Forsker: Strækøvelser uden effekt


Christian B
 Share

Recommended Posts

Spørgsmålet er om den slags konstateringer om at strækøvelser er spild af tid og ikke har nogen effekt ikke siger mere om manglerne ved den nuværende videnskabelige forskning end om strækøvelser.

Har også læst undersøgelser der konkluderer at øget bevægelighed efter udstrækning kun er kortvarig, hvilket for en gymnast må virke som er absurd konklusion og måske kan tages som udtryk for at der er lang vej hjem før videnskablige undersøgelser helt har kortlagt området.

Tilsvarende har videnskaben heller ikke kunnet påvise enslydende dokumenterede effekter af massage, ultralydlysbehandling af skader etc. Alligevel indgår disse rask væk i behandlingstilbud.

Tror der er brug for mere grundige studier i mulige effekter på forskellige anvendelsessituationer (forebyggelse, behandling af skader, øget bevægelighed, typer af idrætsaktiviteter). Dette naturligvis ses ift. eventuelle fordele og ulemper ved øget bevægelighed contra spændstighed.

Desuden er det heller ikke irrelvant hvordan der strækkes ud. Anvendes udstræk forkert er der selvfølgelig en skadesrisiko (som ved alt andet). Det handler vel om tidspunktet ift. idræt, metoden, belastningen i udstrækket, længden af denne.

De fleste undersøgelser har i stedet beskæftiget sig med om det overhovedet har en effekt og måske nedprioriteret at kigge på forskellige anvendelsesområder.

Jeg synes jeg i min tid har set rigtigt mange eksempler på hvordan man ikke skal strække ud og måske er dette emne også undervurdere af de fleste udøvere, der gør det de tror er rigtigt. Har dog også på fornemmelsen af der her er sket store fremskridt de sidste år pga. mere tilgængelig intruktion på nettet.

Link to comment
Share on other sites

Spørgsmålet er om den slags konstateringer om at strækøvelser er spild af tid og ikke har nogen effekt ikke siger mere om manglerne ved den nuværende videnskabelige forskning end om strækøvelser.

Har også læst undersøgelser der konkluderer at øget bevægelighed efter udstrækning kun er kortvarig, hvilket for en gymnast må virke som er absurd konklusion og måske kan tages som udtryk for at der er lang vej hjem før videnskablige undersøgelser helt har kortlagt området.

Tilsvarende har videnskaben heller ikke kunnet påvise enslydende dokumenterede effekter af massage, ultralydlysbehandling af skader etc. Alligevel indgår disse rask væk i behandlingstilbud.

Tror der er brug for mere grundige studier i mulige effekter på forskellige anvendelsessituationer (forebyggelse, behandling af skader, øget bevægelighed, typer af idrætsaktiviteter). Dette naturligvis ses ift. eventuelle fordele og ulemper ved øget bevægelighed contra spændstighed.

Desuden er det heller ikke irrelvant hvordan der strækkes ud. Anvendes udstræk forkert er der selvfølgelig en skadesrisiko (som ved alt andet). Det handler vel om tidspunktet ift. idræt, metoden, belastningen i udstrækket, længden af denne.

De fleste undersøgelser har i stedet beskæftiget sig med om det overhovedet har en effekt og måske nedprioriteret at kigge på forskellige anvendelsesområder.

Jeg synes jeg i min tid har set rigtigt mange eksempler på hvordan man ikke skal strække ud og måske er dette emne også undervurdere af de fleste udøvere, der gør det de tror er rigtigt. Har dog også på fornemmelsen af der her er sket store fremskridt de sidste år pga. mere tilgængelig intruktion på nettet.

Nu har du jo tydeligvis et issue med forskning generelt, så jeg gider ikke den vilde tur nu... Men koncensus er at udstrækning både kronisk og akut kan øge bevægeudslaget, men det gør bare kun en positiv forskel i forhold til præstation og skadesrisiko såfremt udøveren har et decideret fleksibilitetsdeficit. Og når det kommer til at egentlig øge bevægeudslaget vil jeg endnu en gang slå et slag for at der findes bedre måder end udstrækning.

Link to comment
Share on other sites

Nu har du jo tydeligvis et issue med forskning generelt, så jeg gider ikke den vilde tur nu... Men koncensus er at udstrækning både kronisk og akut kan øge bevægeudslaget, men det gør bare kun en positiv forskel i forhold til præstation og skadesrisiko såfremt udøveren har et decideret fleksibilitetsdeficit. Og når det kommer til at egentlig øge bevægeudslaget vil jeg endnu en gang slå et slag for at der findes bedre måder end udstrækning.

Enig i det første, men der har været nyere undersøgelse, der mente at påvise at udstrækning kun havde midlertidig effekt på bevægeligheden.

Hvad angår dit andet synspunkt er jeg uenig, idet det maksimale bevægelsesudslag bedst opnås ved udstrækning, mens øget aktivt bevægelsesudslag med en margen indenfor denne ramme bedst trænes ved muskelaktivt bevægelse/udfald. Der er tale om to forskellige ting, så man kan som sådan ikke sige det ene kan erstatte det andet. Hvad der er mest vigtigt kommer selvfølgelig an på sportsgrenen.

Link to comment
Share on other sites

Personligt strækker jeg aldrig ud. Og mine patienter strækker kun ud, når de har nedsat bevægelighed.

(Og profylaktisk for apopleksipatienter)

Min begrundelse er såvel de tidligere nævnte undersøgelser, som en fornemmelse af "løshed" som jeg ikke synes er gavnlig i min sport..

Link to comment
Share on other sites

Ja. :xmas: Jeg arbejder på et fase 2 rehabiliteringssted for apopleksipatienter. Vi ser, at selv hos fysisk upåfaldende, kan der ret tidligt spores bevægeindskrænkning i OE.

Derfor går man med det samme igang med et regime som indbefatter daglig neurodynamik (Lidt samme koncept som ANT)

Link to comment
Share on other sites

Ja. :xmas: Jeg arbejder på et fase 2 rehabiliteringssted for apopleksipatienter. Vi ser, at selv hos fysisk upåfaldende, kan der ret tidligt spores bevægeindskrænkning i OE.

Derfor går man med det samme igang med et regime som indbefatter daglig neurodynamik (Lidt samme koncept som ANT)

Hej Jørgen

Jeg arbejder indenfor samme felt, dog både med fase 1 og 2 patienter. Af ren interesse har du noget relevant litteratur du kan henvise til på området udspænding og apoplexi? Når du siger ANT og neurodynamik er det vel ikke helt det samme som udspænding af muskulaturen.

Til diskussionen generelt: Den forskning som Jan D henviser til må vist være peter magnussons artikler om udspænding af human hase muskulatur in vivo. Der hvis min hukommelse er korrekt, er et af de få studier på levende mennesker om udspænding. (jeg ved ikke om der er kommet mere/flere sidenhen) Studiet viste at der ikke var en langvarig effekt på smidigheden i muskulaturen. (ca 1 time mener jeg). Men en af tolkningerne på resultaterne, var at den øgede smidighed som jo observeres i grupper som udspænder meget (Jvf kampsport og gymnastik) skulle skyldes en øget tolerance i nervevævet.

Jeg har stor respekt for den moderne forskning og mener det er vejen frem, men fordi et studie ikke kan finde en effekt, behøver det jo ikke betyde at der ikke er effekt!

Med hesyn til hvorfor folk bruger ultralyd og andet når det er dokumenteret ikke at have en effekt, så er det vel altid sådan at det er nemmere at sprede en behandlingsform end at fjerne den igen, når man har fundet ud af at den ikke virker.

Gribben :xmas:

Link to comment
Share on other sites

I og med de fleste sportsgrene foregår under dynamiske forhold, er det vel den dynamiske bevægelighed der i langt de fleste tilfælde er relevant?

Enig i det det må være med meget forskellig prioritering afhængig i sportsgren. Som sagt udelukker det ene ikke det andet og har lidt forskellig funktioner.

Formålet med at øve spark i kampsport, øve zigzag-løb i fodbold etc. er dels i form opvarmning og dels for at øge tilvænning/styrke i de relevante muskler og led til belastninger i stillinger der afviger fra standardpositioner. Dette sker ved spænding af musklerne ikke ved passiv udspænding. Det øger ganske givet bevægeligheden under belastning. Derimod er det problematisk under fuld belastning, hvis dette udføres i absolut yderstilling.

Dette svarer til kritikken af "Ballistisk udspænding" ved vip i yderstillinger og medfører risiko for ømhed og skader.

Læs evt. denne artikel for en oversigtsindføring i udspændingsformer:

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mode=d...1&title=art

Som nævnt øger denne form for øvelser ikke det man traditionelt betegner som bevægelighed.

Desuden er jeg uenig med din sidste konklusion. Sport forudsætter dynamisk bevægelse, men i en lang række tilfælde ikke tilnærmelsesvist i yderstilling fx. løb, roning, cykling, langrend, svømning etc.

Noget andet er så at øget bevægelig fx. i forbindelse med løb ikke nødvendigvis er en fordel, men afhænger bl.a. af sportsgren og egen nuværende bevægelighed.

Link to comment
Share on other sites

Til diskussionen generelt: Den forskning som Jan D henviser til må vist være peter magnussons artikler om udspænding af human hase muskulatur in vivo. Der hvis min hukommelse er korrekt, er et af de få studier på levende mennesker om udspænding. (jeg ved ikke om der er kommet mere/flere sidenhen) Studiet viste at der ikke var en langvarig effekt på smidigheden i muskulaturen. (ca 1 time mener jeg). Men en af tolkningerne på resultaterne, var at den øgede smidighed som jo observeres i grupper som udspænder meget (Jvf kampsport og gymnastik) skulle skyldes en øget tolerance i nervevævet.

Kan desværre ikke huske hvor jeg læste den men der må være en tråd her på MOL eller dourun for nyligt, hvor det blev diskuteret.

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Hej Jørgen

Jeg arbejder indenfor samme felt, dog både med fase 1 og 2 patienter. Af ren interesse har du noget relevant litteratur du kan henvise til på området udspænding og apoplexi? Når du siger ANT og neurodynamik er det vel ikke helt det samme som udspænding af muskulaturen.

Nej udspænding og Neurodyn er ikke det samme :xmas: Men faktisk anvender dem som har lært det (hundedyrt 3 ugers kursus) neurodynamik på ortopædkir. patienter også. Og metoden kan ikke undgåes at strække på musklerne også - idet teorien jo er nerve"mobilisering" - ikke stræk. (Også jævnfør udgangsstillingerne)

(Prøv iøvrigt at søge på "Rolf" her! Der er flere videoer om emnet :xmas: http://www.fysio.dk/sw6364.asp)

Jeg anvender også "almindelig" udspænding til patienterne iøvrigt, når bevægeindskrænkningen er nået at blive for stor.

Link to comment
Share on other sites

Hvad angår dit andet synspunkt er jeg uenig, idet det maksimale bevægelsesudslag bedst opnås ved udstrækning, mens øget aktivt bevægelsesudslag med en margen indenfor denne ramme bedst trænes ved muskelaktivt bevægelse/udfald. Der er tale om to forskellige ting, så man kan som sådan ikke sige det ene kan erstatte det andet. Hvad der er mest vigtigt kommer selvfølgelig an på sportsgrenen.

Du skal selvfølgelig have lov til at være uenig, men der er nu rimeligt god evidens for at flere former for facilitering er mere potent til at øge bevægeudslaget end almindelig statisk udstrækning.

Men det egentlig interessante er om sportsfolk, som er konditioneret og tilpasset deres diciplin har behov for at lave egentlig udstrækning for at øge eller bevare bevægeudslaget og i langt de fleste situationer er svaret i det tilfælde nej. Du glemmer at mange af de forskere du har så travlt med at disse faktisk også ofte er rimeligt kapable sportsfolk. F.eks. er langberg en udemærket triatlet (eller har været :nissetunge: )

Link to comment
Share on other sites

Du skal selvfølgelig have lov til at være uenig, men der er nu rimeligt god evidens for at flere former for facilitering er mere potent til at øge bevægeudslaget end almindelig statisk udstrækning.

Men det egentlig interessante er om sportsfolk, som er konditioneret og tilpasset deres diciplin har behov for at lave egentlig udstrækning for at øge eller bevare bevægeudslaget og i langt de fleste situationer er svaret i det tilfælde nej. Du glemmer at mange af de forskere du har så travlt med at disse faktisk også ofte er rimeligt kapable sportsfolk. F.eks. er langberg en udemærket triatlet (eller har været :nissetunge: )

Udmærket. Vil da gerne belæres, men kun hvis du har nogle valide referencer på det. Tror stadig ikke du har fattet min skelnen.

Angående behov hos de fleste idrætsudøvre er du dog helt sikkert på dybt vand, da formenligt halvdelen eller mere af de idrætsudøvere og idrætsaktive forskere du taler om praktiserer eller har praktiseret udstrækning (videnskabelig dokumentation eller ej). Det sidste er en gang snik-snak om, hvorvidt forskere har været gode atleleter (det er der sgu mange der har været mere eller mindre) og ved bedre.

Link to comment
Share on other sites

som jeg læste det i fysioterapeuternes fagblad for nylig, så er PNF det eneste der kan ændre muskler/seners længde.

statisk udspænding kan vel kun have effekt såfremt der er tale om kontraktur hvor nedsat tension kan assistere til andre behandlingsformer.

Tobias

Link to comment
Share on other sites

Generel instruktion fra pjecen "stræk" på krop & fysik, Danske fysioterapeuter

•Stræk musklen langsomt

•Strækket skal kunne mærkes i de muskler der er fremhævet

på tegni ngen

•Hold strækket 15-20 sekunder

•Slap langsomt af igen

•Gentag strækket -gerne mange gange i løbet af dagen

•Undgå at “hugge ”op og ned

•Hold ikke vejret mens du strækker

•Slap så vidt mul igt af i alle muskler mens du strækker

Andre artikler fra samme officielle hjemmeside:

http://www.krop-fysik.dk/Artikel_singlevie...7c511032.0.html

http://www.krop-fysik.dk/Artikel_singlevie...b57354f3.0.html

http://www.krop-fysik.dk/Artikel_singlevie...15d62eea.0.html

http://www.krop-fysik.dk/Nyhed_singleview....081192bc.0.html

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share