Henrik S.

Som salig Seinfeld sagde i sit show: Hvis meteorologerne er så fandens gode til at lave femdøgnsprognoser, hvorfor kan de så ikke bare nøjes med at være på tv hver femte dag

Der er vist så mange faktorer, der påvirker vejret så lang tid frem, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig. Det er alligevel den ene ting, du absolut intet kan gøre ved på dagen.

Forrige år prøvede jeg faktisk at tage salttabletter både før og under løb med meget varme og mange bakker/bjerge. Jeg bildte mig ind, at de hjalp lidt, men det er jo i sagens natur svært at vide.

Mit valg skete på baggrund af mange debatter på nettet om samme emne. Meningerne er vist meget delte, for som du selv er inde på, så er der jo salte i de sportsdrikke, man anbefaler til løbet.

Men eftersom det er svært at køre samme tur med og uden salte, er det vist mest af alt et trosspørgsmål. Jeg husker ingen negative effekter ved at fylde lidt ekstra salt på. Og jo, jeg fik krampe alligevel.

Prøv eventuelt at oprette en tråd herind under "Ernæring". Måske nogle skarpe hoveder ligger inde med videnskabeligt belæg for det ene eller det andet …

I dag var det tid for 5te afdelingen af sommercuppen.

He, he, kan se, at det er samme mønster som sidste år med 3 sekunders forskel på de de 30 første i mål

Du må se at komme afsted i et udbrud i nogle af de sidste afdelinger. Så kan du få vejen for dig selv og undgå håndgemænget i spurten (som jeg heller aldrig har været for skarp til). Kører man egentlig ikke tættere på banen end på landevejen? Jeg har altid syntes, at banecykling så mere halsbrækkende ud end landevejscykling …

Google Earth

Ja, man kan sagtens fortabe sig i Google Earth. Det er fx lidt skræmmende, at den lillebitte gruppe af huse midt i Alperne på billedet her er Kl. Scheidegg, hvor der er mål den 10. september, hvis jeg kommer ned og løber Jungfrau Marathon. Hvis man ikke klarer det inden for tidsfristen, så pakker de det hele sammen, har jeg ladet mig fortælle. Og så kan man stå der og fryse, indtil næste afgang ned i dalen med den lille bjergbane

Går det hele op i hat og briller og YouTube-klip?

Nej, nej, bare rolig, der bliver skam løbet. En smule planløst, men med fuld indsats, når det sker. Tirsdag bød på en rask, flad tur hele Mosen rundt i mine rappe, røde Nike Zoom racersko. Dem samlede jeg op fra en tilbudskasse for sølle 300 københavnske dollars, og de har vist sig at være lidt af et fund. Superlette og og flade næsten helt uden drop fra hæl til forfod. Sådan skal det gøres.

Og i dag kastede jeg mig over såmænd løberiet i Fælledparken, endda i en ret trykkende varme. Det foregik i mine VFF Bikila. Og da de er som skabt til, ja, mange ting, men ikke mindst trapper, så lagde jeg vejen forbi Riget til en omgang bjergbestigning. Tre gange fra kælder til 16. etage. Eller 3 x 380 trin. Ifølge Google Earth er der en højdeforskel på 66 meter på hver tur, så det er 198 hm

Betryggende at vide, at jeg har 64 år tilbage at løbe på

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1575287.ece

Bare rolig boys, selvfølgelig skal de ikke bruges til Marmotten. Det er nemlig ganske rigtigt et full carbon hjulsæt og derfor langt fra optimalt til bjergkørsel på entry level. Til La Marmotte kører jeg på mine Shimano Dura Ace WH7850 C24 CL hjul, som skulle være perfekte til dette formål

Fyssen har en pointe, hvis det er full-carbon fælge.

Jeg boede oppe på Alpen, da jeg var nede og prøve kræfter med 'Motten i 2009, og det betød en nedkørsel super tidligt om morgenen for at komme ned til starten i Bourg d'Oisans.

Jeg kan huske, at der stod 10-12 ryttere på nedkørslen og skiftede slange. Formodentlig fordi, de havde bremset for hårdt på carbonfælge, hvorved slangerne var blevet for varme.

Og det var før starten! Hvordan ville det så ikke blive med den hektiske nedkørsel fra Glandon? Men måske er der sket noget med klodser, slanger etc. siden, så problemet ikke er så stort.

Som Fyssen også er inde på: Mon ikke der er blevet researchet grundigt i Vejle? Jannie plejer vist at være detaljeorienteret på Bjarne Riis-niveau

Selv var jeg dengang undervejs med et par Campagnolo Neutron Ultra, der gjorde det fremragende. Godt og meget "spændstigt" bjerghjul, der gav fin respons. Mine Cosmic var for "døde" til, at jeg rigtig kom til at holde af dem.

… et af mine all-time yndlings sportsklip.

Ha, haaa, EPIC!

Den kendte jeg faktisk ikke. Australiens første guldmedalje ved et Vinter OL. Det er sgu sjovt, specielt, når man ser, hvordan de to næste kravler og kaster sig ind over stregen for i det mindste at få sølv og bronze

Spændende at høre om dine fremskridt. Det er en rigtig fornuftig og forsigtig start, du har taget. Vil du blande dine ture med løb i mere skolignende sko eller racersko på et tidspunkt, mon?

Selv om jeg har været i gang et stykke tid, kan eg stadig være usikker på, om jeg gør det helt rigtigt. Har faktisk overvejet på et tidspunkt at tage en workshop hos Posemanden: http://www.facebook.com/posemand?sk=app_162352623814877

Hvis jeg var i markedet for en racer …

… så ville jeg vælge en Simplon Serum med Campagnolo gruppe. Der er vist ikke nogen, der forhandler dem herhjemme, men de er rasende flotte og scorer både designpriser og gode testresultater. Desværre koster den også små 6300€, så jeg skal lige vinde i Lotto først

http://www.bike24.net/p214016.html

http://www.simplon.com/rennraeder-triathlon/rennraeder/serum.html

Dette her klip slår alt, og jeg mener alt.

HOLY CRAP

Det er frygteligt og frygtelig morsomt på samme tid. Dér, hvor de lige laver "elevatoren" bag reklamebanden

Det føjer sig smukt ind i perlerækken af mislykkede afslutninger, hvor denne klassiker stadig er en af mine favoritter:

Triumf eller tragedie. You be the judge.

Comrades Marathon bliver løbet i Sydafrika og nøjes ikke med den sædvanlige distance. I stedet kæmper man sig igennem 89 km, og hvis man gør det under 9 timer, får man en Bill Rowan medalje. Den ville deltageren her frygtelig gerne have, men han er ved at kollapse med målstregen inden for rækkevidde. Det ser ikke vildt sundt ud

Even tough guys wear FiveFingers

Hvis cyklen er købt komplet hos Canyon, kan det jo godt være, at deres repræsentation her i Danmark kan hjælpe dig i en snæver vending:

Canyon Danmark

Kertemindevej 20

DK-8940 Randers SV

Danmark

Der kom en mail …

… fra en anden MOL'er, der spørger til mine erfaringe rmed forfodsløb, for han eksperimenterer selv med overgangen. Jeg tænkte, at det nok ikke gør noget, hvis jeg klipper mit svar ud og også bringer det her. Det kan jo været, at det kan inspirere nogen, selv om jeg ikke er ekspert som sådan på området, men er gået frem efter trial and error metoden.

Hej …

Tak for din besked. Det lyder da interessant, at du arbejder med at lægge løbestilen om. I virkeligheden er det nok et meget godt tidspunkt at gøre det lige efter en skadesperiode. De fleste fortalere for forfodsløb og barfodsløb er enige om, at man helst skal starte meget langsomt og helt fra bunden. Og det kan ikke understreges nok: Start laaaaangsomt. Eller som Michael Sandler skriver i bog Barefoot Running: If it hurts, go home.

Selv lagde jeg løbestilen om sidste efterår i september/oktober, og der er nok ingen tvivl om, at jeg gik for hurtigt frem. Jeg hoppede så at sige bare over på den anden løbestil og løb lige så langt som tidligere. Det var nok ikke så smart, men nu er jeg vist ved at have indhentet det forsømte og er mere i balance.

Min egen bevæggrund for at gøre det, var en gammel skade i den ene ankel, der forhindrede mig i at løbe. Jeg kom på sporet af forfodsløb, prøvede det og kunne mærke, at det måske kunne lade sig gøre at løbe på den måde. I starten prøvede jeg bare at tage lidt kortere skridt, læne mig lidt længere forover og lade tyngdekraften hjælpe mig med at komme fremad.

Men det er vanskeligt at fange den, hvis man har traditionelle løbesko på. Jeg fik så et par Vibram FiveFingers, og når man har dem på, så er det kropumuligt at lande på hælen. De var afgørende for mit skift fra hæl til forfod, fordi de så at sige "tvinger" en til at komme op på fødderne. Det gør ganske enkelt for ondt at lande på hælen i dem.

Man kan gøre det samme ved at løbe barfodet på et løbebånd. Så begynder man også helt automatisk at komme "op på tæerne". Det føles let, og man kan mærke, at det går hurtigt. Men man bliver også meget øm i lægge og sener, og derfor er det vigtigt at lægge langsomt ud.

Når man tager skridtet, tror jeg til gengæld ikke på, at man gør begge dele, det vil sige: Løber nogle ture på forfoden og nogle ture med hællanding. Jeg tror, at man skal gå hele vejen og lægge stilen om. Punktum.

Et par ord om stilen: Man løber ikke helt oppe på tæerne, men lander snarere på midtfoden og fodballerne. Hælen kan sagtens komme ned og røre underlaget, før man sætter af igen. Man løber altså ikke som en balletdanser. Stikordet er snarere, at man skal undgå hællandingen.

Når man løber på den måde, tager man også uvilkårligt kortere skridt. Man sætter fødderne i jorden "under kroppen" og ikke foran den. Og idealet er, at man "slipper jorden" så hurtigt som muligt og trækker benet op under sig, som løb man på glødende kul. Det lyder mystisk, men er helt naturligt, når først man fanger den.

Når det kører for en, så skal hovedet ikke hoppe ret meget op og ned, og man skal ikke lave meget lyd med fødderne. Al energien skal bruges til at komme fremad, og det er derfor en meget effektiv løbeform, hvor man får mest muligt ud af sin indsats.

Desværre er jeg nok ikke selv den bedste coach til at vise andre, hvordan man gør, fordi det for mig har været en indre proces. Selv har jeg heller ikke fået undervisning som sådan, men har på baggrund af videoer mv. fra nettet forsøgt mig frem.

Efter et lille trekvart år med at løbe på denne måde, er mit oprindelige problem med en svag ankel helt væk. Jeg har fået sådan nogle bodybuildede fødder, der virkelig kan holde til noget. Muskler og sener holder det hele i skak.

Mit problem har snarere været, at mit kredsløb har været i fin form, så jeg virkelig kan give den gas uden at anstrenge vejrtrækningen. Det har givet pres på bentøjet, da løb er betydeligt hårdere ved benene end cykeltræning, som jeg dyrkede tidligere.

Sammenfattende om skiftet: Gå hele vejen og læg løbestilen om. Tving teknikken frem ved at løbe barfodet eller i FiveFingers. Og frem for alt: Laaaaangsom progression. Gem alt om distance og fart. Fokusér på teknikken, så kommer alt det andet.

Du spørger efter workshops, og dem må der altså efterhånden være nogle af. Jeg ved, at ham her - www.posemand.dk - afholder workshops, men har ikke selv prøvet dem. Du kan selv prøve at søge på poserunning eller chi-running. Det må findes.

Derudover er der et væld af videoer på nettet, du kan tjekke ud. Søg på barefoot running på YouTube, så sker der noget.

Har du en god løbeforretning i nærheden, kan du måske overtale dem til at flytte kameraet om på siden af løbebåndet, så du kan tjekke din stil set fra siden, efter at du har arbejdet med at lægge den om. Det må være muligt at overtale dem til det. Der er efterhånden stor lydhørhed rundt omkring for andre måder at løbe på. De dedikerede løbebutikker er slet ikke så traditionelle mere, som de har været.

Håber du kan bruge mine svar til noget. Det blev til lidt snak i øst og vest, men det afholder dig forhåbentlig ikke fra at gå i gang. Selv henviser jeg ofte til denne video, når det gælder den grundlæggende teknik:

Nu sad jeg så alligevel lige og gurglede lidt på sidste års resultater her:

http://www.sportcommunication.info/web2010/resultat.php?annee=2010&parcours=1&cat=101&langue=1

Den bliver vundet på under 6 timer. Og nu begynder det at dæmre: Under 6 timer er bare for crazy. Under 7 timer er topklasse. Under 8 timer er stadig rigtig, rigtig flot. Og så ligger der vist rigtig mange omkring 9-10 timer.

Der er vist også noget med sølv- og guldtider. Men som nævnt: Få lige fingre i Sheriffen. Han er nok skarpere …

- jeg har forsøgt at "regne min tid ud" til La Marmotte, men har opgivet, da jeg ikke synes, at jeg har forudsætningerne ( erfaring ) for at kunne lave et sådant regnskab

Der er jeg nok ikke den rette at rådføre sig med, for jeg har kun prøvet kræfter med løbet én gang (i 2009) og da blev jeg nedlagt af kramper på Telegraphe

Så vidt jeg husker, var der masser af tabeller med gennemsnitstider i cirkulation, ad vi var dernede. De må da også findes på nettet rundt omkring. Jeg vil tro, at Sheriffen herinde fra MOL har tiderne i frisk erindring, så måske du lige skulle få ham til at komme med et bud.

Mener at huske, at man helst skulle være på Glandon på et par timer, og jeg tror, at jeg ramte efter 1:50 eller 1:55, men jeg kan helt ærligt ikke huske det længere. Har nok fortrængt det

Denne her side har vist også en masse info: http://www.tornoee.dk/

Thumbs up for engagement og mål! Det er sgu flot gået :-)

Jeg tror, I vil finde ud af, at en log kan være et godt, ekstra motivationsværktøj.

Velkommen - og keep up the good work.

Kroppen gemmer på minder …

Og det kan nogle gange komme bag på en. Da jeg i dag tossede rundt i Boserup Skov, var jeg virkelig på en tidsrejse tilbage til dengang for mange år siden, hvor jeg gik på RUC, havde et opvaskerjob og derudover løb en fandens masse kilomer. Men der var altså også tid til andre ting, blandet andet mit livs første Roskidel Festival med tilhørende første hashpibe. Jeg står et eller andet sted i mængden sammen med dem fra kollegiet og hepper på et meget ungt U2, der fik deres danske gennembrud til den koncert (hvor Bono kravlede op i kamerakranen). Det var tider

The Boserup Trail™

En af de vidunderlige ting ved børn er jo, at man på et tidspunkt slipper for dem igen. Når de bliver store og er ved at flyve fra reden, så får man sin ungdommelige frihed tilbage og kan gøre lige præcis, hvad man har lyst til. Det udnyttede jeg i dag til at smutte en tur til Roskilde, klæde om i deres FW (hvor jeg forrige vinter kørte mit livs varmeste spinningtime ) og så løbe en skøn tur fra "de unge år".

Ned gennem Byparken, hen over havnen og op til Skt. Jørgensbjerg, uden om Sankt Hans langs vandet og ud i Boserup Skov. Her kan man løbe den fedeste tur hele vejen rundt i kanten, først lang kysten ud mod fjorden og så ad en laber, silkebløb single track med små bakker og sving retur til stien langs fjorden og op igennem Byparken til sidst.

Jeg boede i Rioskilde 1981-1982, hvor jeg løb allermest, så jeg kan nogenlunde finde rundt i omegnen. Det blev derfor en stærkt lystbetonet affære med lidt let fartleg på de små bakker i skoven. Jeg tog for en gangs skyld min Garmin med, for lige at lave et reality check og sikre mig, at jeg ikke bare laller rundt i en hippiedøs.

Den sagde knap 4:50/km, men vel at mærke kun ved en puls på gennemsnitlig 66 procent af max., så det har da været et okay overskud. Lige nu er de gamle ben også helt på toppen, og det var også en af grundene til, at jeg lige skulle ned omkring den skov.

Det var nemlig i begyndelsen af april, da jeg sidste gang løb i Boserup Skov, at jeg fik den inflammation i den såkaldte gåsefod (på indersiden af knæet), der satte mig mere eller mindre ud af spillet i en halvanden måneds tid.

Og jeg har det altså sådan – og kald det bare en fiks ide – at jeg skal lige runde det sted, hvor det gik galt, før jeg tilbage ved square one og kan komme videre. Så idag løb jeg præcis samme tur i de samme sko og i samme tempo. Godt nok lidt forsigtigt og konservativt for ikke at provokere noget igen. Men NU har jeg også ligesom rundet den og er helt tilbage på sporet.

Så jeg er glad og taknemmelig for en super dejlig løbetur. Man skulle også være et skarn andet, når man runder hjørnet af Sankt Hans (ved Toftebakken, tror jeg), hvor der står tre skilte med hhv. Akutpsykiatri, Klinik for Selvmordstruede og Klink for Traumatiserede Flygtninge. Man føler sig priviligeret, at man kun kommer forbi lige dér, fordi man er ude på en løbetur …

Det jeg i stedet ville diskutere var længden på de lange ture.

Altså, skudt fra hoften og uden noget som helst videnskabeligt belæg, så vil jeg ud fra tidligere erfaringer sige, at en grov formel hedder: Når du løber over 1 time, begynder det at blive langt. Når du løber over 2 timer, begynder det at blive kontraproduktivt.

Hvis vi lige ser bort fra ultraløbere, der kan løbe døgnet rundt, året rundt, så tror jeg ikke, der er mange, der lægger ret meget længere ture end 2 timer = cirka 30 km ind i deres program.

Da jeg oprindeligt begyndte at løbe var det egentlig med henblik på at løbe maraton, og selv dengang kom jeg kun op på de helt lange ture på 30-32 km nogle få gange omkring et par uger før konkurrencen. Ellers var de kun op til en 24-25 stykker. Dengang var mit grundtempo omkring 4 min/km, så det har vel været ture på op til 90-100 minutter. Og det var absolut heller ikke hver dag.

Som nævnt i min egen log er jeg netop ved at genlæse Arthur Lydiards klassiker Løb med Lydiard. Og jeg har prøvet at affotografere hans forslag til maratonprogram for erfarne løbere. Det ser måske lidt kryptisk ud, men fx er A = lang aerob tur, B = let fartleg og W= jogging.

Han sætter sjovt nok også et skel op ved 2 timers ture. Som du kan se, så hedder ugens lange tur 2 timer eller mere. Han var som bekendt fortaler for et grundarbejde med ekstremt mange kilometer, men han har åbenbart selv haft et aller andet med de 2 timer. Når man ser programmet, så virker det som, at +2 timer, så er du on your own

Summa summarum er, at jeg nok vil give dig ret i begge dele: De hyper lange ture slider altså på kadaveret, hvis man tager mange af dem. Modsat er det meget rart at få et par +30 km ture på kontoen før en konkurrence, for lige at snuse lidt til det ukendte land …

Det lyder da som et sjovt motionsløb :4thumbup:

Og set med mine øjne har det været super træning op til LM. I stedet for at køre jævnt tempo, er du blevet presset lidt og har været nødt til at rykke og skifte tempo etc. Det holder sgu formen på tæerne og er helt sikkert guld værd med henblik på den store begivenhed den 2. juli.

Formen begynder da at ligne en fornuftig tid i de franske alper

Er der Schwalbe-fans derude?

Så har Bike24 lige nu en rigtig fornuftig pris på Ultremo R.1. Jeg kørte selv med Ultremo og var meget begejstret. Så vidt jeg husker, havde de et kvalitetsproblem for et par år tilbage, men det skulle være løst med R.1. Selv har jeg absolut ingen aktier i Bike24, men jeg har handlet der, og de plejer at levere prompte.

Schwalbe Ultremo R.1 til 21.99€

Men jeg har faktisk oplevet at blive sådan nærmest små-euforisk over at blive fanget i en kraftig byge, faktisk uanset om det er i forbindelse med motion eller bare er almindelig gøren og laden.

Velkommen tilbage selv

Kan sagtens følge dig mht. at opleve og trodse naturen kræfter. Det kan godt give et kick. Det gælder i høj grad også med cykeltræning. Hvis man finder rytmen op ad lang bakke eller et sejt tråd i strid modvind – det er en helt speciel oplevelse. Og i virkeligheden langt mere interessant end bare at suse afsted i heftig medvind. Det er også derfor de seje altid begynder cykeltræningsturen i medvind, hvis det kan lade sig gøre. Så bider modvinden desto mere på vejen hjem

Tror lige du skal have rettet nogle tal

Ups, er rettet

Ja, 100 hm på 50 km er ikke rigtig noget at snakke om