Hvem kan opklare mysteriet ?

[lykke]

Hvorfor ser man konstant folk køre benbøj (squat) som en vingeskudt krage. Jeg tror at jeg efterhånden har set ”1 million” mennesker køre benbøj således, at de næsten ikke bøjer benene. Hvem har udviklet denne form for bentræning, hvor man kan køre benbøj uden at bruge lårmusklerne ? - Er der nogle her der ved hvem der har opfundet denne ”øvelse” ???? Hvem kan opklare mysteriet ????

Jeg har ellers lært at man skal træne sine muskler i sin fulde længde. Det vil sige at man i benbøj skal helt ned i hug (Oversiden af låret skal være parallelt med gulvet). De personer der køre den før omtalte mystiske form for benbøj, vil nok opdage at de skal til at bruge deres fysik hvis de køre øvelsen rigtig, og det skulle man jo nødigt opleve. Eller også er det fordi folk ikke vil erkende, at de rent faktisk kun kan løfte det halve.

[cilius]

Kære Lykke

Kig runft i lokalet. 85% af dem der træner der, træner forkert. Hvorfor ikke mht. squat :)

[lykke]

kære cilius,

du har en pointe :-)

[Stalker]

"Det vil sige at man i benbøj skal helt ned i hug (Oversiden af låret skal være parallelt med gulvet)."

Man skal helt ned med røven i læggen :) det andet half-ROM er beregnet til folk med skader.

Men du har ret. Jeg ser også TIT folk køre halve goodmornings istedet for squat.

[lykke]

Fra lårets oversider er parallelt og til at bagdelen/enden rammer lægmusklen, er der praktisk taget ingen bevægelse eller effekt på lårmuskalaturen. Man opnår derimod en fjedervirkning ved at køre ned og lade  bagdelen røret enden, og er på denne måde istand til at løfte noget mere, hvis dette altså er hensigten.

[cilius]

jeg nægter at tro på, at man skal køre helt ned... jeg mener længere ned en vandret med lårene. Det kan ikke være sundt for leddene.

Der skal meeegeeet seriøse argumenter til for at overbevise mig.

[oskar]

Her er et godt (tidligere) indlæg fra "/Niels" som jeg lige har lånt. Min fortolkning af det hele er, at dyb squat ikke er så dødsensfarlig som nogle får det til at lyde. Nu er jeg ret glad for mine knæ, så for at være på den sikre side, laver jeg ikke dyb squat. Dog kunne man vel med fornuft (for variationens skyld), gøre det en gang imellem uden at løbe nævneværdige risici.

Escamilla RF   Knee biomechanics of the dynamic squat exercise   Med Sci

Sports Exerc 2001 Jan; 33(1):127-41

PURPOSE: Because a strong and stable knee is paramount to an athlete's or

patient's success, an understanding of knee biomechanics while performing the

squat is helpful to therapists, trainers, sports medicine physicians,

researchers, coaches, and athletes who are interested in closed kinetic chain

exercises, knee rehabilitation, and training for sport. The purpose of this

review was to examine knee biomechanics during the dynamic squat exercise.

METHODS: Tibiofemoral shear and compressive forces, patellofemoral

compressive force, knee muscle activity, and knee stability were reviewed and

discussed relative to athletic performance, injury potential, and

rehabilitation.

RESULTS: Low to moderate posterior shear forces, restrained primarily by the

posterior cruciate ligament (PCL), were generated throughout the squat for

all knee flexion angles. Low anterior shear forces, restrained primarily by

the anterior cruciate ligament (ACL), were generated between 0 and 60 degrees

knee flexion. Patellofemoral compressive forces and tibiofemoral compressive

and shear forces progressively increased as the knees flexed and decreased as

the knees extended, reaching peak values near maximum knee flexion. Hence,

training the squat in the functional range between 0 and 50 degrees knee

flexion may be appropriate for many knee rehabilitation patients, because

knee forces were minimum in the functional range. Quadriceps, hamstrings, and

gastrocnemius activity generally increased as knee flexion increased, which

supports athletes with healthy knees performing the parallel squat (thighs

parallel to ground at maximum knee flexion) between 0 and 100 degrees knee

flexion. Furthermore, it was demonstrated that the parallel squat was not

injurious to the healthy knee.

CONCLUSIONS: The squat was shown to be an effective exercise to employ during

cruciate ligament or patellofemoral rehabilitation. For athletes with healthy

knees, performing the parallel squat is recommended over the deep squat,

because injury potential to the menisci and cruciate and collateral ligaments

may increase with the deep squat. The squat does not compromise knee

stability, and can enhance stability if performed correctly. Finally, the

squat can be effective in developing hip, knee, and ankle musculature,

because moderate to high quadriceps, hamstrings, and gastrocnemius activity

were produced during the squat.

My Note:  Epidemiological studies comparing Weightlifting and Powerlifting

injury patterns do not corroborate the suggestion above that deep squats are

necessarily more risky than half squats.  Some biomechanical studies even

state that half squats impose a greater patellofemoral force than full

squats, so that they may be inherently less safe.  Some coaches and lifters

stress that it is relaxation of the muscles at the bottom of the squat which

makes the full squat more dangerous and that the full squat per se is not

morre dangeorus than the half squat. Almost heretically, other lifters remark

that ballistic recoil off tensed muscles out of the deep squat position is

safer than slow controlled squatting, but I have not come across any research

which substantiates this point of view.

[Stalker]

Jeg har endnu ikke set en egentlig forskning som har bevist at der er en direkte forbindelse mellem deep squats og knæ skader. Jeg har set op til flere læger SPEKULERE i at der er. De har intet gjort for at bevise det.

fordi man kører sit led igennem en fuldstændig bevægelse medfører det ikke automatisk knæskader. Jeg kan ikke se hvorfor folk bliver ved med at tro det. Utroligt.

[John Hansen]

Nej, jeg har heller aldrig hørt om beviser for at det skulle skade at køre i bund, men det er jo pissehårdt, så der er ikke langt til undskyldningerne ;P

[lykke]

Det undre mig,- at folk mener at det er skadeligt at belaste sine knæ, når selvsamme personer uden betænkeligheder, belaster alle andre led i kroppen uden at have dårlige undskyldninger når de f.eks. træner: bænkpress, nakkestem, fransk-press, m.m.

Faktisk er der et større tryk i knæledet fra det punkt i Squat-bevægelsen, hvor man står oprejst med vægtstangen og til ca. 10-15 cm fra lårets overside er parallelt med gulvet. Resten af vejen ned, flyttes en stor del af trykket over i hofteledet. Så set udfra et slitage-synspunkt, så reducerer det ikke denne slitage på knæet at køre øvelsen forkert (læs lille vrandring/bevægelse), da det netop er i dette område der er størst slid. Det vil jo i praksis svare til, at en person der har problemer med sine albueled træner fransk-press forkert, for at skåne albueledet. Har man problemer med sine led i en øvelse, bør man undgå øvelsen. At køre øvelser med små bevægelser, som man ser folk gør i squat, giver korte muskler.

Squat er efter min mening den øvelse som flest køre forkert. På 2. pladsen er det hvis sideløft med håndvægte (skuldre) som køres forkert. Det er imponerende at se folk være istand til at udføre denne øvelse, unden praktisktaget at belaste skuldremusklen nævneværdig.

Jeg har set folk der har trænet i 3 måneder, stå side om side med en veltrænet fyr (10 års træning) og køre sideløft - uden at undre sig over, at de kører 30-50% tungere en denne veltrænede gut.

[Jens]

I den dersens artikel der blev kopieret ind i et af indlæggende står der:

"For athletes with healthy knees, performing the parallel squat is recommended over the deep squat, because injury potential to the menisci and cruciate and collateral ligaments may increase with the deep squat.".

Det skulle undre mig om mit engelske er så rustent, at der ikke netop står at de dybe squats IKKE er at foretrække...?

Så kan det godt være at der nedenunder selve abstractet fra artiklen er lidt der også foregår på engelsk, men det er altså en personlig kommentar.

[/Niels]

Bemærk at paralelle squats defineres som: (thighs

parallel to ground at maximum knee flexion). Dette er lidt over den dybde som styrkeløftere går ned til.

Deep squats vil være den dybde som vægtløfterne når under et stød.

De fleste vægttrænere har knap nok smidighed i specielt ankelleddet til at nå vandret (uden klods under hælene), så denne del af diskussionen er nok mere akademisk end praktisk.

Det er ikke de sidste 10 grader som er interessante, men at dybden er stor nok til at du får en betydelig aktivering af specielt baglåret. Dette er med til at støtte knæleddet, og undgå knæskader.

/Niels

[Lars Nielsen]

Denne diskussion ville jo være noget mindre akademisk, hvis der var nogen af jer rent faktisk havde fået en skade af at squatte dybt! I don´t think so. Det gælder med squats som med alle andre vægttræningsøvelser: Hvis man holder formen benhårdt og løfter roligt og kontrolleret, så får man ikke skader.

Dette naturligvis forudsat, at man ikke pådrager sig "overuse injury" ved at overtræne. Restitutionstiden skal være i orden. Personligt squatter jeg med et bræt under hælene og HELT i bund, ligesom jeg i samtlige andre øvelser tilstræber så lang bevægebane som muligt. Jeg kan da godt have lidt ømme knæ dagen efter, men med rigelig hviletid (15 dage) mellem hver bentræning opnås total restitution og superkompensation, og risikoen for en skade er nærmest ikke-eksisterende. Selvfølgelig kan man fjumre og blive smadret halvt fordærvet. Men det har intet med squatdybden at gøre...

[cilius]

Spørgsmål til Lars Nielsen.

Du træner kun ben hver 15 dag. Træner du læg oftere?

Hvor tit træner hitmeisteren (dig) egentlig?

Venlig hilsen