Bumser

[Torben F.]

T

Torben F, bare fordi noget ikke er bevist behøver det jo ikke være mindre sandt. Faktum er det at MANGE rigtig MANGE oplever at få flere bumser, når de lever et mere usundt liv i form af fastfood, junk, slik & chips. Så kan du jo blive ved med at ævle løs om at der ikke er belæg for at sige det, men hvorfor er der så, så mange der oplever det således???

Den mest sandsynlige forklaring på det fænomen er at den menneske kognition altid prøver at finde mønstre. Også hvor der ikke er nogle.

Hvis der var sådan en klar sammenhæng, ville det også være bevist videnskabeligt. Det ville jo være ret let.

[Phil]

Den mest sandsynlige forklaring på det fænomen er at den menneske kognition altid prøver at finde mønstre. Også hvor der ikke er nogle.

Hvis der var sådan en klar sammenhæng, ville det også være bevist videnskabeligt. Det ville jo være ret let.

Nemlig. Der er utrolig mange ting hvor folk bare opfinder en eller anden regel der passer med det de ser, som senere bliver en myte, og som senere bliver grundigt modbevist.

Hvis det, som han siger, er et faktum - så må det jo også være nemt at henvise til undersøgelser der dokumenterer det faktum.

Den der "jamen jeg kender en masse der..." viser sig tit og ofte ikke at have hold i virkeligheden :)

[Torben F.]

Ok, nu har jeg været inde og kigge lidt på pubmed.

Det ser ud til at jeg har været for hurtigt ude. Forskerne udelukker ikke at stress, søvn og diet kan have en effekt på acne vulgaris. Jeg understreger: udelukker.

Så jeg vil ændre lidt på min udmelding. Hvis man har acne, kan det ikke udelukkes at søvn, diet, stress, hygiene, sol, luft osv, kan have en mindre betydning. Så gå til læge hvis det er mere end hvad man kan "leve med". Hvis man for en enkelt udbrud i ny og næ og ikke gider gå til lægen, så kan man måske forvente en mindre reduktion ved at pille ved ovennævnte faktorer.

*****

Trådstarteren skrev at han havde en del bumser. Så at anbefale at ændre på kost og den slags, fremfor at konsultere sin læge finder jeg stadigvæk forkert og lettere uansvarligt.

Edited October 18, 2005 by Torben F.

[Sputnik]

Jamen så lad os da få lidt litteratur på banen. Her er et review fra juni 2005:

Semin Cutan Med Surg. 2005 Jun;24(2):84-91.

Implications for the role of diet in acne.

Cordain L.

Department of Health and Exercise Science, Colorado State University, Fort Collins 80523, USA. [email protected]

Within the dermatology community, a general consensus has emerged that diet is unrelated to the etiology of acne. Except for 2 poorly designed studies, now more than 30 years old, there are few objective data to support this notion. In contrast, a large body of evidence now exists showing how diet may directly or indirectly influence the following 5 proximate causes of acne: (1) increased proliferation of basal keratinocytes within the pilosebaceous duct, (2) incomplete separation of ductal corneocytes from one another via impairment of apoptosis and subsequent obstruction of the pilosebaceous duct, (3) androgen-mediated increases in sebum production, (4) colonization of the comedo by Propionibacterium acnes, and (5) inflammation both within and adjacent to the comedo. This article will provide a review of the currently available literature on the association between diet and acne vulgaris as well as a discussion of the physiologic principles that may underlie this association.

PMID: 16092796 [PubMed - in process]

I konklusionen hedder det bla.:

A substantial body of literature now exists that directly implicates diet as the most likely environmental factor underlying the development of acne.

[Torben F.]

Jamen så lad os da få lidt litteratur på banen. Her er et review fra juni 2005:

I konklusionen hedder det bla.:

Så må det da være muligt at finde disse undersøgelser, der påviser denne sammenhæng. Jeg har prøvet men uden succes. Eller er det stadigvæk på et spekulativt eller teoretisk plan at denne sammenhæng eksisterer?

[Sputnik]

Kort resumé af nedenstående ( ): Konsensus om, at kosten ingen betydning har for udvikling af akne er nu under kritik. Der er flere mulige mekanismer, hvorpå kosten kan influere udvikling af akne. Det virker plausibelt, at højglykæmisk kost kan forårsage/forværre akne, mens et øget forhold mellem omega3 og omega6 polyumættede fedtsyrer kan hæmme udviklingen af/forbedre akne. Dette er dog kun hypoteser, og kontrollerede forsøg er nødvendige for at bekræfte disse.

Hej Torben,

Her er et kort sammenkog af artiklen, som jeg postede abstractet fra overfor:

Forfatteren starter med at kritisere den konsensus, der findes i dermatologien, om at kosten ikke har betydning for udvikling af akne. Det nyste studie er 34 år gammelt, og generelt er mange af studierne inkonklusive på grund af fejl og mangler i designet som f.eks. mangel på kontrolgrupper, for få forsøgspersoner, manglede statistisk behandling af data, ikke-blindede test, mangel på placebobehandling, manglede oplysninger om forsøgspersonernes diæt inden og efter forsøgene, samt upræcise og inkonsistente målemetoder. Forfatterens første pointe er altså, at den gældende konsensus om, at kosten ingen betydning har for udvikling af akne, ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt underbygget.

Dernæst nævner forfatteren fem kendte årsager til akne: 1) Øget proliferation af keratinocytter i hårsækken, 2) manglende separation af korneocytter på grund af manglende apoptose (programmeret celledød) med tilstopning af hårsækken til følge, 3) øget produktion af talg medieret af androgener, 4) kolonisering af hudorme af bakterien Propionibacterium acnes og 5) inflammation i og omkring hudormen. (kilde 1-5)

Den øgede proliferation af keratinocytter og differentiering til korneocytter og den manglende separation af korneocytter leder til en tilstopning af hårsækken og dannelsen af mikrohudorme. (2, 6) Højglykæmiske måltider øger insulinkoncentrationen og kronisk højglykæmisk kost kan føre til hyperinsulinæmi. (7-9) Hyperinsulinæmi fører til både forhøjet koncentration af insulin like growth factor 1 (IGF-1) og lavere koncentration af insulin like growth factor binding protein 3 (IGFBP-3). IGF-1 stimulerer keratinocytproliferation mens IGFBP-3 hæmmer keratinocytproliferation og samtidig stimulerer apoptose af keratinocytter og korneocytter. (10-17) Højglykæmisk kost kan altså via insulin øge keratinocytproliferation og hæmme apoptose af korneocytter via flere mekanismer.

Androgener stimulerer talgproduktionen, som er en af årsagerne til akne. (1-5, 18) Insulin og IGF-1 stimulerer syntesen af androgener i både ovarier og testikler, samt stimulerer selv direkte talgproduktionen. (19-26) Insulin og IGF-1 hæmmer samtidig syntesen af sex hormone-binding globulin (SHBG) i leveren, og øger dermed biotilgængeligheden af allerede syntetiserede androgener. (27, 28) Højglykæmisk kost kan altså øge talgproduktionen via insulin både direkte og gennem IGF-1 og androgener.

Kosten er en velkendt modulator af inflammation. En af de vigtigste kostrelaterede faktorer, der regulerer inflammation, er det relative forhold mellem omega-3 og omega-6 polyumættede fedtsyrer. I den typiske amerikanske kost er forholdet mellem omega-6 og omega-3 omkring 10:1. Dette forhold promoverer proinflammatoriske cytokiner og eukosanoider, der ligger til grund for udviklingen af adskillige inflammatoriske lidelser. (29, 30) I ikke-vestlig kost er forholdet mellem omega-6 og omega-3 estimeret til mellem 2:1 og 3:1, og i disse lande er akne ikke et problem. (31, 32)

Teorien om kostens indflydelse på akne bliver yderligere bekræftet fra behandlingen af andre lidelser. Tolbutamid var et af de første sulfonylurea lægemidler, der blev brugt med succes i patienter med type 2 diabetes. En uventet sideeffekt ved dette lægemiddel var, at det kunne bruges i behandling af akne hos ellers raske patienter. (33-36) I patienter, der lider af polycystisk ovarie syndrom (PCOS), ses også ofte svær akne. Disse patienter er også ofte hyperinsulinæmiske, insulin resistente og hyperandrogene. Vægttab og medicin, der forbedrer insulinsensitiviteten, mindsker også graden af akne i disse patienter. (37-41)

Kilder

1) C.N. Burkhart and L. Gottwald, Assessment of etiologic agents in acne pathogenesis, Skin Med 2 (2003), pp. 222–228.

2) H. Gollnick, Current concepts of the pathogenesis of acne, Drugs 63 (2003), pp. 1579–1596.

3) W.J. Cunliffe, D.B. Holland and S.M. Clark et al., Comedogenesis some aetiological, clinical and therapeutic strategies, Dermatology 206 (2003), pp. 11–16.

4) J.C. Harper and D.M. Thiboutot, Pathogenesis of acne recent research advances, Adv Dermatol 19 (2003), pp. 1–10.

5) H. Pawin, C. Beylot and M. Chivot et al., Physiopathology of acne vulgaris recent data, new understanding of the treatments, Eur J Dermatol 14 (2004), pp. 4–12.

6) H.E. Knaggs, D.B. Holland and C. Morris et al., Quantification of cellular proliferation in acne using the monoclonal antibody Ki-67, J Invest Dermatol 102 (1994), pp. 89–92.

7) B. Kiens and E.A. Richter, Types of carbohydrate in an ordinary diet affect insulin action and muscle substrates in humans, Am J Clin Nutr 63 (1996), pp. 47–53.

8) D.S. Ludwig, The glycemic index physiological mechanisms relating to obesity, diabetes, and cardiovascular disease, JAMA 8;287 (2002), pp. 2414–2423.

9) S. Liu and W.C. Willett, Dietary glycemic load and atherothrombotic risk, Curr Atheroscler Rep 4 (2002), pp. 454–461.

10) S.R. Edmondson, S.P. Thumiger and G.A. Werther et al., Epidermal homeostasis the role of the growth hormone and insulin-like growth factor systems, Endocr Rev 24 (2003), pp. 737–764.

11) S.Y. Nam, E.J. Lee and K.R. Kim et al., Effect of obesity on total and free insulin-like growth factor (IGF)-1, and their relationship to IGF-binding protein (BP)-1, IGFBP-2, IGFBP-3, insulin, and growth hormone, Int J Obes Relat Metab Disord 21 (1997), pp. 355–359.

12) N. Attia, W.V. Tamborlane and R. Heptulla et al., The metabolic syndrome and insulin-like growth factor I regulation in adolescent obesity, J Clin Endocrinol Metab 83 (1998), pp. 1467–1471.

13) K. Brismar, E. Fernqvist-Forbes and J. Wahren et al., Effect of insulin on the hepatic production of insulin-like growth factor-binding protein-1 (IGFBP-1), IGFBP-3, and IGF-1 in insulin dependent diabetes, J Clin Endocrinol Metab 79 (1994), pp. 872–878.

14) J.M.P. Holly, The physiological role of IGFBP-1, Acta Endocrinol 124 (1991), pp. 55–62.

15) W.W. Wong, K.C. Copeland and A.C. Hergenroeder et al., Serum concentrations of insulin, insulin-like growth factor-I and insulin-like growth factor binding proteins are different between white and African American girls, J Pediatr 135 (1999), pp. 296–300.

16) S. Loche, M. Cappa and P. Borrelli et al., Reduced growth hormone response to growth hormone-releasing hormone in children with simple obesity evidence for somatomedin-C mediated inhibition, Clin Endocrinol (Oxf) 27 (1987), pp. 145–153.

17) V.R. Liu, The Glycemic index and the insulin-like growth factor system. Honours Thesis, Human Nutrition Unit, Department of Biochemistry, University of Sydney, Sydney, Australia (2000).

18) P.E. Pochi, A.R. Shalita and J.S. Strauss et al., Report of the Consensus Conference on Acne Classification. Washington, DC, March 24 and 25, 1990, J Am Acad Dermatol 24 (1991), pp. 495–500.

19) R.L. Barbieri, S. Smith and K.J. Ryan, The role of hyperinsulinemia in the pathogenesis of ovarian hyperandrogenism, Fertil Steril 50 (1998), pp. 197–212.

20) J.F. Cara, Insulin-like growth factors, insulin-like growth factor binding proteins and ovarian androgen production, Horm Res 42 (1994), pp. 49–54.

21) W.M. Bebakar, J.W. Honour and D. Foster et al., Regulation of testicular function by insulin and transforming growth factor-beta, Steroids 55 (1990), pp. 266–270.

22) J.S. De Mellow, D.J. Handelsman and R.C. Baxter, Short-term exposure to insulin-like growth factors stimulates testosterone production by testicular interstitial cells, Acta Endocrinol 115 (1987), pp. 483–489.

23) M. Pugeat, J.C. Crave and M. Elmidani et al., Pathophysiology of sex hormone binding globulin (SHBG) relation to insulin, J Steroid Biochem Mol Biol 40 (1991), pp. 841–849.

24) A. Vermeulen, J.M. Kaufman and V.A. Giagulli, Influence of some biological indexes on sex hormone-binding globulin and androgen levels in aging or obese males, J Clin Endocrinol Metab 81 (1996), pp. 1821–1826.

25) J. Pfeilschifter, C. Scheidt-Nave and G. Leidig-Bruckner et al., Relationship between circulating insulin-like growth factor components and sex hormones in a population-based sample of 50- to 80-year-old men and women, J Clin Endocrinol Metab 81 (1996), pp. 2534–2540.

26) E.M. Erfurth, L.E. Hagmar and M. Saaf et al., Serum levels of insulin-like growth factor I and insulin-like growth factor-binding protein 1 correlate with serum free testosterone and sex hormone binding globulin levels in healthy young and middle-aged men, Clin Endocrinol 44 (1996), pp. 659–664.

27) J.C. Crave, H. Lejeune and C. Brebant et al., Differential effects of insulin and insulin-like growth factor I on the production of plasma steroid-binding globulins by human hepatoblastoma-derived (Hep G2) cells, J Clin Endocrinol Metab 80 (1995), pp. 1283–1289.

28) A. Singh, D. Hamilton-Fairley and R. Koistinen et al., Effect of insulin-like growth factor-type I (IGF-I) and insulin on the secretion of sex hormone binding globulin and IGF-I binding protein (IBP-I) by human hepatoma cells, J Endocrinol 124 (1990), pp. R1–R3.

29) A.P. Simopoulos, Omega-3 fatty acids in inflammation and autoimmune diseases, J Am Coll Nutr 21 (2002), pp. 495–505.

30) P.M. Kris-Etherton, D.S. Taylor and S. Yu-Poth et al., Polyunsaturated fatty acids in the food chain in the United States, Am J Clin Nutr 71 (2000) (Suppl 1), pp. 179S–188S.

31) L. Cordain, B.A. Watkins and G.L. Florant et al., Fatty acid analysis of wild ruminant tissues evolutionary implications for reducing diet-related chronic disease, Eur J Clin Nutr 56 (2002), pp. 181–191.

32) L. Cordain, S. Lindeberg and M. Hurtado et al., Acne vulgaris a disease of Western civilization, Arch Dermatol 138 (2002), pp. 1584–1590.

33) J.L. Cohen and A.D. Cohen, Pustular acne, staphyloderma and its treatment with tolbutamide, Can Med Assoc J 80 (1959), pp. 629–632.

34) F.R. Bettley, The treatment of acne vulgaris with tolbutamide, Br J Dermatol 73 (1961), pp. 149–151.

35) I. Singh, M.L. Gaind and D. Jayram, Tolbutamide in the treatment of skin diseases, Br J Dermatol 73 (1961), pp. 362–366.

36) M. Depaoli and G. Martina, The therapeutic action of tolbutamide in common acne and acne rosacea, Panimnerva Med (1961), pp. 365–366

37) L. Falsetti and Gl. Eleftheriou, Hyperinsulinemia in the polycystic ovary syndrome a clinical endocrine and echographic study in 240 patients, Gynecol Endocrinol 10 (1996), pp. 319–326.

38) R. Pasquali, F. Casimirri and V. Vicennati, Weight control and its beneficial effect on fertility in women with obesity and polycystic ovary syndrome, Hum Reprod 12 (1997) (Suppl 1), pp. 82–87.

39) D.A. Ehrmann, Insulin-lowering therapeutic modalities for polycystic ovary syndrome, Endocrinol Metab Clin North Am 28 (1999), pp. 423–438.

40) B. Kolodziejczyk, A.J. Duleba and R.Z. Spaczynski et al., Metformin therapy decreases hyperandrogenism and hyperinsulinemia in women with polycystic ovary syndrome, Fertil Steril 73 (2000), pp. 1149–1154.

41) D. Romualdi, M. Guido and M. Ciampelli et al., Selective effects of pioglitazone on insulin and androgen abnormalities in normo- and hyperinsulinaemic obese patients with polycystic ovary syndrome, Hum Reprod 18 (2003), pp. 1210–1218.

[Nobleza]

Nice work!! :4thumbup: Edited October 21, 2005 by Nobleza

[Torben F.]

Hej Sputnik

Det virker jo overbevisende

Spørgsmålet er bare hvordan man skal rådgive folk der er i tvivl om hvad de skal gøre med deres acne. Noget med at prøve de nævnte anbefalinger af i 3-4 uger? - og hvis det ikke har den ønskede effekt, så smut til lægen. Det afgørende må være om hvad der virker i sidste ende og at man ikke spilder sin tid på noget der ikke virker.

[Flexipecs]

Erfaring fortæller mig, at der ingen mirakelkur findes mod acne - acne fungerer på mange måder som træning.. Det er pisse frustrerende til tider, og det er individuelt hvad der har gavnlig effekt. Ergo må man prøve sig lidt frem.

Nogle mennesker har stor gavn af mildere produkter så som a vitamin creme, erycin, tetracyklin osv., mens andre skal ha roacutan før det hjælper.

Jeg har selv været igennem 3 roacutan kure i mine teenage år, og det hjalp fantastisk - men acne vendte stadig tilbage noget tid efter. Andre er heldige at slippe af med acne for good efter bare en enkelt kur.

Mht. kosten så er jeg overbevist om, at den kan spille ind for nogle. Acne er i høj grad påvirket af hormonbalance i kroppen - bl.a. derfor så mange kvinder slår ud under menstruation. Og kosten kan så absolut ændre ved hormonerne i kroppen.

Jeg har selv haft stor gevindst ud af at droppe mælk fuldstændigt. Jeg har prøvet alt der findes rent medicinsk uden den helt store succes; men at skære mælken fra min kost har betydet, at jeg stort set ingen bumser får mere. Denne ændring vil med garanti ikke hjælpe alle, så det gælder om at prøve sig frem.

Fandt i øvrigt denne ganske korte artikel om emnet - der findes sikkert mere på nettet

[Kildevand]

er der nogen som kender panoxyl? og kan de anbefale det? det indenholder nået som hedder benzoyl peroxide som skulle være godt

[Torben F.]

er der nogen som kender panoxyl? og kan de anbefale det? det indenholder nået som hedder benzoyl peroxide som skulle være godt

Det er et forsøg værd!

[Sputnik]

Nice work!! :4thumbup:

Tak.

Hej Sputnik

Det virker jo overbevisende

Spørgsmålet er bare hvordan man skal rådgive folk der er i tvivl om hvad de skal gøre med deres acne. Noget med at prøve de nævnte anbefalinger af i 3-4 uger? - og hvis det ikke har den ønskede effekt, så smut til lægen. Det afgørende må være om hvad der virker i sidste ende og at man ikke spilder sin tid på noget der ikke virker.

Jeg synes da i hvert fald, at det er værd at give det en chance. Bivirkningerne er jo i værste fald en sundere kost. Men som flexipecs skriver, er det nok forskelligt fra person til person, hvordan problemet bedst gribes an.

[STAUBER]

Det passer..

Alkohol giver bumser, trust me..

Og usunde ting, meget meget fedt i..

Fx. chokolade, pizza, hotdog's osv.

Men nogen for ufattelig mange bumser, pga. en sygdom ting noget..

De går væk igen, hvis man er teenager gør de

[despo]

Acne har helt bestemt noget at gøre med kosten og kosttilskud at gøre.

Jeg ved ikke om du indtager nogen former for kosttilskud, men jeg får de sygeste acne på ryggen når jeg tager MT.

Derfor, hvis du tager kosttilskud så giv kroppen ro i et par uger og prøv et andet mærke, der er forskellige stoffer i de forskellige mærker, selvom mange siger alt er det samme. Især amerikanske og europæiske produkter, er der forskel på.

[SaintPauli]

Lad os starte med at slå fast, at forskerne endnu ikke har fundet sammenhæng mellem bestemte madtyper og acne. Alligevel hører man gentage gange fra folk der oplever flere bumser i perioder hvor de skejer ud med chokolade, alkohol, bugermad osv.

Personligt har jeg døjet en smule med problemet siden teenageårene. Jeg har dog opdaget, at i diæt perioder, så forsvinder problemet, hvorimod at det bliver helt galt når jeg skruer op for kcal. indtaget efter konkurrencerne. Kost mæssigt lever jeg selvfølgelig en smule ”sundere” i diætperioderne, men der er ikke nævneværdig forskel ud over jeg spiser en del mere grønt.

Ud for denne observation, så skulle det ikke undre mig om de reaktioner som folk oplever ved indtagelse af hvad de kategoriserer som ”usunde” madvarer nærmere er den fysiologiske reaktion på et højt kcal indtag. Er det tilfældet, så giver det hele pludselig mening.

Ens hormon produktion er nemlig lavere ved kcal. underskud og højere ved kcal overskud.

Bare mine observationer. Håber det giver mening.

Rock’n Roll

SaintPauli

[apprenti]

Jeg har læst at acne skyldes at din hud er mere overfølsom over for det mandlige kønshormon(eller også er det flere el. andre hormoner). Det skyldes ikke at mennesker med meget acne har en større mængde hormon, men at deres hud er mere overfølsom.

bumserne skyldes jo udsving i hormonbalancen som sker ved puberteten.

Jeg har prøvet at lede lidt efter en artikel jeg læste for noget tid siden omkring fedtsyrere som ændrede hormonproduktionen, men indtilvidere har jeg ikke kunnet finde den.

Når jeg spiser meget usundt; fastfood, chips og en masse bajere, får jeg flere bumser end jeg gør, hvis jeg lever sundt. Det er bare min personlige erfaring, har ikke noget medicinsk, der understøtter det.

min erfaring siger mig også at når mine venner drikker mange øl(jeg er selv mere til rødvin og sprut men forfalder dog til at drikke nogle belgiske øl en gang i mellem) så bliver de emotionelle, danser grimt og er ikke i stand til at køre bil. vi kan altså hermed konkludere at der er østrogen i øl hvilket utivlvsomt vil påvirke mænds hormonbalance, hvilket så kan have årsag til bumser.

undskyld tøser, jeg kunne ikke lade være.

er der iøvrigt nogen der kan oversætte følgende til dansk?:

Dernæst nævner forfatteren fem kendte årsager til akne: 1) Øget proliferation af keratinocytter i hårsækken, 2) manglende separation af korneocytter på grund af manglende apoptose (programmeret celledød) med tilstopning af hårsækken til følge, 3) øget produktion af talg medieret af androgener, 4) kolonisering af hudorme af bakterien Propionibacterium acnes og 5) inflammation i og omkring hudormen.

jeg forstod det med at omega 6 er proinflammatorisk som vel må forstås ved at være medvirkende til at man kan se acne(rødmen) samt talgproduktionen(det er vist henholdsvis 5 og 3)

[zulore]

Lad os starte med at slå fast, at forskerne endnu ikke har fundet sammenhæng mellem bestemte madtyper og acne. Alligevel hører man gentage gange fra folk der oplever flere bumser i perioder hvor de skejer ud med chokolade, alkohol, bugermad osv.

Personligt har jeg døjet en smule med problemet siden teenageårene. Jeg har dog opdaget, at i diæt perioder, så forsvinder problemet, hvorimod at det bliver helt galt når jeg skruer op for kcal. indtaget efter konkurrencerne. Kost mæssigt lever jeg selvfølgelig en smule ”sundere” i diætperioderne, men der er ikke nævneværdig forskel ud over jeg spiser en del mere grønt.

Ud for denne observation, så skulle det ikke undre mig om de reaktioner som folk oplever ved indtagelse af hvad de kategoriserer som ”usunde” madvarer nærmere er den fysiologiske reaktion på et højt kcal indtag. Er det tilfældet, så giver det hele pludselig mening.

Ens hormon produktion er nemlig lavere ved kcal. underskud og højere ved kcal overskud.

Bare mine observationer. Håber det giver mening.

Rock’n Roll

SaintPauli

Jeg har også lavet et eksperiment på mig selv. Jeg har også aldtid måtte døje med at slå ud efter at have spist bestemte madtyper chokolade, chips, burger osv. Men da der ingen evidens findes for bestemt madindtag og acne, har jeg ræsonneret mig frem til at acnen måtte skyldes egenforskyldt uren hud. Hvorefter jeg testede ved at spise chips og chokolade, en sikker vinder for acne hos mig, og var obs. på ikke at røre mit ansigt og vaskede hænder bagefter. Efterfølgende fik jeg ingen acne. Og er heller ikke siden plaget i samme grad af acne.

[Torben F.]

Jeg har også lavet et eksperiment på mig selv. Jeg har også aldtid måtte døje med at slå ud efter at have spist bestemte madtyper chokolade, chips, burger osv. Men da der ingen evidens findes for bestemt madindtag og acne, har jeg ræsonneret mig frem til at acnen måtte skyldes egenforskyldt uren hud. Hvorefter jeg testede ved at spise chips og chokolade, en sikker vinder for acne hos mig, og var obs. på ikke at røre mit ansigt og vaskede hænder bagefter. Efterfølgende fik jeg ingen acne. Og er heller ikke siden plaget i samme grad af acne.

I den forbindelse kan rent sengelinned også være værd at fokusere på. Husk allergivenligt vaskepulver.