Cutte - Grøntsager??


JEC
 Share

Recommended Posts

Nu skal jeg snart igang med at cutte for at komme af med "det sidste" fedt, og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe med....

Jeg har i den perioden hvor jeg cutter tænkt mig at indtage en del flere grøntsager end jeg gør på nuværende tidspunkt, og vil derfor høre om div. (frosne) grøntsagsblandinger er et ok alternativ til friske grøntsager, eller er al "saft og kraft" trukket ud af dem for længst?? (evt. tilberedningsforeslag modtages med kyshånd.... :bigsmile:

Hvordan står det til med drikkevarer, er det smartest at holde sig til vand eller...? Min fornuft siger mig at det ikke burde være noget problem at drikke Cola-Light/Pepsi-Light, kaffe (UDEN sukker) mm. - men vil blot være sikker inden jeg hælder det ned....?? :blink::unsure:

Link to comment
Share on other sites

Tjah... så længe du husker at tage evt vitamin/mineral-tilskud o. lign. skulle der ikke være probs i frosne grøntsager :-)

Tjah... vand er vel at foretrække hvis man skal på en forholdsvis streng diæt - selv holder jeg mig mest til skummetmælk, da der ikke er voldmange kcal i (35 pr 100 ml) og der er en rimelig mængde proteiner i :)

Alm. sort kaffe (= læs, uden div tilbehør såsom sukker m.m.) har absolut intet kcal indhold... Man kan stortset drikke uanede mængder kaffe uden at det skader - har dog ingen anelse om hvorvidt det skulle kunne påvirke evt. forbrændingsprocesser m.m., men kunne dog ikke forestille mig dette.

Cola-light/pepsi-light m.m. har jeg desværre ikke den store idé om... Der står godt nok der er få kcal i, men synes bare det virker ulogisk inde i hovedet på mig :angry:

Link to comment
Share on other sites

De frosne grøntsager bliver typisk frosset ned mens de er helt friske, og derved bevares vitaminerne. I modsætning til 'friske' grøntsager som kan ligge i ugevis i supermarkedet. <_< Jeg spiser i hvert fald mange frosne grøntsager, og så er det også dejlig nemt at man ikke skal stå og hakke/skære/snitte. B)

Du kan sagtens drikke light-sodavand, da det stort set ikke indeholder nogen kalorier. Selvfølgelig er det ikke ligefrem sundt at proppe sig med kunstige sødemidler, men alt med måde...

Link to comment
Share on other sites

Du skal bare spise løs af de frosne grøntsager, for som SpArKleZ siger, så er de blevet frosset ned mens de var friske og indeholder derfor stadig alle deres vitaminer i modsætning til friske grøntsager i butikken, hvis kvalitet kan variere meget i løbet af et år. Jo ældre en frugt eller grøntsag er, jo lavere er vitaminindholdet...

Du skal dog huske på, at der ved tilberedningen altid ryger nogle vitaminer, så hvis du skal gå op i at få samme næringsværdi ud fra tilberedte grøntsager (hvad enten det er frost eller friske) skal du nok satse på at korte kogetiden/stegetiden lidt ned.

Jeg elsker selv mange grøntsager i min kost og til aftensmad får jeg ofte grøntsager, der er blevet svitset på en pande uden fedtstof sammen med noget æggehvide og af og til noget magert ost. Det spiser jeg normalt sammen med korte parpoiled eller vilde ris, og det er en ret, som jeg aldrig bliver træt af...

Desværre er æggehvider ofte ret dyre hvis man vælger de pasturiserede. ca 15 kr for en bakke med 6 bægre æggehvide... Jeg har dog hørt om nogen, der bruger deres lokale bager som "pusher" for æggehvider i 5-liters dunke...

Jeg tror da umiddelbart, at en ret med diverse grøntsager + æggehvide (+ evt ost) vil være suverænt at spise, når du skal igang med at cutte.... For uden risene er de ikke mange kulhydrater i den ret...

Mht. væsken, så synes jeg du bør drikke vand... Hvis du drikker light-sodavand, fylder du din krop med sødestoffet aspartam, som forskere i USA mener giver hjernekræft og mange andre dårlige ting...

For det andet er både kaffe og sodavand vanddrivende og sammen med væsken, trækkes også alle kroppens mineraler med ud. Så derfor er det en god idé med kosttilskud, hvis man drikker meget kaffe eller sodavand. ISÆR når man træner og gerne vil give sin krop det bedste føde for at kunne have optimale betingelser for trivsel....

Link to comment
Share on other sites

det er iøvrigt et spørgsmål der er oppe og vende med mellemrum herinde, søg og du skal finde. Jeg mente at være stødt ind i en artikel engang der konkret sagde lidt om hvor mange procent af nogle af de forskellige vitaminer der forsvandt efter at friske grøntsager havde ligget i x antal dage, men jeg kan godt nok ikke lige finde den igen.

Hvis der er nogen der har lidt data på dette samt tab ved nedfrysning (med/uden blanchering) ville det være rart at se.

Link to comment
Share on other sites

Mht. væsken, så synes jeg du bør drikke vand... Hvis du drikker light-sodavand, fylder du din krop med sødestoffet aspartam, som forskere i USA mener giver hjernekræft og mange andre dårlige ting...

Nu er det ikke fordi jeg hælder flere liter i mig dagligt, det forbrug jeg er ude i er omkring én sodavand (almindelig dåsestørrelse) om dagen, så mon ikke mine 16 km. på arbejde i bil er farlige end den mængde aspartam jeg kommer til at indtage.....?? :) :)

Men tak for de foreløbigt gode råd.... ;)

Link to comment
Share on other sites

Mht. væsken, så synes jeg du bør drikke vand... Hvis du drikker light-sodavand, fylder du din krop med sødestoffet aspartam, som forskere i USA mener giver hjernekræft og mange andre dårlige ting...
Aspartam giver hverken hjernekræft eller andre dårlige ting, bortset fra lidt luft i maven og diarre hos nogen hvis man har indtaget det i store mængder.
For det andet er både kaffe og sodavand vanddrivende og sammen med væsken, trækkes også alle kroppens mineraler med ud. Så derfor er det en god idé med kosttilskud, hvis man drikker meget kaffe eller sodavand.

Det er koffein der siges at være vanddrivende. Derfor er det kun sodavand med koffein der er vanddrivende. Er man vant til at indtage koffein har det ingen vanddrivende effekt. Er man ikke vant til det har det en vanddrivende effekt, men da man samtidigt indtager en stor mængde væske vil man indtage og optage en større mængde væske end der udskilles.

Kroppens mineraler trækkes heller ikke med ud, så er der noget galt.

Link to comment
Share on other sites

Der er rigtig mange gode råd i de mange gode svar. Det er dog primært op til dig selv og dit temperament at afgøre, hvad din diæt skal bestå af. Smagen er ret afgørende. I sidste ende er det mængden af Kcal der er afgørende for succes'en.

Min hverdags "diæt" består primært af: (weekender svinger meget)

Morgen: 50 gram All Bran/50 gram havregryn/200 gram skummetmælk.

Dag : 400 gram rugbrød/125 gram pålæg/450 gram gulerod.

Aften : 250 gram kød/700 gram kogte grønsager.

Af rugbrød foretrækker jeg solsikke idet det holder sig friskt. Pålæg er ofte skinke eller hamburgerryg (billigt) eller 3%. Kød kan være okse, kylling eller fisk. Grønsager er primært frosne, kogte bønner og broccoli samt rodfrugtblanding der steges på pande evt. med champignong, samt frisk, kogt blomkål. Jeg drikker vand, kaffe og Harboe Light.

Lad være med at være fedt-forskrækket. Op til 30% fedtenergi er ok. Spis kød nok til at dække dit proteinbehov. Hold dig fra sukker, slik, kage, is, alkohol, kiks, proteinpulver og Mathilde (suk). Hold øje med dit mælkeforbrug, idet det tæller hurtigt i Kcal regnskabet.

Spis et par vitaminpiller idet kostens indhold er svær at regne på. Evt. også fiskeolie eller lign. Og du skal skynde dig. Vejret var pragtfuldt idag og jeg kunne smide skjorten for første gang (har cuttet i 62 dage - thi-hi).

Link to comment
Share on other sites

Cola-light/pepsi-light m.m. har jeg desværre ikke den store idé om... Der står godt nok der er få kcal i, men synes bare det virker ulogisk inde i hovedet på mig :angry:

Ja men det ER altså rigtigt, at der næsten ingen kalorier er i light sodavand. Det består jo mest af vand, smagsstoffer og sødemiddel - der er jo IKKE sukker i, som er det der giver alle kalorierne ved almindelig sodavand.

så det kan man sagtens drikke lidt af - selv under diæt.

Link to comment
Share on other sites

Vedr. tilberedning af grøntsager, så prøv at dampe dem i mikro'en. Det rykker ! Sprøde, læktr & du bevarer flest mulige vitaminer :)

Du kan købe en speciel plasticbøtte m. låg med en rist i bunden, hvor du bare hælder en lille sjat vand i. Koster en 50-er :)

Link to comment
Share on other sites

Vedr. tilberedning af grøntsager, så prøv at dampe dem i mikro'en. Det rykker ! Sprøde, læktr & du bevarer flest mulige vitaminer :)

CLO: ved du hvor mange vitaminer, der forsvinder fra grøntsager ved almindelig kogning? Jeg kan bedst lide når grønsagerne er møre, f.eks koger jeg blomkål i 13-15 min. Broccoli dog kun i 3-5 min.

Link to comment
Share on other sites

Mht. væsken, så synes jeg du bør drikke vand... Hvis du drikker light-sodavand, fylder du din krop med sødestoffet aspartam, som forskere i USA mener giver hjernekræft og mange andre dårlige ting...

Aspartam giver hverken hjernekræft eller andre dårlige ting, bortset fra lidt luft i maven og diarre hos nogen hvis man har indtaget det i store mængder.

Dem der ikke tror på, at aspartam giver kræft, lever tilsyneladende i en isoleret og paradisisk lille verden.

Tror du VIRKELIG på, at bare fordi vi her i EU propper aspartam i fødevarerne i store mængder, at det så er sundt - eller i det mindste harmløst???? Jeg ved ikke, hvilken lyserød lille skyfri verden DU lever i, men du burde VIRKELIG sætte dig lidt mere ind i tingene, inden du påstår sådan noget!!!!! :angry3:

ADSKILLELIGE forskninger fra USA tyder på, at aspartam giver kræft, Golf-krigs-syndrom og mange andre ting... Bare prøv at søge på ordene "aspartame" og "cancer" på google... så er jeg bange for, at din lyserøde verden får en skønhedsplet...

Spørg mig ikke, hvorfor det er tilladt at bruge i f.eks EU, men det er sandsynligvis fordi man mener, at der ikke sker noget, før man har indtaget en vis mængde i mange år... Ok, men hvor mange tinge indeholder ikke lige aspartam... mange ting, som vi tror er uskyldige... Cheasy-youghurt... alt light-sodavand, sukkerfri tyggegummi og sikkert mange andre sukkerfrie fødevarer, som "vi" med stor glæde guffer i os, fordi "det er jo ikke usundt... det feder ikke og der er ingen kcal i...."

Neej, det er sandt nok, at der ikke er så mange kcal i... Men hvem gider at betale med helbreddet? Er det så ikke bedre at bruge rigtigt sukker i stedet, de gange man skal forkæle sig selv? (Sukker ved man jo, hvad er... det kan man ikke sige om stoffer som aspartam og andre mærkelige "nutrasweets"....)

Til dem, der har kigget i Håndbogen og set, at der under "aspartam" står "Harmløs":

...Kig lige igen, for det KUNNE godt være, at I, i jeres Pixibog, skulle redigere teksten til: "Overvejende Harmløs"

-------

UNDSKYLD ULEJLIGHEDEN!

Edited by Jeanet1980
Link to comment
Share on other sites

Jeanet>

At søge på google er ikke særlig brugbart. Enhver kan oprette et hjemmeside hvor aspartame bliver rakket ned. Det er reele forskningsresultater vi kan bruge til noget. Spørgmsålet er så bare om disse resultater i de fleste tilfælde er lavet af mennesker med interesse i aspartame og som derved sørger for at der ikke kommer uhensigtsmæssige resultater ud af forsøgene.

Måske stubbe kan komme med nogen referancer i den forbindelse?

Link to comment
Share on other sites

At søge på google er ikke særlig brugbart. Enhver kan oprette et hjemmeside hvor aspartame bliver rakket ned. Det er reele forskningsresultater vi kan bruge til noget.

Ja, rigtigt nok findes der meget lort på internettet.... Og man skal være meget kritisk i sin læsning og kun godtage artikler skrevet på baggrund af klinisk dokumenterede undersøgelser...

Ikke desto mindre er der meget debat i de danske medier om, hvorvidt aspartam er kræftfremkaldende eller ej, og det ene øjeblik siger myndighederne, at det ikke er farligt. Det næste øjeblik er det kun "sikkert" at spise i begrænsede mængder, og hvorfor tager de lige den med "de begrænsede" mængder med??? Det er jo selvfølgelig fordi studier fra bl.a. USA viser foruroligende resultater, som man mener har en forbindelse til aspartam i store mængder... Og de danske myndigheder mener åbenbart ikke, at danskerne spiser store mængder nok til, at det er farligt....

Så er det bare lige jeg spørger: Hvor kan de kontrollere det henne? De har da ikke styr på, hvor meget Pepsi max, cola light, sukkerfri tyggegummi den enkelte spiser.... De kan jo kun se, hvor meget der bliver solgt i Danmark... Men ikke hvor meget den enkelte spiser eller hvad der bliver impoteret fra udlandet...

Jeg mener bare: Du skal ikke komme og sige, at aspartam er harmløst, når man overhovedet ikke ved, om det er harmløst eller ej. Og når der er så meget debat om det, siger det jo bare noget om, at der ER et problem med stoffet...

Man skal være kritisk i en verden som vores....

Det eneste jeg gør er blot at gøre folk opmærksomme på, at dette sødestof ikke er den bedste løsning... For der er mange, som aldrig har sat sig ind i sagen og ikke ved, hvad konsekvenser det kan have, hvis det forårsager de skader, som nogle mener...

Jeg skal sætte mig for at spørge min lærer i "metode", om hun kan finde en klinisk dokumenteret artikel om aspartam... Hun er god til at finde dokumenterede undersøgelser om alle mulige ting...

Edited by Jeanet1980
Link to comment
Share on other sites

Jeg mener bare: Du skal ikke komme og sige, at aspartam er harmløst, når man overhovedet ikke ved, om det er harmløst eller ej. Og når der er så meget debat om det, siger det jo bare noget om, at der ER et problem med stoffet...

Der har lige været en tråd om samme emne, hvor det blev vist, at aspartam er een af de mest undersøgte stoffer overhovedet. Der er ingen påviste effekter af stoffet. Desuden er aspartam to amniosyrer, der sammensat giver en sødeeffekt, der svarer til x 10 sukker. Derfor findes det endda i meget små mængder i det mad, hvor det bruges.

Hr. K

Tilføjelse;

Tråden kan findes her; http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=14816

Edited by Hr.Kirchebrandt
Link to comment
Share on other sites

Jeg mener bare: Du skal ikke komme og sige, at aspartam er harmløst, når man overhovedet ikke ved, om det er harmløst eller ej. Og når der er så meget debat om det, siger det jo bare noget om, at der ER et problem med stoffet...

:blink::blink::blink:

Du har lige skrevet "side op og ned" om div. undersøgelser der dokumenter at Aspartam bl.a. er kræftfremkaldene - dog uden links eller referencer...! Samtidig skriver du om "meget debat" i de danske medier om Aspartam - igen uden links eller referencer. Men nu skriver du så selv at man ikke skal sige at Aspartam er harmløst, nå man ikke ved det.... :blink: (hvem er "man" forresten??) - Jeg må ærligt indrømme at jeg har svært ved at tillægge dine indlæg den store værdi når du ikke kan henvis til de undersøgelser du skriver om, og efterfølgende selv skriver at produktet ikke er undersøgt, og man faktisk ikke særligt meget om det.... :thumb_down:

Er der en der vil "knække en ramme Cola-Light med mig :blink::unsure: :) :lol:

Link to comment
Share on other sites

Der har lige været en tråd om samme emne, hvor det blev vist, at aspartam er een af de mest undersøgte stoffer overhovedet. Der er ingen påviste effekter af stoffet. Desuden er aspartam to amniosyrer, der sammensat giver en sødeeffekt, der svarer til x 10 sukker.

Aspartam består af 2 aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Methanol er også kendt som træsprit...

Fra en artikel, som godkender aspartam, er har nogle citater fra hvilke overvejelser de tog med, da aspartam blev undersøgt for godkendelse til positivlisten... Så kan I tage stilling til, om de ting, stoffet undersøges for, er noget I vil udsætte jeres kroppe unødvendigt for....

http://virk.dk/r/s/7308/730895.html

Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

De to aminosyrer:

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er lige som for mange andre livsnødvendige stoffer en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er men i meget større mængder kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Asparaginsyre:

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

Phenylalanin:

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed).

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed.

Artiklen påstår, at de mængder, der må tilsættes i fødevarer ikke er skadelige, selvom de indtages dagligt hele livet...

Her er endnu et problem: Aspartam er vanddannende på samme måde som cigaretter og koffein. Phenylalanin dræner kroppen for serotonin (det stof, der styrer hormonproduktionen i kroppen, gør at vi er i godt humør og glade m.m.) hvilket kan medføre manio-depressivitet, angsanfald, hallucinationer, panikangst, søvnløshed, paranoia, humørsvingninger og endog selvmordstendens.

Jeg kan da være ligeglad med, om andre folk fylder sig med aspartam. Men eftersom jeg HAR været afhængig af det lort, så ved jeg også, hvad det gør ved kroppen. I den periode var jeg nemlig altid ked af det, jeg fik en spiseforstyrrelse, jeg kunne ikke se noget positivt i livet og hvis ikke jeg fik min pepsi max, var jeg ikke til at være i nærheden af...

Jeg synes bare I skal proppe jer med sødestoffer, som I har lyst... Men fri mig for at høre når I får depressioner, bliver impotente og får hjernekræft!!! :4whip:

Link to comment
Share on other sites

Du har lige skrevet "side op og ned" om div. undersøgelser der dokumenter at Aspartam bl.a. er kræftfremkaldene - dog uden links eller referencer...! Samtidig skriver du om "meget debat" i de danske medier om Aspartam - igen uden links eller referencer.

Her skal du få referencer, som har har fundet på nettet... Som tidligere sagt, ved jeg godt, at man skal være kritisk... Men hvis du ikke kender til debatten om aspartam, kan du følge lidt med her:

http://www.alternativinfo.dk/public/art_2000/aspartam.htm

http://www.webwitch.dk/Kost/aspartam.htm

http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/aspartam.asp

http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/Cola_light.asp

http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/Aspartam...iske_anfald.asp

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=2.../grp=9/menu=13/

http://www.mayday-info.dk/index.php?id=53

http://www.madogsundhed.dk/12_presseresume/8862i.htm

http://www.fortune.dk/aspartam.html

http://virk.dk/r/s/7308/730895.html

http://www.diakids.dk/Diabetes-Forum/topic.asp?TOPIC_ID=20

God fornøjelse... der er MANGE flere, hvor de kommer fra....

Link to comment
Share on other sites

alternativinfo og webwitch? :blink:

Du skal huske på, at aspartam ikke er skadeligt i de *mængder* vi indtager.

Jeg synes bare I skal proppe jer med sødestoffer, som I har lyst... Men fri mig for at høre når I får depressioner, bliver impotente og får hjernekræft!!!
Godt så :4slap:
Fødevaredirektoratet fakta om aspartam.

Det er sikkert at spise aspartam i de mængder, der er tilladt i Danmark

Af cand. med.vet., ph.D. Alicja Mortensen og akad. ing. Inge Munch, Fødevaredirektoratet

Sødestoffet aspartam, hvis handelsnavn er NutraSweet, består af to proteinbestanddele, såkaldte aminosyrer, nemlig asparaginsyre og phenylalanin bundet sammen med methanol ved hjælp af en esterbinding. Selve sødestoffet forekommer ikke naturligt, men de to aminosyrer er naturlige stoffer, der findes i proteinerne i vores kost, f.eks. i ost, frugt og grøntsager, kornprodukter, kød, fisk og æg. I naturen optræder de altid sammen med andre aminosyrer. Når de isoleres fra de andre aminosyrer og sættes sammen, giver de en sød smag.

Når aspartam findes i opløsning, er den ikke fuldstændigt stabil. Nedbrydningen afhænger af fødevarens surhedsgrad (pH), opbevaringstemperatur og opbevaringstid. Aspartam er mest stabil i pH omkring 3,5, som er almindeligt i mange fødevarer. På grund af manglende varmestabilitet er aspartam ikke velegnet til bagning.

Aspartam og kalorier

Aspartam fordøjes i den menneskelige organisme på samme måde som proteiner, idet den er fremstillet af proteinbestanddele. Derfor påvirker aspartam ikke blodsukkeret og kan anvendes af diabetikere. Hvad angår energiindholdet har aspartam samme antal kalorier pr. gram som protein, der igen indeholder lige så mange kalorier som sukker. Men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Derfor indeholder fødevarer, herunder drikkevarer, sødet med aspartam færre kalorier end tilsvarende fødevarer sødet med sukker. F.eks. kan en sodavand, der er sødet med aspartam, have mindre end 1% af de kalorier, der er i en almindelig sodavand.

Tilladelse til brug af aspartam i Danmark

Aspartam er et tilsætningsstof, hvis anvendelse ligesom andre tilsætningsstoffer reguleres i "Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer" – i daglig tale kaldet Positivlisten. Af denne liste fremgår, dels hvilke tilsætningsstoffer der må anvendes ved fremstilling af fødevarer, og dels i hvilke mængder de må anvendes.

Da den første Positivliste blev udarbejdet i 1973, var aspartam ikke kommercielt tilgængeligt og derfor heller ikke vurderet sundhedsmæssigt, men i 1983 tillod de danske myndigheder (dengang Statens Levnedsmiddelinstitut nu Fødevaredirektoratet) en anvendelse af stoffet til læskedrikke, hvorefter det blev optaget i årets Positivliste. Siden hen er anvendelsesområdet blevet udvidet, og i dag må aspartam anvendes i en lang række andre fødevarer som f.eks. desserter og herunder frugtyoghurt, marmelade og andre frugtprodukter, slik, kager og lignende bagværk, marinerede fisk, sennep, saucer, vitamin- og mineraltabletter, øl, cider og visse typer snacks.

I de fleste af disse fødevarer er der udover en mængdemæssig begrænsning også fastsat den begrænsning, at produkterne skal være enten energireducerede eller uden tilsat sukker. Men der er altså ikke et generelt forbud mod en samtidig anvendelse af sukker og aspartam – eller i øvrigt andre sødestoffer.

Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer. Hvis der er anvendt aspartam, skal dette således fremgå af produktets ingrediensliste. Enten som "sødestof (aspartam)" eller som "sødestof (E 951)". Herudover skal der i tilknytning til produktets varebetegnelse stå "indeholder sukker (hvis dette er tilfældet) og sødestof". Og endelig skal produkterne mærkes med "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af phenylketonuri (PKU).

Da de danske myndigheder i 1983 godkendte anvendelsen af aspartam, havde vi nationale regler for anvendelse af tilsætningsstoffer. Fra 1. januar 1996 har der for sødestoffernes vedkommende været tale om EU-regler.

Godkendelse af aspartam

De danske myndigheder godkendte aspartam efter en sundhedsmæssig vurdering. Vurderingen blev foretaget af Institut for Toksikologi (nu Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi) under Statens Levnedsmiddelinstitut (nu Fødevaredirektoratet) på basis af en række oplysninger, som producenten blev bedt om at give.

Oplysningerne omfattede beskrivelse af stoffets sammensætning, dets fysiske og kemiske egenskaber, resultater af reagensglasundersøgelser og dyreforsøg til belysning af stoffets mulige skadevirkninger hos mennesker efter kort eller lang tids indtagelse, herunder om stoffet kunne give skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevnen, fosterskader eller kræft. Hvis forsøgsresultaterne havde vist, at sødestoffet havde kræftfremkaldende egenskaber eller kunne beskadige arveanlæggene, var det ikke blev godkendt som tilsætningsstof. Endvidere blev oplysninger om sødestoffets optagelse, omdannelse og udskillelse i dyr og mennesker vurderet.

Særlige sundhedsmæssige overvejelser

For alle tilsætningsstoffer, som kan nedbrydes i fødevarer, herunder drikkevarer, under opbevaring, og/eller som efter indtagelsen omdannes i den menneskelige organisme, skal nedbrydnings- og omdannelsesprodukterne vurderes sundhedsmæssigt. Det var også tilfældet for aspartam.

Diketopiperazin

Under langvarig opbevaring af fødevarer ved højere temperaturer nedbrydes aspartam, og der dannes diketopiperazin (DKP). Eksempelvis er der mellem 40 - 60% af den oprindeligt tilsatte mængde aspartam tilbage, når læskedrikke opbevares ved 22ºC i seks måneder. DKP blev sundhedsmæssigt vurderet på basis af en række resultater fra reagensglasundersøgelser og korttids- og langtidsforsøg på dyr. De mængder DKP, som kan dannes fra aspartam under opbevaring af fødevarer, udgør ikke noget sundhedsmæssigt problem for mennesker.

De to aminosyrer

I den menneskelige mavetarmkanal omdannes aspartam til asparaginsyre, phenylalanin og methanol. De to aminosyrer er nødvendige for kroppens normale funktion, men der er – lige som for mange andre livsnødvendige stoffer – en relativ lav margin mellem den mængde, der er nødvendig for kroppens normale funktion, og den mængde, der er giftig. Begge aminosyrer er – men i meget større mængder – kendt for at have en giftvirkning på nervesystemet hos spæde og opvoksende individer.

Phenylalanin

Det vides, at phenylalanin ved meget høje koncentrationer i blodet kan fremkalde hjerneskader, der hos det opvoksende individ giver anledning til mental retardering (åndssvaghed). Dette ses ved Føllings syge, som også kaldes phenylketonuri (PKU), og som er en arvelig sydom i proteinstofskiftet. Personer, som lider af Føllings syge, mangler evnen til at omsætte phenylalanin fra fødens proteiner. Derfor skal de have en kost med et lavt indhold af phenylalanin og bør undgå aspartam.

I dag opdages sygdommen lige efter fødslen ved hjælp af en blodprøve. For raske børn og voksne volder phenylalanin ingen problemer. F.eks. er blodets koncentration af phenylalanin ikke forhøjet mærkbart hos et fireårigt barn selv efter indtagelsen af en liter aspartamsødet læskedrik indtaget som tre portioner i løbet af kort tid. Desuden forårsager indtagelse af aspartamsødede læskedrikke kun en minimal stigning i phenylalaninkoncentration i modermælken og er derfor sundhedsmæssigt uden betydning for et spædbarn.

En anden problematik, som blev belyst inden godkendelsen af aspartam, var, om en lille stigning af phenylalaninkoncentration i blodet kunne påvirke dannelsen af hjernens impulsførende stoffer (neurotransmittere) og dermed påvirke hjernens funktioner og f.eks. medføre ændret opførsel, ændre hjernens reaktionstid eller føre til krampeanfald. Dyreforsøgsresultater og undersøgelser på mennesker viser, at indtagelse af aspartam fra fødevarer ikke medfører ændringer i hjernens funktioner.

Asparaginsyre

Fra dyreforsøg vides det, at store doser asparaginsyre kan skade visse hjerneafsnit hos spæde gnaverunger. Derfor var det nødvendigt at opklare, om de mængder af asparaginsyre, som dannes efter indtagelse af aspartam, havde en uønsket virkning på menneskehjernen.

En række dyreforsøg og undersøgelser på mennesker med aspartam viser, at selv udbredt anvendelse af sødestoffet i fødevarer ikke medfører en indtagelse, som kan give mulighed for beskadigelser af hjernen hverken hos børn eller hos voksne. F.eks. ændrer indtagelsen af en liter læskedrik sødet med en større mængde aspartam end almindeligt anvendt – og fordelt i tre portioner med to-timers interval – ikke mærkbart den normale (fysiologiske) koncentration af asparaginsyre i blodet. Forsøgsresultater peger på, at et etårigt barn omdanner asparaginsyre fra aspartam lige så hurtigt som en voksen. Endvidere er de minimale ændringer i asparaginsyreindholdet i modermælken hos ammende kvinder efter indtagelse af aspartamsødede læskedrikke uden sundhedsmæssig betydning for et spædbarn.

Methanol

Det er almen viden, at indtagelse af større mængder methanol (træsprit) forårsager en alvorlig forgiftning (metabolisk acidose) og blindhed. Den mængde af det giftige methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne. Selv indtagelse af større doser aspartam giver ikke anledning til en målelig forøgelse af blodets normale indhold af methanol eller nedbrydningsprodukter heraf. F.eks. indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin. En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Aspartams indhold af methanol taget i betragtning svarer det til 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.

Aspartam og allergi

Nogle af kostens proteiner er kendt for at fremkalde allergi. Da aspartam er bygget af proteinbestanddele, var det nødvendigt at undersøge, om sødestoffet kunne fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker. Undersøgelser på børn og voksne har vist, at dette ikke er tilfældet.

Sundhedsmæssig vurdering

Ud fra de omtalte undersøgelser fastsatte de danske myndigheders toksikologer (gifteksperter) den højeste dosis, som efter langtidsindtagelse af aspartam ikke havde skadelig effekt på forsøgsdyrene. På grundlag af denne dosis blev der for stoffet fastsat en acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker. ADI er den mængde af et tilsætningsstof, som kan indtages dagligt i maden gennem hele livet uden risiko for sundhedsskader. ADI fastsattes med en sikkerhedsfaktor, som tilgodeser forskelle i følsomhed mellem forsøgsdyr og mennesker og mellem mennesker indbyrdes, f.eks. unge og gamle og raske og syge.

Fødevaredirektoratets vurdering af aspartam opdateres løbende ligesom for andre tilsætningsstoffer gennem kontakt med andre myndigheder i ind- og udland, og når nye forsøgsresultater kommer frem. F.eks. blev spørgsmålet om, hvorvidt aspartam kunne øge frekvensen af hjernesvulster hos mus og/eller rotter afvist efter en grundig undersøgelse, inden aspartam blev godkendt i Danmark – og i øvrigt også i andre lande. I 1997 har toksikologer såvel herhjemme som i udlandet undersøgt data på forekomst af hjernesvulster hos mennesker (børn og voksne) i de sidste 20 år. Konklusionen var, at indtagelsen af aspartam ikke kunne relateres til hyppigheden af hjernesvulster hos mennesker.

Aspartam er godkendt som tilsætningsstof efter at have gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og på mennesker. Myndigheder i forskellige lande har uafhængigt af hinanden godkendt anvendelsen af aspartam, og stoffet er blevet vurderet sundhedsmæssigt både af de pågældende landes toksikologer og af internationale ekspertkomitéer som f.eks. JECFA og EU’s Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Såvel de oprindelige undersøgelser, der i detaljer er gennemgået af myndigheder og uafhængige videnskabelige komitéer, som senere undersøgelser, der indtil i dag er publiceret i den videnskabelige litteratur, fastslår, at anvendelsen af aspartam som tilsætningsstof ikke indebærer nogen sundhedsmæssig risiko.

Edited by Hr.Kirchebrandt
Link to comment
Share on other sites

Måske er det bare mig der er dum :unsure: Jeg troede denne tråd drejede sig om hvordan man snitter grøntsager. Jeg klikkede mig ind på denne tråd i forventning om at få råd om råd om hvordan man skærer grøntsager ud i julienne o.s.v :(

Edited by sas
Link to comment
Share on other sites

Måske er det bare mig der er dum :unsure: Jeg troede denne tråd drejede sig om hvordan man snitter grøntsager. Jeg klikkede mig ind på denne tråd i forventning om at få råd om råd om hvordan man skærer grøntsager ud i julienne o.s.v :(

:lol: Tråden handlede oprindeligt om hvilke grøntsager man spiser, når man cutter (er på diæt) og ikke hvordan man rent faktisk skærer dem ud...

Tråden blev dog kapret om en lang diskution om cola light og derefter aspartam.

Link to comment
Share on other sites

Guest Slettet bruger

Aspartam er ganske rigtigt opbygget af de to aminosyrer Phenylalanin og Asparginsyre, men Aspartam i sig selv er et dipeptid, og er i sagens natur bundet sammen med en peptidbinding; ikke med methanol. Dog er carboxylsyreresten på Phenylalanin forestret til methanol, og denne esterbinding kan hydrolyseres i surt miljø, som fx. mavesækken, men den frigivne mængde methanol er så lille at den ikke har nogen betydning.

aspartam.gif

Det røde carbonatom er asymmetrisk, og det er konfigurationen omkring dette der afgør smagsoplevelsen af Aspartam.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share