opsummerer og giver den gas omkring yndlingsemnet – Natural Running.

Det kan i øvrigt at se nogle flere af de her TED-indlæg, hvis man er til fals for unødig, men alligevel interessant viden om dit og dat. Det er højt kvalificerede folk, der får et kvarter til at præsentere deres emne. Og det er tit noget af en øjenåbner – se flere her

http://www.youtube.com/watch?v=JvmBNvag-A4

Fyssen har gennemført i flot tid osse men jeg kan heller ikke finde Jannie.

Det lyder fedt med Fyssen

Det lyder knap så fedt med Jannie

Jeg vælger at tro, at hun af en eller anden grund "bare" har været nødt til at udgå, og så ikke har den store lyst til at skrive om det. Min eneste claim to fame var et Marmotte, hvor jeg måtte udgå med kramper halvvejs. Det havde jeg godt nok heller ikke lige lyst til at dele med andre, før efter en rum tid

Tillykke. Det bliver spændende at læse beretningen. Kan næsten regne ud på tiden, at du fik skovlen under Alpen :-)

La Marmotte

Motta har meldt tilbage, at han har klaret La Marmotte, men man sidder jo her og bliver lidt nysgerrig efter, hvordan det er gået de andre … Resultaterne er nu lagt op på denne side:

http://www.sportcommunication.info/web2010/resultat.php?langue=2

Man skal lede lidt, men man kan altså finde dem som hhv. pdf- eller excel-download. De er imidlertid himmelråbende uoverskuelige, så jeg har opgivet det. Men der kommer forhåbentlig godt nyt fra de kanter i løbet af i morgen.

Jeg skal passe på jeg ikke falder ud af bunden af midten.

Ja, så kan man jo risikere at flytte sit aktionsområde nedad ...

The Middle Road

Inspireret af nogle af de bøger, jeg har læst om løb og løbefilosofi for nylig, vil jeg nævne teorien om The Middle Road, der lader til at virke for mig. Hvis træningen skal foregå i balance, så er det en god ide at være opmærksom på, at man holder sig på middelvejen.

Det betyder ikke, at bare skal tulle afsted. Men det betyder, at man skal være opmærksom på at holde sig inden for det felt, hvor det er sundt, inspirerende og overskudsgivende at træne.

Hvis man træner for hårdt, løber man hele tiden ind i skader og tilbageslag. Man bliver måske også for sammenbidt. Træner man for lidt, kommer man i dårligere og dårligere form, bliver slatten og slap og får ikke oplevet den glæde, der er forbundet med fremgang.

Mellem de to yderpunkter findes The Middle Road, som er et "vindue" eller et område, hvor man træner med overskud og i balance.

Hvis blot man holder sig inden for dette område, kan man sagtens forbedre sig ved hele tiden at ligge i den øvre del af området. Så bliver man bedre og udvikler sig på en harmonisk måde og flytter stille og roligt hele området "opad".

Det lader til at virke for mig. For ved at pille de værste ambitioner og faste programmer ud af træningen, er jeg blevet mere opmærksom på at træne i balance og inden for den middelvej, hvor det er sjovt uden at give skader, rynkede bryn og sammenbidte kæbemuskler.

Giver det mening? Tja, for mig gør det

Disaster Sightseeing™

Stik mod forventning var jeg egentlig i løbehjørnet i dag efter hjemkomsten til Hovedstaden fra Hovedlandet. Så jeg spændte løbeskoene på og tog en rask omgang Disaster Sightseeing ind omkring Østerbro. Vores eget hus er sluppet nogenlunde fra gårsdagens skybrud, men det gik anderledes voldsomt for sig inde på 2100.

Der var nu ikke så meget at se, for de havde fået pumpet vandet væk fra Lyngbyvejen. To fyre i shorts stod i kiggede lidt fortabte ned i motorrummet på en Mercedes SLK cabriolet, der var forvandlet til mudderbil. Synd og skam. Der lugtede heller ikke for godt i området. Det samme gjaldt omkring Blegdamsvej, hvor en del mudder vidnede om, at havde været høj vandstand.

Det blev til 15,5 km i det hele på 4:32/km, og benene har det forrygende, så man må sige, jeg har fundet melodien. Nu lægger jeg så gps'en væk igen og freestyler mig igennem de kommende hverdage i mine Vibram FiveFingers.

Korte bukser skal være korte!

'Nuff said!

Retro is the New Now®

Jeg er åbenbart inde i en periode af mit liv, hvor jeg går retro – og nyder det! Den gamle Bianchi racer fra først i 1980'erne kører som en symaskine. Mit nye musikanlæg til kontoret består af en Harmann Kardon forstærker fra 1970'erne inklusive en pladespiller og nogle massive Cervin Wega højttalere, der spiller som drøm (og sagtens kunne spille op til halbal).

Og efter at have læst artiklen i dagens Berlinger går jeg med drømme om en dag at tage til Chianti og køre l'Eroica – det ser da cool ud. Og i følge forfatteren til artiklen, så bliver serveret dejlig mad, god stæk espresso og rigeligt med rødvin undervejs

Et andet sikkert tegn: Jeg har helt droppet de moderne tight at løbe i og gået over til klassiske løbeshorts. Ikke ligesom 1970'ernes stramme fodboldshorts (der ikke overlod meget til fantasien), men de klassiske løbeshort med slids i siden. De er super duper dejlige at løbe i - specielt i forhold til tights, der gnaver her og der. Kan anbefales.

Barndommens Land™

Jeg har såmænd været i Jylland fra fredag til søndag for at besøge familie. Og da vi slap nogenlunde tidligt ud fra hovedstaden fredag, landede vi i Haderslev ved 16-tiden. Jeg sendte min bedre halvdel i butikker, klædte om i den lokale Fitness World og satte i rask trav gennem byen ud til stien omkring Haderslev Dam. En ret skøn tur, som jeg ikke har været på i mange år. Men jeg husker stadig hver en meter.

Da jeg var dreng, var det den tur, man gik med familien pinsemorgen for at se solen stå op. Senere var det med gymnasiekammerater og en kasse øl i trækvognen. Om vinteren var det på vintercyklen på vej ud til skovene vest for dammen for at træne. Og senere blev det utallige løbeture, når jeg kom tilbage til byen for at besøge min mutter. Den tur sidder mildest talt på rygraden, og det var helt fantastisk at få lejlighed til at løbe den igen. Endda i smukt vejr.

Uden at anstrenge mig, landede den på 4:39/km, og det er absolut godkendt, da det er en sti, der fyldt med sving, trapper, bakker og i det hele taget jævnt mange udfordringer. Jeg havde valgt at spænde pulsbæltet på, da jeg rent faktisk ikke er helt dus med distancen mere, men den endte på 18,35 km i det hele med en ekstra rundtur omkring den nordlige del af byen. Turen kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/96453551

Selv om der ikke er de super lange stigninger, så bliver de alle små knolde samlet set til 154 hm. Alligevel fik jeg på de sidste 2-3 km det skønneste Runners High på vejene nord om byen. Benene var begyndt at blive lidt stegte, men pludselig var rytmen der, og jeg havde en klar oplevelse af, at jeg da sagtens kunne fortsætte sådan 2-3 timer mere. Det kunne jeg naturligvis ikke have gjort, men da det er rimeligt lang tid siden, jeg har oplevet det, så var det meget velkomment.

Af sikkerhedsgrunde begyndte man at suspendere tidtagningen på nedkørslen fra Glandon sidste år, så vidt jeg ved ...

Tillykke!

Rapport imødeses ...

To dage mere på flad fod

Onsdag blev det en rimelig rap tur Mosen rundt i VFF. Fantastisk løbevejr. Man skulle da være et skarn, hvis man skulle brokke sig over høj blå himmel, solskin og en mild brise.

Torsdag startede efteråret, så jeg trak ind og ordnede den omgang styrketræning, jeg stadig holder fast i fra tid til anden. Opvarmning på crosstrainer, 2 km på løbebånd, det hele i VFF.

Det har så været fire dage i streg på flad fod i VFF. Har ikke længere gener i læggene af at løbe i dem, og de er klart at foretrække, når der lidt ømhed her og der.

Har mærket en ophobning af noget .... et eller andet ... på siden af knæet i nærheden af den såkaldte gåsefod, jeg har kæmpet med. Det er åbenbart stadig et svagt punkt.

Så jeg har holdt igen på kilometerne, brugt foamrolleren flittigt og strakt ud, som gjaldt det livet. Bilder mig ind, at det holder det i skak, men følger det nøje.

Filosofien er naturligvis, at jeg hellere vil holde lidt igen end at skulle stoppe helt op. Og her er FiveFingers faktisk rigtig gode at bruge, paradoksalt nok.

De fleste vile vælge mere dæmpning, hvis der er et sted, der driller. Men når jeg får FiveFingers på, løber jeg automatisk super skånsomt, og det føles bare "rigtigt".

Du kan også blive udtaget til VM

Vil du se landevejs VM på nærmeste hold, så søger DCU faktisk officials, der vil være med til at styre arrangementet. Meld dig her, hvis du vil udtages: Officials søges

Sakset fra siden:

Verdensmesterkskaberne i landevejscykling er en af verdens største

sportsbegivenheder. I 2011 ( 19 .-25. september) skal begivenheden afvikles i

København med enkeltstart i centrum af Danmarks hovedstad og med landevejsløb nord

for København i Rudersdal Kommune, hvor der skal være start og mål på toppen af

Geels Bakke. Enkeltstarterne har start og mål på Rådhuspladsen i København, mens

rundstrækningen i Ruderdal Kommune er på 14 km, og blandt andet kører hen over Geels Bakke og

Søllerød Slotsbakke.

Landevejs-VM skal være en begivenhed for hele cykel-Danmark, og Danmarks Cykle Union har

brug for frivillige hjælpere til en lang række funktioner. Som frivillig hjælper får

du mulighed for at opleve hele det store arrangement indefra og være en del af denne

kæmpe begivenhed.

Vi kræver:

- Du er minimum 18 år

- Du har fri, og er til rådighed i perioden 18.-25. september 2011

- Du er ”driftsikker” og serviceminded og er altid klar til at give den en skalle

Du får:

- En uforglemmelig oplevelse

- Muligheden for at møde mennesker fra hele verden

- Oplevelsen af at indgå i et team og løse opgave i fællesskab

- Nye venner og bekendtskaber

Har du spørgsmål så kontakt:

Event manager Jens Kasler

[email protected]

så der kan komme et teknisk brosten stykke på.

Ha, det tænkte jeg også på, ad de diskuterede omlægningen af ruten: Mon ikke, der sidder nogle belgiere og satser på lidt ekstra brosten

Til gengæld tror jeg at vi vil se en Cancellara angribe på Attemosevej på sidste omgang af VM ruten, og så ellers køre tempokørsel hele vejen til målstregen.

Det kunne jeg også sætte en bøjet femøre på. Spol eventuelt frem til 2:41 her og se, hvordan han siddende spadserer fra Boonen. Det er overskud

Nu er ruten i DK pandekageflad, uden voldsomt kringlede stykker, og som Alex siger - en rigtig tonserrute.

Det kan jeg sagtens følge dig i. Den er super flad. Til gengæld synes jeg, at der er en del sving på den, og det må vel trække lidt den anden vej. Men sving er måske ikke lige Fabians spidskompetence. Eller jo, det er det jo nok, men det kan de andre sikkert også finde ud af. Hvor om alting er: Nu, hvor tiden nærmer sig, er det ved at gå op for mig, hvor stort et arrangement, der egentlig kommer til byen :4thumbup:

F.eks. en bærbar som ikke virkede hvis den kørte på batteri, og i øvrigt havde et par flænger for 1500,-

He, he …

20,000 years ago, people who didn't believe in barefoot running got eaten

Dengang og nu. Proffer og amatører.

Indurains cykel – vist ovenover – har været milevidt fra, hvad man kunne købe i butikkerne dengang. Derfor tager Tour Magazin med sædvanlig tysk grundighed emnet op og har lånt en Focus Izalco Team fra Alexander Kutchinksi fra Team Katjuscha og en Canyon Ultimate CF SLX, som sprinteren André Greipel plejer at køre på (det er ham, der har fået malet et gorillahoved på sit stel).

Hver rytter har typisk en 4-5 cykler til sig selv. 2 er med på rejser til løb. 1 eller 2 står klar som reserve, og så har rytteren en fuldstændig magen til derhjemme til sine egne træningsture. Har et hold 25 ryttere, skal de altså bruge mindst 150 cykler plus diverse TT-cykler etc.

Tour Magazin har splittet cyklerne ad og sat dem i prøvebænken for at sammenligne med de teamcykler, man kan købe i butikken til 5, 6, 7000 euro. Og takket være vægtkrav på de 6,8 kg kan de konstatere, at der i dag faktisk ikke er den store forskel i forhold til det materiel, som profferne rent faktisk kører på.

Greipels Canyon ramme er faktisk en smule tungere end den, der til salg i butikken. Den er forstærket omkring kronrør og krank for at holde til belastningen. Og så har fere af proffernes rammer fået lidt carbon på overrøret, fordi deres spidse prof-numser laver fordybninger i overrøret, når de står og venter eller tisser.

Forbavsende nok giver deres rammer en smule mere efter på udvalgte steder, men det er på grund af komforten. Skal man cykle 6, 7, 8 timer ver dag i tre uger, så duer det ike, at have den stiveste låge på landevejen.Så selv om det sikkert koster kassen, så er deres rammer tilpasset, men det helt ude i marginalerne.

Og komponenterne er standardkomponenter, selv om de naturligvis nogle gange bliver brugt som testpersoner. Kontaktpersonen mellem teamet og Focus fabrikken fortæller dog, at rytterne er nogle konservative starutter, der nødigt skifter til noget nyt. Sidste år kørte de med Campagnolo, men gik i år over til SRAM, og det gik ikke stille af.

I det ømme siddeområde, undgår man også eksperimenter og vælger for en stor dels vedkommende Flite fra Sella Italia. Og så e rde rher og der ændret lidt for at gør mekanikernes arbejde lettere. Man har fx lavet udvendig kabelføring under kranken på Focus Izalco Team, så det er hurtigere at skifte.

Men summa summarum: Der er i virkeligheden ike den helt store forskel, og det er vel også det fede i forhold til Formel 1: Man KAN faktisk komme ud at køre på noget, der til forveksling ligner det grej, som profferne kører på.

Olé, Miguel!

Det tyske cykelblad Tour Magazin har været en tur omkring Miguel Indurain, der stadig har sin cykel fra dengang i 1991, hvor han vandt Tour de France første gang. I anledning af 20 års jubilæet besøger de den aldrende meste i hjemmet i Pamplona, hvor han jævnligt tager træningsture med sin søn.

Cyklen har Banesto stickers på, men blev fremstillet af TVT. Og det er faktisk carbonrør, der er limet sammen med aluminiumsmuffer. Det var nyt for mig. Han fortæller så i øvrigt, at cyklen var meget blød at køre på, hvad der vel ikke kan undre med den konstruktion. 41/53 foran og 12-21 bag på. Sejt.

Jeg tro sku at Alex få det svært, han kunne jo ikke engang køre i top 3 ved de danske mesterskaber.

Jeg vil tilgengæld holde øje med Annika Langvad, så er det sagt, altså husk navnet Langvad.

Ja tak, jeg så et interview med Annika Langvad i går, og hun er sgu et rimelig frisk stykke mandfolk. Der må være krummer i hende til noget stort

Og vi er nok heller ikke de eneste, der undrede os over den tredjeplads til Alex Rasmussen. Selv om vinderen – Rasmus Quaade – dog bagefter så ud som om, at han havde kørt helt ud over kanten.

Nej, så var der mere spark i dem i gamle dage, hvor man ikke brugte tribøjler og den slags nymodens pjat

Når man sammenligner, ser det i øvrigt ud som om, at Fabian Cancellara kører med noget højere kadence, end Ole Ritter gjorde dengang …

http://www.youtube.com/watch?v=fJllJcLU6b0&playnext=1&list=PL99043AA503E69589

Jeg har så på under 12 timer formået at sælge gruppen uden kranksæt for 3500,-.

Respekt. Det er sgu en fornuftig pris. Er der gået en krejler tabt i dig?