KongKent

Medlemmer
  • Posts

    18,901
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    227

Posts posted by KongKent

  1. Hvorfor? :smile:

    Ah, yes. Glemte del to. Den del der tager lidt mere tid. Oh well, here goes:

    AaB: Jeg er indfødt (indavlet?) nordjyde, og blev taget med til den første AaB kamp i 1985 da jeg er otte år gammel. AaB skal spille mod AC Hellas Verona. Jeg er naturligvis kæmpe fan af Preben Elkjær, men han er desværre skadet, så jeg ser ham kun gå ind på midten i halvleg med en mikrofon og takke publikum for at møde frem osv. Jeg husker at kampen endte 3 - 3, og at jeg så de fleste mål fra skuldrene af min far. Jeg var skideligeglad med AaB og Verona. Det var Elkjær jeg ville se, og det fik jeg lov til, dog ikke i kamp. Alligevel var det nok starten på min karriere som fan af AaB. Har fulgt dem lige siden, og har været på stadion mange gange gennem årene.

    Aston Villa: Sportslørdag på DR. En af de første kampe jeg stadig kan huske, var med Aston Villa som sejrshold. Så jeg tænkte; de er gode. Dem holder jeg med. Det har også været i midten af firserne (jeg er født i 1977), og jeg har holdt med Villa siden. Det var ikke ligefrem nogen succesrig beslutning jeg tog dengang, men jeg er en idiot og har holdt ved min beslutning.

    Bayern München: Lothar Matthäus. 'Nuff said. Han var det store idol i '90-erne.

    Real Madrid: Sympatisympatisør. En af mine gode venner er die-hard fan, så jeg holder med Real for hans skyld. For at understrege hvor alvorligt han mener det: Da han skulle giftes blev en af hans kammerater ikke inviteret. Hvorfor? Fordi han holder med FC Barcelona. :devil:

  2. Jeg mener de hjælpere kaldes ordonnanser, ligesom i militæret. Den bekendte jeg har, som har gået den rigtig mange gange (alle sammen militært med sin deling) har et par gange været cykelordonnans, og siger det er mindst lige så hårdt.

    Og når Q begynder at liste de gode tips, forberedelserne, historierne osv. op af lommen, så bliver jeg sgu da også fristet. Mit eneste minus er, at jeg ikke kan få fri i den periode i sommeren 2010. Vores sommerferieplan er allerede lavet, og uge 29 (20. - 23. juli 2010) er forhåndsbooket til de af mine kolleger der har skolesøgende børn.

    Men måske jeg kan få presset det ind i 2011. Der er bare 1½ år til. :unhappy:

  3. Nu skal trådstarter lige have in mente, at Athlete X træner på et lidt andet niveau end den gennemsnitlige motionist der gerne vil have et par ekstra kilo muskelmasse. Så når han siger, han banker 70 - 80 gram ren olivenolie ned på én dag (ikke hver dag), så er det ikke ensbetydende med, at det også vil have samme gavnlig effekt hos andre, tværtimod.

    Olivenolie er også fedt. Energi. Det er god energi, ligesom (næsten) alt andet er det, når bare det bliver doseret i rette mængder.

  4. Blackmoore og jeg har før flirtet med tanken om at nappe en Nijmegen på et tidspunkt. Det ligger stadig og lurer på 'to do'-listen. Har en kammerat der har gået den mange gange (15 eller mere), og han anbefaler det stærkt, ikke mindst pga. helhedsoplevelsen (det sociale, festerne, stemningen m.v.)

    For selve marchtræningen er jo som så meget andet; træn og du skal sejre.

    Jeg lytter lige med på sidelinjen, for bliver der først stemning, så skal jeg ikke udelukke at jeg kunne blive grebet.

  5. :w00t:

    Bedste genoplivning af en tråd i lang tid. :4thumbup:

    BTW: Sportstape virker fint. Det klæber ikke nær så voldsomt som almindelig, gennemsigtig "pak gave ind"-tape, og gør derfor ikke så ondt at rive af igen hvis der er dømt 'David H'-måtte. Jeg bruger selv det tape når jeg spiller basket, da vores kamptrøjer er af et underligt kunststof, som mine sarte patter ikke harmonerer så godt med. :sneaky2:

  6. Hvor mange penge tror du vi betaler til sundhedssystemet for behandling af rygere, alkoholikere og fede mennesker kontra folk der har i så stort et omfang har misbrugt doping at de kræver behandling?

    Jeg kan udmærket se din pointe men doping er altså slet slet slet slet slet slet ikke em stor udgift for sundhedssystemet ifh til andre livstilsygdomme.

    Tag Arne fx. Har han ikke indenfor de sidste par år fået udført en hunde dyr gastric pypass på statens regning?

    SÅDAN NOGET kan nemlig derimod gøre mig harm. Den slags burde fandeme være på egen regning.

    Jeg er enig med dig så langt, at fedme og rygning koster mere end dopingrelaterede sygdomme, totalt set. Men nu er sukker, fedt og nikotin også tilladt. Mon ikke der vil ske en ændring i den balance hvis testosteron m.v. blev gjort tilladte? Ikke forstået således, at jeg tror det vil overhale de to livsstilssygdomme indenom, slet ikke, men det skal nok blive forøget. Gør man noget lettilgængeligt, så vil flere også (mis)bruge det.

    Vi kan køre den endnu længere ud:

    Hvorfor skal vi andre betale for at din kone kræver behandling på hospitalet ifb med en fødsel? Hvordan differentierer det sig fra livstilssygdomme?

    Jeg mener i bund og grund vil dette barn blot være en parasit på jorden eftersom den i forvejen er så voldsomt overbefolket. Barnet er altså UDELUKKENDE til last. I har gjort verden en bjørnetjeneste.

    Næ, i burde have fået stukket en regning i hånden og betalt ved kasse 1.

    Kan du se hvor jeg vil hen?

    Enten privatiserer man hospitalerne eller også skal folk fandeme ikke brokke sig over at de ikke vil betale til småudgifter, som dopingsyndere der kræver behandling. Slet ikke fra din familie Kent, I har allerede nasset på sundhedssystemet ca 100 gange mere end jeg har (ja, en fødsel er dyr).

    Hvad koster en fødsel? Jeg ved det faktisk ikke. Men bevares, der var da en jordemoder, en sygeplejerske og en praktikant (jordemoder) tilstede ved vores fødsel her i juni måned. Vi var på hospitalet i fem timer, hvor de umiddelbare udgifter var en del papir, vat og andre hygiejneting. Derefter lavede de en toast og en kande saftevand til min kone, og så kørte vi hjem igen. Hvad staten har takseret dig for den udgift ved jeg ikke.

    Og jeg tror såmænd ikke min familie har nasset mere på systemet end du har. Du blev også født en gang. Hvis ikke jeg formerer mig, så er der ingen til at betale din pension. Jeg ved ikke hvor mange andre tyndslidte klicheer vi kan smide efter hinanden. Men nu er det din tur. :laugh:

    Jeg er dog enig med dig i, at vi er overbefolkede. Derfor ville Vesten gøre Jorden en stor tjeneste ved at udrydde samtlige borgere i Mellemøsten, Afrika og Asien. Der kan de ikke altid finde ud af at opføre sig ordentligt, og jeg kender ikke ret mange i de områder, så det vil ikke gøre mig og min navle noget. Det samme med dialyseapparater. Mine nyrer fungerer udmærket, så jeg synes vi skal stoppe al forskning og arbejde indenfor det område. Det er spild af penge og dem der bruger det nasser 100 gange mere på samfundet end jeg og min familie gør det.

    Det samme gør sig gældende for dem der brækker deres arme og ben. Det har jeg aldrig gjort. De må sgu hele selv uden hjælp.

  7. Hvorfor tror du at en legalisering af forskellige doping midler er ensbetydende med en legalisering af disse indenfor sportsregi?

    Der findes allerede nu fuldt ud lovlige substanser, der kan købes med eller uden recept men, som samtidig ikke tillades af ADD.

    Hvis vi så forholder os til emnet:

    Hvorfor skal du, eller staten, bestemme hvad det enkelte menneske skal gøre med sin krop? Ja, hvad fanden bilder du dig ind?

    Til det første. Korrekt. Den havde jeg ikke tænkt på. Men det er jo også meget konkret eksemplificeret i det faktum, at der er en overrepræsentation af astmatikere blandt professionelle cykelryttere. Meget pudsigt.

    Til det med at jeg skulle lege den onde statsmagt i "1984", så bilder jeg mig fan'me ikke noget ind. :laugh: Selvfølgelig skal staten, til dels, bestemme hvad du gør ved din krop. Gør du potentielt skadelige ting ved din krop, så risikerer du at komme til at koste samfundet (eller STATEN, uuhhhh) dyrt i efterfølgende behandlingsforløb m.v., så selvfølgelig har samfundet en interesse i at du ikke ødelægger din krop.

    Og nu er "doping" (og hvad det indebærer af forskellige præparater) på listen over medikamenter som skader din krop, hvorfor det ikke er noget man tillader. At doping så måske ikke er meget værre end alkohol, rygning osv. osv., det er en helt anden diskussion, og den har vi tørkneppet til døde x antal gange her på MOL. Den principielle debat i dét gider jeg ikke tage en gang til.

    Jeg er som sådan heller ikke nogen frihedskæmper i korstoget mod doping. Jeg går ind for konsekvenspædagogik. Stod det til mig, så kunne man såmænd godt lovliggøre det. Hvis bare brugerne af medikamenterne skrev under på, at de fraskrev sig rettighederne til behandling i sundhedssystemet ved x antal sygdomme/skader som kan forekomme ved brug af dette og hint, så fint med mig. Each to his own. Det samme for rygere og kræft/rygerlunger. Alkoholikere og skrumpelever. Osv. osv. :devil:

  8. Generelt for alle dine indlæg i denne tråd. Forsøg nu lige at skrue ned for charmen.

    Hvad er det der får dig til at tro, at unge knægte ikke vil have doping hvis det blev legalt? Når idolerne åbenlyst tager det, sågar reklamerer for det?

    Jeg vover den påstand, at skulle Kobe Bryant eller Christiano Ronaldo reklamere for testosteron eller lign., så kunne det gå hen og få en effekt hos deres fanskare. Men måske 'charmerer' jeg bare lidt for meget. :smile:

  9. Jeg synes at det er fedt at argumentere ud fra Jydske Lov. Det tror jeg at jeg vil til at gøre noget oftere.

    GT er sejere.

    @ JB > Jeg er godt klar over det er en udbredt fremgangsmåde i visse sportsgrene. Men blåstempler dansk lov først brugen af medikamenterne, så bliver det jo nærmest standardudstyr ligesom fodboldstøvler, shorts, wraps, knækogere, løbesko og/eller et bordtennisbat er det.

    Hørt i Sportsmaster:

    "Skal du til at spille amerikansk fodbold? Ok. Her er din hjelm, dine pads og de tre første hormonkure. Og når du så er blevet konfirmeret, så kan du komme og bruge dine pengegaver på de næste tre kure. Held og lykke. Pøj, pøj."

  10. Denne tråd er yderst besynderlig. Ikke mindst de mange vrangforestillinger folk frivilligt udtrykker heri. Bekymrende, at nogen kan gå og bilde sig selv de ting ind der bliver skrevet i denne tråd.

    Doping skal være forbudt. Som OnkelTroels er inde på, så ville fri doping jo gøre, at alle konkurrenceatleter kunne køre hårde kure i tre - fire år, gå af sprøjten i seks måneder, få værdierne under det tilladte, og stadig være langt, langt større/bedre/hurtigere end de konkurrenter der ikke har benyttet sig heraf.

    Og der kommer vi til det spændende. Er det vejen vi vil gå? At alle sportspræstationer, både på tv til de olympiske lege, VM i fodbold, svømning osv. alle er umulige at opnå af naturlig vej. Er det signalet til fremtidige generationer af sportsudøvere, uanset niveau, at der skal medicin til førend man er "god nok" eller "med i hulen, Mulle"? Den tanke synes jeg er skræmmende. Idiotisk, faktisk.

    Forestil jer en idrætstime i syvende klasse. Drengene er så småt ved at få hår under armene og udvikler sig fysisk, men deres idrætslærer siger bare koldt: "Det kan godt være naturen hjælper jer til større muskler, stærkere knogler og flere kræfter i disse år, men hvis I vil dyrke idræt udenfor skolen, så skal I lige på apoteket efter injektionsudstyr, steriliastionsudstyr, testosteron, anaboler og EPO. Ellers får I slet ikke lov til at gå til fodbold eller badminton, for trænerne gider ikke spilde tid på folk der alligevel ikke kan løbe 100 meter på syv sekunder."

    Gør man doping lovligt, så bliver det almindeligt, og så vil alle have det. Konsekvenserne for helbredet har jeg slet ikke været inde på, da det burde være soleklart for enhver der har adgang til internettet og har en bruger på et motionsforum. Alt med måde, men forklar det til en 12-årig der gerne vil være professionel, eller konkurrenceatleten hvis indkomst afhænger af resultater vedkommende ingen chance har for at skabe når alle konkurrenterne er på doping.

    Sundhedsmæssigt, såvel fysisk som åndeligt, giver det, efter min mening (bevares) bedst mening at doping forbliver forbudt.

  11. Ja, så er det jo lidt tragikomisk, at R. Olsen netop har dikteret mere hård boksetræning til Kessler efter Ward kampen. blink.gif

    Og spændende om de så tager sig tiden til rent faktisk at se en kamp eller fem med Froch. For det man så i optakten til Kessler v Ward var bestemt ikke søde sager. Her lignede Froch, efter min vurdering, en af favoritterne til at vinde det hele.

    Men det er selvfølgelig en af de finurlige ting ved boksning, at ét slag kan ændre det, og det slag har Kessler heldigvis stadigvæk i sig. Jeg tror stadig på, at han og hans bagland har lært lektien nu, efter både Calzaghe og Ward kampene, og så forhåbentlig retter op på de fejl og mangler der tydeligvis har været.

    Omvendt, hvis pugilist har ret i, at Kessler måske inderst inde er blevet mæt og er blevet lidt demotiveret efter Ward kampen, så er der måske ikke så meget at sætte næsen op efter, som boksefan.

  12. Angående Carl Froch, så sad jeg og fulgte hele den optakt der var fra kl. 22, og ud fra de indslag, interviews og uddrag af kampe der var med Carl Froch, så er jeg ikke så sikker på, at han bare er nogen 'walk-over'. Tværtimod. Som jeg lige umiddelbart ser det, så bliver han ikke nemmere end Ward, snarere vanskeligere.

  13. Hej Mads

    Sublim, tråd og opfølgning. Er nødt til lige også at komplimentere det!

    Jeg sad også og så 53 kg-klassen i formiddags, og smilet fra den unge, kazakstanske pige da hun fik de 129 kilo over hovedet var et godt øjeblik. Det var fuldt fortjent. Det så jo legende let ud da hun rev de 120 op i første forsøg. Vanvittigt imponerende!

  14. En ting jeg godt kunne tænkte mig at høre er hvornår i synes Kessler begyndte for alvor at se presset ud. Borre nævnte jo om i optagten at Kesslers træner havde snakket om at Kessler skulle gå ud defensivt i de første par runder og ride stormen af. Det synes jeg ikke lykkedes - tværtimod så det ud til at Ward fik ham rystet ret hurtigt

    Jeg synes det så faretruende ud allerede fra første omgang. Et minut eller to inde i første omgang var det tydeligt, at Ward havde fordelen. Det blev kun værre i løbet af de fire første, og da vi kom ind i sjette omgang var det klart, at der skulle en KO til, førend Kessler kunne vinde kampen. Og da han så siger "jeg kan ikke se en skid", da bliver det ligesom klart, at det er frugtesløst at sidde at håbe på en KO fra Kesslers side.

    Jeg er ingen bokseekspert, men der var to tidligere (godt nok amatør, bevares) boksere iblandt dem jeg så den med, og de sagde også efter ganske få omgange, at den her ville Kessler ikke kunne vinde medmindre han stoppede Ward.

    Derfor er det lidt trist, at kampen nu får det eftermæle at Kessler fremstår som et tudefjæs, og at Ward-lejren samtidig er nødt til at fremstå som nogle hoverende idioter, da de jo selvfølgelig skal reagere på de påstande Kesslers lejr kommer med, og så kan det ikke undgå at blive til mudderkast. Sådan er boksning jo.

    Jeg synes Ward boksede en flot kamp de første otte omgange. Derefter blev det lidt mudret, men på det tidspunkt var kampen forlængst afgjort.

  15. Kessler blev udbokset af Ward de første seks omgange. Fuldstændigt. Så var desværre også nogle skaller, hvorfor Wards sejr blev en smule mærket af det. Men ingen tvivl om, Ward var den rigtige vinder.

    Post-game analyser og turen igennem pressemøllen er akkurat som den plejer. Hån og latterliggørelse af taber fra vindernes lejr når denne forsøger at undskylde og bortforklare tabet, samt miskreditering af sejrherren fra taberens lejr. Intet nyt her.