En sjov situation

[Squatfather]

I 1992 og 93 rådede Giancarlo Ferretti på sit daværende hold Ariostea over en rytter som ganske overraskende kørte en 5. plads hjem i Tour de France i sit sidste år på holdet. Ferretti havde aldrig været specielt intresseret i at tilknytte rytteren til sit hold, da han forinden kun havde få store resultater på sin sejrsliste og mest havde gjort sig bemærket som en stærk hjælperytter for Laurent Fignon. Rytterens landsmand Rolf Sørensen havde dog fået overtalt Ferretti til at skrive en kontrakt med rytteren, da han ellers stod uden hold efter Castoramalukkede. Det gik overraskende godt i de to år rytteren kørte for Ferretti, det blev ud over den samlede 5. plads i TdF til etapesejre i både Giroen og Touren, så Ferretti var glad for sin nyerhvervelse. Da det blev tid for at forhandle en kontraktforlængelse på plads fik den gode Ferretti sig sit livs største overaskelse. Den skøre danske rytter mente, at han ville være i stand til at vinde TdF. Ferretti skreg af grin. Han anså absolut ikke danskeren som en af hans stærkeste rytterer, men blot som en del af det kollektiv som var nødvendig til den offensive kørsel hans hold altid havde stået for. Nu kom denne middelmådige rytter og krævede at han, Giancarlo Ferretti skulle bygge et hold op som kunne støtte den gale dansker i bjergene i hans vej mod sejr i Touren. Det var jo fuldstændigt utopi. Danskeren havde blot været heldig at vinde lidt tid i et udbrud på 7. etape, hvorefter han havde begrænset tidstabet i bjergene. Manden havde jo blot været heldig. Ferretti anså ham på ingen måde som en potentiel Tourvinder og havde iøvrigt det princip, at man ikke byggede et hold op omkring en rytter. Det var for stor en risiko. Hvad skulle man gører såfremt klassementrytteren floppede? Så hellere lade være med at kører direkte efter klassementet i de store rundturer. Ferretti ville hellere kører efter sin egen filosofi og stille med et offensivt hold med masser af ryttere med muligheder for etapetriumfer. Klassementet var noget de andre hold kunne kører om.

Så med sit nye mål, den utopiske Toursejr passede danskeren ikke længere índ på Ferrettis hold og deres veje skiltes. Danskeren fik den følgende sæson kontrakt hos Gewiss-Ballanholdet og Ferretti kunne læne sig tilbage og sige; "hvad sagde jeg", da den dumme dansker floppede og blev nr. 14 i TdF. Året efter havde danskeren dog sin hidtil bedste sæson. Han blev nr. 3 i Touren og viste sig som Indurains værste konkurrent på ITT, men Ferretti troede stadig ikke på ham som kommende vinder.

På Gewiss-Ballan løb danskeren dog ind i nogle problemer. En lille russer ved navn Berzin ville være Tourkaptajn. Russeren havde tidligere sat Indurain på plads, da han havde slået ham i Giroen. Så efter 95-sæsonen var det slut med samarbejdet mellem danskeren og Gewiss-Ballan. Istedet kom han til det lukningstruede lille tyske Telekom-mandskab. Her troede Godefrot på danskerens potentiale og byggede et hold op omkring ham til årets TdF. Danskeren kører turen lige efter Ferrettis opskrift, det vil sige uhyggeligt offensivt. Rytteren som Ferretti kasserede pga sine luftkasteler omkring en Tourtriumf, vinder den forjættede Tour og tager undervejs to etapesejre på flot solokørsel. Den stakkels Ferretti græmmer sig, danskeren han havde afvist havde sat selveste Indurain af tronen.

Årene gik og danskeren stoppede karrieren. Ferretti fortsatte som sportsdirektør og havde fint succes med sin gamle opskrift om at kører for etapesejrne og ikke bekymrer sig om klassementet. I mellemtiden havde danskeren fået sit egen cykelhold, de kørte offensivt efter Ferrettis filosofi. Danskeren manglede dog en Tourvinder. På Ferrettis nuværende hold Fassa Bortolo kørte en ung italiener der havde vundet ungdomstrøjen i Tour de France i 2002. Han forsøgte at få Ferretti til at bygge et Tourhold op omkring sig, men Ferretti nægtede. Det var jo imod hans filosofi. Istedet kontaktede danskeren den unge italiener. Han tilknyttede ham til sit hold og fortalte vidt og bredt om at han havde en kommende Tourvinder. De fleste mente, at italieneren var stærk, men ligefrem Tourvinder? Der var jo både Hamilton, Ullrich og Armstrong, for slet ikke at nævne de spanske rytterer Mayo og Zubeldia som var af italienerens egen generation.

Det blev tid for TdF 2004. Danskerens hold kører utroligt offensivt. De følger helt klart den gamle læremester Ferrettis opskrift om at kører efter alle etaper. Men taktiken virkede ikke efter hensigten, danskerens hold har ikke vundet en etape inden feltet rammer bjergene. Derimod har Ferrettis hold vundet to ved Cancellara og Pozatti. Men på den første dag i pyrenærerne angriber Armstrong, kun en rytter kan følge ham. Det er den unge italiener fra danskerens hold. Alle er rystede, han kan sidde ubesværet med Armstrong i bjergene to dage i træk.

Hvad vil der ske i alperne? Kan han følge Arnstrong på ITT? Er den unge italiener rytteren der kan skubbe Armstrong af tronen? Vi er alle spændte på at følge udfaldet af denne duel. Det gælder også danskeren og den unge italiener. Men i Fassa Bortolos følgebil sidder der en ældre italiener der er mere spændt end os alle. Det er Ferretti. Har han for anden gang smidt en Tour de France vinder på gaden? :)

[Tube]

Hehe, godt lavet! Jeg kendte ikke lige den finurlige detalje med Ferretti.

[jarvig13]

Jeps, det er en god udlægning af cykelhistorien på området.

Tydeligt at se at Ferretti åbenbart ikke lære af sine fejl.

Basso er bare 26 år. Der er 5 år til han topper. Han ser ud til at blive den næste store konge af TdF.

[Xzebetz]

Men har Ferreti ikke bøjet sin filosofi en smule, syntes da de har bygget holdet op omkring Petacchi.. Eller tager jeg fejl?

[Squatfather]

Tydeligt at se at Ferretti åbenbart ikke lære af sine fejl.

Det er nok lige at skære det groft nok ud. Giancarlo Ferretti er trods alt en af de mest succesrige sportdirektører. Få hold har vundet så mange sejre som hans og så sent som sidste år var Fassa Bortolo det hold med flest sejrer. Ferretti har dog stadigt den filosofi (som Riis iøvrigt har taget til sig) at et hold skal bestå af flere ryttere som kan kører med om sejrerne frem for en enkelt kaptajn. De seneste år har han da også haft en rytter med til klassementet, at han så har satset på den forkerte hest i form af Aitor Gonzalez er så en anden sag. Men efter Gonzalez´s fremragende sæson var han jo en mand alle store hold var intresseret i. At han så skulle vise sig ikke at kunne leve op til forventningerne, tror jeg ikke man kan laste Ferretti for. Han er som Riis kendt for at være en sportsdirektør der får det bedste ud af sine ryttere, og mange store navne som feks. Bartoli og Sørensen har haft nogle af deres bedste sæsoner under Ferretti. Det hold han har i dag rummer desuden masser af unge talenter i form af Cancellara og Pozatto som har vist flot kørsel i årets TdF, Cancellara er et af de allerstørste ITT-talenter og Pozatto er uden tvivl en kommende vinder af mange klassikerer. Dario Cioni som kørte flot med i klassementet i både Giro og Schweitz Rundt er et af de største etapeløbstalenter, men blev dog sparet til årets Tour. Desuden ser det ud til, at Ferretti er ved at få cykelsportens sorte får, belgiske Frank Vandenbrucke tilbage på ret køl efter flere år uden væsenlige resultater.

>Xzebetz

Du har ret i, at der i tilfældet Petacchi er sket en vis gradbøjning af Ferrettis principer. Han har, som Rolf Sørensen den anden dag sagde på TV2, altid hadet sprinterne indtil han selv fik den bedste. Dog bør det nævnes, at mange af de folk som Fassa Bortolo bruger til at kører spurten for Petacchi er folk som Cancellara og Pozatto som selv kan vinde etaper, såfremt det ikke udvikler sig til den ventede massespurt eller Petacchi udgår.

[salt]

Fed "artikel". Så kan Ferretti lære det :D

[Cervantes]

Rigtig fed artikel... læste den med stor fornøjelse - selvom kendte historien på forhånd.

Dejligt med nogle begavede ord fra en mand som helt tydeligt virkelig elsker denne sport!

:)