South Beach kuren

[annes81]

Hejsa

Jeg vil bare høre om der er nogen herinde der har hørt om South Beach kuren??

Har hørt lidt rundt i byen om at den skulle være effektiv og nem at følge.

Er der nogen der kender den og har lyst til at fortælle mig hvad den går ud på og om eventuelle erfaringer

hilsen anne

[cilius]

Den er omtalt i en ældre tråd i vægttabsforummet...

Det var mig som startede tråden (hvis det skulle hjælpe i søgeprocessen) :)

[Glud]

Tråden

[Gregg]

Jeg går ud fra at du på nuværende tidspunkt har læse tråden forslået ovenfor. Jeg er stort set enig i at South Beach Diet primært er en marketing-gimmick, ligesom Atkins (de to ligner i øvrigt meget hinanden). De seneste års anti-kulhydrat-diæter har alle sammen fat i en lille smule, men for det meste er de ikke anbefalelsværdige. Det gode, der kan siges om dem (Atkins, South Beack etc.) er:

- Det er rigtigt nok at nogle kulhydrater (de hurtige, se i et glykæmisk indeks) øger blodets niveau af insulin som kan være med til at øge kroppens lagring af fedt, samt have en masse andre negative effekter.

- De har fået det legitimiseret at spise protein og (gode) fedtstoffer.

Det, der taler imod dem er:

- De er for restriktive. Det er ikke alle kulhydrater, der er slemme.

- Fedtindtaget i dem er for højt

- Kalorieindtaget i dem er meget lavt

- De er diæter, og diæter virker ikke på lang sigt

Min personlige kostsammensætning er som følger:

Jeg sørger for at få nok protein (du kan få udregnet dit proteinbehov baseret på vægt, aktivitetsniveau osv. forskellige steder på nettet)

Jeg undgår helt de dårlige fedtstoffer som smør og margarine, og undgår også planteolier med undtagelse af olivenolie (til madlavning) og koldpresset hørfrøolie (som kosttilskud). Derudover spiser jeg gerne fisk og tager to daglige fiskeoliekapsler.

Jeg spiser forholdvist få kulhydrater og kun komplekste, "langsomme" typer, dvs. undgår hvidt brød, Corn Flakes etc. og hvid pasta, og spiser i stedet frugt, grønt, groft brød og fuldkornspasta.

Jeg sørger for at hvert måltid så vidt muligt indeholder både kulhydrat og protein (en lille smule mere kulhydrat end protein) og en smule fedt.

Det ovenfor beskrevne er ikke en diæt der skal følges et par måneder, men en egentlig livstil, som jeg følger hver dag.

[weyhe]

Jeg går ud fra at du på nuværende tidspunkt har læse tråden forslået ovenfor. Jeg er stort set enig i at South Beach Diet primært er en marketing-gimmick, ligesom Atkins (de to ligner i øvrigt meget hinanden).  De seneste års anti-kulhydrat-diæter har alle sammen fat i en lille smule, men for det meste er de ikke anbefalelsværdige. Det gode, der kan siges om dem (Atkins, South Beack etc.) er:

- Det er rigtigt nok at nogle kulhydrater (de hurtige, se i et glykæmisk indeks) øger blodets niveau af insulin som kan være med til at øge kroppens lagring af fedt, samt have en masse andre negative effekter.

- De har fået det legitimiseret at spise protein og (gode) fedtstoffer.

Det, der taler imod dem er:

- De er for restriktive. Det er ikke alle kulhydrater, der er slemme.

- Fedtindtaget i dem er for højt

- Kalorieindtaget i dem er meget lavt

- De er diæter, og diæter virker ikke på lang sigt

Min personlige kostsammensætning er som følger:

Jeg sørger for at få nok protein (du kan få udregnet dit proteinbehov baseret på vægt, aktivitetsniveau osv. forskellige steder på nettet)

Jeg undgår helt de dårlige fedtstoffer som smør og margarine, og undgår også planteolier med undtagelse af olivenolie (til madlavning) og koldpresset hørfrøolie (som kosttilskud). Derudover spiser jeg gerne fisk og tager to daglige fiskeoliekapsler.

Jeg spiser forholdvist få kulhydrater og kun komplekste, "langsomme" typer, dvs. undgår hvidt brød, Corn Flakes etc. og hvid pasta, og spiser i stedet frugt, grønt, groft brød og fuldkornspasta.

Jeg sørger for at hvert måltid så vidt muligt indeholder både kulhydrat og protein (en lille smule mere kulhydrat end protein) og en smule fedt.

Det ovenfor beskrevne er ikke en diæt der skal følges et par måneder, men en egentlig livstil, som jeg følger hver dag.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kan kun anbefale kuren,

det er nemt - ingen kalorie tabeller, ingen vægte osv.. og vigtigst af alt god og sund mad.

m.h.t. postanden om at kuren er for fed beviser kun at Gregg ikke har sat sig ind i hvad det går ud på så glem hans fordomme og hans private slagsgas...

jeg tabte selv 6 kg på 14 dage 96->90 uden sult overhoved og har aldrig før været på en så nem "kur"/omlægning..

Jeg kan kun anbefale kuren

Martin

[incognito]

grunden til at de ketogene kure virker (eller at man ikke er sulten mens man er i netto underskud) er jo at proteiner mætter meget i forhold til deres energidensitet og så at ketonstoffer virker appetithæmmende.....

[overarmen2000]

Det kan godt være du tabte 6kilo men så har meget af det sikkert været vand plus der er røget fedt og muskler.

[Solsig]

Citat: " Jeg sørger for at få nok protein (du kan få udregnet dit proteinbehov baseret på vægt, aktivitetsniveau osv. forskellige steder på nettet)

Jeg undgår helt de dårlige fedtstoffer som smør og margarine, og undgår også planteolier med undtagelse af olivenolie (til madlavning) og koldpresset hørfrøolie (som kosttilskud). Derudover spiser jeg gerne fisk og tager to daglige fiskeoliekapsler.

Jeg spiser forholdvist få kulhydrater og kun komplekste, "langsomme" typer, dvs. undgår hvidt brød, Corn Flakes etc. og hvid pasta, og spiser i stedet frugt, grønt, groft brød og fuldkornspasta.

Jeg sørger for at hvert måltid så vidt muligt indeholder både kulhydrat og protein (en lille smule mere kulhydrat end protein) og en smule fedt."

ja, og der har du så lige beskrevet SBK!

Det er jo netop kun i de to første uger man undgår sukker og kulhydrater! Derefter spiser man præcist som det her!

SBK kan ikke sammenlignes med Atkins.

Solsig

[Quantanamo]

Det er jo netop kun i de to første uger man undgår sukker og kulhydrater

Og netop derfor taber du dig hurtigt de første to uger: Kroppen tømmes for kulhydrat og med det ryger alt det vand der er bundet til kulhydratet. Mener at der bindes omkring 2 enheder vand pr. enhed kulhydrat, men hæng mig ikke op på det. Det vil sige at hvis du taber dig seks kg på to uger er to kg sikkert kulhydrat, og fire kg vand. Det er ikke en smart måde at tabe sig på

Læg kosten om så det samlede kcal indhold bliver sat en anelse ned. Det drejer sig måske om at spise halvt så meget til aften!!! Hvis det ikke virker så skær frokost måltidet ned. Før eller siden vil du begynde at tabe dig. Hvis du bliver sulten så spis nogle grønsager.

At tabe sig er og bliver et spørgsmål om at være i underskud af kcal, ikke om alle mulige diæter.

Q

[heffehurtig]

Det er jo netop kun i de to første uger man undgår sukker og kulhydrater

Og netop derfor taber du dig hurtigt de første to uger: Kroppen tømmes for kulhydrat og med det ryger alt det vand der er bundet til kulhydratet. Mener at der bindes omkring 2 enheder vand pr. enhed kulhydrat, men hæng mig ikke op på det. Det vil sige at hvis du taber dig seks kg på to uger er to kg sikkert kulhydrat, og fire kg vand. Det er ikke en smart måde at tabe sig på

<{POST_SNAPBACK}>

Hvad skal man med seks kilo vand og kulhydrat i kroppen?

[Guest PlayboY]

Weyhe.. Så har du nok tabt 2kg vand, 3kg muskler og 1kg fedt, og samtidig nedsat dit stofskifte så meget, at du formentlig tager hele lortet + mere på igen efter diæten..

Edited November 3, 2004 by PlayboY

[Quantanamo]

Hvad skal man med seks kilo vand og kulhydrat i kroppen?

Du lagrer sukker i musklerne, og derefter bruges det som energi når du bruger dem.

Vandet er som nævnt bundet til sukkeret. Er stadig ikke sikker på forholdet.

Q

[miciver]

Hej Anne

Tag et kik på: Southbeach.dk. Der kan du finde ydeligere info.

Michael

Hejsa

Jeg vil bare høre om der er nogen herinde der har hørt om South Beach kuren??

Har hørt lidt rundt i byen om at den skulle være effektiv og nem at følge.

Er der nogen der kender den og har lyst til at fortælle mig hvad den går ud på og om eventuelle erfaringer

  hilsen anne

<{POST_SNAPBACK}>

Edited March 30, 2005 by miciver

[CoqRouge]

Erfaring: Kørte SB søndag til fredag i 3 uger med frit kalorieindtag fredag og lørdag. Tabte mig 4,9 kg. Var konstant sulten og ganske træt, men ydeevnen var ikke nedsat, hverken styrke- eller løbemæssigt. Alvorligste bivirkning: Nattesøvnen var af helvede til! Mine fantasier om det modsatte køn var afløst af fantasier om muesli, pizzaer og franskbrød med honning!! Sov vel 4 timer pr. nat i gennemsnit.

[Stubbe]

Mine fantasier om det modsatte køn var afløst af fantasier om muesli, pizzaer og franskbrød med honning!! Sov vel 4 timer pr. nat i gennemsnit.

:4thumbup: Det ku være det skal prøves :4mewantfood:

[CoqRouge]

Mine fantasier om det modsatte køn var afløst af fantasier om muesli, pizzaer og franskbrød med honning!! Sov vel 4 timer pr. nat i gennemsnit.

:4thumbup: Det ku være det skal prøves :4mewantfood:

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg tøver med at anbefale det. Når sandkage forekommer mere attraktivt end Sandra (Bullock), ved man, at man har et problem.

Måske skulle jeg lige tilføje, at min kone var på studieophold i de 3 uger. Da jeg er en trofast ægtemand, ved jeg ikke, om evnen var påvirket af SB!?

Edited April 1, 2005 by CoqRouge

[-Elvirus-]

Hvad skal man med seks kilo vand og kulhydrat i kroppen?

Du lagrer sukker i musklerne, og derefter bruges det som energi når du bruger dem.

Vandet er som nævnt bundet til sukkeret. Er stadig ikke sikker på forholdet.

Q

<{POST_SNAPBACK}>

Nej, 2 kg kulhydrat er nok liiiige højt nok sat hehe De fleste mennesker har mellem 4-600gram lagret i kroppen, max jeg har hørt om er 800gram. Derimod binder et gram kulhydrat 3 gram vand så vidt jeg ved - dvs de ca. 500 gram alt i alt vil komme op på omkring 2kg (og ikke 6kg)

[Jens22]

Hvad skal man med seks kilo vand og kulhydrat i kroppen?

Du lagrer sukker i musklerne, og derefter bruges det som energi når du bruger dem.

Vandet er som nævnt bundet til sukkeret. Er stadig ikke sikker på forholdet.

Q

<{POST_SNAPBACK}>

Nej, 2 kg kulhydrat er nok liiiige højt nok sat hehe De fleste mennesker har mellem 4-600gram lagret i kroppen, max jeg har hørt om er 800gram. Derimod binder et gram kulhydrat 3 gram vand så vidt jeg ved - dvs de ca. 500 gram alt i alt vil komme op på omkring 2kg (og ikke 6kg)

<{POST_SNAPBACK}>

-------------------------------------------------------------------------------------------

Hejsa!

Kuren er udviklet i USA,hvilket fremgår af bogen om kuren.Den minder en del om den måde hvorpå vægtvogterne tilrettelægger deres vægt-kure til overvægtige mennesker.

For den almindelige dansker,hvor det højst er en 5-10 kg(generalisering) som bør tabes,virker kuren for omfattende og besværlig.Jeg kunne anføre flere andre måder at komme "de sidste besværlige kg" til livs,men det må hinhøre under et andet forum.

Hvis det er tilfældet at du vejer over 10 kg for meget er vægtvogterne et bedre alternativ ville jeg mene.

Hilsen Jens

[djobo]

Southbeach kuren er jo lavet til de ekstremt fede mennesker i Amerika som der skal have noget "akut" hjælp, de skal bare lige tabe et par kg for at overhovedet kunne komme igang med at lave lidt motion og så ligge deres kost om! Southbeach er ikke til "normale" mennesker der lige ønsker at smide 5 kg.

Det er hvad jeg har læst :)

[casualguy79]

Jeg var på South Beach kuren i 3 måneder og tabte mig fra 126 kg til 89 kg. Samtidig var der mange andre bonuser i det, jeg har ikke været syg de sidste 3 år. Var før i tiden meget syg pga. astma men det er så godt som vægt da jeg stadig lever dels efter den endnu.

I det hele taget blev jeg også gladere. Så prøv den klart, det er kun de 2-3 første dage det er lidt svært, hvis man ikke rammer de rigtige tidspunkter at spise på.

Skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst... Så 10, klart og jeg er ikke den eneste i omgangkredsen der har fået så godt resultat.

[Antaeus]

Her er hvad der ser ud til at være en kvalificeret gennemgang af South Beach, Atkins m.fl.

South Beach gennemgås cirka midt på siden.

http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1701

Skal vi kvitte kulhydraterne?

Der findes adskillige slankekure, der med raffinerede forklaringer og alternative kostplaner lover, at kiloene vil rasle af, uden at man skal tænke over kalorier. Men kan det virkelig lade sig gøre? Holder de, hvad de lover? Og hvad skal man være opmærksom på, før man lægger kosten om?

Af Christian Bitz Cand.scient. og Arne Astrup Professor, Dr.med.

Mere end halvdelen af den voksne danske befolkning vejer for meget og har derfor øget risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk og kræft.

Den eksplosive udvikling i forekomsten af fedme har medført en massiv fokusering på, hvordan man slipper af med de overflødige kilo. Nye slankebøger, Internetsider og TV-programmer kæmper intenst om de overvægtiges gunst. Der lokkes med at alt lige fra store saftige bøffer med bearnaisesovs til at skulle spise efter sin blodtype, for at få kiloene til at rasle af. De fleste slankekoncepter mangler videnskabelig dokumentation for, at de rent faktisk virker. Men det lader ikke til, at det påvirker deres popularitet.

Når vægten skal ned, skal kalorieindtaget ned. Hvis energiindtaget er mindre end energiforbruget, vil man tabe sig – uanset hvordan man sammensætter sin kost. Det er en naturlov, der ikke kan ændres. Ikke desto mindre er dette sjældent forklaringen på de vægttab, der loves i de populære slankekoncepter. Her forføres læserne med bizarre forklaringer, fx at en unik kostsammensætning kan føre til store vægttab, uden at man behøver spise færre kalorier.

På tilsvarende vis tilskrives årsagen til overvægt sjældent det faktum, at folk har spist for mange kalorier. I stedet søges fedmeepidemien forklaret med fedende kulhydrater, syreophobninger eller forkert sammensat kost.

Når det ønskede vægttab er nået, skal vægten holdes nede ved en varig kostomlægning, så man ikke tager det hele på igen. Det betyder, at kalorieindtaget skal matche forbruget af kalorier. Det kaldes energibalance. Når kroppen er i energibalance, vil man holde vægten. Det lyder enkelt, men det er det ikke i et samfund, der er indrettet til at tage på. Overalt findes indbydende kaloriebomber og vores mangel på fysisk aktivitet har gjort, at vores kroppe har vanskeligt ved at regulere kalorieindtaget, så vi er i energibalance.

Det er vigtigt at skelne mellem en slankekur og en varig kostomlægning. En slankekur må gerne mærkes – altså man lider afsavn – i den tid, den står på, mens en kostomlægning skal kunne overholdes i det lange løb. Dette skel er ikke altid helt klart i hverken slankekoncepter eller de officielle anbefalinger.

Mange af de populære slankekoncepter står i skarp kontrast til de danske kostanbefalinger. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er effektive slankekure. Det er derfor interessant at gå de mest populære slankekoncepter efter i sømmene.

Kulhydrater

Den mad, vi spiser, er sammensat af kulhydrater, protein og fedt. Kulhydrater er opbygget forskelligt, men fælles er at de er sat sammen af én eller flere sukkerenheder. Det er opbygningen der har betydning for, hvordan og hvor hurtigt de nedbrydes og optages i kroppen.

Det mest simple kulhydrat består af én sukkerenhed og findes i alt, der smager sødt (fx frugt). Almindeligt hvidt sukker består af to sukkerenheder. Kulhydrater med flere tusinde sukkerenheder kædet sammen findes i kosten som stivelse og kostfibre. Stivelse findes primært i brød, kartofler og pasta, der forholdsvist nemt nedbrydes i maven. I modsætning kan kostfibre, pga. deres opbygning, ikke nedbrydes effektivt i vores krop. Kostfibre findes i grove grønsager og fuldkornsprodukter – de mætter godt og forebygger forstoppelse. Fælles for alle kulhydrater – undtagen kostfibre – er, at de nedbrydes til enkelte sukkerenheder. Sukkeret transporteres i blodet – deraf navnet blodsukker – til muskler, hjerne og væv. Stigningen i blodsukkeret efter en indtaget fødevare betegnes som glykæmisk index (GI).

Glykæmisk Index i praksis

Det er umuligt at finde en anti-kulhydrat diæt, der ikke omtaler GI. GI defineres som stigningen i blodsukkeret 0-2 timer efter indtagelse af en fødevare med 50 g kulhydrat. Alle GI værdier udtrykkes i forhold til hvidt brød, der har GI på 100. Fødevarer med højt GI (GI over 70), som fx hvidt brød, ris, kartofler og søde sager giver en hurtig og stor stigning i blodsukkeret. Fødevarer med lavt GI (under 55), som fx fuldkornsbrød, bønner og fiberholdige grønsager nedbrydes og optages langsommere, hvilket giver anledning til en lavere og mere jævn stigning af blodsukkeret.

De sidste ti år har forskere fra hele verden været i heftig debat, om GI også kan være et effektivt redskab i kampene mod de overflødige kilo. Intet videnskabeligt forsøg har dokumenteret, at GI har afgørende betydning for vægten. Tværtimod – flere undersøgelser har faktisk vist, at en kost med lavt GI slet ikke reducerer vægten. GI er nemlig særdeles vanskeligt at bruge til noget fornuftigt rent praktisk.

På Institut for Human Ernæring, Levnedsmiddelscentret, har vi testet GI i morgenmåltider. GI i et stykke hvidt brød, fandt vi – som forudset – til 100. Men spises hvidt brød med smør på, var GI nede på 53, og et måltid bestående af hvidt brød med smør og ost havde en GI på 30. Det er fordi både fedt og protein gør, at kulhydrater nedbrydes og optages langsommere i blodet. Det samme vil være tilfældet ved fx bagt kartoffel med og uden smør eller spaghetti med og uden kødsovs – GI vil blive kraftigt reduceret (og umulig af forudsige). GI afhænger også af fødevarens fysiske form (fx revne versus hele gulerødder), forarbejdning, tilberedning og modningsgrad,

Man må derfor sætte spørgsmålstegn ved om det overhovedet giver mening at anvende GI konceptet i praksis.

Anti-kulhydrat

Lav-kulhydrat konceptet har i de sidste fem år taget Amerika med storm. Men i modsætning til manges opfattelse, er lav-kulhydrat diæter ikke noget nyt revolutionerende fænomen. Allerede i 1860’erne udkom den første lav-kulhydrat slankebog. I 1972 skrev Dr. Robert C. Atkins »Dr. Atkins’ Diet Revolution«, der i 2001 blev genudgivet som »Dr. Atkins’ New Diet Revolution« og solgt i mere end 45 millioner eksemplarer. Siden hen er fulgt utallige lignende koncepter som South Beach Kuren og Zone Diæten. Inden for de sidste par år er flere af dem dukket op i en dansk udgave.

I modsætning til de danske kostanbefalinger om at skære ned på fedtet i kosten, foreskriver lav-kulhydrat konceptet oftest et ubegrænset indtag af fedt og protein, på bekostning af kulhydrater. Det er primært de stivelsesholdige fødevarer – dvs. kartofler, brød og pasta – der får på puklen for at være skyld i overvægt. Men kan det virkelig passe, at kulhydrater er så fedende?

Atkins Diæten

Atkins hævder, at det er kulhydrater med højt GI – og ikke et for højt samlede kalorieindtag – der er skyld i overvægt. Ligeledes er han overbevist om, at man, når man spiser en kost med højt GI, så vil man blive sukker-afhængig og føle sig mere sulten.

Første påstand er noget vrøvl. Det er umuligt at tage på, hvis man spiser færre kalorier, end man forbrænder. Ligeledes eksisterer der intet bevis på, at man kan blive afhængig af sukker – eller af nogen anden fødevare. Dermed ikke sagt, at man ikke kan have lyst til noget sødt – specielt hvis blodsukkeret er lavt. Men det er mere sandsynligt, at det er manglende viljestyrke, hvis man ustandseligt ikke kan holde sig fra søde sager.

Hvad angår appetit og GI, så er sagen mere kompliceret. Et svingende blodsukker og insulinniveau kan være en medvirkende årsag til appetitændringer. Men mængden af mad, fiber-, protein- og fedt­indhold, samt syn og lugtesans er medvirkende faktorer, der også regulerer appetitten.

Til trods for de haltende påstande og forklaringer i Atkins Diæten, kan det jo godt være en effektiv slankekur. Atkins anbefaler altså at udskifte kulhydraterne med protein og fedt. I praksis fungerer Atkins-diæten derfor med, at man kan spise alt det bacon, smør og fede oste, man orker – så længe man undgår kulhydrater med højt GI. Forklaringen er, ifølge Atkins, at på en kulhydratfattig kost vil kroppen forbrænde sit eget fedt, og man vil føle sig mindre sulten.

Atkins-diæten er delt i 4 faser, hvor den første, Induktionsfasen, varer i 14 dage og skal booste et vægttab. Her er det kun tilladt at spise 20 g kulhydrater om dagen. Det svarer til 3 små kartofler. (enten 3 små kartofler eller 2 middelstore – det vil endda også give lidt mere end 20 g kulhydrat). Herefter øges mængden af kulhydrater gradvist til mellem 25-90 g om dagen i fase 4, der kaldes Stabil vægt hele livet. Der lægges altså op til, at Atkins Diæten fungerer både som slankekur, og når idealvægten er nået, som en varig kostomlægning der skal holde vægten stabil.

Til trods for de kontroversielle anbefalinger, har flere videnskabelige undersøgelser vist, at Atkins Diæten rent faktisk giver et effektivt vægttab over en periode på op til seks måneder. Men det er højst usandsynligt, at det skyldes Atkins egne teorier. Når en hel fødevare-gruppe skæres ud af kosten, vil det samlede kalorieindtag falde betydeligt. Der er en naturlig grænse for, hvor meget smør og fede oste man magter at spise, når man ikke må spise brød til. Desuden vil et øget protein indtag mætte godt og øge forbrændingen mere end både kulhydrater og fedt.

Det er i orden at prøve Atkin’s diæten, så længe man taber sig på den i nogle uger eller måneder, men som længerevarende kostomlægning må Atkins Diæten frarådes. Atkins anbefaler et ubegrænset indtag af fedt. Indtaget af det mættede fedt vil typisk være dobbelt så stort som de officielle anbefalinger. Der er en klokkeklar sammenhæng mellem indtaget af mættet fedt og kolesterol i blodet og dermed risikoen for hjerte-karsygdomme. Desuden vil kroppen mangle stoffer fra bær, frugt, grønt og fuldkornsprodukter, der på længere sigt kan resultere i kræft og hjerte-karsygdom.

Men også mangel på vand, fibre, vitaminer og mineraler, der findes i kulhydratrige fødevarer, giver mangel på sukker i blodet – hjernens eneste brændstofkilde – og resulterer i hovedpine, diarré og muskelslaphed.

Variation i kosten er der heller ikke meget af – spaghetti bolognese uden spaghetti og oksemørbrad uden bagt kartoffel er ligesom ikke det samme. Motivationen for at fortsætte med Atkins Diæten på længere sigt er formenligt dalende.

South Beach Kuren

South Beach Kuren er skrevet af den amerikanske hjertelæge Arthur Agaston i 2003. South Beach Kuren bygger på samme princip som Atkins Diæten, dvs. kulhydrater med højt GI skal undgås. Indledningsvis hævder han, at hvidt brød er mere fedende end flødeis – hvilket naturligvis er helt hen i vejret. I modsætning til Atkins Diæten, er South Beach Kuren mere nuanceret i, hvad man så må spise i stedet for kulhydrater med højt GI. Ifølge Agaston skal man vælge rigtige energikilder, hvilket indebærer fuldkornsprodukter, grønsager, visse frugter – alle med lavt GI – samt fede fisk, nødder og vegetabilske olier, der er rige på umættede fedtsyrer. Magert kød er også tilladt.

South Beach Kuren er opdelt i tre faser. Første fase varer to uger, og her er alt, hvad der minder om brød, pasta og søde sager forbudt – lige som i Atkins Diæten. Herefter introduceres kulhydrater gradvist, og tredje fase er en varig kostomlægning, der gerne skulle resultere i en konstant vægt resten af livet – hvis ikke, anbefales det at rykke tilbage til fase 1 eller 2 igen.

Første fase af South Beach diæten er nærmest identisk med ­Atkins Diæten. Kan man holde ud at spise kalkun, artiskokker og hollandaise sovs til morgenmad, vil man formentligt se et par kilo eller tre forsvinde pga. det lave kalorieindtag.

Tredje fase – vægtvedligeholdelsen – tilbyder en kostomlægning med et forholdsvist højt indtag af protein. Og selv om teorien om GI ikke holder i praksis, så kan det godt være hensigtsmæssigt at skære ned på indtaget af de kulhydrater, der ikke mætter så godt og spise noget proteinrigt i stedet for. De nyeste amerikanske anbefalinger foreskriver faktisk et langt højere proteinindtag end tidligere – og end de nuværende danske anbefalinger. Protein mætter mere og i længere tid end både kulhydrat og fedt. Tidligere troede man, at et højt proteinindtag skadede nyrerne, men nyere forskning viser, at så længe man vælger sine proteinkilder med omhu og sørger for variation, er der ingen sundhedsmæssige problemer. Gode proteinkilder er magert kød, fisk, skaldyr, bønner og magre mejeriprodukter.

Sammenfattende kan det konkluderes, at det er muligt at tabe sig både på Atkins Diæten og South Beach Kuren – hvis kostanbefalingerne overholdes. Vægttabet vil ikke skyldes nogle af bøgernes egne forklaringer, men simpelthen at kalorieindtaget bliver ekstremt meget lavt. Man kan dog frygte, at det er svært at overholde kostplanerne, da de retter, der anbefales, er uforenelige med almindelig dansk mad.

På længere sigt kan Atkins Diæten vise sig at være direkte sundhedsskadelig, pga. det høje indhold af fedt og mangel på fiber, mineraler og vitaminer. Det frarådes derfor at følge Atkins Diæten over en længere periode.

Derimod synes South Beach vægtvedligeholdelsesdel at være et udmærket alternativ til den klassiske fedt-fattige livsstil. Man skal vælge sine proteinkilder med omhu, dvs. fisk, magre mejeriprodukter, bønner og magre fisk og kødtyper. Og sørge for at spise minimum 6 stk. frugt om dagen. Et lidt højere protein indtag på bekostning af kulhydratrater giver øget mæthedsfornemmelse og en øget forbrænding.

South Beach Kuren synes derfor at være et godt alternativ til dem, der er mere til bøf end bulgur.

Lene Hansson (Fit for Life)

Fit for Life konceptet var i 1980’erne det helt store slanke-hit. Senest har konceptet – i modificeret form – fået en opblomstring i Danmark med TV3’s programserie Du er, hvad du spiser. Her leverer Lene Hansson, uge efter uge, sensationsvægttab for åben skærm.

De overordnede principper i Lene Hansson’s TV-program og bøger er, at man ved at kombinere sin kost på en ganske særlig måde kan tabe sig – helt uafhængigt af hvor mange kalorier, man spiser. Et par af hendes principper er kostkombinering og syre/base balance. Følger man hendes anvisninger, vil man få renset sin krop for giftstoffer, få mere energi, bedre fordøjelse, stærkere immunforsvar OG altså gå ned i vægt.

Kostkombinering går ud på, at man ikke må spise protein og stivelse i samme måltid, da man ifølge Lene Hansson ikke kan nedbryde kulhydrater og protein samtidigt, hvilket vil føre til overvægt. Det betyder at kød, fisk, skaldyr, mejeriprodukter ikke må spises sammen med kartofler, brød, ris eller bønner. Der er intet som helst der tyder på, at kroppen ikke skulle være i stand til at nedbryde både protein og kulhydrat i det samme måltid. Intet. Men anbefalingen gør det unægtelig noget kompliceret at spise et normalt måltid og derved spise så mange kalorier.

Syre/base balance teorien bygger på et princip fra en svensk biokemiker fra 1930’erne. Han mente at for meget syredannende mad fører til syreophobninger og alverdens sygdomme – herunder også fedme.

Heldigvis for Lene Hansson, er de basedannende fødevarer – som det anbefales at spise mest af – alle sunde: Frugt og grønt, nødder, urtete og motion er minsandten også basedannende. De syredannende faktorer inkluderer: Kød, fisk, alkohol, kaffe, sodavand, tobak, medicin og stress.

Denne syre/base teori minder mest af alt om en raffineret historie, der skal få folk til at spise sundere. Det er jo for så vidt fint, men hvorfor ikke bare fortælle sandheden?

Lene Hansson’s råd er ren volapyk, men virker måske for en periode til at reducere kalorieindtaget og dermed vægten. På længere sigt må hendes livsstil frarådes, da ingen kender konsekvenserne. Der vil være risiko for at få for lidt kalcium, jern og måske endda proteinmangel.

De vægttab, hun fremviser på TV, er hos personer, der lever ekstremt usundt før mødet på TV, og kiloene ryger hurtigt af, når de daglige 1,5 liters cola, franske hotdogs og tre poser slik forbydes – uanset hvilken slankekur, man følger.

LENE HANSSONS UPRÆCISE FEDTMÅLINGER

I Lene Hanssons »Du er, hvad du spiser« programmer, er seerne uge efter uge vidne til kolossale vægttab. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, da deltagerne oftest lever ekstremt usundt før mødet med Lene Hansson og kameraholdet. Man må dog undre sig, når resultatet af fedtmålingerne præsenteres.

Senest havde en deltager tabt 13 kilo på 8 uger. Samme deltager havde tabt 21 kilo fedt – hvilket må betyde, at deltagerens muskelmasse er øget med 8 kg. Denne øgning af muskelmasse vil få selv den mest hardcore bodybuilder til at blive grøn af misundelse!!

Rent fysiologisk er det selvfølgelig helt ud i skoven, og det er fuldstændigt umuligt at se den slags ændringer i kropssammensætningen.

Om det er decideret svindel eller uvidenhed for åben skærm må stå hen i det uvisse.

Konklusion

Udbudet af slankekoncepter er enormt, og det er nemt at lade sig forføre af finurlige forklaringer eller opsigtsvækkende sensationsmetoder. Men der eksisterer ingen mirakelkure. Det handler om at begrænse kalorieindtaget. Det er de fleste diæter også rimelige effektive til, så det er en temperamentssag, om vægttabet skal opnås med eller uden kulhydrater. Så længe man taber sig, vil den sundhedsfremmende effekt af vægttabet overskygge eventuelle negative effekter af en ensidig kost.

Derfor lyder vores råd:

Sænk kalorieindtaget med den diæt, der passer dig.

Vær målrettet og overhold den slankediæt, du følger.

Sæt realistiske mål for vægttabet.

En slankekur bør kun følges i en tidsbegrænset periode.

Når vægten skal holdes efter vægttabet, skal kosten lægges varigt om, så man ikke falder tilbage til gamle vaner og tidligere vægt. Det er uhyre vigtigt at være kritisk og stille krav til kostomlægningen. Det er dit helbred der er på spil. De fleste alternative slankeopskrifter/slankekoncepter tilbyder varig kostomlægning, men det kan absolut ikke anbefales at følge dem, da de langsigtede konsekvenser ikke kendes. Atkins Diæten kan fx være direkte sundhedsskadelig pga. det høje indhold af fedt og mangel på kræftforebyggende stoffer.

Vores råd til en varig kostomlægning:

Brug din sunde fornuft og hold dig fra opsigtsvækkende nye ­teorier.

Følg Ernæringsrådets 8 kostråd – det er veldokumenterede sundhedsråd, der virker, udarbejdet af Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning.

Start med små overkommelige forandringer og øg gradvist den sundere livsstil.

Find en balance, hvor der også er plads til forkælelse.

Stil krav til maden. Sund mad skal være varieret og smage godt.

Lev sundt fordi det gavner helbredet og øger livskvaliteten

[otto]

Takker for Slyngels postering. Det er en meget fin og saglig gennemgang. Jeg har købt den danske oversættelse af Dr. Agatstons bog, og er gået i gang med kuren efter at have læst bogen overfladisk en enkelt gang. Retterne er meget velsmagende og jeg har allerede tabt ca 2 1/2 kilo indenfor den første uge. Jeg er ikke nogen ørn i et køkken, så det er behageligt at opdage at jeg faktisk kan finde ud af at lave al maden, men man skal være opmærksom på, at det er utroligt tidskrævende at indkøbe og forberede retterne. Det er ret indlysende at den danske oversætter ikke har prøvet kuren, for visse ting i oversættelsen hænger ikke sammen. F.eks findes "Mager" Ricotta overhovedet ikke i Danmark og kunstige sødemidler er utroligt svært at opdrive. Den slags kan være ret frustrerende, når man har været i supermarked nr 7 og stadig ikke har pejling om hvor man skal skaffe sagerne. (mht. Ricottaen er den jo ret mager under alle omstændigheder, og SuperMarco i Københavns Sydhavn lige ved siden af fisketorvet har den bedste og billigste Ricotta) Hvis man skal få det bedste ud af Dr. Agatstons opskrifter skal man have en mikrobølgeoven og en såkaldt "food-processor" eller stavblender. Opskifterne er lavet til par eller kernefamilier, så man skal være forberedt på at bruge en masse tid på at omregne opskrifterne, hvis man f.eks er alene. I så fald er det også en god ide at sammensætte uge-menuerne anderledes end i bogen, da man ellers kommer til at have køleskabet fuldt af madvarer der bliver triste/dårlige inden man får dem brugt. Dvs. det kan være en fordel at spise de samme retter 2-3 dage i træk, hvis man vil slanke sig økonomisk. Et problem for mig er, at en hel del af retterne indeholder alkohol. I fase 1 af kuren må man slet ikke drikke alkohol, så derfor virker det idiotisk at fase 1 menuerne indeholder alkohol. Hvis man f.eks er single og skal lave Pocheret Laks med Agurke-Dildsauce iflg. bogens opskrift, skal jeg altså købe en hel flaske Chablis og hælde det meste ud i vasken, da jeg jo ikke må drikke resten af flasken? Jeg er som sagt ikke særligt befaren i et køkken, så derfor kunne jeg godt tænke mig et godt råd om hvordan jeg kan erstatte alkoholen (hvidvin/rødvin/sherry/cognac) i opskrifterne med andre tilsætninger ? Håber at en genial kok læser dette indlæg og kan give nogle gode forslag :-) Ps. Det har været mig umuligt at opdrive en spray-flaske til olie. Bogen foreskriver at man bruger spray-flaske til pander for at minimere brugen af olie. I udlandet har jeg set olie på spray-dåser i f.eks Coles i Australien, men det kan åbenbart ikke fås i Danmark?

Edited August 22, 2007 by otto

[Dines]

Takker for Slyngels postering. Det er en meget fin og saglig gennemgang. Jeg har købt den danske oversættelse af Dr. Agatstons bog, og er gået i gang med kuren efter at have læst bogen overfladisk en enkelt gang. Retterne er meget velsmagende og jeg har allerede tabt ca 2 1/2 kilo indenfor den første uge. Jeg er ikke nogen ørn i et køkken, så det er behageligt at opdage at jeg faktisk kan finde ud af at lave al maden, men man skal være opmærksom på, at det er utroligt tidskrævende at indkøbe og forberede retterne. Det er ret indlysende at den danske oversætter ikke har prøvet kuren, for visse ting i oversættelsen hænger ikke sammen. F.eks findes "Mager" Ricotta overhovedet ikke i Danmark og kunstige sødemidler er utroligt svært at opdrive. Den slags kan være ret frustrerende, når man har været i supermarked nr 7 og stadig ikke har pejling om hvor man skal skaffe sagerne. (mht. Ricottaen er den jo ret mager under alle omstændigheder, og SuperMarco i Københavns Sydhavn lige ved siden af fisketorvet har den bedste og billigste Ricotta) Hvis man skal få det bedste ud af Dr. Agatstons opskrifter skal man have en mikrobølgeoven og en såkaldt "food-processor" eller stavblender. Opskifterne er lavet til par eller kernefamilier, så man skal være forberedt på at bruge en masse tid på at omregne opskrifterne, hvis man f.eks er alene. I så fald er det også en god ide at sammensætte uge-menuerne anderledes end i bogen, da man ellers kommer til at have køleskabet fuldt af madvarer der bliver triste/dårlige inden man får dem brugt. Dvs. det kan være en fordel at spise de samme retter 2-3 dage i træk, hvis man vil slanke sig økonomisk. Et problem for mig er, at en hel del af retterne indeholder alkohol. I fase 1 af kuren må man slet ikke drikke alkohol, så derfor virker det idiotisk at fase 1 menuerne indeholder alkohol. Hvis man f.eks er single og skal lave Pocheret Laks med Agurke-Dildsauce iflg. bogens opskrift, skal jeg altså købe en hel flaske Chablis og hælde det meste ud i vasken, da jeg jo ikke må drikke resten af flasken? Jeg er som sagt ikke særligt befaren i et køkken, så derfor kunne jeg godt tænke mig et godt råd om hvordan jeg kan erstatte alkoholen (hvidvin/rødvin/sherry/cognac) i opskrifterne med andre tilsætninger ? Håber at en genial kok læser dette indlæg og kan give nogle gode forslag :-) Ps. Det har været mig umuligt at opdrive en spray-flaske til olie. Bogen foreskriver at man bruger spray-flaske til pander for at minimere brugen af olie. I udlandet har jeg set olie på spray-dåser i f.eks Coles i Australien, men det kan åbenbart ikke fås i Danmark?

Dit sidste spørgsmål først: Har du prøvet Imerco, er ret sikker på at de ihvertfald har haft sådan en oliesprøjteflaske. Men hvis du ikke finder den, så er det ikke verdens undergang, min ex havde en på et tidspunkt, efter få gange droppede vi at bruge den. Den var simpelthen for irriterende. Derudover skader en smule god planteolie (oliven/raps) ikke.

Dit andet spørgsmål mht. alkohol, så er det jo kun tilsat retten for smagens skyld, så du kan bare droppe det. Retten bliver måske lidt mere kedelig, men det burde kunne afhjælpes ihvertfald til dels vha. krydderier.

[otto]

Tak for dit svar. Jeg har været i 3 Imerco´er :-D Men du har nok ret, en smule rapsolie fra eller til vælter ikke læsset. Jeg kunne da godt udelade alkoholen hvad jeg jo også prøver, men det kunne være rart hvis nogen havde nogle konkrete forslag til hvad man kunne erstatte hvid/rød/hedvin og cognac med i marinader.