Strategisk Dekonditionering

[FætterBR]

Flere programmer inkorporerer en uges pause fra træningen, med ca 2 md's mellemrum, i HST kalder det er "Strategic Deconditioning", og handler essentielt om at gøre musklen 'sårbar' overfor stimuli igen (stimuli under max vægt ved progressivt load) .. fint nok, men jeg undrer mig over hvad der er for fysiologiske effekter der er på spil som gør musklen 'resistent' overfor stimuli og derved hypertrofi, og hvorfor en uges pause afhjælper denne effekt ?

Hvis en uge er nok til at opnå denne effekt, er det så ikke en ganske udenmærket kort for programmer der bygger på HIT princippet ? essentielt vil musklen jo være 'dekonditioneret' ugen efter og fluks klar til en ny spand stimuli ? (selvf. går ting som proggresivt load fløjten, jeg er ikke ude efter en HIT vs HST vs 5-dages split diskussion her, kun viden !)

... someone in the know ? hehe

[FætterBR]

ingen der ved noget ? som helst ? :D

[Thomas J]

Sorry jeg ikke har set tråden før nu. Jeg kan godt forklare dig hvad det går ud på.

fint nok, men jeg undrer mig over hvad der er for fysiologiske effekter der er på spil som gør musklen 'resistent' overfor stimuli og derved hypertrofi, og hvorfor en uges pause afhjælper denne effekt ?

Nu kan man jo ikke forklare alle idrætsfysiologiske processer helt til bunds, hvis du vil have det på et højvidenskabeligt niveau. Men jeg kan godt fortælle dig hvad ideen går ud på, og hvad det er der sker. Det man benytter sig af, er at kroppen mister opbyggede fysiske egenskaber med forskellig hastighed. Når man træner på et program som har et stort potentiale for at stimulere hypertrofi, og som har en markant arbejdsbyrde (som f.eks HST i kraft af at man træner kroppen igennem 3 gange i ugen), så vil kroppen tilpasse sig på flere områder. Kroppen vil selvfølgelig reagere med større muskelmasse og større styrke. Dette er selvfølgelig en positiv tilpasningsmekanisme, da det er det man efterstræber. Men kroppen tilpasser sig også ved at opbygge work capacity eller på dansk arbejdskapacitet. Det vil sige at den arbejdsbyrde man lavede for 2 måneder siden ikke har samme effekt idag, da kroppen er blevet "vandt" til det. Hvis man skulle fortsætte med at have noget ud af programmet, så skulle man øge sin volumen kontinuerligt, og måske sågar træne tættere på ens grænse (forced reps, failure sæt osv.). Dette er i længden ikke anbefalelsesværdigt, da kroppens restitution som helhed ikke vil kunne følge med. Det er jo ikke kun kroppens muskler som stresses ved træning, men også CSN, PNS, det endokrine system osv. Samtidig er Bryan Haycock jo tilhænger af at failure sæt og forced reps stresser nervesystemet for meget, og derfor er en stor portion af sættene i HST submaksimale. For at kroppen skal kunne reagere på submaksimale sæt, så skal kroppen helst være så dekonditioneret som muligt, hvad angår work capacity. Og det er sådan set det strategisk dekonditionering går ud på. Når man har trænet HST i en periode, så vil man have opbygget en pæn portion muskelmasse og styrke, men også en pæn portion work capacity. Så istedet for at øge arbejdsbyrden, så anbefaler Bryan Haycock at man tager godt en uge fri. Det gode er nemlig at ens work capacity er det som ryger først. Muskelmasse og styrke tager lidt længere tid om at dekompensere. Så man nedbryder ens work capacity, uden at miste nævneværdig muskelmasse og styrke. Så det er sådan set mekanismen bag.

essentielt vil musklen jo være 'dekonditioneret' ugen efter og fluks klar til en ny spand stimuli ?

Hvis det ikke fremgår tydeligt af ovenstående, så vil jeg lige pointer at det IKKE er musklen som skal dekonditioneres. Det er kroppen som skal miste work capacity. Det er simpelt hen en tolerancetærskel som skal nedgraderes. Det er ikke selve muskelproteinerne som bliver dekompenseret. Det er nok der din forvirring opstår.

Så sammenligner du strategisk dekonditionering med HIT, hvor der er indbygget en lang restitutionsperiode. Det er lidt uheldigt. For det første når man slet ikke at opbygge en work capacity når man træner HIT, da frekvensen er så høj og volumen er så lav. Der er i realiteten ikke noget at tilpasse sig. Det eneste som stresses meget af nervesystemet, da man laver stenhård sæt til failure, og ofte forbi. Musklerne stresses også til en vis grad, men da stresset på kroppen som helhed er langt større end stresset på musklerne, så er det systemisk restitution man venter på. Musklerne når altså at gå igang med at dekompensere, inden kroppen som helhed er klar til at træne igen. Dette er jo yderst uheldigt hvis man træner for muskelmasse. Det er også forklaringen på hvorfor mange bliver bomstærke på HIT træning, men halter lidt i muskelmasse opbygningen.

Thomas