JannieSand

Det der gør mig en anelse forbeholden over for licens er det faktum at løbene blot er 60-70 km lange, og dermed ikke udgør den samme mængde træning som en 5 timers tur som jeg ellers typisk ville køre i weekenderne.

Ok, intensiteten er langt højere og det giver dermed noget andet til formen, men mine hovedmål er og bliver endurance løb.

Hvornår er det at licensløbene bliver skudt igang til foråret?

En ny sæson står for døren

Min 2016 sæson begynder så småt at tage form rent planlægningsmæssigt, og jeg tør godt love at det bliver et år med masser af udfordringer
Mit samarbejde med OOB og Anders Lund kører virkelig godt, og det giver mig alle tiders motivation til at nå nye højder rent formmæssigt. Med et godt fokus vinteren over forsættende ind i det nye år og frem mod forårets og sommerens mål, så har jeg en tro på at jeg kan rykke mig en god portion med nogle fine præstationer til følge.

Min 2016 sæson starter så småt d. 11 december, hvor jeg skal køre et løb i Dubai. Jeg stikker på en 5 dages tur med en veninde, hvor fokus er cykling og afslapning på stranden. Ikke den værste kombo Løbet vi skal deltage i er på 92 km og foregår i Dubai´s gader. Ja, I læste rigtigt. I anledningen af afviklingen af Mellemøstens største cykelløb har man nemlig valgt at spærre dele af motorvejene og de bredde boulevarder af, så en flok cykelryttere kan få lov til at slå sig løs på en vaske ægte high speed rute. Jeg er slet ikke i tvivl om at det bliver en hel unik oplevelse, selvom jeg ikke ankommer til Dubai i noget der minder om topform.

Næste gang jeg sætter startnummer på trøjen bliver til Mallorca 312 d. 30 april. Løbet kan køres på enten den hele eller halve distance, og for en sjælden gangs skyld nøjes jeg med den halve

167 km med ca. 3000 højdemeter er hvad der venter. Igen et løb jeg ikke satser på at peake til, men mest af alt skal fungere som en god gang træning. Vi ankommer derfor også til Mallorca allerede mandagen før løbet, som afvikles lørdag, så der er god lejlighed til at få trænet igennem i dagene op til.

Første rigtige test i 2016 bliver Gran Fondo Stelvio. En ny-klassiker som slutter på toppen af det legendariske bjerg. Igen vælger jeg at køre chicken-run på mellem distancen. Ikke fordi den ikke er hård nok med 138 km og ca. 3000 højdemeter. Her skal den for alvor have gas, og det bliver alletiders chance for at teste formen inden det bliver alvor i starten af juli. Grunden til at jeg har valgt at fravælge den lange distance er ene og alene at man skal over Mortirolo. Det er på ingen måder en Jannie-stigning, så den ser jeg ingen grund til at udsætte mig selv for

Sidst men ikke mindst, så er La Marmotte endnu engang på programmet. Egentlig var det meningen at vi ville søge lidt nye udfordringer i form af Maraton dles Dolomites, men eftersom de kører et pre-registre og efterfølgende lodtræknings system, så er der ingen garanti for at få startnummer. Og eftersom udtrækningen først sker i starten af december er det svært at have La Marmotte som back-up plan, da numrene til den tid med stor sandsynlighed er solgt. Rådden måde at gøre det på!

Når det så er sagt, så gør det mig faktisk ikke noget at få lov til hævne mig lidt i Frankrig. Årets løb gav mig ligesom ikke det resultat jeg havde håbet på, og selvom det havde gjort det, så havde det været ubrugeligt i La Marmotte sammenhæng da ruten var noget alternativ. Tilbage på den klassiske rute og i topform, ja så har jeg faktisk en tro på at jeg kan sætte en pæn god tid et godt stykke under de 8 timer. Nu får det i hvert fald et skud mere!

Foruden de nævnte races, så er tanken om at køre licens ikke fjern. Om ikke andet, så bare nogle enkelte løb! Derudover er der div. motionsløb som jeg gerne vil deltage i, så går alt vel kommer jeg til at have nummer på en del flere gange end i 2015

Kan du ikke få lov til at teste ham din makkers Fabric sadel? Den er IMO et designmæssigt mesterværk og ville se så meget federe ud på din S-Works end den nuværende Flite!

Nu er det her godt nok et lidt skidt billede, men kombinationen af en Sprint frempind og Classic bend er altså lækker ud over alle grænser!

Ja, det er næsten for godt til at være sandt! Det der larmede mest under min træning igår var ventilatoren, som jeg har stående foran mig Og nå ja, så selvfølgelig musikken

Prisen er rigtig nok lidt af en killer. Jeg fik dog min handlet ned i kr. 8.200,- men det er nu også mange penge!

Jeg ved ikke hvad der er med mine ben for tiden, men jeg har en konstant fornemmelse af en helt enorm tunghed i lårbasserne. Om det er affaldsstoffer der har hobet sig op pga. for mig junk-food og for lidt træning eller noget helt andet aner jeg ikke, men det må gerne se at forsvinde i en fart!

Gårsdagens session på hometraineren blev derfor en killer uden lige. Egentlig ikke fordi selve programmet var ondt, men fordi mine ben var tons-tunge.

45 min opvarming inkl. 5 x 15 seks spin-ups

15 min @ 190 watt -> 5 min let rul

15 min @ 160 watt -> 5 min let rul

15 min @ 190 watt

20 min afrul

Jeg skulle have holdt en kadence på 110 rpm i intervallerne, men det var jeg ikke i nærheden af at kunne. Benene ville ganske enkelt ikke rundt i det tempo. Langt fra faktisk!

Mine watt fik jeg dog kørt efter planen, men jeg måtte kæmpe som besat!

I lørdags var vi en smut på cykelmessen i Roskilde. Mit overordnede indtryk var at det var en skuffende omgang. Det minder jo mest af alt om et kræmmermarked og ikke en messe, og der var alt for langt i mellem udstillere der kom for at fremvise nye produkter. Cykelbutikker der sælger ud af sidste års modeller inden for tøj, sko, hjelme og lign er i min verden ikke noget der hører hjemme på en messe. Nej, så skulle man hellere have kaldt det for outlet!

Nogle få stande havde dog noget nyt og spændende at fremvise, deriblandt var den nye Tacx Neo. En helt nytænkt hometrainer der er så godt som lydløs, hvis man da lige ser bort fra lyden fra kædens friktion mod klinger og kassette. Meget imponerende og ikke til at stå for, så jeg fik fingrene i en af de få Neo´er der er i landet i mandags og var således klar til test af den i går.

Det er en super cool designet trainer og den var ualmindelig let at pare og sætte op via iPad´en.
Den er mere levende end min Wahoo Kickr trainer, hvilket jeg lige skulle vænne mig til i starten. Efter 30 min var det dog glemt og så korte det bare derudad.

Den er vitterlig lydløs, hvor utroligt det end lyder! Den må være en sand gave til "lejligheds-folket"!

Skulle du ikke have en Zipp Sprint frempind på? Den ville virkelig klæde cyklen!

Ellers top lækker fuldblodsracer - virkelig unik på den fede måde!

Ja, det kan også sagtens være årsagen for det kan gå begge veje;-)
Jeg har selv haft lidt håndproblemer på den nye låge, men da jeg blev fittet hos Velofit på den nye Evo bankede han styret helt i bund. Det var den måde hvorpå jeg opnåede den mest hensigtsmæssige kontakt ml. hænder og styr, og der hvor jeg kunne slappe mest af i skuldrene.

Jeg har spist som et svin de seneste dage. Kager, junk og alt det som ligger de helt forkerte steder i kostpyramiden. Godt bloated havde jeg derfor et pænt stort behov for at få trænet igennem igår, så jeg kunne komme på ret køl igen.

Godt hjulpet på vej af nogle medgørlige vejrguder var det derfor afsted på rammen søndag formiddag, og det blev en god lang tur med en ok intensitet.

Et stille og roligt udlæg, et par timer med stram kæde og så ellers ren overlevelse de sidste 20 km hjem. Det var sådan nogenlunde forløbet på gårsdagens tur

Cykling - 138 km @ 155 watt i avg.

Kører du ikke med en -17 graders frempind for tiden? På billedet ligner det en helt almindelig +6 graders frempind, så måske den mere aggressive stilling giver et højere tryk på hænderne?
Blot en tanke.....

Onsdag

Jeg har en målsætning om at få lidt gang i min styrketræning igen. Idag var dag 1!

30 min blandet styrke

60 min let rul @ 141 watt på hometraineren

Det er ikke fordi at jeg slider rammen op i disse dage Coach Anders har dikteret 3 ugers off season, hvilket jeg er sådan cirka halvvejs igennem i skrivende stund. Først var jeg lidt forbeholden over for det, for jeg følte mig virkelig ovenpå efter løbet på Mallorca. Men nu hvor jeg er i det, så nyder jeg det big time og jeg føler faktisk også at kroppen har haft brug for det.

Off season betyder ikke 100% træningsfri - i hvert fald ikke i mit tilfælde, så her er en update på den seneste periodes træninger:

Torsdag d. 29/10

60 min easy spin efterfulgt af:

3 runder med: 4 min @ 220 watt m. 50 rpm -> 4 min @ 190 watt m. 110 rpm

10 min let spin ml. intervallerne

I alt 2 timer

Fredag d. 30/10

Lidt core træning og så en tur i biffen. Ikke så træningsrelevant, men filmen "Kvinden i guld" var til gengæld virkelig anbefalelsesværdig.

Lørdag d. 31/10

Let rulletur i det blå.

I alt 2,5 time

Tirsdag d. 3/11

En god omgang med ok kvalitet i træningen:

45 min opvarmning

15 min @ 190 watt -> 5 min rul

15 min @ 160 watt -> 5 min rul

15 min @ 190 watt -> 5 min rul

Intervallerne blev kørt med 110 rpm

I alt 2 timer

Det er SÅ frustrerende når wattmåleren driller! Det var præcis sådan jeg oplevede det, da jeg i for et par år siden forsøgte mig med en Quarq. Til sidst mistede jeg tilliden til den og var ved at opgive at træne efter watt, men så kom der heldigvis en SRM wattmåler forbi og altid ændrede sig

Mon ikke at du burde have den en smut forbi service igen? Personligt ville jeg i hvert fald ikke leve med så store afvigelser, og da slet ikke når det er til den negative side

Race rapport

Efter nogle stressende dage forud for løbet, faldt der endelig lidt ro på da min gode veninde Lotte, ankom til Mallorca med min reservecykel torsdag aften. Jeg kunne tilmed med glæde konstatere at cyklen var i et stykke ved ankomsten - så vidt så godt!

Fredag gik med en masse afslapning og så en mindre jagt efter cykelsko til Michael. Han har kørt i S-Works sko de sidste mange sæsoner, og købte således også den nye model kort tid inden afgang. Det viser sig desværre at den er noget anderledes og trykker de forkerte steder, så vi fandt i stedet et par Gaerne sko til ham som var spot on. I øvrigt også pænt fede sko!

Race start var først kl. 8 lørdag morgen, og som det A menneske jeg nu engang er, så kunne jeg sove til jeg vågnede helt af mig selv Skønt!

Vi trillede de få meter vi havde hen til startstregen, og med en god portion spænding i kroppen var vi klar til start sammen med ca. 450 andre ryttere. Ikke verdens største løb, men dejligt velorganiseret til gengæld.

De første 10 km frem til starten af opkørslen til Puig Major var med master vogn, hvilket gav et irriterende lavt tempo. Da vi ramte stigningen var der til gengæld masser af fart over feltet - ja faktisk så meget at jeg følte mig som det tynde øl..... Men det går jo gerne som det altid går når folk kører uden wattmåler og uden sans for hvad deres kroppe reelt set kan holde til, for der gik ikke længe inden vi stille og roligt rullede den ene efter den anden rytter ind.

Min gameplan var at holde mig ml. 170-185 watt på stigningerne, og den plan veg jeg ikke bort fra i mange minutter undervejs.

Jeg kom således godt igennem den første 1/3 del af løbet, og kunne køre i depot og tanke op med en god fornemmelse i kroppen.

Efter første depot (75 km) kom der væsentlig mere spredning på feltet, og jeg havde rent ud sagt ikke en idé over hvor jeg lå rent placeringsmæssigt. Egentlig var jeg også ligeglad, for der var forsat så ustyrlig mange km tilbage at meget kunne nå at ske endnu.

På en tricky lille nedkørsel på vej ned mod Andratx var det ved at gå helt galt for mig, da jeg måtte en tur i asfalten. Underlaget gik fra asfalt til noget grus-agtigt på no time, hvilket jeg ikke opdagede og derfor ikke fik taget de rette hensyn til.
Jeg opdager det først på vej ind i et 180 graders sving, hvor bremserne svigter mig og baghjulet blot sejler fra side til side. Jeg undgår at panikke og får bragt cyklen nogenlunde ned i fart, inden vejen slipper op og jeg må en tur ud over styret med hovedet først. Jeg mister lidt hud på venstre side og får et slag på hoften, men jeg er hurtigt klar til at køre videre igen. Puha, det kunne være gået helt galt!

Fra ca. 130-150 km oplever jeg min eneste krise i løbet. Maven gør kvaler - alt for mange gels er indtaget og jeg trænger til lidt fast føde. Jeg er forsat i stand til at træde mine watt, men shit hvor havde jeg kvalme, og jeg indrømmer også gerne at jeg havde en god portion af bange anelser for hvordan maven ville opføre sig i resten af løbet.

Depotet ved 145 km redder mig, og efter at have indtaget en halv baguette, lidt cola og nogle lækre vingummier var jeg klar til at forsætte. Jeg fik samtidigt også et par Ipren´er, da min venstre side inkl. lænd begyndte med at spænde lige rigeligt op.

Fra depotet og frem mod bunden af stigningen op over Soller var der god fart på. I starten lige til den gode side, men efterhånden som energien fra maden blev optaget i kroppen på mig, fik jeg det gradvist bedre og bedre. Så da vi ramte Soller med ca. 60 km til målstregen var jeg ovenpå, og jeg skulle rent faktisk passe på med ikke at træde for mange watt

På vejen op ad stigningen var der en lille håndfuld ryttere som forsøgte at sætte sig på hjul, men en efter en måtte de slippe. Det gav super god moral, og moralen blev kun bedre da jeg i depotet på toppen fik meldingen om at jeg lå nr. 1 blandt damerne og nr. 10 samlet i løbet. Ja tak!

Med et reelt bjerg tilbage var det alt hvad jeg havde brug for, så den fik gas ned og frem mod bunden af den 14,5 km lange Puig Major stigning.

Min mave var helt ok igen, så jeg hældte rigeligt med energi på, og det var tilsyneladende det jeg havde brug for. I hvert fald var jeg super godt kørende op over Puig Major. Wattene lå konstant omkring 180 watt og mit tråd var ubesværet - sikke en herlig fornemmelse så langt inde i løbet

Fra toppen af Puig Major og frem til den reelle nedkørsel mod Pollenca starter skal man over et rigtig træls stykke på ca. 10-12 km, hvor det er super urytmisk med masser af op og ned. Man sidder konstant og skifter ml. stor og lille klinge, og jeg må indrømme at det sugede en del kræfter i lørdagens løb. Men så meget desto federe endeligt at ramme toppen og kunne sætte fuld fart i cyklen nedover! Og fuld gas det fik den. Nedkørsler er og bliver en af mine spidskompetencer hvilket selvfølgelig skal udnyttes til fulde

De sidste 10 km af løbet var flade, så her var det ned i bukningen og så ellers bare masser af power ned i pedalerne. Jeg lå konstant ml. 160-200 watt på vejen ind mod mål. Jeg var total slidt på alle måder, og det var da også lige ved at sætte sig til kramper på vej ud af et par rundkørsler lige inden byen. Men samtidigt kørte jeg de sidste km med en helt vidunderlig følelse i kroppen, for jeg følte virkelig at jeg havde ramt den lige i røven fra start til slut.

Cykling - 237 km, 4700 højdemeter - 9 timer 5 min @ 152 watt (168 watt i NP)

Der skal helt sikkert en ny ramme til - den er faktisk allerede bestilt. Men jeg kan ligeså godt få noget godt ud af den skadede ramme og så måske sælge den gamle EVO i stedet ;-)

Ja, det er i sandhed et privilegie.

Kender du nogen der kan reparere carbon skader? Jeg tænker at rammen godt kan reddes, og jeg kunne godt være fristet af at få den fikset og omlakeret i en sprød farve.

Hurtig update fra Mallorca, hvor ferien ikke fik helt den start som jeg havde håbet. Under udpakningen af min cykel erfarer jeg nemlig at bagstagen på rammen er knækket! Intet mindre! Af en eller anden underlig årsag formår jeg at tage det i stiv arm og tænker straks løsningsorienteret.

Jeg får talt med Cannondale, som kigger på billederne af bruddet. Dommen er klar - rammen er IKKE forsvarlig at køre på!

Desværre har de ingen rammer på lager i min størrelse, så i stedet begynder de med at undersøge hvilke lokale forhandlere der evt kan hjælpe. Tanken om at køre et 235 km langt løb på en lejecykel er dog på ingen måder tillokkende, men kunne vi bare finde en cykel bygget op på en EVO ramme, så kunne man måske betale for en delvis ombygning til mine komponenter. Desværre var der heller ingen muligheder her.....

Pludselig var gode råd dyre! Dog ikke så dyre at alt håb var ude;-) Et hurtigt opkald til min veninde hjemme i dk, lidt kommunikeren med en rejsekonsulent og wupti, løsningen er på plads:-) Lotte hopper på et fly til Mallorca i aften medbringende min reservecykel hjemme fra dk:-)

Ja, det er sgu en vanvittig løsning, men længe leve lavpris flyselskaber og hjælpsomme venner!

Indtil den anden cykel ankommer hernede klarer jeg mig med forsigtige ture på den knækkede ramme. Rammen er ikke knækket helt igennem og virker for så vidt stabil nok, så til let træning på flad vej fungerer det ok. I hvert fald fint nok til at kunne holde lidt gang i benene i de sidste par dage før race.

Således blev det også til en let gang spol på flad vej langs kysten i går sidst på eftermiddagen. Jeg må indrømme at det var præcis det jeg havde brug for, efter en dag hvor jeg havde været lidt mere end rigeligt presset!;-)

Onsdag - 54,5 km (let @ 135 watt i avg)

Det bliver en kort update herfra, da vi så småt er på vej mod lufthavnen. Vi skal flyve fra Hamburg imorgen kl. 6, så vi snupper en overnatning på et lufthavnshotel for at undgå at spilde det halve af natten på Autobahn.

Vi tog fri til middag for at nå træningen inden afgang, for lige netop i denne uge har jeg ikke lyst til at springe for meget over. Det er ligesom de sidste procenter der ligges på og jeg vil have det hele med!

Dagens program:

30 min let opvarmning

15 min @ ca. 190 watt - > 5 min rul

15 min @ ca. 190 watt - > 5 min rul

10 min @ ca. 220 watt

Afrul og hjemover

I alt 61,5 km

Det første interval var lidt tungt og jeg kunne mærke eftervirkningerne af søndagens tur. Heldigvis åbnede benene op og de sidste to intervaller blev kørt i den høje ende af zonerne. Spot on!
Derfra og hjemover var jeg flyvende! Det kørte som smurt og jeg havde den vildeste lyst til at hamre igennem. Jeg gjorde det dog ikke - jeg sparer sammen til lørdag

En Froome wannabe?

Fuldstændig! Bortset fra at hans "benzin" tydeligvis ikke indeholdte samme høje oktan indhold som Froomes

Fedt billede af dig på FB med big time suffer face og Simon A og Sebastian Fini jagtende i baggrunden

Søndags tur

Jeg havde brug for at revanchere mig lidt idag efter den halvlunkne indsats jeg præsterede igår, og det kunne jeg meget passende gøre på den sidste lange tur inden Trans Tramuntana 4500 på lørdag.

I dagens anledning havde jeg på forhånd lavet en rute, som blev smidt på Michaels Garmin. Det betød nye og uprøvede veje, men også et par gamle kendinger - bla. i form af Ejer Baunehøj, Hylke og en par andre lede bakker i Skanderborg området.

Første 1/3 af turen blev meget urytmisk, da det konsant gik enten op eller ned. Det sled pænt meget på bentøjet, men vi kom igennem og kunne glæde over os lidt fladere kilometre fra Malling ned mod Hov. Det var tiltrængt

Fra Hov og ind mod Horsens var det igen yderst bakket, så det blev igen nogle opslidende km. Bedre bliver det heller ikke nu hvor temperaturen er faldet - det gør det altså bare 20% hårdere at køre i sommer og sol!

Men igen kom jeg fornuftigt igennem, og faktisk havde jeg en fornemmelse af at det rullede bedre og bedre for mig.

På vejen ind mod Horsens hentede vi stille og roligt ind på et par ryttere foran os. Lige før bakken op mod Horsens passerede vi, hvorefter den ene af rytterne satte afsted i en vild og kejtet acceleration. Vi holdte vores watt og inden vi nåede toppen var han spolet ind igen Men come on, hvad sker der for sådan en tosse? Hvorfor begynde med at spille smart hvis man ikke har nået at skyde med???

Fra Daugård og ind mod Vejle var der ved at være udsolgt hos mig. Jeg kunne godt holde wattene, men jeg sejlede lidt og havde problemer med at fokusere. Jeg fik klemt det sidste ud af mine dunke og det hjalp en anelse. I hvert fald fik det mig hjem i sikker stil.

Cykling - 161,7 km @ 153 watt i avg.

Bikefit og våd lørdags træning

I fredags smed jeg den nye EVO bag i Audi´en og kørte mod Aarhus for at blive bikefittet hos Velofit. Tilbage i februar blev jeg fittet af Thomas Bundgaard på træningslejren med Team TREFOR Bluewater, og jeg har rent ud sagt aldrig følt mig så godt tilpas på cyklen som siden da. Så hvorfor ikke prøve igen, nu hvor den nye cykel volder mig problemer?!?

Desværre var Thomas på ferie i denne uge, så jeg snuppede i stedet en tid hos Christian Jersild, da jeg virkelig gerne ville have min position på plads inden afrejse mod Mallorca.

Inden jeg hoppede i sadlen fik han tjekket mig lidt efter for skævheder, stivheder og andre fysiske ting der eventuelt skulle tages specielle hensyn til. Det gav anledning til lidt mindre justering af klamperne, da mit venstre lårben er en kende længere end det højre. Det skal der selvfølgelig kompenseres for, hvilket jeg havde glemt da jeg monterede nye klamper i mandags

Jeg hoppede i sadlen og fik gang i pedalerne mens Christian kiggede mig efter. Han kommenterede at jeg sad godt på sadlen - et resultatet af mit sidste bikefit hvor jeg fik monteret en S-Works Power sadel. Den var helt ny på markedet dengang, men det var lige den jeg manglede på det tidspunkt, og den sidder derfor nu på alle 4 cykler

Han prøvede at rykke sadlen nogle få mm tilbage, men konstaterede hurtigt at det ikke var lykken. I stedet kom jeg en anelse længere op, hvilket jeg kunne mærke gjorde mig godt.

Den forreste del af cyklen var den jeg var mest spændt på, for det var ligesom der jeg har været udfordret. Udfordret på den måde at jeg ikke har følt at mine hænder kunne være komfortable på styret, hvilket har givet ømme håndflader og skuldre.

Christian fik mærket mig godt efter hen over skuldrebladene og armene og foreslog at fjerne en spacer under styret. Min første tanke var at det var helt hen i vejret, da det blot ville øge presset på mine håndflader i kontakten med styret, men jeg lod ham forsøge. Det hjalp en anelse, men ikke helt nok, så den sidste spacer måtte også lade livet.

Igen var min første tanke at det var helt gak og at jeg ville komme til at sidde for lavt, for højden var som udgangspunkt en total copy paste af setuppet på den gamle EVO. Men da jeg fik fat i styret og gang i pedalerne, kunne jeg mærke at det gav en meget mere komfortabel position på styret, og at presset på mine hænder var markant aftaget. Derudover var mine skuldre meget mere afslappede

Det betyder at mit styr nu er helt i bund, hvilket ser pisse fedt og race-agtigt ud Vigtigst af alt er dog at det føles helt rigtigt. Eller dvs. førstehåndsindtrykket føles rigtigt, for jeg har endnu ikke testet det på landevejen. Vejret er simpelthen for ringe til at min nye låge skal udendørs Det hele giver dog god mening, da udformningen af Enve styret er markant anderledes end det gamle 3T styr. Faktisk toppen af skiftegrebene på begge cykler pt. i præcis samme højde, til trods for at der er en enkelt spacer under styret på den gamle.

Lørdagstræning

Da jeg vågnede lørdag morgen var det til støvregn og drivvåde veje. Hmpf, ikke lige hvad jeg havde håbet på, da jeg virkelig gerne ville ud og teste de nye indstillinger af. I stedet brugte jeg lidt tid på at få monteret Durano Plus dæk på mine Mavic hjul og få skiftet bremseklodser, så den gamle cykel nu er klar til at tackle vinteren med alt hvad det indebærer. Jeg må dog indrømme at det er med lidt stikken i hjertet at jeg kaster den ud som vintercykel, for det er den ALT for god og velholdt til

Vi kom afsted med mindsettet rettet mod de 4 x 15 min´s FTP intervaller der ventede. Jeg følte mig ikke 100% i hopla, hverken mentalt eller fysisk, så jeg var på forhånd en anelse bekymret for dagens program. Efter opvarmningen var følelsen dog væk, og jeg fornemmede en fin power i benene.

Jeg kom godt igang med første interval og fik første halvdel i hus uden de store problemer. Derfra blev det dog en lang deroute.... Min power forsvandt og mit tråd blev ujævnt, og jeg måtte rent ud sagt hutle mig igennem intervallet. Av for den!
2. interval blev kun værre. Meget værre faktisk! Jeg kunne slet ikke holde min power og var ved at give op af flere omgange. Jeg fik dog kørt intervallet til ende med et resultatet i den lavere ende af zonen, men det er også ok.

I pausen slingrede jeg afsted og kunne slet ikke samle mig igen. Det fik mig til at droppe de sidste to intervaller og blot finde vej hjemover. Det var en kamp i sig selv!

Cykling - 2 timer 4 min

Normalt kan jeg godt være noget hård ved mig selv, når jeg mislykkes med intervaller og ikke performer, men igår var jeg total ligeglad! Faktum var at der ikke var mere at komme efter - jeg havde en OFF day. Længere er den ikke! Det er ok at have en OFF day i ny og næ. Det fortæller jeg i hvert fald mig selv som trøst

Velkommen i Cannondale klubben! Det er en virkelig cool vinterlåge du får dig! Jeg går faktisk selv og overvejer at finde en lignende ramme, så jeg kan lave den til en single speed hverdagscykel med flatbar. Med sådan en cykel i garagen var der måske en spinkel chance for at jeg kunne tage mig sammen til at cykle på arbejde (=2,5 km ).

Det er ikke geometrien på rammen det er galt med men derimod styret. Til trods for at jeg er super glad for mit 3T Ergonova styr på den gamle EVO, så skulle jeg alligevel eksperimentere lidt og valgte derfor et Enve SES styr til den nye låge. Det er jeg endnu ikke blevet gode venner med, men lad os se om dagens bikefit ikke kan hjælpe mig lidt på vej. Nu får det i hvert fald chancen weekenden over, og hvis det så forsat er noget hø må jeg have fat i endnu et Ergonova styr

Billederne blev taget til DGI Gran Fondo Munkebjerg, som jeg kørte for et par uger siden. Fedt løb i øvrigt, så måske det var noget? Ellers er Grejsdalsløbet også klart anbefalelsesværdigt. Masser af bakker og et generelt virkelig godt arrangeret løb.

Bakkeløbet i Hørning, som ligger allerede i slut april er heller ikke tosset. Generelt er der faktisk rigtig mange fine løb rundt omkring, og jeg fornemmer at der støt og roligt kommer flere og flere til

Jeg har i øvrigt lige forhåndsregistreret mig til dette løb: http://www.maratona.it/en/

Det køres samme dag som La Marmotte, men hvorfor ikke prøve noget nyt? Det er i hvert fald planen, hvis vi ellers får startnumre

Det er en pænt hardcore træningsuge jeg er inde i, så efter en rolig træningsdag igår var det atter tid til at give den gas her til aften.

Vi kom i tøjet og var egentlig kørt afsted, men vi fortrød efter 5 min og vendte om for at køre hjem og tage træningen på hometrainerne. Lidt gak, ja I know. Men dels var det vildt blæsende - så blæsende at jeg ikke rigtigt kunne styre min cykel med Lightweight hjulene på. Derudover føler jeg mig ikke særlig godt tilpas på den nye Cannondale endnu, og det var den jeg var kørt hjemmefra på. Det er primært styret der generer mig, men nu må vi se om et bikefit imorgen ikke kan hjælpe mig lidt på vej. Hvis ikke, så må jeg have fat i et styr magen til det jeg har på den gamle Cannondale.

Intervallerne på hometraineren kom til at se således ud:

40 min opvarmning

5 x 30 sek acceleration @ ca. 300 watt direkte efterfulgt af 5 min @ 100% FTP -> 5 min pause ml. intervallerne

Afrul

I alt 2 timer

F***, hvor var det hårdt ved mig idag! Jeg var ikke på 100%, men jeg fik mig alligevel kæmpet igennem selvom det til tider var yderst uoverskueligt!

Easy onsdag

90 min let @ ca. 140-150 watt

Ikke så meget at sige til det, udover at jeg får pænt ondt i røven af at køre alt det hometrainer for tiden. Please, lad os få lidt bedre vejr! Om ikke andet så bare tørt!

Til forrige uges Gran Fondo Munkebjerg blev der taget nogle pænt fede billeder af GripGrap´s fototeam. Dem synes jeg ikke at I skal snydes for

Ps. Tjek lige de lækre stænger som min kære mand har Ikke at jeg tror det er noget turn-on for jer i denne mandsdominerede log-verden