Folkesundhed og fitnessindustri

[Lars Nielsen]

Alt tyder på, at de samme tendenser gør sig gældende overalt i den vestlige verden: Vi udfører mindre og mindre fysisk aktivitet, æder mere og mere mad og bliver federe og federe. Befolkningen brækker over mellem de ca. 90%, der stort set ingen motion får, og de ca. 10%, der motionerer. I sidstnævnte gruppe går en del så voldsomt op i deres krop, at deres forhold hertil kan betegnes som mindre afbalanceret. Den fysiske aktivitet, som kræves i dagligdagen, reduceres til stadighed, og vi nærmer os nul. Intet tyder på, at vi af os selv erstatter denne med frivillig aktivitet. Det er ikke en naturlighed, en selvfølgelighed, at man holder sig i form. Denne udvikling er først vendt i det øjeblik, hvor det at vedligeholde sin muskulatur og sit kredsløb vha. motion er lige så udbredt og indlysende som at passe på sit tyggeapparat ved at børste tænder. Den eneste grund til, at det er mere almindeligt at vælge at lade sin muskulatur atrofiere end at lade sine tænder rådne op, er øjensynligt, at det er så udbredt, at andre ikke studser over tåbeligheden. Det er ikke fordi, det er mere smart. Hvad bør der gøres?

1) Det skal gøres almindelig kendt, at motion er den angiveligt vigtigste betingelse for sundhed; vigtigere end fx. fravær af fedme eller rygning. - Og at motion i høj grad kan modvirke skadevirkningerne ved sidstnævnte.

2) Det skal gøres almindelig kendt, at vedligeholdelse og forbedring af muskulatur og kardiovaskulært system ikke nødvendigvis er videre tidskrævende. Det er den samme variabel ved træning, som både stimulerer tilpasning, og begrænser tidsforbruget: Intensitet. Hvis træning er tilstrækkelig intens, er det nødvendige tidsforbrug minimalt. Det er et faktum, at blot ganske få minutters vægttræning om ugen er tilstrækkeligt til at forøge styrke og muskelmasse med de dertil hørende helsefordele. I kombination hermed vil ganske få minutters interval-kredsløbstræning ugentligt være tilstrækkeligt til at vedligeholde kardiovaskulært helse. Intensitet er et mål for RELATIV anstrengelse, man kan altså alt andet lige udføre højintens træning uanset "level of fitness".

3) Punkt 2 bør være det udgangspunkt, udfra hvilket vi diskuterer motionsforhold. Når man taler om motion, taler man vilkårligt om den optimale mængde, som man i øvrigt ofte overdriver vildt, især ifm. vægttræning. Men vægtningen af stor træningsmængde gør træning til et enten-eller-fænomen: I nogle perioder får man passet sin (megen) træning, i andre perioder slet ikke. Eller: Enten er man en af dem, der gider motionere i 10 timer om ugen, eller også er man ikke. Alle, der rådgiver om motionsspørgsmål, bør have "den minimale nødvendige mængde" som udgangspunkt, hvilket i praksis vil betyde, at man tilstræber maksimal intensitet ved alle træningsformer. Dette markerer også et opgør med ideen om, at motion bør være sjovt. Kriteriet er - og bør være - effektivitet, og ligesom det gælder for tandpleje, behøver det ikke være sjovt. Vi finder os i tandbørstningens manglende morskab, fordi aktiviteten er kortvarig og nødvendig. Tilsvarende behøver motion behøver kun at tage ganske, ganske kort tid. Til gengæld bør alle gøre det. Hele livet.

4) Fitnessindustrien - motionscentrene - bør flytte fokus fra de 5-10% fitnessfanatikere til den resterende del af befolkningen. I dag baserer man sig på "ad libitum"-medlemskaber til skyhøje priser. Man satser altså på en relativt lille kundegruppe, som træner ofte og betaler meget. I stedet bør man forsøge at udvide kundekredsen til den store gruppe, som blot har lyst og tid til at træne "tilstrækkeligt ofte", men som vil være villige til at betale en relativt højere pris pr. træning. Man bør i langt højere grad lægge vægt på at tilbyde kompetent, personlig instruktion. Optimal træning er ikke noget, man sådan lige kan ekstemporere, det kræver omhyggelig instruktion fra personer, der har forstået de fundamentale sammenhænge for træningsstimulus og -response. Det er desværre ikke personer af denne type, der dominerer fitnessindustrien i dag, men på længere sigt bør det i langt højere grad tilstræbes at tilbyde instruktion af højtuddannede fuldtids "fitness proffessionals". Certificeringen bør efter min mening varetages af International Association of Resistance Trainers.

5) Når jeg kommer i tanke om punkt 5, siger jeg til.

Any comments?

[Jens]

Jeg giver Lars fuldstændig ret i at manglende motion absolut er et af de større problemer for folkesundheden. Men jeg synes dog, at forslaget er en lille smule for idealistisk. Den store del af befolkningen der bliver belastede af ikke at blive fysisk belastede er netop kendetegnet ved at de stort set ikke bevæger sig. Derfor er det et voldsomt spring, at pludselig skulle bevæge sig hen i et fitnesscenter (for slet ikke at tale om at bevæge sig dér...) og tilbage igen. Tiltagene bør derfor ikke så meget gå på hvordan træningen udføres, men i det hele taget at få folk til at bevæge sig mere; tage trapperne, cykle osv. osv...

Og så er der jo spørgsmålet om hvorvidt motion bør være sjovt eller ej. Selvfølgelig skal det være sjovt! Om jeg nogensinde kunne finde på at tage hen i et fitnesscenter for at cykle på en kondicykel alene for at forbedre min "sundhed"? Aldrig...:-)

[oskar]

Hej Jens,

Folk vil vedblive at være tykke, selvom de tager trapperne og cyklen. Resultater kræver aktivitet i et træningscenter. Det andet batter simpelthen ikke nok. Heller ikke selvom Claus Styker fra "go`motion" går helt amok med anbefalinger af små energikrævende aktiviteter i hverdagen. Som om dette var nok, hvis man ikke havde lyst til rigtig træning. Det er pinligt.

Bevægelse er selvfølgelig ikke nok til at få danskere ned i en sundhedsmæssig forsvarlig vægtklasse. Vi spiser for meget og for fedt. Umiddelbart synes problemet uoverskueligt. Jeg tror dog, at hvis man først begynder at dyrke intensiv træning, begynder man også automatisk at tænke lidt mere over, hvad der proppes i hovedet.

Hvordan hulen får man så danskere til at motionere?

Tja, måske skulle man begynde at undervise om emnet i skolen? Kendskab til menneskekroppens sammenhænge og funktioner er i forvejen fraværende. Ved øget kendskab til kroppens mekanismer, stiger bevidstheden også ang. hvad man fylder i den.

Ved at integrere motion og krop i undervisningen, undgår man også at forlade sig alene på DR`s pseudoekspert, Claus Styker.

Endelig må jeg lige kommentere, hvorvidt det skal være "sjovt" at dyrke motion. Selvfølgelig behøves det IKKE at være sjovt! Fordelene opvejer langt de ubekvemmeligheder, man nu kunne have på motionscyklen. Personligt har jeg det bedst når jeg træner. Altså ikke under SELVE træningen. Den kunne jeg såmænd godt være foruden. Jeg har andre ting jeg kunne bruge tid på. Men min dagligdag bliver bedre når jeg træner. Nøjagtigt som alle andre.

[Jens]

Nu er det ikke præcis det at være slank jeg nødvendigvis forbinder med at være sund, selvom det selvfølgelig har været den fremherskende opfattelse i mange år i denne del af verden. Den opfattelse deles vist af nogle af pingerne indenfor den danske idrætsforskning...

Jeg tror stadig at det er at tillægge os mennesker en alt for idealistisk holdning til tingene hvis man tror at vi gider at tænke over eventuelle personlige sundhedsproblemer lang ude i fremtiden. En norsk ven, beskæftiget indenfor de humanistiske videnskaber fortæller, at folk ikke i så stor grad holder op med at ryge pga de sundhedsmæssige aspekter, men i højere grad fordi det ikke er velanset.

Men jeg kan da godt komme med et par strøtanker omkring overvægt og den slags: Er der nogen der lige kan huske hvor meget energi man typisk vil forbrænde ved forskellige aktiviteter; jeg tænker på hvor stor en del af en daglig energiomsætning der kan stamme fra 20 minutters højintensiv træning? Og er der ikke noget med at appetiten stiger ved intensiv træning mens den falder ved mere moderat træning?

PS. Jeg har ingen anelse om hvem Claus Styker er.

[Thomas Villadsen]

Hej alle sundhedsinteresserede.

Først og fremmest bør man (hvis man på nogen måde ønsker at få påvirket folkesundheden) være temmelig tålmodig og ekstrem lidt ambitiøs på den danskes befolknings vegne vedrørende fysisk aktivitet i hverdagen.

For at opnå en påvirkning af folkesundheden i positiv retning dvs. højere middellevetid som er statistisk signifikant, skal man satse på den brede befolkning.

Hvis man kan få bare 10 % (hvilket er rigtigt mange) til at øge deres daglige fysiske aktivitet fra under 2 timer pr. uge til minimum 4 timer pr. uge så ville minimum 100 blodpropper kunne undgås helt, for ikke at tale om alle de andre effekter en øgning i fysiske aktiviteter ville medføre såsom, mindskning af type-2 diabetes, hypertension, osteoporose, depressioner, hjerneblødninger, colon/mammaecancer, musko-skeletale dysfunktioner, adipositas, aterosklerose etc.

Altså temmelig meget mere end "bare" 100 blodproppper!!

Det batter ikke noget kun at påvirke de mennesker, som er i højeste risiko for de udgør trods alt en mindre del af befolkningen.

Tænk stort d`herrer i en stor sammenhæng.

De bedste hilsener

Thomas Hvass Villadsen