Psykisk træning..


thedude
 Share

Recommended Posts

Hej alle :smile:

Jeg er i gang med at træne til halvmaraton, der skal løbe af stablen 31. juli

Mit problem er, at under min træning har jeg den uvane, at jeg ofte tænker, at "nu bliver det her godt nok hårdt", "der er sgu noget langt hjem" og så ellers videre i den dur. De tanker kommer ca. halvvejs på turen og stopper først, når jeg kan se min lejlighed.

Det tærer på kræfterne med den negative tankegang under træningen, for jeg ved jo, at min form er i orden.

Er der nogen, der har nogle gode råd/tips/links til dette problem :4smartass:

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Hej alle  :smile:

Jeg er i gang med at træne til halvmaraton, der skal løbe af stablen 31. juli

Mit problem er, at under min træning har jeg den uvane, at jeg ofte tænker, at "nu bliver det her godt nok hårdt", "der er sgu noget langt hjem" og så ellers videre i den dur. De tanker kommer ca. halvvejs på turen og stopper først, når jeg kan se min lejlighed.

Det tærer på kræfterne med den negative tankegang under træningen, for jeg ved jo, at min form er i orden.

Er der nogen, der har nogle gode råd/tips/links til dette problem :4smartass:

Thomas

<{POST_SNAPBACK}>

I dit motiv for at fuldføre ½ marathon ligger der en nøgle du kan bruge.

Link to comment
Share on other sites

Hej alle  :smile:

Jeg er i gang med at træne til halvmaraton, der skal løbe af stablen 31. juli

Mit problem er, at under min træning har jeg den uvane, at jeg ofte tænker, at "nu bliver det her godt nok hårdt", "der er sgu noget langt hjem" og så ellers videre i den dur. De tanker kommer ca. halvvejs på turen og stopper først, når jeg kan se min lejlighed.

Det tærer på kræfterne med den negative tankegang under træningen, for jeg ved jo, at min form er i orden.

Er der nogen, der har nogle gode råd/tips/links til dette problem :4smartass:

Thomas

<{POST_SNAPBACK}>

Niceman har ret! :4smartass:

Link to comment
Share on other sites

Lad vær med at tænke andet end at du VIL det her. Ikke at du skal, ikke at det gør ondt, ikke at du bør og slet ikke at det er hårdt. Tænk på at du VIL træne, du VIL løbe det halvmarathon og at løb er lækkert.

Smerte er svaghed der forlader kroppen :wink:

Link to comment
Share on other sites

Find dit "happy place" frem - og nyd så vejret mens du løber - så går det hele af sig selv  :wink:

<{POST_SNAPBACK}>

Prøv at indprinte en rigtig god løbetur i hovedet og find den erindring frem når du har det rigtig hårdt. Og så snart tanken 'der er langt hjem' melder sig så prøv at fokuser på noget andet - fx. hvor kort der er hjem i forhold til hvor langt du allerede har løbet (forhåbentlig - hvis man allerede har tanken efter 3 km er der selvfølgelig langt til 21...). Fokuser på at gennemføre og forestil dig, hvordan du vil have det når du har gennemført :4thumbup:

Det er min erfaring at det ved løb på længere distancer meget gælder om at oparbejde en 'glasset er halvt fuldt'-mentalitet i stedet for en 'glasset er halvt tomt'-mentalitet.

Jeg har løbet marathon nogle gange, og det er så fedt netop fordi man skal overvinde sig selv flere gange for at gennemføre. Sejren føles dobbelt så fed når det har været en overvindelse af komme i mål :smile:

Bare giv den gas! - du bliver glad når du har gennemført :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

... Solen bagte, og vejen fortsatte og fortsatte. Jeg var udmattet, men så tænkte jeg "jeg står jo stadigvæk op, så hvorfor standse?". På en eller anden måde holdt det spørgsmål mig kørende helt til vejens ende, på en dag hvor jeg havde lyst til at løbe en skov tyndt.

Hvis der også er noget der holder mig kørende, så er det forestillingen om, at der er personlige fans, der hepper på mig. Det giver mig et utrolig boost.. og hvis du løber en lørdag aften nede i byen, så ER der folk(med øl i hånden) der hepper på dig. :) At løbe i det hele taget i et beboelsesområde, kan give mig flere kræfter, i det jeg lige skal spille lidt "se mig".

Desuden mediterer jeg og beder, og det giver mig også en dejlig kraft.

-Nicky Cruz

Link to comment
Share on other sites

Hej igen :smile:

Tak for de fine svar, vil prøve at arbejde videre med mig selv (og mit hovede!)

Jeg vil godt lige understrege, at jeg ingen problemer har med at komme ud af døren..

Det er blot når jeg er afsted, at de mere ukonstruktive tanker kommer frem.

Som en lille fodnote skal det nævnes at min motivation udspringer af ikke at være blevet taget alvorligt i det danske sundhedsvæsen indtil jeg blev indlagt akut med svære astmasymptomer for to år siden. Det bevirkede at jeg var et skvat til at løbe i ca. 8 år (indtil min indlæggelse), og har givet mig noget at bevise overfor mig selv...

Nu kører det udover stepperne!! :cooldance:

Thomas

Link to comment
Share on other sites

Jeg har læst den her tråd igennem flere gange, og det har slået mig hvor forskellig vi griber vores træning an.

Ifbm. konkurrencer presser jeg mig gerne til det yderste, a'la "du kan godt, kom nu......".

Men i min daglige træning kunne jeg aldrig finde på det. Jeg løber udelukkende fordi jeg nyder selve turen, ikke for at presse mig til bedre resultater eller andet.

Har jeg en dag ikke lyst til at løbe, bliver jeg ganske simpelt hjemme. Har jeg lyst til at sætte tempoet ned, gør jeg det........

Jeg vil ikke på nogen måde påstå at det er en bedre strategi, blot at den er anderledes.

Link to comment
Share on other sites

Mp3 afspilleren virker også godt for mig.

Men generelt kan jeg godt lide at fokusere på noget teknisk. For mig handler det om at træde "rundt", side aerodynamisk på cyklen, god åndedrætsteknik - osv.

Find selv noget lignende - jeg løber ikke selv, men forestiller mig at der er masser af ting du kan fokusere på. Kodeordet handler om at aflede opmærksomheden fra smerten...

En anden ting - tænk positivt. Jeg føler mig lidt dum når jeg sidder og smiler i en række dødshårde intervaller - men det virker for mig. Desuden: Solbriller med gult glas til regnvejr: det gør mig straks i bedre humør!

Link to comment
Share on other sites

Ligesom mange andre har jeg god nytte af mp3-afspilleren med enten metal eller trance.

Når det gør rigtig modbydeligt ondt, så tænker jeg: 'det er lige nu og her forskellen på succes eller fiasko bliver afgjort - bider jeg tænderne sammen eller beder jeg om en tudekiks?'.

Enhver kan løbe, cykle eller whatever, når det er sjovt og det hele glider, men hvad vælger du, når det gør mest ondt?

Link to comment
Share on other sites

En MP3 afspiller... jeg må altså snart investerer i sådan en spilledåse. Sommetider gør det faktisk - sjovt nok - ondt i min skulder at holde min discman, når jeg løber.

Der skal jeg ikke mange rystelser til for at få en discman til at "scratche"..

Btw, jeg har hørt i diverse anmeldelser, at den største forskel på de mp3'ere på markedet idag, det er størrelsen (i MB altså). Lyden er stort set den samme. Siger de. Så hvis jeg køber en eller anden tilfældig mp3'er fra Merlin til 4-500 kroner med 250 MB, får jeg så det jeg vil have(nok MB til f.eks. 60 numre og en ligeså "god"/god lyd som med en discman)?

Et sidespor..

-Nicky Cruz

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

jeg plejer at fortælle mig selv at nu har jeg løbet en tredje del af løbet, det var ikke hårdt, skal kun gøre det 2 gange mere - eller i den dur, halvvejs siger jeg, HAH det var fame ikke så hårdt igen, er halvt færdig nu.

Ellers prøver jeg at tænke på alt muligt andet. hvis jeg træner med andre så laver jeg lidt konkurrence ud af det - jeg er fame bedre end ham eller det vil jeg være, han. alt i den dur der :wink:

FORSTIL dig at du er en gud eller lign. :devil::devil:

virker for mig, lader som om jeg er lance til cykling eller en viking i centeret! :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

jeg plejer at fortælle mig selv at nu har jeg løbet  en tredje del af løbet, det var ikke hårdt, skal kun gøre det 2 gange mere - eller i den dur, halvvejs siger jeg, HAH det var fame ikke så hårdt igen, er halvt færdig nu.

virker for mig, lader som om jeg er lance til cykling eller en viking i centeret!  :4thumbup:

<{POST_SNAPBACK}>

Ja noget i den stil...

Jeg bruger ”ud og hjem” princippet... dvs. jeg ser hele turen som ½ ud og ½ hjem – ligegyldigt om jeg cykler, løber, ror eller skal tage 120 mavebøjninger...

Ved løb vil det derfor være lettest, at have et vendepunkt, som ligger 10,5 km ude. Når man kommer dertil (og vender) er det lettere, at sige til sig selv ”nu er der KUN x-km tilbage”

Jeg forstiller mig endvidere at turen er et bjerg, hvor vendepunktet ligger på toppen – dvs. når punktet nås er det ned ad bakke (mentalt) hele vejen hjem.

Det forudsætter naturligvis at man kan klare første halvdel uden at pive for meget.

:4george:

http://www.atc.gl

Link to comment
Share on other sites

FORSTIL dig at du er en gud eller lign.  

Det er den metode jeg bruger :4thumbup:

Ellers tænker jeg bare på nogle af alle de gode gamle som: 'Pain is just weakness leaving the body' og 'Winners never quit, quitters never win' etc.

Edited by ThePainTrain
Link to comment
Share on other sites

Hej alle  :smile:

Jeg er i gang med at træne til halvmaraton, der skal løbe af stablen 31. juli

Mit problem er, at under min træning har jeg den uvane, at jeg ofte tænker, at "nu bliver det her godt nok hårdt", "der er sgu noget langt hjem" og så ellers videre i den dur. De tanker kommer ca. halvvejs på turen og stopper først, når jeg kan se min lejlighed.

Det tærer på kræfterne med den negative tankegang under træningen, for jeg ved jo, at min form er i orden.

Er der nogen, der har nogle gode råd/tips/links til dette problem :4smartass:

Thomas

<{POST_SNAPBACK}>

31 juli? Det må så være Århus 1900´s ½ marathon - jeg kommer også. Når det er konkurrence synes jeg personligt ikke, at det er et problem med negative tanker; det er det mere i forbindelse med træning, hvor de lange ture nogle gange bliver monotome, hvilket gør at jeg bedre lægger mærke til min egen træthed og bliver frustreret over den på en selvforstærkende vis. Til træning er det generelt sværere at motivere sig og lettere at blive de-motiveret og eksempelvis skære lidt af sin rute eller lign. Det der har hjulpet for mig er, at jeg løber på en anden måde nu end i foråret, hvor jeg havde decideret lange ture på ca. 25 km en gang om ugen. Istedet løber jeg ca. 12 km seks gange om ugen og det passer mig meget bedre, men er lidt usikker på om det gør mig marathon klar til september (det gør det nok ikke).

Afled eller adspred dig selv når du træner - hav nogle delmål undervejs, hold øje med din puls, fokusér på hvad din træning gør godt for (at tænke på, at du går stang-kold v. 15 kilometer, hvis du ikke passer din træning hjælper på disciplinen), tænk din hverdag igennem og kom for alt i verden ind i en god løberytme som er tilpas, og hvor du føler, at du løber ubesværet og let. Varier terræn og løbestil; interval-træning, fartleg, løb samme tempo som du forventer at løbe til dit ½ marathon... Mulighederne er mange....

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share