Oksen fra Århus N

Medlemmer
  • Posts

    12,828
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    120

Posts posted by Oksen fra Århus N

  1. Så er jeg kommet til Århus igen, efter nogle dage i det Westjyske. Denne gang var det jo vestkysten, der havde det varmest. Det er vi jo ikke så vant til. Men det var nogle skønne dage. Vi havde tilmed besøg af en gammel kammersjuk, som jeg ikke havde troet, at jeg skulle se igen. 

    Men det er nu sært at se, at den salte luft kan få selv en rustfri stålvask til at ruste!

    Noget sledgehammer workout fik jeg også lavet. Og en del gamle t-shirts røg til genbrug. De var blevet for stramme over pecs og skuldre.

    Formentligt snupper jeg mig et styrke-pas lidt senere. 

    I øvrigt var det første gang i snart 19 år, at jeg følte vemod over, at jeg ikke kunne blive hjemme lidt længere. Det er vel et vink med en vognstang om, at jeg skal til at have gjort alvor af at søge hjemad. Ville jo også gerne have et lidt mere 'normalt' job. 

  2. Jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har følt mig stærkere. Og jeg har i hvert fald aldrig haft en mere massiv overkrop. 

    Jeg er begyndt at få lidt interesse for kettlebells. Måske køber jeg 1 eller 2 til lidt hjemmetræning. Har ikke balance til de stående øvelser, men mange kan jo også laves siddende. Faktisk har jeg jo manglet noget at hjemmetræne med, siden mine håndvægte blev for lette, og jeg solgte dem. Men jeg hører, at de gør gavn der, hvor de er havnet. Og gå ud og købe håndvægte vil jeg ikke. Sådanne er der nok af i centret. 

    Med cyklingen ligger det lidt tungere. Jobbet tager tid og energi. Men jeg får mig da et par etaper hver uge. 

    Det er stadig min opfattelse, at mange styrke-atleter og BB'ere her i landet undervurderer fisk som kilde til protein. 

    Nu er der snak om, at jeg skal til at lære at bruge endnu et administrativt system. Det vil jeg også godt, men så skal forskellen også helst kunne ses på lønsedlen! At være urimelig er noget, jeg meget nødig vil, men jeg tror nu ikke, at nogen sætter noget til ved at give mig lidt påskønnelse, fremfor at skulle ansætte nye stud-medhjælpere.

  3. I går havde jeg et fint styrke-pas. Det kan ses og mærkes, at jeg især får brugt håndvægtene en del. Det er noget, der sætter sig på gunz og skuldre. 

    I dag har jeg især brugt kræfterne på at vaske gulv. Og det kan faktisk mærkes i armene. Og det er jo netop for at kunne klare de daglige udfordringer, at jeg bliver ved med styrketræningen. 

    Grippers har jeg også brugt lidt i dag. I morgen cykler jeg.

  4. I går blev en dag med en hel del drønen rundt i byen. Skulle bl.a. have hævet penge.

    Men jeg fik da heldigvis også trænet. Der var en del folk i centret, men det hjælper, at der er kommet flere bænke.

    Det kan ses, både på biceps og skuldre, at jeg er vokset, efter at min træning igen er blevet nogenlunde regelmæssig.

    I morgen håber jeg at få en etape på cyklen. I dag er jeg for udbrændt.

     

  5. Som nævnt i fyr den af-tråden, så begyndte weekenden med et lille smut i fredagsbaren. Det sker jo ikke så tit mere, men når der er nogen, jeg kender, kan jeg godt stadigvæk synes, at det er OK.

    Jeg var dog nogenlunde frisk om lørdagen, og fik mig et godt styrke-pas lørdag middag. Det var ikke det tungeste styrke-pas ever, men det var OK.

    Søndag var jeg relativt tidligt oppe. Ned i Rema1000 og aflevere flasker, og få et par dunke rengøringsmiddel med hjem. Så gik det meste af dagen ellers med at kæmpe mod støvmiderne.

    Hen under aften fik jeg dog cyklet 12 km. Så der sker da lidt.

    Forventer at træne i morgen igen.

     

     

  6. I går fik jeg en fys-tid sidst på dagen. Det skete med kort varsel, så jeg smuttede lidt tidligt fra jobbet. Hurtigt hjem og skifte tøj, spise lidt, og få lidt strøm på crosseren.

    Så af sted til træning. Det blev et fint styrke-pas: Jeg var oppe og lave både skulderpres og curls med 16-kilos DBs.

    Jeg har måske nok før lavet nogle få curls med 16 kg, men jeg mener bestemt ikke, at jeg har skulderpresset 16 kg før. Det er derfor siges at være en lille PR.

    Derefter til fys, der heldigvis ligger på hjemvejen.

    Så madlavning, tøjvask og opvask, før jeg nærmest faldt død om i sengen.

    I forgårs mistede vi jo Merle Haggard, så vi må lige have et nummer med ham, og vi tager et af de mindre kendte ( i hvert fald her i DK):

     

     

     

  7. I den forgangne uge havde jeg 3 udmærkede styrke-pas, samt to moderate cykel-etaper. Cyklingen ligger typisk omkring de 12 km pr. etape, hvilket jeg synes er OK på en arbejdsdag. Må erkende, at jeg ikke kan holde til det samme, som da jeg fik ledig.

    Men når man bare holder ud, støt og roligt, så skal resultaterne nok komme.

    Jeg satser på 3 styrkepas igen i den netop påbegyndte uge.

     

  8. Kære alle.

    I får lige en hilsen her fra det vestjyske!

    Det går så godt, som det kan. Min mor er noget træt, og tager også sine, fuldt forståelige, tude-ture. Men ind imellem hygger vi os da også gevaldigt. Vi ved jo, hvad udgangen på det bliver, så vi forsøger at nyde det, mens vi kan.

    Vi har spist grønkål med flæsk 3 dage i træk. Damn, hvor jeg elsker denne gammeldags mandfolke-ret!

    Jeg forventer at ramme Århus igen søndag. Så kan jeg komme til træning mandag.

    Formen er ellers god: Jeg har stadig god plads i mine str. 34 Wranglers, mens jeg derimod stadig vokser over skuldre og brystkasse. Jeg har givet min gamle Fjällräven-trøje til min moster og onkels 18-årige plejesøn. Han passer den fint.

    Nu bliver der jo nok en del for mig at lave, for en masse af vore ansatte har måttet ændre rejser osv. pga. balladen i Bruxelles.

    På den lange bane er det fortsat min plan at begynde at skrive ansøgninger, alt imens jeg sparer op til startkapital i forbindelse med en evt. flytning. Jeg VED, at jeg har mange gode evner. Og de må kunne udnyttes bedre, end de bliver nu. Vel har jeg fået god erfaring på AU, og især mine evner for tal er blevet så uendeligt meget bedre. Men dels vil jeg gerne noget mere, og dels har jeg ikke længere brug for de ting, som kun en større by har at tilbyde. Og jeg kan love, at det IKKE bliver flexjob, jeg kommer til at søge. Der har jeg i dén grad sejret mig ihjel i min tid på AU!

  9. Så forventer jeg at drage til Vandkants-DK i dag! Håber, at tågen når at lette, før vi skal på landevejen.

    I går havde jeg rygende travlt, både på job og hjemme. Hvis folk siger, at jeg er en excentriker, så vil jeg svare, at det er min måde at overleve på. Men INGEN kan påstå, at jeg ikke er arbejdsvillig. Og da slet ikke i betragtning af de funktionsnedsættelser, jeg trods alt har!

  10. I går cyklede jeg 10 km, efter en arbejdsdag på mindst lige så mange timer.

    I dag trænede jeg fra morgenen af. Det gik fint. Centret har fået flere nye bænke, hvilket jeg hilser med tilfredshed.

    Derefter ned på kontoret, hvor jeg måtte give den en skalle, fordi folk altid kommer med opgaverne i sidste øjeblik. Men jeg når, hvad jeg skal, og til tider en del mere. 

    Så hjem og vaske tøj, spise, vaske op og støvsuge.

    Nu vil jeg, for en gangs skyld, nyde en film og en cola ( dog uden  rom). 

  11. Det blev et ganske fint styrke-pas. Energien var god.

    Hold kæft, hvor er det skønt at være godt kørende igen! Så forstår man for alvor det gamle ordsprog, der siger, at frihed er det bedste guld.

    Nu skal det gøre godt med et par frikadunser!

     

  12. Tak skal du have, Gregers!

    I indeværende uge har jeg haft to styrke-pas, og får mig nok endnu et i dag.

    I går cyklede jeg 14 km. Det var rart, igen at føle, at det fungerede.

    Onsdag var der seminar med jobbet. Ledelsen havde måttet aflyse deres tur, og da man jo havde betalt for det hele, gik turen til os i stedet for. Det var også OK. En kollega og jeg tog turen i en gammel Astra Bertone Coupé. Ren prol.

    Overordnet set vil jeg derfor sige, at det, der er MOL-relevant i mit liv, går bedre end længe!

  13. I går fik jeg et ganske OK træningspas.

    Mine bagskuldre var en smule ømme, men det gik da.

    I dag håber jeg at få cyklet en smule. I morgen er jeg i Kaløvig med arbejdet. Sekretariatet kom med på afbud, da ledelsen måtte aflyse deres tur derud. Så der bliver nok rigelige mængder af mad.

    Jeg ved ikke, hvor vellykket, mit nye profilbillede er. Det var mest af alt et forsøg.

  14. I torsdags havde jeg valgt at afspadsere. Det blev til 12 km cyklads, inden en meget tiltrængt omgang fys. Det skal jeg også blive lidt bedre til at passe.

    I dag er tiden gået med rengøring, indkøb, og lidt læsning. I morgen forventer jeg at træne lige efter fyraften. 

  15. Foreløbig vil jeg nøjes med at sige, at jeg nu håber at få loggen op at køre igen.

    Det har været, og er fortsat, en turbulent tid.

    I dag har jeg haft det bedste styrke-pas længe. Bliver nok øm i morgen. Jeg håber at kunne opprioritere styrketræningen noget i den kommende tid.

    Cykle gør jeg også stadig, omend jeg godt kan mærke, at jeg har mange og lange arbejdsdage, som kræver en del energi, 

    Kan mærke, at jeg har tabt mig noget siden nytår.

    Min crosser ser endelig ud til at virke igen. Det var åbenbart bare en ny lader, der var brug for. 

  16. Uh, det er rart med sådan en fredelig lørdag!

    IMO er den bedre end søndagen. Har lige fået lidt sen frokost, og nu sidder jeg og filosoferer lidt over en bette swot. Er stoppet med at gå i fredagsbar, og til gengæld drikker jeg så lidt mere stempelkaffe. I weekenden kommer der så lidt Aalborg-fløde i kaffen, men det bliver stadig både billigere og mindre usundt, end hvis jeg decideret havde fyret den af.

    Med træningen går det fortsat OK. Kan godt mærke, at jobbet tager både tid og energi. Men får fortsat både cyklet og styrketrænet.

  17. I weekenden havde jeg et fint styrke-pas (lørdag), og i går cyklede jeg 12 km.

    Det er en god fornemmelse, at der igen er en smule gang i træningen.

    I morgen satser jeg på et styrke-pas. Gider ikke arbejde så længe i morgen, som jeg har gjort i dag. Torsdag afspadserer jeg muligvis, da jeg, som altid har timer nok.

  18. Kære læsere (hvis der efterhånden er nogen tilbage)

    Efter en lidt turbulent periode, med alt for meget arbejde, er jeg igen ved at få lidt system i min træning.

    Forleden cyklede jeg 12 km. Så det går da så småt fremad med det. Det har bare knebet med tiden til at få gjort noget ved det.

    I dag havde jeg morgentræning. Det gik ganske fint.

    I morgen tager jeg nok en hjemme-dag, så jeg kan få gjort lidt rent, og cykle en etape. Officielt har jeg ferie, så der er ingen, der kan bebrejde mig, at jeg ikke er på kontoret.

  19. Kære læsere

    Jeg træner fortsat, men det er på vedligeholdelses-niveau, fordi der lige sker så vildt mange ting omkring mig.

    Forhåbentlig klinger det snart lidt af. Satser på styrke i morgen, og cykling søndag.