Pludselig træthed og tab af styrke, hvad gør man?


KTH
 Share

Recommended Posts

Hej

Jeg træner styrkeløft på amatørbasis. Jeg har trænet i 3 år til oktober, hvoraf det første år var vægtløftning, herefter lidt blandet styrketræning og til sidst lidt mere målrettet træning hvor det så til sidst er gået over i styrkeløft. Jeg træner alene, bruger ingen ulovlige stoffer og spiser ikke andre kosttilskud end vitaminer. Det har hidtil gået rimelig godt for mig. Jeg vejer 75 kg og kunne for ca 1½ måneds tid siden lave følgende resultater (jeg har ikke styrkeløfterudstyr):

Dødløft: 250 kg

Squat (full squat): 6*170 kg (jeg ved ikke hvad jeg kan lave i maks)

Bænk (der lægges død på brystet): 6*110 kg (kender ikke maks)

Måden jeg har trænet på hidtil er ved at "give mig selv fuldt ud" hver gang jeg trænede. Jeg trænede 3 gange om ugen. Så kom jeg ind i en periode på over 1 måned med rigtig meget stress. Jeg har en smule allergi overfor græs og gik derfor til lægen og spurgte om han ikke gad vaccinere mig, for det vidste jeg at man kunne blive. Hvad jeg ikke var klar over var hvilken effekt vaccinen ville have på mig. Den indeholdt binyrebarkhormon, men jeg kan ikke huske præcist hvad den hed. Pointen er, at jeg efter at have fået vaccinen blev sløv, deprimeret og træt. Jeg kunne ikke forstå det og prøvede at presse mig selv til at lave det samme som jeg plejede hvilket resulterede i, at jeg har været tæt på at få skader og bare er blevet endnu mere nedbrudt. Jeg er i hvert fald gået 20-30 kg ned i dødløft og har svært ved at holde en ordentlig stil, hvilket har resulteret i, at jeg er blevet meget øm og stiv i ryggen. Jeg squatter også en del mindre og jeg føler mig træt selvom jeg kører let. Jeg kæmper virkelig med sæt på 150-160 kg nu. I bænkpres bliver jeg meget hurtigt træt. Sådan er det gået i alle øvelser. Jeg har nu prøvet at holde en uges pause, men jeg føler mig stadig ikke frisk. Jeg er også lige blevet forkølet.

Jeg tror måske at jeg har overtrænet tidligere. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op. Hvordan starter man bedst efter sådan en tur? Skal jeg tage det stille og roligt? Skal jeg køre mange reps med få kilo for at komme i gang? Hvor hurtigt kan jeg genvinde min tidligere styrke og velvære? Er der nogen der har prøvet noget lignende?

På forhånd tak

Kim

Link to comment
Share on other sites

Jeg har prøvet noget lignende, bare i meget mildere grad. Da troede jeg at jeg altid skulle træne til jeg ikke havde mere tilbage, for at der virkede, men dette forum har lært mig noget andet. For mig lyder det til at kroppen beder om kræfter til at komme sig. Så vil jeg mene at du ikke skal træne så meget, og undgå udmattelse. Måske nogle sæt af få reps, så kroppen også efter træning har nogle resourcer tilbage til at opretholde imunforsvaret.

Jeg kan ikke lade være med at blande mig, så hvis jeg tager fejl, håber jeg at nogen vil korrigere.

Henning

Link to comment
Share on other sites

For lige at præcisere tingene lidt:

Jeg var meget stresset fra ca. midten af maj til d. 25 juni. I den periode trænede jeg ikke helt regelmæssigt og fik ikke nok søvn. Jeg spiste heller ikke regelmæssigt og nok ikke den mængde proteiner som jeg burde - det har jeg aldrig gået så meget op i, men det skal jeg nok til at tænke lidt over.

Jeg fik vaccinen d.17 juni. Jeg trænede så tre gange i den forløbende uge hvor jeg følte mig meget træt og pressede mig selv for meget og begyndte at få ondt i kroppen. Så trænede så tre-fire gange mere og holdte herefter ca. en uges pause, for jeg var simpelthen fuldstændig nedbrudt. Så begyndte jeg på Hatfield's træningscyklus (tre gange pr uge), for det havde jeg hørt skulle være godt. Jeg tror dog at jeg har fået begyndt lidt for hårdt, for jeg er ikke frisk endnu. Jeg krydser fingre for, at virkningen af vaccinen er ved at fortage sig, jeg er i hvert fald ikke så deprimeret mere.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share