Fedt FAQ


Hessel
 Share

Recommended Posts

Stubbe---> jeg er måske ikke så god til at forklare det på fit niveau, derfor bliver det meget billedsprog fra min side...

Det er netop også det der er fejlen.

Det du har skrevet har intet sagt om Kj forbrug til forbrænding, og derfor kan du ikke sige noget om "netto" ud fra det.

DEn sætning forstår jeg ikke?
Fedt kræver ca dobbelt så meget ilt end kulhydrater, men det har ingen betydning for energiudfaldet.

der står også 2 i mine notater men 4 i parantes.

jeg har sådan nogle vilde formler stående men dem har du jo sikker også. hvis jeg så bare lige kunne tyde dem ;)

C6 H12 O6 + 6O2

C15 H31 COOH + 23 O2 :unsure:

men pointen er at vi i min undervisning har fået at vide at FEDT ER EN FATTIGERE ENERGIKILDE I SIDSTE ENDE FORDI MAN BRUGER DE FLERE KJ I FORBRÆNDINGEN AF FEDTET(at trække ilt ind/bruge lungerne kræver jo ligesom også noget energi deraf netto/i overskud i sidste ende)....

uno example i fancy billedsprog:

1 Euro 17,7 DKK

1 USD 39,4 DKK

Kulhydrat er 1 EURO & fedt er 1USD

du går ind i en bank(forbrændingen/citronsyrecyklussen) for at få dem vekslet tilbage til DKK.

Euro'en er banken glade for, så du får faktisk 21,4 igen i DKK

USD (banken hader bush :tongue: ) er de til gengæld ikke glade for og kræver veksel gebyr(forbrug af KJ fra åndedræt) og du kommer kun ud af banken med 19,5 DKK

Vildt spacy eksempel, hvis du ik tror mig nu så må du jo få tlf nr. til min underviser ;)

Devito

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 103
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Spændende eksempel, men desværre bliver det ikke mere rigtigt af det.

Det er ikke fordi jeg ikke kan forstå dig, at jeg er uenig, men fordi det er forkert. B)

Det du siger og viser

Det jeg snakker om er den Fysiologiske brandværdi(brutto) kontra iltens energetiske værdi(netto)!

PR. g

KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ

FEDT BRUTTO 39,4KJ

PR. i ltr. ilt

KULHYDRAT NETTO 21,4KJ

FEDT NETTO 19,5KJ

grunden til at kulhydrat har højere KJ i netto er at kulhydrat indeholder flere ilt molekyler og derved sparer man på åndedrætsprocessen...

Kilde: Menneskets fysiologi af Bente s Schibye fra FADL

er som jeg har sagt
Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

Det har intet med brutto/netto energiindhold at gøre.

Jeg skrev jo desuden også det her:

KJ Fedt brutto - KJ forbrug til forbrænding af = netto fedt KJ

Jeg synes det er meget relevant hvis man kigger på fedt som energikilde at det egentlige/netto energi der bliver "tilovers" efter forbrændingen er mindre end kulhydraterne, da fedt kræver var det omkring 4 gange så meget ilt til at blive forbrændt.....

Igen- Det du viser, viser ikke noget om "Kj forbrug til forbrænding".

At fedt kræver dobbelt så meget ilt betyder ikke at det er en mere energikrævende proces. Ilten er alligevel tilstede i rigelige mængder, og det sker via diffusion som ikke er energikrævende.

At skulle gøre rede for energiforbrug til forbrænding af eksempelvis fedt, er "hardcore" biokemi, som ikke vil finde sted i en fysiologibog.

Biokemisk er der utroligt mange processer som spiller ind på indtagelse, fordøjelse, optagelse, transport, dannelse af nye stoffer, udskillelse og sikkert mange flere led.

hvis du ik tror mig nu så må du jo få tlf nr. til min underviser

Hvem skal betale mig for at undervise din underviser B)

Det skyldes sikkert en af 2 årsager.

A. Din underviser er ikke kvalificeret til at undervise om emnet.

B. Din underviser har udtrykt sig forkert eller sagt/lavet en fejl.

Jeg tror og håber det er B.

Hvis du har en scanner kan du sende mig de par sider der handler om emnet fra den pågældende bog til mig på email eller vedhæfte her.

Det kan være nemmere at forklare/forstå udfra det stof du har.

Link to comment
Share on other sites

Jeg skal nok lige komme tilbage til det, nå jeg for tid :)

jeg tror nu nok det er mig der ik for det sagt ordentlig, men det skal jeg nok lige arbejde på. husk det der brutto netto er noget jeg selv har kaldt det.

lige for at du har lidt at gruble over :tongue: ;)

Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

ja og det jeg siger er at den oxidation process/vejrtrækning kræver jo energi og det er den energi som man minus'ser fedt's brændværdi der i sidste så giver et lavere resultat end kulhydraternes..

GODT NYTÅR :)

Link to comment
Share on other sites

QUOTE 

Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

ja og det jeg siger er at den oxidation process/vejrtrækning kræver jo energi og det er den energi som man minus'ser fedt's brændværdi der i sidste så giver et lavere resultat end kulhydraternes..

Nej.
At fedt kræver dobbelt så meget ilt betyder ikke at det er en mere energikrævende proces. Ilten er alligevel tilstede i rigelige mængder, og det sker via diffusion som ikke er energikrævende.

Du trækker jo heller ikke vejret dybere og hurtigere hvis du indtager fedtholdig mad end kulhydratholdig. Diffusion er ikke energikrævende.

Igen- Det kan ikke diskuteres udfra en fysiologibog, da den slet ikke kommer dybt nok.

At skulle gøre rede for energiforbrug til forbrænding af eksempelvis fedt, er "hardcore" biokemi, som ikke vil finde sted i en fysiologibog.

Biokemisk er der utroligt mange processer som spiller ind på indtagelse, fordøjelse, optagelse, transport, dannelse af nye stoffer, udskillelse og sikkert mange flere led.

Og Godt Nytår

Link to comment
Share on other sites

QUOTE 

Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

ja og det jeg siger er at den oxidation process/vejrtrækning kræver jo energi og det er den energi som man minus'ser fedt's brændværdi der i sidste så giver et lavere resultat end kulhydraternes..

Nej.

At fedt kræver dobbelt så meget ilt betyder ikke at det er en mere energikrævende proces. Ilten er alligevel tilstede i rigelige mængder, og det sker via diffusion som ikke er energikrævende.
Du trækker jo heller ikke vejret dybere og hurtigere hvis du indtager fedtholdig mad end kulhydratholdig. Diffusion er ikke energikrævende.

Igen- Det kan ikke diskuteres udfra en fysiologibog, da den slet ikke kommer dybt nok.

At skulle gøre rede for energiforbrug til forbrænding af eksempelvis fedt, er "hardcore" biokemi, som ikke vil finde sted i en fysiologibog.

Biokemisk er der utroligt mange processer som spiller ind på indtagelse, fordøjelse, optagelse, transport, dannelse af nye stoffer, udskillelse og sikkert mange flere led.

Og Godt Nytår

Fint nok diffusion kræver ingen energi siger du. Men jeg snakker om vejrtrækning, og siden vi ikke kan trække vejret uden diafragma og difragma er en muskel så kræver den energi for at kunne arbejde. det er den energi der skal trækkes fra...

jeg vender tilbage til det...

Devito

Link to comment
Share on other sites

Fint nok diffusion kræver ingen energi siger du. Men jeg snakker om vejrtrækning, og siden vi ikke kan trække vejret uden diafragma og difragma er en muskel så kræver den energi for at kunne arbejde. det er den energi der skal trækkes fra...

Jep. Vil du så sige at man trækker vejret dybere eller hurtigere hvis man spiser en fedtholdig kost.

Link to comment
Share on other sites

Jep.
så sku min brutto netto forklaring være gennemskuet :)
Vil du så sige at man trækker vejret dybere eller hurtigere hvis man spiser en fedtholdig kost.

Nu skal jeg passe på hvad jeg siger ;)

Jeg vil sige at man skal have MERE ilt, om det så bliver ved større indtag eller blot flere gange ved jeg ikke. 1 ltr ilt er jo en ltr ilt!!!

- altså mere ilt i totalen for at forbrænde samme mængde fedt som kulhydrat!

Af personlig erfaring JA, for hvis jeg spiser rigtig fede produkter (fx mayonese) så hiver jeg mere efter været end ved fx pasta o.lign.

Devito

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Hej Devito og Stubbe.....

Jeg snuplede helt tilfældigt over jeres interessante diskussion, og tænkte at jeg lige ville komme med et bidrag og puste lidt til gløderne.

Stubbe har ret, når han siger, at den fulde forståelse for hvordan føden bliver nedbrudt til partikler på molekyle-niveau er "hardcore" biokemi. Stubbe har også ret, når han siger at fedt er mere energitæt end kulhydrater - og at det ikke kræver mere energi at nedbryde fedt sammenlignet med kulhydrater.

Når vi spiser gælder det i sidste ende hovedsageligt kun om én ting, nemlig at ekstrahere energirige elektroner fra føden - jo flere elektroner der kan udvindes fra fødeemnet, desto mere energi bliver der til rådighed for organismen.

Måden energien høstes fra elektronerne, og omdannes til ATP, foregår ved at elektronerne passerer gennem proteiner som findes i mitokondrie-membranen og undervejs taber energi (den tabte energi lagres i ATP vha. en række komplicerede processer). Elektronerne skal imidlertid ende et eller andet sted og derfor har organismen brug for en såkaldt elektronacceptor, dvs. et stof som kan modtage elektronerne. I mennesker er dette stof atmosfærisk ilt (som vi konstant indånder). Dette er altså forklaringen på, hvorfor vi indånder ilt og nu kommer hele humlen så:

Fedt er et mere reduceret stof (dvs. indeholder flere energirige elektroner) end kulhydrat per vægtenhed. Derfor kan vi udvinde mere energi af fedt per vægtenhed, men udvindelsen kræver ilt. Med andre ord: Ingen energi uden ilt (her ses bort fra anaerobe forhold). Derfor er det helt naturligt, at vi bruger mere ilt til at nedbryde fedt, men energigevinsten er også tilsvarende større!

Edited by Tr0lle
Link to comment
Share on other sites

Derfor er det helt naturligt, at vi bruger mere ilt til at nedbryde fedt
:thumbwink: :thumbwink: :thumbwink:
men energigevinsten er også tilsvarende større!
ja BRUTTO mæssigt.

Men som jeg prøver at forklare så er der også noget vi kan kalde netto gevinst og da vi skal bruge mere energi til at få mere ilt så er det bedste drivstoff kulhydrater.....

Devito

Edited by devito
Link to comment
Share on other sites

Devito:

men energigevinsten er også tilsvarende større!

ja BRUTTO mæssigt.

Men som jeg prøver at forklare så er der også noget vi kan kalde netto gevinst og da vi skal bruge mere energi til at få mere ilt så er det bedste drivstoff kulhydrater.....

Ovenstående påstand er simpelthen ikke rigtig. Der er jo en grund til at dyr (men i reglen ikke planter) - os selv inklusiv - vælger at bruge fedt som det primære energilagringsmedie. Nemlig fordi det er den mest energitætte måde at opbevare overskydende energi på til senere brug. Som eksempel kan tages en normal mandsperson på 70 kg hvoraf 11 kg udgøres af fedt. Skulle disse 11 kg fedt i stedet lagres som kulhydrater (i form af glykogen) - som i følge din påstand ville være en bedre løsning rent energimæssigt - ville personen skulle slæbe rundt på mere end 60 ekstra kg! Dette ville selvsagt gøre en del mennesker i det danske samfund en anelse mere immobile.

En øget åndedrætsaktivitet vil selvfølgelig medføre et større energiforbrug pga. de involverede muskler, men det betyder altså ikke at kulhydrater pludselig giver mere energi, lige meget om vi taler brutte eller netto.

Link to comment
Share on other sites

Tommyboy:

Tr0lle: Det lyder rigtigt *G*

Det skulle det også gerne være, det er ikke noget som er grebet ud af den blå luft. :tongue:

...Jeg synes dog, at jeg prøvede at forklare det meget pædagogisk - selv om det muligvis stod en anelse kompakt. Jeg vil hellere end gerne uddybe det, hvis det er nødvendigt.

Link to comment
Share on other sites

EXTREME QUOTING :w00t:

Ovenstående påstand er simpelthen ikke rigtig.
En øget åndedrætsaktivitet vil selvfølgelig medføre et større energiforbrug pga. de involverede muskler, men det betyder altså ikke at kulhydrater pludselig giver mere energi, lige meget om vi taler brutte eller netto.

Jo det er... Du siger det jo selv. Fedt kræver mere ilt at forbrænde, dermed koster det også mere energi i.f.t den energi vejrtrækningen kræver, og det er netop der kulhydraterne overhaler fedtet i NETTO ENERGI

Der er jo en grund til at dyr (men i reglen ikke planter) - os selv inklusiv - vælger at bruge fedt som det primære energilagringsmedie.
Jeg har aldrig snakket om lagring :blink:
Der er jo en grund til at dyr vælger at bruge fedt som det primære energilagringsmedie.

Nemlig fordi det er den mest energitætte måde at opbevare overskydende energi på til senere brug.

Nu ved jeg ik lige hvilkedyr du tænker på, men for varmblods dyr er fedt = isolering. JA og så selvfølgelig også som energi i hungers tider (fx bjørn i vintersøvn)

Som eksempel kan tages en normal mandsperson på 70 kg hvoraf 11 kg udgøres af fedt. Skulle disse 11 kg fedt i stedet lagres som kulhydrater (i form af glykogen) -
Igen du snakker om lagring.
som i følge din påstand ville være en bedre løsning rent energimæssigt

Same as above...

- ville personen skulle slæbe rundt på mere end 60 ekstra kg! Dette ville selvsagt gøre en del mennesker i det danske samfund en anelse mere immobile.

Ved ik hvordan du for de 60 kg, men det er oz ligemeget for det er ik det jeg siger ;)

Devito

Link to comment
Share on other sites

Devito:

For satan knægt (sagt med et venskabeligt glimt i øjet, som gode gamle bedstefar ville have gjort det)! :lol:

Her kommer lige et hurtigt indlæg inden jeg smutter til træning...

Fedt kræver mere ilt at forbrænde, dermed koster det også mere energi i.f.t den energi vejrtrækningen kræver...
Hvis du bliver ved med at holde fast i at:

1) Fedtforbrænding øger vejrtrækningen signifikant og

2) Den øgede vejrtrækning forbruger en signifikant mængde energi, der betyder at kulhydrater frigiver mere energi på netto-basis

....Så er du nødt til at komme med en reference eller i det mindste en henvisning til en lærebog.

Jeg har aldrig snakket om lagring

Nej, men jeg bragte det på bane, fordi os mennesker selvfølgelig lagrer hovedparten af den overskydende energi som fedt(væv) pga. at det er mere energitæt sammenlignet med kulhydrater (glykogen). Hvis du havde ret i, at kulhydrater giver en større netto-energigevinst som følge af mindre respiratorisk muskelarbejde, ville kroppen i højere grad benytte sig af glykogendepoter, men disse findes hovedsageligt kun pga. den hurtige mobiliseringsevne mht. til at frigive sukker.

Ved ik hvordan du for de 60 kg, men det er oz ligemeget for det er ik det jeg siger

Jeg kan godt diske op med nogle udregninger, men det bliver først efter træning.

Link to comment
Share on other sites

Even more extreme quoting :tongue:

Devito:

For satan knægt (sagt med et venskabeligt glimt i øjet, som gode gamle bedstefar ville have gjort det)!  :lol:

Rolig nu :) jeg skrev jo at jeg mente jeg havde min reference i tråden et sted....skal nok lige tjecke...
Hvis du bliver ved med at holde fast i at:

1) Fedtforbrænding øger vejrtrækningen signifikant og

2) Den øgede vejrtrækning forbruger en signifikant mængde energi, der betyder at kulhydrater frigiver mere energi på netto-basis

....Så er du nødt til at komme med en reference eller i det mindste en henvisning til en lærebog.

1) skal hedde: fedt kræver mere energiforbrug til forbrænding i forhold til kulhydrater :)

2) :thumbwink: jeg tjecker lige for ref......

Nej, men jeg bragte det på bane, fordi os mennesker selvfølgelig lagrer hovedparten af den overskydende energi som fedt(væv) pga. at det er mere energitæt sammenlignet med kulhydrater (glykogen). Hvis du havde ret i, at kulhydrater giver en større netto-energigevinst som følge af mindre respiratorisk muskelarbejde, ville kroppen i højere grad benytte sig af glykogendepoter, men disse findes hovedsageligt kun pga. den hurtige mobiliseringsevne mht. til at frigive sukker.
Det kan jeg ik udtale mig om, har jo heller ik påstået at den ville gøre det. ;)

men det er da funktionelt at kroppen gemmer energi i noget der fylder mindst :) Og det er jo netop den hurtige mobiliseringsevne og det som jeg har fået at hvide: at kulhydrater ikke bruger ligeså meget energi på forbrændingen som ved fedt...

Jeg kan godt diske op med nogle udregninger, men det bliver først efter træning.

Ik nødvendigt ;)

I'll be back B)

Link to comment
Share on other sites

Det jeg snakker om er den Fysiologiske brandværdi(brutto) kontra iltens energetiske værdi(netto)!

PR. g

KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ

FEDT BRUTTO 39,4KJ

PR. i ltr. ilt

KULHYDRAT NETTO 21,4KJ

FEDT NETTO 19,5KJ

grunden til at kulhydrat har højere KJ i netto er at kulhydrat indeholder flere ilt molekyler og derved sparer man på åndedrætsprocessen...

Kilde: Menneskets fysiologi af Bente s Schibye fra FADL

Wer sucht der findet :baaa:

Stubbe jeg kan ik rigtig gennemskue om du har kommenteret det, men referencen er der...

DEvito

Link to comment
Share on other sites

Wait <_<

nu skal jeg vist lige passe på jeg ik blander noget sammen her. Da jeg snakkede med min underviser omtalte vi det hele tiden som hvad der blev tilbage i sidste ende.

Stubbe jeg kan godt se hvad du mener nu..... ;)

jeg skal lige regne lidt....

Devito

Edited by devito
Link to comment
Share on other sites

hmm, siger det ikke bare at det kræver rundt regnet dobbelt så meget ilt at omdanne fedt til energi som det gør kulhydrat. Det siger intet om hvor meget energi man SELV bruger for at skaffe den ekstra ilt.

edit: LOL det var stubbe også kommet frem til.

Edited by MaxPower
Link to comment
Share on other sites

PR. g

KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ

FEDT BRUTTO 39,4KJ

PR. i ltr. ilt

KULHYDRAT NETTO 21,4KJ

FEDT NETTO 19,5KJ

Jeg kan godt se at jeg TOTAL mangler tal på hvor meget inhalation af en 1ltr kræver og om der overhovedet er medregnet i de tal jeg har. Siden det kun er i forhold til mængde åndedræt. jeg for lige fat på læreren igen....

Hvad jeg lige kan udgrave af enheder fra ovenstående er følgende:

1g kulhydrat = 17,7 KJ

1g fedt = 39,4KJ

Efter en ltr ilt er der:

21,4KJ kulhrdrater = Hvilket betyder at 1g kulhydrat ihvertfald står klar som ATP efter 1 ltr ilt.

Det giver så: 1g kulhydrat kræver 0,83ltr( 17,7/21,4) ilt for at stå "klar"

1g fedt kræver 2,02ltr (39,4/19,5) ilt for at stå "klar"

Og når det er sagt så mangler jeg bare hvor meget 1 indtaget ltr ilt koster på energi basis + om energi forbruget fra vejrtrækningen allerede er med i det tal, aaaaaaaaaaah :w00t:

Crap jeg er langt ude :lol:

MP fik mig lige til at tænke over.....

Forbrændingen er det ikke = vejrtrækning?????????????

Stubbe som du selv sagde det andet krævede ikke energi, eller :unsure: aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaahhhhhhhhh :(

Hjælp :cry:

Link to comment
Share on other sites

Devito

Det jeg snakker om er den Fysiologiske brandværdi(brutto) kontra iltens energetiske værdi(netto)!

PR. g

KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ

FEDT BRUTTO 39,4KJ

PR. i ltr. ilt

KULHYDRAT NETTO 21,4KJ

FEDT NETTO 19,5KJ

Stubbe
Devito- Det er ikke et udtryk for brutto/netto energiindhold.

Det viser hvor meget ilt der forbruges til oxidation af næringsstofferne.

Det kan bruges til måling af inddirekte caloriemetri, hvor man ved hjælp af RQ kan estimere energiforbruget hos en person.

Du glemmer også alt det andet der har indflydelse på energiforbrug, som jeg har været inde på. At tro du kan simplificere det ved at kigge på iltforbruget alene er helt forkert.

Stubbe

Biokemisk er der utroligt mange processer som spiller ind på indtagelse, fordøjelse, optagelse, transport, dannelse af nye stoffer, udskillelse og sikkert mange flere led.

Jeg skal nok prøve at kigge på det igen, men jeg er ikke så pædagogisk, så jeg ved ikke om jeg kan omformulere det.

Link to comment
Share on other sites

Devito:

:lol: :graduate: :kj: :lol:

Det jeg snakker om er den Fysiologiske brandværdi(brutto) kontra iltens energetiske værdi(netto)!

PR. g

KULHYDRAT BRUTTO 17,7KJ

FEDT BRUTTO 39,4KJ

PR. i ltr. ilt

KULHYDRAT NETTO 21,4KJ

FEDT NETTO 19,5KJ

Okay, det er så hér misforståelsen er opstået. Øverst er angivet energiindholdet per vægtenhed for henholdsvis kulhydrater og fedt. Nederst er angivet energiindholdet per liter ilt for samme fødeemner. Dvs. kommer man rendende med 1 liter ilt kan man forvente at brænde så mange kulhydrater af, at energigevinsten bliver 21,4 KJ. Vælger man i stedet at benytte fedt, bliver energiudbyttet 19,5 KJ.

De værdier jeg selv ligger inde med er næsten identiske, nemlig 20,9 KJ per liter ilt for kulhydrat og 19,7 KJ per liter ilt for fedt. Værdien for protein er forresten en smule lavere, nemlig 18,8 KJ per liter ilt. Selvom der er forskel på tallene, er forskellen så lille at man i praksis bruger en gennemsnitsværdi på 20 KJ (4,8 kcal) per liter ilt, som maksimalt giver en fejl på 6% (og hvis man alligevel arbejder med blandede fødeemner, så er fejlen ikke signifikant).

Det korte af det lange er, at 1 liter ilt giver ca. den samme mængde energi lige meget hvilket fødeemne der vælges.

Forresten reguleres åndedrættet ikke direkte af iltbehovet, men (bl.a.) af kuldioxidkoncentrationen i blodet, hvis jeg ikke husker helt galt. Når man forbrænder kulhydrat er den respiratoriske kvotient (dén der kaldes RQ på engelsk og som angiver forholdet mellem dannet kuldioxid og forbrugt iltmængde, dvs. CO2 dannet / O2 forbrugt) 1. Det betyder at forbrænder man kulhydrat vil der dannes ét CO2 molekyle for hvert O2 molekyle der forbruges.

RQ for fedt er imidlertid kun 0,7, hvilket betyder at der kun dannes 0,7 CO2 molekyle for hvert O2 molekyle. Da iltforbruget hænger liniært sammen med energiudbyttet, betyder det, at dækker man et vist energibehov (f.eks. 1000 KJ) med enten rent kulhydrat eller rent fedt, vil der dannes mest CO2 ved den rene kulhydratafbrænding. Følgende må man forvente at åndedrættet påvirkes mest i denne situation.

Jeg kan godt diske op med nogle udregninger, men det bliver først efter træning.

Ik nødvendigt

Pyha, så slipper jeg for en smule arbejde. :)

Link to comment
Share on other sites

Stubbe:

Jeg bed lige mærke i følgende:

...Det kan bruges til måling af inddirekte caloriemetri, hvor man ved hjælp af RQ kan estimere energiforbruget hos en person.
RQ bruges ikke til at estimere energiforbruget, men derimod til at fastslå hvilken slags brændstof (protein, kulhydrat eller fedt) der er blevet brugt. Ligger RQ mellem 0,7 og 1 er det imidlertid ikke til at sige, med mindre man først fastlægger mængden af protein, der er blevet nedbrudt (f.eks. ved at kigge på udskilt kvælstof i urinen).

Du skrev til Devito:

Du glemmer også alt det andet der har indflydelse på energiforbrug, som jeg har været inde på. At tro du kan simplificere det ved at kigge på iltforbruget alene er helt forkert.

Ikke desto mindre er iltforbruget en forholdsvis præcis og let metode til at fastslå raten af stofskiftet.

Link to comment
Share on other sites

RQ bruges ikke til at estimere energiforbruget, men derimod til at fastslå hvilken slags brændstof (protein, kulhydrat eller fedt) der er blevet brugt. Ligger RQ mellem 0,7 og 1 er det imidlertid ikke til at sige, med mindre man først fastlægger mængden af protein, der er blevet nedbrudt (f.eks. ved at kigge på udskilt kvælstof i urinen).
Jep, og det kan bruges til at estimere energiforbruget.
Ikke desto mindre er iltforbruget en forholdsvis præcis og let metode til at fastslå raten af stofskiftet.

Den vil jeg gerne ha uddybet?

Nej, egentligt ikke alligevel :bigsmile:

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share