Sukker

[Diddley]

Jeg er nu efterhånden blevet præsenteret for påstanden om at sukker skulle virke opkvikkende og ligefrem få børn til at opføre sig hyperaktivt utallige gange.

Jeg kan dog ikke helt få det til at rime. For det første påvirker sukker så vidt jeg ved kun blodsukkerniveauet og ikke eksempelvis adrenalin-niveuaet. Derudover bliver påstanden ofte ledsaget af eksempler som kage og is, men netop de fødevarer må indeholde så store mængder fedt, at sukkeret optages relativt langsomt og derved ikke har stor indflydelse på blodsukker-niveuaet.

Senest, har jeg læst en artikel i Runners World, der siger at sukker indeholder et stof, der ligefrem virker let sløvende.

Nogle der ligger inde med konkret viden ?

[Stubbe]

Derudover bliver påstanden ofte ledsaget af eksempler som kage og is, men netop de fødevarer må indeholde så store mængder fedt, at sukkeret optages relativt langsomt og derved ikke har stor indflydelse på blodsukker-niveuaet.

Nu tænker du på GI, som er hastigheden af påvirkningen istedet for størelsen af påvirkningen.

Jeg er nu efterhånden blevet præsenteret for påstanden om at sukker skulle virke opkvikkende og ligefrem få børn til at opføre sig hyperaktivt utallige gange.

Det er kun nogle børn som bliver hyperaktive af sukker, med trykt på nogle, da jeg mener den gruppe er lille.

Opkvikkende virkning er kun hvis de mangler energi. Der er ikke noget opkvikkende i sukker som sådan.

[Buc]

Efter at have arbejdet i en børnehave nogen år kan jeg sige mængden af sukker faktisk har en effekt.... Men det har som stubbe nævner noget at gøre med energien i sukkeret.

Børnene har ganske enkelt et meget svingende blodsukkerniveau, da de har spiser alt det søde før det sunde! Det bevirker de får en god energi hurtigt som når den brænder ud, gør dem sløve. Så får de sukker igen og så kommer balladen igen.. <_< det får ungerne til at virke hyper da de det ene øjeblik fræser på væggene, som er almindeligt ved sunde og raske børn, og det næste sidder og er sure og tvære...

Der er lavet flere undersøgelser omkring fordelene ved et stabilt blodsukkerniveau, men har ikke nogle links

Der er en lærer i DK der har haft stor succés med at tage de besværlige børn i den pågældende skole, og lære dem sunde kostvaner. Udover de har tabt sig, har de nemmere ved at koncentrere sig B) Der er ikke lavet en videnskabelig analyse af dette fænomen, så vidt jeg ved, men er da glad hvis nogen har info desangående...

Buc

[Stubbe]

Buc- Den lære, er han fra Århus? Jeg kan ikke huske navnet men skal lige finde ud af det. Har været til et af hans foredrag. Jeg vil ikke sige hans viden omkring kost er stor, men det må siges han har oplevet resultater. Det skal skal lige siges at det er "bundskraber" børn. Deres kost generelt var virkelig virkelig virkelig dårlig.

Det er også det du er inde på. Det er ikke så meget sukkeret i sig selv, men dårlige kostvaner hvor man spiser sukkeret før det sunde.

Jeg vender lige tilbage omkring han læren. :xmas:

[Diddley]

Nu tænker du på GI, som er hastigheden af påvirkningen istedet for størelsen af påvirkningen.

Gør det nogen forskel ? Jeg ved godt den akkumulerede effekt må være den sammen. Men, hvis optagelseshastigheden falder undgår man vel de høje peaks som angiveligt skulle være årsagen til hyperaktiviteten.

Et let forhøjet blodsukker over en længere periode kan vel ikke have samme effekt.

Børnene har ganske enkelt et meget svingende blodsukkerniveau, da de har spiser alt det søde før det sunde! Det bevirker de får en god energi hurtigt som når den brænder ud, gør dem sløve. Så får de sukker igen og så kommer balladen igen..  det får ungerne til at virke hyper da de det ene øjeblik fræser på væggene, som er almindeligt ved sunde og raske børn, og det næste sidder og er sure og tvære...

Men, hvad er det for noget sødt de spiser ? Hvis det eksempelvis er en rugbrødsmad med chokolade, skulle det grove brød jo netop nedsætte optagelseshastigheden, så man ikke får de voldsomme udsving i blodsukkeret.

Medmindre ungerne spiser stort rent sukker, så burde man vel ikke se de store udsving ?

At sund kost er vigtig for indlæringsevnen er jeg meget enig med dig i.

[FittSmoker]

Udover selvfølgelig at være energi, mon så ikke også der kan ske noget oppe i hjernen på især børn der får smag for - og derefter for meget sukker ? når man taler om at mange børn faktisk udvikler en afhængighed, så er det altså ikke kun være noget med blodsukkeret at gøre.

Sådan nogle små larmende sukker-narkomaner der får psykiske abstinenser når de ikke får deres fix - og bliver høje når de får det....

[Buc]

Stubbe<--- jep tror det er fra Århus han er. Du har fuldstændig ret i at det er "bundskraber-børn" han har haft fat i, men det er sgu gode resultater! :a-okhand:

diddley<--- Det sukker jeg tænker på kommer primært fra vingummi og decideret slik som de har med i madpakken. Det er dog helt ekstremt når de er til fødselsdag med rød sodavand og hele pivetøjet, så går det sgu op hat og briller det hele

Med en tyve styk unger på hver stue så blir det jo et en gang hveranden uge i gennemsnit go i værste fald fire gange på en uge... :(

[Stubbe]

Frede Brauner fra Midtbyens ungdomsskole i Århus.

QUOTE 

Nu tænker du på GI, som er hastigheden af påvirkningen istedet for størelsen af påvirkningen. 

Gør det nogen forskel ? Jeg ved godt den akkumulerede effekt må være den sammen. Men, hvis optagelseshastigheden falder undgår man vel de høje peaks som angiveligt skulle være årsagen til hyperaktiviteten.

Et let forhøjet blodsukker over en længere periode kan vel ikke have samme effekt.

Det er rigtigt at der ikke er så høje peaks som hvis det havde været samme mængde sukkervand, men de børn der spiser kage eller is som måltid kan sagtens blive påvirket.

Ofte ser man de børn fortære samme mængde sukkerholdig mad som en voksen, men deres krop er en del mindre og bliver derfor påvirket en del mere.

Jeg har familie i USA, med et par børn, som kommer helt op at køre, hvis de ikke passer på hvad de spiser.

Det sukker jeg tænker på kommer primært fra vingummi og decideret slik som de har med i madpakken.

Det er frygteligt hvad nogle børn får med i madpakken. Ikke noget at sige til at de bliver overvægtige.

[Diddley]

Ofte ser man de børn fortære samme mængde sukkerholdig mad som en voksen, men deres krop er en del mindre og bliver derfor påvirket en del mere.

Jeg har familie i USA, med et par børn, som kommer helt op at køre, hvis de ikke passer på hvad de spiser.

Jamen det er det jeg ikke forstår :( Hvordan kan børn komme op og køre fordi deres blodsukker stiger. Jeg er med på at det betyder at energi er let tilgængelig, men jeg forstår ikke hvorfor det ændrer deres adfærd. En bil kører jo heller ikke hurtigere bare fordi man fylder benzin på tanken. Der skal nogen til at træde på speederen.

Hvis man kunne påvise at sukker påvirker adrenalin-niveauet eller lignende stoffer der styrer vores adfærd, så ville jeg have det lidt lettere. Men så vidt jeg forstår, så har blosukkere ingen direkte indflydelse på nogle af disse stoffer.

[Zonked]

Jamen det er det jeg ikke forstår :( Hvordan kan børn komme op og køre fordi deres blodsukker stiger. Jeg er med på at det betyder at energi er let tilgængelig, men jeg forstår ikke hvorfor det ændrer deres adfærd. En bil kører jo heller ikke hurtigere bare fordi man fylder benzin på tanken. Der skal nogen til at træde på speederen.

Hvis man kunne påvise at sukker påvirker adrenalin-niveauet eller lignende stoffer der styrer vores adfærd, så ville jeg have det lidt lettere. Men så vidt jeg forstår, så har blosukkere ingen direkte indflydelse på nogle af disse stoffer.

Jeg tror FittSmoker har fat i noget af det rigtige. Det er vel det samme som folk der trøste spiser, der sker åbenbart et eller andet oppe i hovedet på dem så de bliver lidt gladere og fortrænger deres sovre bedre. På samme måde kan det vel også gøre børn lidt gladere og få dem lidt op og køre.

[MadsSWIM]

Ofte ser man de børn fortære samme mængde sukkerholdig mad som en voksen, men deres krop er en del mindre og bliver derfor påvirket en del mere.

Jeg har familie i USA, med et par børn, som kommer helt op at køre, hvis de ikke passer på hvad de spiser.

Jamen det er det jeg ikke forstår :( Hvordan kan børn komme op og køre fordi deres blodsukker stiger. Jeg er med på at det betyder at energi er let tilgængelig, men jeg forstår ikke hvorfor det ændrer deres adfærd. En bil kører jo heller ikke hurtigere bare fordi man fylder benzin på tanken. Der skal nogen til at træde på speederen.

Hvis man kunne påvise at sukker påvirker adrenalin-niveauet eller lignende stoffer der styrer vores adfærd, så ville jeg have det lidt lettere. Men så vidt jeg forstår, så har blosukkere ingen direkte indflydelse på nogle af disse stoffer.

Som der også bliver nævnt længere oppe (og som F. Brauner også prædikerer) så rammer hyperaktiviteten mest børn som ingen energi har i forvejen.

Unger som er mødt op i skole uden morgenmad og snupper en 1½ l cola i 10-pausen.

Så sker der ting og sager!

Altså som du er inde på. For en person som har en normalt, fornuftigt fødeindtag giver sukkeret intet ekstra. Det er bare som at hælde mere benzin på bilen.

Hvis du derimod hælder sukker i hovedet på en unge som ikke har fået not at spise. Vupti - så er det lige som at hælde ovennævnte benzin på et bål!

Mads :swim:

[FittSmoker]

http://www.fi.dk/mad/sundmad/sukkerslik/fo...anerfindesikke/

Sliknarkomaner findes ikke

Man kan ikke blive afhængig af slik, selv om det kan føles sådan. Slik er bare en dårlig vane

2001-09-07

Hånden bevæger sig mekanisk frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage. Fra posen med de røde, gule og grønne vingummier til den nærmest umættelige mund.

Alle kender den. Den der umenneskelige og uimodståelige trang til noget slik. Det er, som om kroppen har brug for det. Næsten som narkotika.

Der er dog næppe tale om en fysisk afhængighed af sukker. Kroppen kan jo faktisk godt fungere uden.

Der er snarere tale om en psykisk afhængighed. Forskere har vist, at sukker er med til at øge hjernens produktion af signalstoffet serotonin, som har stor betydning for vores humør.

Lykkepiller virker også ved at øge produktionen af serotonin i hjernen, og depressive mennesker har tilsyneladende større trang til sukker end andre.

Men teorierne om sukkerets vanedannende effekt er mange, og ingen ligger inde med det endegyldige svar. Faktum er, at vaner kan være svære at komme af med. Især de dårlige.

Dette er lidt det jeg mener med baby-narkomaner - hvis sukker øger serotonin, eller andre signalstoffer i hjernen - så er vi ligepludselig ude i noget, hvor det ikke kun er noget at gøre med kalorier og energi - og hvis sukker øger signalstoffer - så er der altså ikke bare tale om at "smide benzin på bålet".

Og her gælder vel samme regler for andre misbrugere - der er nogle der er disponerede for at blive dybt afhængige, og andre er ikke - og her taler jeg om psykisk disponeret, og ikke fysisk.

Hvis man lige prøver at sammeligne det med kokain / sex eller whatever (ved godt vi taler om HELT andre styrketyper her men...) - når hjernen prøver det første gang, så siger den:

"What the f... ?! WOW det var godt!"

Tror endda at hjernen faktisk kan gå lidt i selvsving, og overdriver lidt hvor godt den syntes det var - men der såes der en mulig spire til en afhængighed.

Det kan jo være det er derfor at mange synes at søde sager netop er noget specielt, at førstegangs-oplevelsen med signalstofferne der udløses - "hundekiksen" - den var special.

Og hvis man så både fifler med signalstoffer og blodsukkerværdier, så kan det vel godt skabe nogle børn der er lidt damp-agtige.

Her er der også noget (ved godt det ikke ligefrem er pubmed, men i kan jo selv søge videre på google):

http://www.radiantrecovery.com/chemistry.html

http://www.glycemic.com/

SEROTONIN: The Happy Brain Chemical

Serotonin is known as the "happy chemical" because its ability to change one's mood is profound. Even chocolate manufacturers have jumped on the Serotonin bandwagon by stating in TV ads (May 2003) that their product is "chocolate happiness." Yes, chocolate and sugar do elevate Serotonin and bring about gleeful feelings. It also stimulates fat-storing enzymes, such as Lipoprotein Lipase (LPL), which tells food to store in the fat cells .

Edited December 7, 2003 by FittSmoker

[Stubbe]

Der er lavet masser af undersøgelser på om sukker gør børn hyperaktive, og stort set alle viser at der ikke er nogen sammenhæng.

På børn med DAMP eller ADHD, ses en sammenhæng i nogle undersøgelser.

Min egen tro siger, at der kan ses en sammenhæng hos børn med meget dårlige kostvaner, og derfor når de får de sukkerholdige produkter påvirkes deres blodsukker uhensigtsmæssigt. Om formiddagen er de sløve fordi de ikke har fået morgenmad eller har fået "dårlig" morgenmad, når så sukkersagerne ryger ned ryger deres aktivitetsniveau i vejret og derved virker de hyperaktive.

Det er også det Frede Brauner har påvist.

Når så undersøgelserne ikke viser nogen sammenhæng ku det jo også skyldes at børnene i den periode generelt spiser sundere, og derfor er effekten ikke så stor.

De fleste børn vælger søde sager frem for "sunde" sager, hvis de selv må vælge. Derfor tror jeg deres afhængighed skyldes deres smagsløg.

DAMP

DAMP-foreningen.

Foods and additives are common causes of the attention deficit hyperactive disorder in children. Boris M, Mandel FS.

Viser at kost har en effekt på børn med ADHD

Hyperactivity: is candy causal? Krummel DA, Seligson FH, Guthrie HA.

Afviser sukker og tilsætningsstoffer har noget at sige.

Effects of a few food diet in attention deficit disorder. Carter CM, Urbanowicz M, Hemsley R, Mantilla L, Strobel S, Graham PJ, Taylor E.

Viser visse fødevarer har effekt på børn

Diet and hyperactivity: is there a relationship. Stare FJ, Whelan EM, Sheridan M.

Effects of sugar on aggressive and inattentive behavior in children with attention deficit disorder with hyperactivity and normal children. Wender EH, Solanto MV.

The effect of sugar on behavior or cognition in children. A meta-analysis.

Edited December 7, 2003 by Stubbe

[cfred]

Buc- Den lære, er han fra Århus? Jeg kan ikke huske navnet men skal lige finde ud af det. Har været til et af hans foredrag. Jeg vil ikke sige hans viden omkring kost er stor, men det må siges han har oplevet resultater. Det skal skal lige siges at det er "bundskraber" børn. Deres kost generelt var virkelig virkelig virkelig dårlig.

Det er også det du er inde på. Det er ikke så meget sukkeret i sig selv, men dårlige kostvaner hvor man spiser sukkeret før det sunde.

Jeg vender lige tilbage omkring han læren. :xmas:

Her er en artikel fra vores fagblad. Det er fra marts i år.

[Diddley]

--->Stubbe,

Tak for referencerne, egentlig havde jeg på fornemmelsen at der ikke var nogen direkte sammenhæng.

Jeg tror måske i højere grad, at det er omstændighederne ved indtagelse af sukkeret (børnefødselsdage ol.) der er med til at sætte aktivitetsniveauet i vejret.

Derudover kunne man jo også forestille sig, at det ganske simpelt er ungernes ringe opdragelse, der slår igennem - når de får energien til det.

[Tryllemusen]

Ok, nu blander jeg mig lige i debatten uden at have nogen som helst viden på området, eller at have videnskabelige referencer at bakke mine påstande op med.

Det lyder lidt på mig som om I indtil nu har konkluderet, at børn der bliver hyperaktive af sukker generelt har dårlige spisevaner, og er dårligt opdraget. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er rigtigt i hovedparten af tilfældene, men jeg kender et eksempel på det modsatte.

De børn jeg taler om har/havde (jeg har ikke set dem i nogle år nu) meget gode kostvaner; deres mor var meget opmærksom på hvad de fik at spise. De var også generelt velopdragne børn. Men når de fik slik og/eller chokolade, blev de fuldstændigt hyperaktive - de for rundt i hele huset som små tornadoer, og man kunne være ret sikker på, at der ikke gik ret lang tid før de kom op at skændes. Af samme grund fik de meget sjældent slik, og fik det i små mængder. Det skal også lige siges, at jeg kun meget sjældent har hørt dem plage om at få slik.

Så mit spørgsmål er: Kan det tænkes, at nogle mennesker/børn er meget følsomme overfor sukker?

[Diddley]

Det lyder lidt på mig som om I indtil nu har konkluderet, at børn der bliver hyperaktive af sukker generelt har dårlige spisevaner, og er dårligt opdraget. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er rigtigt i hovedparten af tilfældene, men jeg kender et eksempel på det modsatte.

Jeg tror egentlig at det vi konkluderede var, at børn ikke blev hyperaktive når de fik sukker.

Min påstand om relationen til deres opdragelse, er ikke andet end en hypotese. Det håber jeg fremgår klart af mit indlæg.

Men, hvis vi tager udgangspunkt i dit eksempel - så forstår jeg det ikke helt. Du skriver at de biver hyperaktive når de får chokolade, men chokolade har faktisk en begrænset indflydelse på blodsukkeret. Uden at jeg kan huske kilden, så har jeg læst at eks. en Mars-bar har et lavere GI end gulerødder, fordi der er så meget fedt i den.

Spørgsmålet er derfor, om det er sukkeret der gør forskellen, eller om det måske snarere er omstændighederne hvorunder det indtages, besøg, fødselsdage, fester.........

[FittSmoker]

Tjae, chokolade udløser da ihvertfald lyst-stoffer i hjernen.

[Tryllemusen]

Jeg tror egentlig at det vi konkluderede var, at børn ikke blev hyperaktive når de fik sukker.

Jeg har lige kigget tråden igennem igen - og det ser ud til, at det er den konklusion du og Stubbe kommer med - mens Fitt og MadsSvøm er inde på sammenhængen mellem dårlig kost og hyperaktivitet som følge af sukkerindtag.

Min påstand om relationen til deres opdragelse, er ikke andet end en hypotese. Det håber jeg fremgår klart af mit indlæg.

Det fremgår klart ved anden læsning - jeg var for hurtig før :)

Men, hvis vi tager udgangspunkt i dit eksempel - så forstår jeg det ikke helt. Du skriver at de biver hyperaktive når de får chokolade, men chokolade har faktisk en begrænset indflydelse på blodsukkeret. Uden at jeg kan huske kilden, så har jeg læst at eks. en Mars-bar har et lavere GI end gulerødder, fordi der er så meget fedt i den.

Spørgsmålet er derfor, om det er sukkeret der gør forskellen, eller om det måske snarere er omstændighederne hvorunder det indtages, besøg, fødselsdage, fester.........

Jeg skrev slik og/eller chokolade, men ja, jeg tror chokolade alene var nok. Som sagt, ved jeg ikke noget om emnet, og din henvisning til GI (glycemiske indeks?) flyver derfor fuldstændigt hen over hovedet på mig. (jeg indrømmer blankt, at jeg er for doven til at sætte mig ind i det ;) ).

Men i mit konkrete eksempel: Indtag af mere end meget begrænsede mængder af slik førte til hyperaktivitet - uafhængigt af situationen; dvs. også en almindelig lørdag eftermiddag, hvor der ikke var gæster. Jeg kender mange børn, der ikke har det på samme måde - det er derfor jeg spekulerer over, om der kan være forskel på hvor følsom man er overfor den påvirkning af blodsukker og/eller serotoninniveau som indtagelse af slik og chokolade giver.

[FittSmoker]

Tryllemus:

om der kan være forskel på hvor følsom man er overfor den påvirkning af blodsukker og/eller serotoninniveau som indtagelse af slik og chokolade giver

Ja vi kører vist to debatter her i denne tråd, men jeg holder mig lidt til at hjernen har noget at sige i dette her - altså hvis det er rigtigt at sukker udløser serotonin - så kan jeg ikke se at der ikke skulle være tilfælde hvor nogle er mere sensitive for dette, end andre ?

[Diddley]

--->Tryllemus

Jeg har lige kigget tråden igennem igen - og det ser ud til, at det er den konklusion du og Stubbe kommer med - mens Fitt og MadsSvøm er inde på sammenhængen mellem dårlig kost og hyperaktivitet som følge af sukkerindtag.

Det er rigtigt, men jeg hæfter mig ved at Stubbe er den eneste, der rent faktisk har fremlagt dokumentation der kan belyse emnet. Se eksempelvis nedenstående fra en af hans referencer.

Adverse behavioral responses to ingestion of any kind of candy have been reported repeatedly in the lay press. Parents and teachers alike attribute excessive motor activity and other disruptive behaviors to candy consumption. However, anecdotal observations of this kind need to be tested scientifically before conclusions can be drawn, and criteria for interpreting diet behavior studies must be rigorous. Ingredients in nonchocolate candy (sugar, artificial food colors), components in chocolate candy (sugar, artificial food colors in coatings, caffeine), and chocolate itself have been investigated for any adverse effects on behavior. Feingold theorized that food additives (artificial colors and flavors) and natural salicylates caused hyperactivity in children and elimination of these components would result in dramatic improvement in behavior. Numerous double-blind studies of the Feingold hypothesis have led to the rejection of the idea that this elimination diet has any benefit beyond the normal placebo effect. Although sugar is widely believed by the public to cause hyperactive behavior, this has not been scientifically substantiated. Twelve double-blind, placebo-controlled studies of sugar challenges failed to provide any evidence that sugar ingestion leads to untoward behavior in children with Attention-Deficit Hyperactivity Disorder or in normal children. Likewise, none of the studies testing candy or chocolate found any negative effect of these foods on behavior. For children with behavioral problems, diet-oriented treatment does not appear to be appropriate. Rather, clinicians treating these children recommend a multidisciplinary approach. The goal of diet treatment is to ensure a balanced diet with adequate energy and nutrients for optimal growth.

Man skal naturligvis konkludere, hvad men selv mener er rigtigt, men videnskabeligt er der ikke noget belæg for at sukker fører til hyperaktivitet. Det vil jeg vælge at holde mig til.

[Tryllemusen]

Man skal naturligvis konkludere, hvad men selv mener er rigtigt, men videnskabeligt er der ikke noget belæg for at sukker fører til hyperaktivitet. Det vil jeg vælge at holde mig til.

Jeg er helt på linie med dig her - forstået på den måde, at jeg accepterer den videnskabeligt begrundede konklusion, at sukker ikke fører til hyperaktivitet. Generelt.

Men det ændrer jo ikke på, hvad jeg selv har observeret. For diskussionens skyld: Hvis jeg (og Fitt) har ret i, at nogle mennesker (en meget lille andel af befolkningen) er mere sensitive over for påvirkningen, vil det ikke komme til udslag i sådanne studier, hvor der jo ses på statistiske sammenhænge. Jeg vil derfor tillade mig at indtage den holdning, der siger, at uanset hvor stærkt en sammenhæng kan påvises eller afvises, vil der altid være undtagelser.