Sign in to follow this  
Christian B

Derfor bliver vi fede!

Recommended Posts

Blot for at komme med en kort kommentar kan det nævnes at det tyder på at omkring 10% af adipøse har BED og omkring 10% af adipøse har NES (sansynligvis betydeligt højere hos personer med BMI>40). Hvordan er det lige de adskiller sig fra at klassifiseres som syge som AN patienter?

Nogle adipøse har sansynligvis en defekt komponent i stofskiftet (NEAT), hvorfor de skal leve af betydeligt mindre end tilsvarende "normale" personer. Hvordan er det lige det adskiller sig fra andre stofskifte eller metaboliske sygdomme?

Som jeg har skrevet tidligere opponerer jeg ikke imod at deciderede psykiske lidelser som BED og NES på linie med anorexia og bulimia nervosa kan kaldes sygdomme, omend jeg personligt skelner mellem sådanne tilfælde og fx infektionssygdomme.

Hvad angår selve diskussionen (udenom diskussionen af sygdomsbegrebet) i denne tråd så er det jo meget sigende at de to psykiske sygdomme du her nævner udgør omkring de 20% (som vel egentlig er ret højt sat taget betragtning af sværhedsgraden i at diagnosticere et adipositas tilfælde som en reel psykisk sygdom), og vel heller ikke er ret realistiske kandidater i forklaringen på hvorfor prævalensen af adipøse personer netop er steget voldsomt de seneste 20-30år. Ret sandsynligt er det vel heller ikke at sjældne genetiske defekter som NEAT kan forklare den voldsomme stigning. I stedet synes jeg stadig at forklaringer som en eksplosion i indtaget af fastfood produkter, højere indtag af sukkerholdige produkter (som sodavand og slik), samt en stigende tendens til fysisk inaktivitet er mere værdige trontagere. Det kan selvfølgelig diskuteres til evighed, men at lable folk der er af den overbevisning som ignoranter der ikke følger med i forskningen er nok lige groft nok.

Nu var det ikke lige googles elendige en sætnings definitioner jeg havde lyst til at kigge på. Det var seriøse definitioner der reelt bruges i fagsammenhæng - kan du henvise til nogle af dem? eller måske mere spændende - nogle definitioner hvor adipositas ikke kan indgå?

Nej men når det du skriver er en post på lidt over en linie hvor hovedudsagnet er "Var ikke klar over at der var et utal af definitioner på sygdom" så er det sgu lidt svært at finde ud af hvad du mener andet end at du ikke var klar over at der er et utal af sygdomsdefinitioner.

En typisk definition på en sygdom kunne være en abnormal tilstand hvor kroppens normale fysiologi forstyrres eller ødelægges på baggrund af vedvarende inflydelse fra et udefrakommende patogen, en genetisk abnormalitet eller en upassende reaktion fra kroppen selv.

Hvor sidstnænte eksempelvis kunne være en autoimmun reaktion.

Man kan dog også definiere sygdom som fravær af sundhed hvor fedme, rygning og inaktivitet tilsvarende kunne rangere under, deraf min pointe at sygdomsbegrebet som fx smertebegrebet, kan defineres vidt forskelligt og derfor kan diskuteres, selvom sandsynligheden for at opnå enighed nok ligger på et meget lille punkt. Men ja, der findes forskellige sygdomsdefinitioner, og som jeg efterhånden har skrevet til udødelighed så hælder jeg til en sygdomsopfattelse der baserer sig på udefrakommende (eller medfødte) elementer, og ikke blot forstyrrelser af fysiologiske funktioner af hvilken som helst årsag da alt lige fra inaktivitet, rygning og ja, idiopatisk fedme kan defineres som sygdom.

Desuden bruges den overordnede sygdomsdefinition ikke i deciderede fagsammenhænge idet der ofte findes absolutte specifikke (vedtagne) diagnosekriterier for de enkelte sygdomme, modsat tilfældet for det overordnede uspecifikke og relative sygdomsbegreb.

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites

I tvillingestudier er det vist at omkring 70% af variansen i BMI skyldes genetik. Det genetiske har uden tvivl en del at sige selvom de særlige genetiske sygdomme kun har lidt at sige. Ved du iøvrigt hvad NEAT er? for det tyder ikke på det når du skriver en sjælden genetisk defekt. Det var også, som jeg skrev, en kort kommentar. Der kan skrives en hav af sådanne faktorer der kan associere adipositas med sygdom og/eller forklare nogle af de adipøse tilfælde. At du synes det er groft jeg siger at du/i ikke er tilstrækkeligt inde i forskningen på området er jo et faktum der gør at langt flere adipøse defineres som dovne/mangler viljestyrke end reelt er tilfældet. Som du kan se er jeg ikke uenig i at der er en andel der er dovne/mangler viljestyrke, men min personlige erfaring med 1000+ konsultationer med adipøse, deltagelse på bl.a. europas største kongress på området samt læsning af en stor mængde relevante artikler hver måned gør at jeg på ingen måde kan sætte alle de adipøse over en kam, hvilket jeg tror alle fagpersoner med foden indenfor feltet vil give mig ret i, altså at det blot drejer sig om dovne/viljesvage personer.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nej kendte ikke til termen NEAT (eller NES for den sags skyld) før jeg slog det op efter din post, men som jeg forstår det omhandler det bare termogenese i bevægelse som ikke er relateret til træning så forstår ikke lige hvordan jeg skulle have misforstået det i min tidligere post? du mener ikke sådanne er sjældne? eller har jeg misforstået begrebet fordi så beklager jeg da.

Med hensyn til din reference til tvillingestudier kan den jo ikke lige bruges til så meget uden en henvisning.

og selvom der kan skrive et hav af mere eller mindre ny-beskrevne psykiske lidelser, og genetiske defekter så ændrer det ikke mit synspunkt om at fedme i langt størstedelen af tilfældene skyldes dårlig ernæring, manglende viden om ernæring og inaktivitet, og nu begynder det jo efterhånden at være en floskel som jeg gentager mig selv, men det forklarer jo igen heller ikke stigningen i prævalensen.

og selvsagt kan vi andre på et diskussionsforum jo ikke bruge til noget at du har haft over xxx konsultationer og nu og da deltager i forskellige konferencer - det er da fint, og det vidner da helt sikkert også om at du både med din uddannelse og interesse er meget inde i stoffet, men det holder bare ikke at kalde os andre uvidende og dermed søge at slutte enhver diskussion om ætiologien bag idiopatisk fedme fordi du tilsyneladende har en større viden om det end os andre. Hvis lægerne her på boardet kunne argumentere efter samme princip (de er uddannede læger, har haft xxx patienter og deltager nu og da i konferencer) så kunne mol, hurtigt blive et rigtigt kedeligt sted at have i sin foretrukne folder.

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er utroligt vigtigt at alle faktorer afdækkes, så man kan få en multifaceteret individuelt tilpasset behandling af overvægt.

Men der er en bagside ved denne viden.

Jo mere man afdækker omkring faktorer der kan medvirke til overvægt, jo flere muligheder har mennesker for at bortforklare og fralægge sig ansvaret for deres egen situation.

Hver gang vi spiser kan vi vælge at gøre noget godt for kroppen, eller gøre noget dårligt for kroppen. Det valg er vi selv ansvarlige for. Så snart vi fralægger os dette ansvar opgiver vi kontrollen over vores eget helbred.

Jeg kender mange der har alverdens bortforklaringer omkring netop deres manglende evne til at tabe vægt. De har sjovt nok aldrig fået en diagnose... Jeg kender kun en der har fået konstateret for lavt stofskifte pga. unaturligt lave t3 værdier.

Han render rundt med en six pack for tiden fordi han tager ansvar for sig selv, og ikke tuder over han skal skære nogle ekstra hundrede kcal pr dag for at smide fedt.

Spiser super tight hele ugen, og har plads til at nyde en øl med vennerne og et godt måltid mad en gang om ugen i social sammenhæng. Han sidder dog ikke og kører roulade i fjæset hver aften og syntes det er uretfærdigt at han er smæld fed.

Naturligvis er der visse psykologiske processer man skal igennem og visse trin man må gennemarbejde, før man når til det punkt, hvor man kan smide den psykologiske sutteklud ratinaliseringer er. Men jeg er SÅ træt af samfundets almene accept af denne form for selvbedrag.

Det er en falliterklæring at støtte den almene befolknings svaghed som er ved at ødelægge kollektivets sundhed. Det må være muligt at have højere mål...

Share this post


Link to post
Share on other sites
Nej kendte ikke til termen NEAT (eller NES for den sags skyld) før jeg slog det op efter din post, men som jeg forstår det omhandler det bare termogenese i bevægelse som ikke er relateret til træning så forstår ikke lige hvordan jeg skulle have misforstået det i min tidligere post? du mener ikke sådanne er sjældne? eller har jeg misforstået begrebet fordi så beklager jeg da.

Med hensyn til din reference til tvillingestudier kan den jo ikke lige bruges til så meget uden en henvisning.

og selvom der kan skrive et hav af mere eller mindre ny-beskrevne psykiske lidelser, og genetiske defekter så ændrer det ikke mit synspunkt om at fedme i langt størstedelen af tilfældene skyldes dårlig ernæring, manglende viden om ernæring og inaktivitet, og nu begynder det jo efterhånden at være en floskel som jeg gentager mig selv, men det forklarer jo igen heller ikke stigningen i prævalensen.

og selvsagt kan vi andre på et diskussionsforum jo ikke bruge til noget at du har haft over xxx konsultationer og nu og da deltager i forskellige konferencer - det er da fint, og det vidner da helt sikkert også om at du både med din uddannelse og interesse er meget inde i stoffet, men det holder bare ikke at kalde os andre uvidende og dermed søge at slutte enhver diskussion om ætiologien bag idiopatisk fedme fordi du tilsyneladende har en større viden om det end os andre. Hvis lægerne her på boardet kunne argumentere efter samme princip (de er uddannede læger, har haft xxx patienter og deltager nu og da i konferencer) så kunne mol, hurtigt blive et rigtigt kedeligt sted at have i sin foretrukne folder.

Studier har vist ret stor individuelle forskelle i NEAT og der er fundet en sammenhæng mellem NEAT og vægtøgning over tid. Variation i NEAT er altså ikke sjælden, men der har blot ikke været ret meget fokus endnu.

Der er lavet en del tvillinge studier, især af Claude Bouchard. Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det skal så siges at adoptionsstudier på området tyder på en noget lavere genetisk faktor, men det var også mest for at illustrere at det er et ret komplekst emne.

At jeg har en stor faglig viden på området var ikke for at stoppe en diskution om emnet, men for at vise at jeg baserer mine udtalelser på mere end personlige holdninger og at alle de fagpersoner jeg kender og/eller har læst om på området bakker op om dette, sætter jo den almene borgers holdning i perspektiv. Skal vi gætte på om utallige professorer ved mere eller mindre om emnet end den almene borger? at jeg er dårlig til at formulere mig skal helst ikke gå udover konklusionen.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det er utroligt vigtigt at alle faktorer afdækkes, så man kan få en multifaceteret individuelt tilpasset behandling af overvægt.

Men der er en bagside ved denne viden.

Jo mere man afdækker omkring faktorer der kan medvirke til overvægt, jo flere muligheder har mennesker for at bortforklare og fralægge sig ansvaret for deres egen situation.

Hver gang vi spiser kan vi vælge at gøre noget godt for kroppen, eller gøre noget dårligt for kroppen. Det valg er vi selv ansvarlige for. Så snart vi fralægger os dette ansvar opgiver vi kontrollen over vores eget helbred.

Jeg kender mange der har alverdens bortforklaringer omkring netop deres manglende evne til at tabe vægt. De har sjovt nok aldrig fået en diagnose... Jeg kender kun en der har fået konstateret for lavt stofskifte pga. unaturligt lave t3 værdier.

Han render rundt med en six pack for tiden fordi han tager ansvar for sig selv, og ikke tuder over han skal skære nogle ekstra hundrede kcal pr dag for at smide fedt.

Spiser super tight hele ugen, og har plads til at nyde en øl med vennerne og et godt måltid mad en gang om ugen i social sammenhæng. Han sidder dog ikke og kører roulade i fjæset hver aften og syntes det er uretfærdigt at han er smæld fed.

Naturligvis er der visse psykologiske processer man skal igennem og visse trin man må gennemarbejde, før man når til det punkt, hvor man kan smide den psykologiske sutteklud ratinaliseringer er. Men jeg er SÅ træt af samfundets almene accept af denne form for selvbedrag.

Det er en falliterklæring at støtte den almene befolknings svaghed som er ved at ødelægge kollektivets sundhed. Det må være muligt at have højere mål...

Manglende viljestyrke er sikkert også grunden til adipositas hos nogle personer, men det er jo himmelvid forskel på dette og at sige det om alle adipøse. Tror du den generelle person på 150+ kg synes det er sjovt? Nej. Skyldes det manglende viljestyrke? Måske - måske ikke. Skal vi kalde de adipøse hvor det ikke skyldes manglende viljestyrke for fede viljesvage personer - det er jo så en holdningssag.

ps. der er også nogle (en del) BB'ere der indtager AAS, så tilsvarende skal vi kalde alle BB'ere for AAS-pille-vrag? Nej, selvfølgelig ikke, men udfra jeres logik skal vi.

Edited by Stubbe

Share this post


Link to post
Share on other sites
Studier har vist ret stor individuelle forskelle i NEAT og der er fundet en sammenhæng mellem NEAT og vægtøgning over tid. Variation i NEAT er altså ikke sjælden, men der har blot ikke været ret meget fokus endnu.

Nej variationer i NEAT er sikkert ikke sjældne, det er de færreste genetiske variationer i en population. Det jeg tvivler på er at variationer der forårsager adipositas uden et markant forkert energiindtag eller fysisk inaktivitet er udbredte.

Der er lavet en del tvillinge studier, især af Claude Bouchard. Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Det skal så siges at adoptionsstudier på området tyder på en noget lavere genetisk faktor, men det var også mest for at illustrere at det er et ret komplekst emne.

At jeg har en stor faglig viden på området var ikke for at stoppe en diskution om emnet, men for at vise at jeg baserer mine udtalelser på mere end personlige holdninger og at alle de fagpersoner jeg kender og/eller har læst om på området bakker op om dette, sætter jo den almene borgers holdning i perspektiv. Skal vi gætte på om utallige professorer ved mere eller mindre om emnet end den almene borger? at jeg er dårlig til at formulere mig skal helst ikke gå udover konklusionen.

Tvivler blot på at fagkundskaben idag samlet siger at for megen fastfood, for megen sukkerholdig indtag (her især fra læskedrikke), for lidt viden om sund kost samt for meget fysisk inaktivitet ikke er blandt de suverænt største årsager til den nuværende fedme epidemi. Der er ingen tvivl om at der også findes genetiske og psykiske årsager men det er ikke de dominerende - det tror jeg simpelthen ikke på er fagkundskabens bud idag. Da jeg havde epidemiologi og biostatistikundervisning var en ganske stor del af undervisningen bygget op på studier der bl.a. belyste sammenhængen mellem sukkerindtagelse hos børn og fedme hos voksne der for øvrigt var ret signifikant.

Manglende viljestyrke er sikkert også grunden til adipositas hos nogle personer, men det er jo himmelvid forskel på dette og at sige det om alle adipøse. Tror du den generelle person på 150+ kg synes det er sjovt? Nej. Skyldes det manglende viljestyrke? Måske - måske ikke. Skal vi kalde de adipøse hvor det ikke skyldes manglende viljestyrke for fede viljesvage personer - det er jo så en holdningssag.

Jeg har jo ikke sagt jeg ikke tror på argumenter som de psykiske og genetiske, overhovedet ikke. Jeg har sagt at langt vigtigere årsager i den nuværende epidemi (den stigende prævalens såvel som incidens) skyldes holdningsproblemer, manglende viden og inaktivitet (hvad jeg, for at være provokerende, kalder dovenskab, delvist fordi du selv brugte ordet) fremfor de ting du fremhæver. Jeg siger ikke alle, jeg siger størstedelen, og det kunne da være dejligt hvis du forholdte dig til det. Som jeg hører dig lige nu (og ved ikke om det er det du reelt mener som fagperson) så siger du at en meget stor del, hvis ikke nærmest den største del, er adipøse af grunde der ikke er selvforskyldte. Dvs. genetiske defekter, psykiske problemer m.m., det tror jeg bare ikke på er den udbredte holdning indenfor fagkundskaben pt.

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites
Tvivler blot på at fagkundskaben idag samlet siger at for megen fastfood, for megen sukkerholdig indtag (her især fra læskedrikke), for lidt viden om sund kost samt for meget fysisk inaktivitet ikke er blandt de suverænt største årsager til den nuværende fedme epidemi. Der er ingen tvivl om at der også findes genetiske og psykiske årsager men det er ikke de dominerende - det tror jeg simpelthen ikke på er fagkundskabens bud idag. Da jeg havde epidemiologi og biostatistikundervisning var en ganske stor del af undervisningen bygget op på studier der bl.a. belyste sammenhængen mellem sukkerindtagelse hos børn og fedme hos voksne der for øvrigt var ret signifikant.

Jeg har jo ikke sagt jeg ikke tror på argumenter som de psykiske og genetiske, overhovedet ikke. Jeg har sagt at langt vigtigere årsager i den nuværende epidemi (den stigende prævalens såvel som incidens) skyldes holdningsproblemer, manglende viden og inaktivitet (hvad jeg, for at være provokerende, kalder dovenskab, delvist fordi du selv brugte ordet) fremfor de ting du fremhæver. Jeg siger ikke alle, jeg siger størstedelen, og det kunne da være dejligt hvis du forholdte dig til det. Som jeg hører dig lige nu (og ved ikke om det er det du reelt mener som fagperson) så siger du at en meget stor del, hvis ikke nærmest den største del, er adipøse af grunde der ikke er selvforskyldte. Dvs. genetiske defekter, psykiske problemer m.m., det tror jeg bare ikke på er den udbredte holdning indenfor fagkundskaben pt.

Vi ved reelt ikke hvad fedmeepidemien skyldes. Nogle analyser tyder på at inaktivitet har haft en stor indflydelse, mens andre afviser dette bl.a. viste Saris WH på ECO2007 at fedmen skyldes et øget energiindtag og ikke et nedsat energiforbrug baseret på deres data. Andre analyser afviser at energiindtaget er øget og bl.a. danskernes kostvaner viser at der har været et fald i energiindtaget. Det sker utroligt meget på området, men når vi kommer til sagens kerne ved vi endnu ikke hvad årsagerne er. Selvom vi antager at fedmeepidemien skyldes en kombination af nedsat energiforbrug og øget energiindtag som nok er mest realistisk ved vi ikke om det skyldes nedsat aktivitet, nedsat NEAT, nedsat DIT, øgede portioner, øget energiholdige drikke, øget fedtindtag, nedsat søvn, øget stressniveau, osv.... Hvilke af disse årsager er størst, er det en kombination, eller? Så, ja den nemme forklaring vil fortsat være at det skyldes inaktivitet eller manglende viljestyrke for det er det vi kan forstå.

ps. der er ikke nogen klar sammenhæng mellem sukkerindtag generelt og fedme. Det ser ud til kun at gælde sukkerholdige drikkevarer.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej. :wink:

Jeg har ikke læst hele jeres debat. Jeg har blot en enkelt lille kommentar.

Jeg arbejder 25 timer om ugen som alt-mulig-mand på en tank/benzin-station, hvor der er kiosk. I gør jer ikke tanker om, hvor meget kage, slik og sodavand, der bliver langet over disken til både skolebørn og voksne. Det er ihvertfald en af grundene til, at folk bliver overvægtige.

venlig hilsen

Jan, Projekt Smørhul

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu var det vidst mig der fik introduceret termen sygdom. Og for lige at forklare hvilken slags sygdom jeg mente, da jeg ikke var tydelig nok sidst, mente jeg at overvægtige (med undtagelse af sjældne diagnoser) i mine øjne lider af en eller anden form for dependent eller afhængigheds sygdom. Jeg er ikke læge så jeg er ikke blevet tvunget til at kende de rigtige termer, men jeg tror i forstår.

Jeg mener at fedme skyldes at man har en eller anden form for psykisk (som kan udvikle sig til også at blive fysisk) afhængighed af mad. Man kan også blive fed af god mad.

Og til punktet insulinresistens vil jeg bare lige nævne at det også optræder hos normalvægtige.

Jeg mener ikke det er relevant for diskutionen at tage de meget sjældne diagnoser op, da de jo er så sjældne (og derudover aner jeg ærlig talt intet om dem).

Jeg mener i øvrigt at hvis man har en overvægtig ven at man bør tage fat på problemet på samme måde og med samme alvor som man ville forsøge at hjælpe én med et alkohol eller andet misbrugsproblem. Dette siger jeg fordi jeg mener at i mange tilfælde har man et misbrugsforhold til mad.

termerne overspisning, trøstespisning, nervøs spisning, hyggespisning, lidt lækkert er alle væsentlige problemer i fbm stigningen i antallet af overvægtige, og det er her jeg mener man først og fremmest burde sætte ind og provokere en holdningsændring.

Det blev lidt kludret, spørg hvis det ikke giver mening.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg skrev allerede tidligt i denne tråd hvorfor vi bliver fede. Nu kommer ernæringseksperterne så bagefter, helt sikkert fordi de har læst mit indlæg, og plagierer min facitliste:

Er du sukker-narkoman? - BT.DK

Som sagt: Sukker er skyld i den vestlige fedme. Det behøver man ingen doktorafhandling for at kunne regne ud. Det er simpel logik for perlehøns. Sukker er billigt og smager godt. Whats not to like?

Løsningen: (Markant?) Hævelse af afgiften på sukker. En punktafgift om man vil, og indtægterne herfra kan passende bruges på velmenende kampagner der informerer om sund og nærende kost, samt nedsættelse af afgiften på frugt og grønt.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg skrev allerede tidligt i denne tråd hvorfor vi bliver fede. Nu kommer ernæringseksperterne så bagefter, helt sikkert fordi de har læst mit indlæg, og plagierer min facitliste:

Er du sukker-narkoman? - BT.DK

Som sagt: Sukker er skyld i den vestlige fedme. Det behøver man ingen doktorafhandling for at kunne regne ud. Det er simpel logik for perlehøns. Sukker er billigt og smager godt. Whats not to like?

Løsningen: (Markant?) Hævelse af afgiften på sukker. En punktafgift om man vil, og indtægterne herfra kan passende bruges på velmenende kampagner der informerer om sund og nærende kost, samt nedsættelse af afgiften på frugt og grønt.

Dog modsiges dine udtalelser af de fleste studier og af de fleste forskere og professorer på området, så du bør ikke være for skråsikker i dine holdninger.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Men det har sin forklaring, for ifølge Chris Macdonald virker sukker som lykkepiller for hjernen, idet sukkeret udskiller stoffet endofim.

Genialt! :laugh: - det siger noget om hvorfor man skal holde sig væk fra sådanne artikler

Share this post


Link to post
Share on other sites

He he :bigsmile: En stor del af verdensøkonomien vil f.... op hvis der pludselig kom høje afgifter på sukkeret - Det er jo på verdensplan der en såkaldt fedme epedimi. Sukker smager jo godt - og jeg tror da også en stor del af fedme relaterede problemer skyldes sukker... Løsningen? hmmm. Jeg har ikke de vise sten, men folk må f..... tage sig sammen og have selvdisciplin nok til at tage deres liv og helbred alvorligt.

Prøv og tænk på, hvis alle rendte rundt som Merethe Casten fra "Livet er fedt": Piv, piv jeg er tyk, det alle andres skyld. :cry: (Sejt at hun senere tog sig sammen - det var der mange der kunne lade sig inspirere af...)

Share this post


Link to post
Share on other sites
Det ændrer ikke på det faktum at jeg har ret.

Fantastik argumentation. Jeg er slet ikke i tvivl om at du er klogere end en lang række forskere og professorer der beskæftigere sig med dette emne dagligt.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Genialt! :laugh: - det siger noget om hvorfor man skal holde sig væk fra sådanne artikler

Kan ikke være mere enig.

Jeg er træt af elendige, overfladiske og misvisende artikler. Ikke sært at befolkningen bliver skrupforvirret.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Genialt! :laugh: - det siger noget om hvorfor man skal holde sig væk fra sådanne artikler

Ja, det er da mildt sagt en noget sensationspræget artikel - og sætningen er da helt hen i vejret - men at sukker får kroppen til at udløse endorfiner er vel reelt nok?

Share this post


Link to post
Share on other sites
Fantastik argumentation. Jeg er slet ikke i tvivl om at du er klogere end en lang række forskere og professorer der beskæftigere sig med dette emne dagligt.

Rolig nu. Vi behøver jo ikke teoretisere herfra og til Helvede over emnet. Ret banalt handler overvægt om at man indtager mere energi end man forbrænder. Og er der én ting i kosten der er rig på energi, men fattig på reel ernæring, så er det da sukker. Alle ved hvor godt madprodukter med et højt sukkerindhold smager. Slik, sodavand, bagerbrød osv. Det ryger lige i sækken hver dag hos rigtig mange.

Det siger jo sig selv, at fedmeproblematikken ikke er så let at affeje som at bandlyse sukker. Men det er, undskyld sproget, fan'me et godt sted at starte. Det er ét sted der ville kunne give en kæmpe effekt. Derefter kan vi tage fat på fedt i maden; McDonalds, friturestegte kyllinger osv. Og til sidst kunne vi nærme os 'the third rail of politics' som er motion. Det er som regel her man går kold i argumenterne, for lige så snart overvægtige mennesker hører ordet 'motion' slår hjernen fra og så kan du argumentere med din teori fra nu og til al evighed uden det hjælper en skid.

Sukker er en af hovedårsagerne. Det er billigt. Ligesom fedt er det. Og de billige madprodukter med masser af energi, men lav på næring, udkonkurrerer de sunde madvarer når den gennemsnitlige dansker skal købe ind. Det er hvidt brød, sodavand, slik, grillkylling og smør der vinder over broccoli, pasta, skært oksekød og fersk kylling. Fordi det er billigere og fordi det smager bedre. Det er både billigere og nemmere at vælge de usunde varer. Og lige så længe det er tilfældet, så kan kampagner og velmenende ord fra ernæringseksperter tordne frem uden effekt overhovedet.

Der skal mere gennemgribende metoder til, førend man kan vende den skude. Og selvom vi starter i morgen, så nærer jeg intet håb om, at tendensen er vendt i min levetid. En så drastisk kostomlægning for 1+ mia. mennesker kræver jo uhyggelig summer og generationer. Nu er det så vi, ligesom ernæringseksperterne, kommer ud på tynd is. For det her er så langhåret og teoretisk, at ingen kan følge med, så vi dropper interessen her, slår over på en anden kanal hvor de viser reklamer for den nye Carte D'Or isvariant som der er tilbud på i SuperBrugsen i morgen. 2 liter for 40 kr., det er sgu bedre end de kedelige kålhoveder og økologiske grovpasta der ligger og overskrider sidste salgsdato. :superman:

Velkommen til virkeligheden, Stubbe. Jeg tror du har for stor tillid til ernæringseksperternes gennemslagskraft.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kongkent- det er jo udelukkende dine egne holdninger du lufter. Det hverken kan eller vil jeg bruge tid på at argumentere imod. Kommer du med noget fagligt på dine holdninger kan vi derimod snakke videre.

Andre der er interesseret i emnet er der her lidt grund info:

Ernæringsrådets rapport om sukker:

Ad libitum interventionsstudier, hvor et højt indtag af

sukker sammenlignes med en normal vestlig kost, har ikke vist en

overbevisende forskel i vægtændringer for de to forsøgsgrupper.

Mølgård et al. fra ugeskrift for læger 27 okt 2003:

I de fleste interventionsstudier

finder man ingen forskel i vægtændring ved indtag af en sukkerholdig

kost, sammenlignet med en stivelsesrig eller en fedtholdig

kost [12-20].

DiMeglio et al. Int j Obes, 794-800:

RESULTS: Free-feeding energy intake during the solid period was signiÆcantly lower than intake prior to this period.

Dietary energy compensation was precise (118%). No decrease in free-feeding energy intake occurred during the liquid

period. Total daily energy intake increased by an amount equal to the load resulting in dietary compensation of717%.

Consequently, body weight and BMI increased signiÆcantly only during the liquid period. Physical activity and hunger

were unchanged.

Fra CARMEN:

The concomitant increase in either simple or complex carbohydrates did not indicate

signiÆcant differences in weight change.

Blot for at nævne lidt af den ret store evidens der ligger på området. Sukkerholdige drikkevarer er derimod med ret stor sansynlighed et problem, næppe sukker i sig selv, men derfor kan man jo godt overkonsumere sukker.

Edited by Stubbe

Share this post


Link to post
Share on other sites
Kongkent- det er jo udelukkende dine egne holdninger du lufter. Det hverken kan eller vil jeg bruge tid på at argumentere imod. Kommer du med noget fagligt på dine holdninger kan vi derimod snakke videre.

Fair nok. Men faglighed får dig altså kun så langt. Virkeligheden er som regel ikke 100% teori. Det er ikke alt vedrørende overvægt der kan gøres op i faglighed. Og jeg tror ikke det scenario jeg stiller op der er mit alene. Så langt fra.

Men ønsker du udelukkende at fluekneppe teori, så værsgo. Det er min tid for kostbar til. For det flytter intet.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Fair nok. Men faglighed får dig altså kun så langt. Virkeligheden er som regel ikke 100% teori. Det er ikke alt vedrørende overvægt der kan gøres op i faglighed. Og jeg tror ikke det scenario jeg stiller op der er mit alene. Så langt fra.

Men ønsker du udelukkende at fluekneppe teori, så værsgo. Det er min tid for kostbar til. For det flytter intet.

Vi kan også snakke praksis, hvis du har noget fornuftigt der. Jeg arbejder op til omkring 60 timer om ugen med diæter, energibalance og overvægt, så jeg er ret godt inde i dette enme på alle områder.

PS. og siden hvornår er observations og eksperimentelle studier blevet til teori?

Edited by Stubbe

Share this post


Link to post
Share on other sites
Men det har sin forklaring, for ifølge Chris Macdonald virker sukker som lykkepiller for hjernen, idet sukkeret udskiller stoffet endofim.
Ja, det er da mildt sagt en noget sensationspræget artikel - og sætningen er da helt hen i vejret - men at sukker får kroppen til at udløse endorfiner er vel reelt nok?

For det første hedder det ikke endofim men endorfin, for det andet virker lykkepiller ikke som endorfiner, for det tredje indeholder sukker ikke endorfin. Det sagt findes der flere studier der viser at indtag af søde stoffer (være det sukker eller kunstige sødemidler m.m.) kan øge niveauerne af beta-endorfin i CNS gennem stimulation øget sekretion i hypothalamus pga. af stimulation fra amygdala (der er del af det såkaldte ""limbiske system"" der bl.a. menes at være involveret i basale følelser som frygt, glæde og smerte)

beta-endorfin er et stof kroppen selv producerer med væsentlige affinitetsligheder i forhold til opoidet morfin (bl.a. med en stærk binding til såkaldte my-receptorer i forhold til andre receptorer som fx kappa receptorer.) Udover at virke smertestillende kan stoffet i høje doser virke letter euroforisk. Typisk skal der dog høje doser til overhovedet at påvirke CNS grundet at endorfinet bliver frigivet til blodbanen og CNS her beskyttes af blod-hjernebarrieren.

Generelt secerneres stoffet cirkudiant (og ved rette stimuli i øvrigt) som en del af forstadiestoffet POMC (pro-opiomelanocortin) der også kløves til ACTH, der er essentielt i secerneringen af glukortikoider (binyrebarkhormon) og i mindre grad androgener. Det er muligt at denne secernering hjælper kroppen med at cope et stress-respons sammen med cortisol.

Generelt virker stoffer der binder sig til my-receptorerne ved at hæmme secerneringen af neurotransmittere præsynaptisk, her typisk ved at hæmme secerneringen af hæmmende (GABAerge) neurotransmittere. Dette øger bl.a. niveauerne af dopamin visse steder i CNS.

Men der er stadig masser af ting der ikke vides om endorfiners rolle i CNS, og at sige at et højt indtag af sukker skyldes øget frigivelse af endorfin er helt skudt ved siden af. For det første er det slet ikke sikkert at frigivelsen øges, for det andet er stimuli der øger frigørelsen stadig relativt ukendte (tag bare kontroversen om "runners high"), for det tredje kendes endorfiners effekter i CNS kun stadig overfladisk, og for det fjerde, og nok vigtigst, så er det en fuldstændig forsimpling at stille det op somom at grunden til vi indtager sukker skyldes endorfiner. Både i forbindelse med CNS's biomekanik men så sandelig også i ætiogenesen af fedme.

Edited by Sortiarius

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kunne man forestille sig at Chris har ment "serotonin" istedet for "endorfin" (selvom jeg ikke kan gennemskue hvordan han er blevet så alvorligt fejlciteret).

For det er rigtig nok at sukker øger serotonin-niveauet. Eller mere præcist; insulin hjælper aminosyren tryptophan gennem blod-hjernebarrieren som derefter omdannes til serotonin.

Share this post


Link to post
Share on other sites
For det første hedder det ikke endofim men endorfin, for det andet virker lykkepiller ikke som endorfiner, for det tredje indeholder sukker ikke endorfin. Det sagt findes der flere studier der viser at indtag af søde stoffer (være det sukker eller kunstige sødemidler m.m.) kan øge niveauerne af beta-endorfin i CNS gennem stimulation øget sekretion i hypothalamus pga. af stimulation fra amygdala (der er del af det såkaldte ""limbiske system"" der bl.a. menes at være involveret i basale følelser som frygt, glæde og smerte)

[...]

Takker for gennemgangen.. altid rart at blive klogere :4thumbup: Det var mest fordi jeg havde set påstanden om, at sukker skulle øge niveauet af endorfiner, nævnt andre steder også.. men det er så langt fra så simpelt igen, kan jeg se :smile:

Hvad angår "endofim", så tror jeg det siger mest om, hvor gode journalisterne på BT er til retstavning :nonono:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this