Smør vs. Kærgården

["Snowball"]

Hvad er sundest?

Kunne godt bruge en artikel på dansk, der forklarer forskellen

På forhånd tak!

[Stubbe]

Det er kærgården.

Der var en artikel i tænk og test for ca 1-1½ år siden (mener jeg). Kan prøve at finde den.

Men hovedsageligt på grund af det mindre indhold af mættet fedt.

["Snowball"]

Det er kærgården.

Der var en artikel i tænk og test for ca 1-1½ år siden (mener jeg). Kan prøve at finde den.

Men hovedsageligt på grund af det mindre indhold af mættet fedt.

<{POST_SNAPBACK}>

det kunne være rigtigt fedt hvis du gad det :4thumbup:

[Stubbe]

Her og her, men det kræver vist adgangskode for at læse fuld artikel. Du kan dog se hvilke numre og finde dem andet sted

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

1. SUNDERE ALTERNATIV TIL KÆRGÅRDEN:

Jeg blandede engang sheabutter, Kærgården og rapsolie, da jeg ønskede at lave et "sundere" alternativ til Kærgården. Siden er jeg gået væk fra brugen af sheabutter.

En producent har oplyst mig, at emulgatoren mono- og diglycerider kan gøre produktet mere hårdt/fast. Derfor tror jeg, at man kan lave et rimeligt stift produkt, hvor fedtdelen består af 50 % mælkefedt og 50 % uhærdet rapsolie. (Kløverblomst er ikke sådan et produkt). Jeg har nu fået fat i noget smøraroma, som vist Vægtkonsulenterne har fremstillet. Jeg vil derfor selv prøve at blande lidt smør og rapsolie eller lidt Kærgården og rapsolie - og tilsættet lidt smøraroma. Så mangler der bare lidt mono- og diglycerider.

Desværre synes Arla ikke, at det er en god ide.

Jeg foreslog derfor Arla, at hvis de ikke vil lave et smørbart "sundt" alternativ til Kærgården, kan de bare lade være med at komme mono-og diglycerider i. Så kan man komme det på flaske istedet og sælge det som flydende stege-fedtstof. Arla siger, at et lignende produkt allerede er på det svenske marked.

Arlas produkt på det svenske marked indeholder dog langt mindre mælkefedt end mit forslag, hvor 50 % af fedtdelen er mælkefedt og 50 % er uhærdet rapsolie. Jeg vil derfor stadig "kæmpe for", at der kommer et produkt på markedet, hvor 50 % af fedtet er smør%fløde og de sidste 50 % er uhærdet rapsolie. Så kan man bruge det til ristet brød m.m.

2. SMØR VERSUS KÆRGÅRDEN:

Hej, Stubbe. Der er en meget spændende artikel, som du henviser til. Jeg har derfor spurgt om lov til at bruge den i et indlæg i dette debat-forum, så vi alle kan læse den. Her er den:

Bromatolog Gitte Gross er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. I Tænk+Test, nr 40, december 2003 har en biopat stillet nogle spørgsmål om smør versus Kærgården, som Gitte Gross svarer på.

BIOPATEN SKREV:

"Jeg har i seneste nummer af Tænk+Test noteret mig læserbrevet og jeres svar

om 'smør' kontra 'kærgården', hvor Gitte Gross konkluderer, at 'kærgården'

er et sundere valg fremfor 'smør' pga. indholdet af umættede og flerumættede

fedtsyrer fra rapsolien.

Jeg er nødt til at kommentere jeres svar, da jeg ikke er overbevist om, at

det er den fulde sandhed.

Indeholder 'kærgården' ikke transfedtsyrer? Ifølge den seneste pjece fra

Fødevaredirektoratet, som jeg har kendskab til, skulle dette være tilfældet.

I så fald, at I skulle være uenige, skulle man så ikke forvente, at

producenterne af disse margarinetyper ville reklamere med, at deres produkt

er transfedtfri?

Kan man ligeledes være sikre på, at rapsolien i 'kærgården' er uhærdet?

Under fremstillingsprocessen sker der vel en ikke hensigtsmæssig opvarmning

af olien. Kan rapsolie, der indeholder en del flerumættede fedtsyrer (ca.

32%), tåle det?

Jeg er ikke i tvivl om, at man bør begrænse indtaget af de mættede animalske

fedtstoffer, men der er vel ingen grund til i stedet at anvende et produkt,

der indeholder kræftfremkaldende stoffer.

Jeg råder mine klienter til at anvende traditionelt smør (hvis man ønsker

dette) og i stedet indtage de essentielle umættede og flerumættede fedtsyrer

i ubehandlet form (læs: gode koldpressede olier i flydende og uopvarmet

form).

Andre gode grunde til at anvende traditionelt smør fremfor 'kærgården' er:

Det indeholder naturlige antioxidanter.

Det tåler bedre opvarmning end 'kærgården', som jo som bekendt indeholder en

del flerumættede fedtsyrer".

BROMATOLOG GITTE GROSS SVARER:

"Tak for din kommentar, som jeg gerne vil svare på.

Transfedtsyrer: De dannes i koens vom og findes derfor naturligt i

smørfedtet både i almindeligt smør og i blandingsprodukter. Men fordi

blandingsprodukter netop har et lavere indhold af smørfedt, har de også et

lavere indhold af naturlige transfedtsyrer.

Naturlige antioxidanter: Blandingsprodukter har ca. 3 gange så højt indhold

af E-vitamin som smør. A-vitamin-indholdet er lidt lavere i

blandingsprodukter, mens indholdet af selen og zinck er nogenlunde det

samme, jævnfør Fødevaredirektoratets levnedsmiddeltabeller.

Det er dog vigtigt at pointere, at der er store naturlige variationer, der

hovedsageligt skyldes fodersammensætning, og at dyrene går på græs om

sommeren.

Fremstillingsprocessen: Rapsolien er - inden den blandes med smørfedtet -

varmepresset og desodoriseret ved ca. 80° C. En proces der fjerner

duftstoffer fra olien, så blandingsproduktet smager mest muligt af smør. Den

lave temperatur ødelægger hverken oliens fedtsyresammensætning eller

indholdet af antioxidanter.

Den danner ikke kræftfremkaldende stoffer, ligesom den heller ikke kan

sidestilles med en hærdningsproces, der har til formål at ændre de umættede

fedtsyrer til mættede.

Stegning: Laboratoriet i Forbrugernes Hus er i gang med at undersøge, hvilke

forandringer der sker med fedtsyresammensætningen, når man opvarmer

vegetabilsk olie.

I første omgang vil laboratoriet undersøge, hvilke forandringer der sker i

raps- og olivenolie, når man opvarmer olien til forskellige temperaturer og

steger i den.

Så - samlet set mener jeg stadig, at blandingsprodukterne er at foretrække,

når valget står mellem almindeligt smør og blandingsprodukter".

CITAT SLUT.

[AndersHolm]

Hvad er sundest?

Kunne godt bruge en artikel på dansk, der forklarer forskellen

På forhånd tak!

<{POST_SNAPBACK}>

Det er sundest at droppe begge dele..! hehe

Ikke så konstruktivt et svar, det ved jeg... Men jeg mener nu også at smør er fuldkommen unødvendigt...!

["Snowball"]

Hvad er sundest?

Kunne godt bruge en artikel på dansk, der forklarer forskellen

På forhånd tak!

<{POST_SNAPBACK}>

Det er sundest at droppe begge dele..! hehe

Ikke så konstruktivt et svar, det ved jeg... Men jeg mener nu også at smør er fuldkommen unødvendigt...!

<{POST_SNAPBACK}>

Bruger ingen af delene

[DonNiklas]

Har lige en lille diskussion med min mor om hvad der er sundest.

Synes ikke jeg helt forstod det svar hun skrev, men hvad er sundest at bruge?

gerne argumenter for begge dele

Mange tak.

Niklas

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Jeg vil gerne prøve at komme med mit bud på, hvad der er det "sundeste" fedtstof til brød m.m. Der er jo meget at vælge imellem; smør, blandingsprodukter ala Kærgården, margarine, minarine - og vel også "Becel Flydende"-margarine til ristet brød.

1. TROVÆRDIGHED:

Projekt Smørhul har ingen økonomiske interesser. Jeg kommer ikke til at tjene penge på at anbefale eller fraråde følgende produkter.

2. HVAD BETYDER BEGREBET "SUND":

Efter min mening er smør en lille smule mere "usundt" end Kærgården, der er en lille smule mere "usundt" end Kløverblomst, der er en del mere "usundt" end "Becel Flydende"-margarine.

Dette vil jeg gerne prøve at uddybe.

Først vil jeg sige, at man skal passe på med at sige, at et levnedsmiddel er sundt eller usundt. Det afhænger jo ikke kun af nærings-indholdet i det enkelte levnedsmiddel men også af mængden af dette levnedsmiddel og sammensætningen af den øvrige kost. Så jeg mener, at en lille smule smør kan være lige så sundt som en stor mængde rapsolie. Derfor vil jeg sætte "gåseøjne" om ordene sund og usund.

Overfladisk set kan man sige, at levnedsmidler med et højt indhold af de mættede fedtsyrer og et lille indhold af de flerumættede fedtsyrer er mere "usunde" end levndesmidler med et lavt indhold af mættede fedtsyrer og et højt indhold af flerumættede fedtsyrer. Det er dog mere kompliceret end som så. F.eks er det ikke alle mættede fedtsyrer, der er lige usunde. Ligeledes skal der gerne være et bestemt forhold mellem de flerumættede fedtsyrer.

Men overfladisk set kan man sige, at smør med mange af de såkaldt "usunde" mættede fedtsyrer og lavt indhold af flerumættede fedtsyrer er mere "usundt" end minarine med lavt fedtindhold, få mættede fedtsyrer og relativ mange flerumættede fedtsyrer. Så jo, jeg tror, at smør er mere usundt end minarine. Dog tør jeg ikke spise Becel-minarine, da jeg synes, at det indholder for mange af de såkaldte n-6-fedtsyrer end n-3-fedtsyrer. Jeg vil anbefale at undgå margariner, der indeholder mere end 4 gange så mange n-6-fedtsyrer som n-3-fedtsyrer. Både n-6 og n-3 hører til gruppen af den såkaldt "sunde" flerumættede fedtsyrer.

3. SUNDHED VERSUS NATURLIGHED:

Som sagt tror jeg, at smør - overfladisk set - er mere usundt end minarine. Men man kan ikke komme uden om, at smør er et mere naturligt levnedsmiddel end den kunstige minarine. Ved minarine har vi jo at gøre med et produkt, der kun indeholder lidt mættet fedt - og vel en god portion vand (?). Sådan et produkt burde jo være flydende. Derfor kan minarine-producenter benytte sig af "kunstige krumspring" som hærdning, emulgatoren mono- og diglycerider og måske også omesterificering.

Disse "kunstige krumspring" er ikke nødvendigvis usunde - f.eks kan man idag indtage hærdet fedtstof uden mange transfedtsyrer - men de er ihvertfald med til at gøre margarine og minarine til mere kunstige produkter end smør.

Så personligt synes jeg, at det er bedre at benytte sig af smørs naturlige hårdhed fremfor kunstige krumspring, når man skal undgå, at et produkt bliver flydende. Så lad os dog bruge lidt smør til at give produktet hårdhed og stivhed. Det er det, som jeg synes er genialt ved blandingsprodukter ala Kærgården. Smørret gør, at Kærgården ikke er flydende. Og planteolien gør, at dette blandingsprodukt ikke bliver for hård og fast. Dette "teamwork" eller samarbejde mellem smør og planteolie, synes jeg, er genialt.

Istedet for smør til at give stivhed/hårdhed kan man benytte sig af hårdt palmefedt. Men hvorfor egentlig det? Smør smager da bedre end palmefedt. Men okay, til folk, der ikke ønsker at indtage dyriske produkter, må hårdt palmefedt jo være en god løsning.

Overstående illusterer det dilemma, som man er i. Vil man have de naturlige og velsmagende - men "usunde" produkter som smør og blandingsproduktet Kærgården - ELLER - vil man have de "sunde" men kunstige og kedelige produkter margarine og minarine. Det er svært at få begge dele.

Personligt er jeg - efter mange tanker gennem mange år - nået frem til et kompromi.

4. MIT PRODUKT:

(Jeg kommer ikke til at tjene penge på følgende produkt).

I de sidste 10-15 år har jeg været interesseret i emnet. Jeg har gjort mig mange ideer. Flere af disse har jeg droppet igen.

F.eks prøvede jeg at blande det hårde sheabutter med Kærgården og rapsolie. Siden er jeg gået væk fra sheabutter.

Ligeledes ville jeg lave et produkt med 90-95 gram fedt istedet for det normale med 70-75 gram fedt. Derved ville jeg opnå 2 ting: Dels ville man kunne opnå en fordel m.h.t. hårdhed. Dels vil man kunne få mere smag. Ihvertfald i teorien. Siden er jeg dog gået væk fra det igen, da - som Arla rigtigt siger - et mere fedtrigt produkt kan give vægtproblemer.

Jeg har ideen til et mere sundt blandningsprodukt end Kærgården. Det vil sige et produkt med færre af de "usunde" mættede fedtsyrer og flere af de flerumættede fedtsyrer end Kærgården. Det vil jeg opnå ved at komme lidt mindre smør/mælkefedt og lidt mere uhærdet rapsolie i. Kærgårdens fedt-del består af 75 % smør/fløde og 25 % planteolie. Mit produkt vil indeholde 50 % mælkefedt/smør og 50 % rapsolie.

Arla har 2 gange "afvist" min ide. For at gøre produktet velsmagende og hårdt/stift, vil jeg nemlig benytte mig af kunstige krumspring som smør-aroma og emulgatoren mono og diglycerider. Hvis man ikke kommer emulgatoren i, bliver produktet for blødt.

(Jeg har købt noget smør-aroma, så jeg kan prøve mig frem, førend at jeg - gratis - giver ideen til en producent).

Som sagt har Arla flere gange sagt "Nej tak" til ideen. De har jo et ret så "genialt" og dominerende produkt i forvejen, nemlig Kærgården. Dette produkt kan min ide jo ikke konkurrere med. Derfor har jeg foreslået Arla en ny ide.

Min nye ide består stadig af de 50 % smør/fløde og 50 % uhærdet rapsolie. Men denne gang behøver man ikke benytte sig af det "kunstige krumspring", som emulgatoren mono- og diglycerider er. (I og for sig er denne emulgator ikke særlig kunstig, men forbrugeren vil opfatte det som sådan, da det er et tilsætningsstof/E-nummer). Vi behøver nemlig ikke gøre produktet så fast, så det kan tages op på en kniv fra et bæger og på et brød. Vi kan komme det på en plastik-flaske istedet.

Mit håb vil så være, at forbrugeren kan vænne sig til, at det ikke behøver at være fast fedtstof fra bæger, der kommer på brødet. Det kan lige så godt være halv-flydende fedtstof fra en plastikflaske. Forhåbentligt kan det bruges til stegning også.

Mit håb er måske naivt. Ifølge en ny rapport fra Ernæringsrådet er det nemlig kun et fåtal, der bruger alternativ fedtstof - som f.eks halv-flydende fedtstof fra en plastikflaske - på brødet. Men det er vist den eneste chance for at få min ide gennemført. Ellers skal jeg jo konkurrere med den dominerende Kærgåden.

På det danske marked har vi "Becel flydende"-margarine. Og så vidt jeg ved, har Arla allerede sendt en flaske med flydende smør/rapsolie på det svenske marked. Fedtdelen i det svenske produkt indeholder dog ikke nær så meget smør/mælkefedt, som jeg ønsker - langtfra. Så jeg glæder mig ikke til, at Arla sender denne flaske med smør/rapsolie på det danske marked. Det kan ikke have en lige så god smørsmag som mit produkt.

Derfor er jeg ved at undersøge, om man må komme smør-aroma m.m. i økologiske produkter. Hvis ja, kan man lave en plasik-flaske med et blandingsprodukt, hvor fedtdelen består af 50 % smør/mælkefedt og 50 % uhærdet rapsolie. Forhåbentligt kan det bruges til både ristet brød og stegning.

5. AFSLUTNING:

Personligt bruger jeg "Becel Flydende"-margarine til ristet brød, da det har en langt bedre fedtsyre-sammensætning end Kløverblomst. Men jeg kender ikke kvaliteten af dette produkt. Jeg har forgæves spurgt om oplysninger fra producenten.

Spiser man kun små mængder fedtstof, kan smør være lige så godt som Kløverblomst. Men spiser man større mængder, må Kløverblomst siges at være "sundest".

Iøvrigt er der lavet forsøg, hvor man har givet koen foder med mange af de såkaldte "sunde" mættede fedtsyrer - i det håb at skabe mælkefedt med en bedre fedtsyre-sammensætning. Arla siger, at dete er sværrere end man ummiddelbart skulle tro.

[Oksen fra Århus N]

Nu er det en del år siden, at jeg stoppede med at smøre mit brød. Det KAN dag ske, at jeg smører et rundstykke (ikke ret mange gange om året), og til det foretrækker jeg Lurpak smør. Kærgården bliver alt for hurtigt blødt som snot, hvis det skal stå på bordet et stykke tid

Rent sundhedsmæssigt tror jeg, det er bedst at skære ned på mængden, og så spise det, man synes smager bedst.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Okse.

Du skriver: "Rent sundhedsmæssigt tror jeg, det er bedst at skære ned på mængden, og så spise det, man synes smager bedst".

Jeg synes, at du har en god pointe. Personligt mener jeg, at en lille mængde smør eller sødmælk kan være lige så sundt som en stor mængde rapsolie eller skummetmælk.

Det er jo ikke kun næringsstofferne i det enkelte levnedsmiddel, som det drejer sig om. Det er i lige så høj grad mængden af det enkelte levnedsmiddel og sammensætningen af den øvrige kost.

Derfor mener jeg, at en lille mængde smør godt kan indgå i en sund og varieret kost.

Til de personer, som vil satse mere på kvalitet end kvantitet, kan smør være et udmærket valg. Til de personer, der ønsker en større mængde fedtstof, kan min ide med et nyt blandingsprodukt være et fint valg.