Kalk fra mælk fjerner fedt fra krop eller...?


Jan Projekt Smørhul
 Share

Recommended Posts

Hej. :smile:

Først vil jeg sige, at jeg ikke har nogle gode kilder m.h.t. dette. Min viden stammer bl.a. fra følgende link http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/04/2...950.htm?nyheder samt en tv-udsendelse i aften.

Der har igennem længere tid været snak om, at kalk i kosten måske kan medføre, at der optages mindre fedt fra kosten. Der har bl.a. været snak/ideer om at komme kalk i chokoladebar.

Derfor har jeg igennem lang tid valgt ikke at indtage mine kapsler med fedtsyrer sammen med min kalkholdige vitaminpille eller sammen med mine daglige glas mælk.

I aften fortalte de i TV om et dansk forsøg, der vist tydede på, at kalk - fra ihvertfald mejeriprodukter - kan fjerne noget fedt, så det kommer med ud gennem afføringen. Jeg tror, at det danske forsøg foregik på Forskningsinstitut for Human Ernæring, men jeg er ikke sikker.

Det synes jeg lyder utrolig spændende. Da jeg ikke ved særlig meget om forsøget og lignende forsøg, vil det være spændende, hvis nogle læsere kan fortælle os om dette og lignende forsøg.

Jeg har nogle spørgsmål:

1. Er dette og lignende forsøg blevet økonomisk støttet af mejeri-industrien? Eller er forskerne helt uafhængige af denne industri?

2. Gælder en eventuel "slankende effekt" kun kalk fra mejeriprodukter eller også kalk i kosttilskud?

3. Hvor meget kalk pr. dag skal man indtage, hvis man måske ønsker 5 gram ekstra fedt ud gennem den daglige afføring?

4. Hvor stor er den "slankende virkning"? Hvor mange gram fedt fra kosten kan man "miste" pr. dag?

5. Fedtsyrerne i kapsler måles i milligram. Bør man derfor undgå at tage sine olie-kapsler sammen med mælkeprodukter eller kalk i vitaminpiller?

6. Bør der tilsættes kalk fra mælkeprodukter til en lang række fede fødevarer?

Kort og godt vil jeg gerne høre om denne spændende forskning.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul er et afslappet fritidsforetagende uden økonomiske

interesser. - For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a

bevægeapparatet), fysiologi, biokemi og ernæring på næsten bachelorniveau. -

Men jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som fagfolk

bruger. - Min målgruppe m.h.t. kost er raske 20-60 årige personer, der ikke

dyrker "intens"/meget sport.

Link to comment
Share on other sites

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?D...Pubmed_RVDocSum

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?D...Pubmed_RVDocSum

IHE søger forsøgspersoner:

Forsøgspersoner søges

Til et forskningsprojekt, som har til formål at undersøge effekten af mejeriprodukter på fedtoptagelsen fra tarmen, søger vi mænd.

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du er rask, mellem 18 –50 år, moderat overvægtig. Det vil sige at dit BMI skal være mellem 25-30 kg/m 2 . Du kan beregne dit BMI ved at dividere din vægt (målt i kg) med din højde * højde (målt i meter).

Du kan ikke deltage hvis du er eliteidrætsudøver, h ar mælkeallergi, sukkersyge, stofskiftesygdomme eller en kronisk infektionssygdom (f.eks. leverbetændelse eller HIV), jævnligt tager kosttilskud (det gælder også vitaminpiller), fast tager medicin.

Hvad indebærer forsøget for dig?

Du skal gennemgå 5 forsøgskostperioder af 10 dages varighed. Du vil få al maden udleveret fra Institut for Human Ernæring. Mellem hver kostperiode vil der være minimum 1 uger, hvor du vil skal indtage din almindelige kost (efter eget valg). I forbindelse med kostperioderne skal du opsamle urin og fæces. Desuden vil du få foretaget en 24 timers blodtryksmåling før og efter hver kostperiode og der vil blive taget enkelte faste blodprøver. F orsøget er i alle henseender risikofrit.

Udover gratis mad i kostperioderne, vil du modtage 4000 kr. i godtgørelse når du har gennemført forsøget (skattepligtigt).

Hvordan får jeg mere information? Du kan få mere information om forsøget ved at kontakte: Ja nne Lorenzen Tlf. 3533 3632 [email protected]

Link to comment
Share on other sites

Jeg så også det ovennævnte program på DR igår.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke over om det var mælke-produkternes afførende effekt der var skyld i, at det ikke blev optaget så meget fedt. Jeg har da lagt mærke til at når jeg indtager store mængder mælkeprodukter, så kommer der lidt for meget gang i maven.

Kan der være noget om det? Og i så fald, er det vel ikke kun fedtet som bare ryger igennem, er det?

Link to comment
Share on other sites

Hej. :smile:

Først vil jeg sige, at jeg ikke har nogle gode kilder m.h.t. dette. Min viden stammer bl.a. fra følgende link http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/04/2...950.htm?nyheder samt en tv-udsendelse i aften.

Der har igennem længere tid været snak om, at kalk i kosten måske kan medføre, at der optages mindre fedt fra kosten. Der har bl.a. været snak/ideer om at komme kalk i chokoladebar.

Derfor har jeg igennem lang tid valgt ikke at indtage mine kapsler med fedtsyrer sammen med min kalkholdige vitaminpille eller sammen med mine daglige glas mælk.

I aften fortalte de i TV om et dansk forsøg, der vist tydede på, at kalk - fra ihvertfald mejeriprodukter - kan fjerne noget fedt, så det kommer med ud gennem afføringen. Jeg tror, at det danske forsøg foregik på Forskningsinstitut for Human Ernæring, men jeg er ikke sikker.

Det synes jeg lyder utrolig spændende. Da jeg ikke ved særlig meget om forsøget og lignende forsøg, vil det være spændende, hvis nogle læsere kan fortælle os om dette og lignende forsøg.

Jeg har nogle spørgsmål:

1. Er dette og lignende forsøg blevet økonomisk støttet af mejeri-industrien? Eller er forskerne helt uafhængige af denne industri?

2. Gælder en eventuel "slankende effekt" kun kalk fra mejeriprodukter eller også kalk i kosttilskud?

3. Hvor meget kalk pr. dag skal man indtage, hvis man måske ønsker 5 gram ekstra fedt ud gennem den daglige afføring?

4. Hvor stor er den "slankende virkning"? Hvor mange gram fedt fra kosten kan man "miste" pr. dag?

5. Fedtsyrerne i kapsler måles i milligram. Bør man derfor undgå at tage sine olie-kapsler sammen med mælkeprodukter eller kalk i vitaminpiller?

6. Bør der tilsættes kalk fra mælkeprodukter til en lang række fede fødevarer?

Kort og godt vil jeg gerne høre om denne spændende forskning.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

Projekt Smørhul er et afslappet fritidsforetagende uden økonomiske

interesser. - For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a

bevægeapparatet), fysiologi, biokemi og ernæring på næsten bachelorniveau. -

Men jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som fagfolk

bruger. - Min målgruppe m.h.t. kost er raske 20-60 årige personer, der ikke

dyrker "intens"/meget sport.

1:

Supported by the Danish Dairy Research Foundation, FOOD Graduate

School, Arla Foods Ingredients amba, Pharma Vinci A/S, The Dutch Dairy

Association, Programme Commission on Food and Health (Danish Research

Agency), and the Danish Medical Research Council. The cacao butter was a

gift from Aarhus United Denmark.

2: Gælder tilsyneladende kun fra mejeriprodukter, calcium carbonat virker ihvertfald ikke.

3:

An increase in calcium

intake of 1300 mg/d, mainly from low-fat dairy products,

caused a daily increase in fecal fat excretion of 8.2 g in subjects

consuming a diet with 30% of energy derived from fat.

4: Det så ud til at der var et loft for effekten.

5: Jeg ville nok ikke skylle mine fiskeolie kapsler ned med mælk, men tilsyneladende er der ingen "problemer" med kalk fra kosttilskud.

Link to comment
Share on other sites

Hej igen.

Tak for de spændende svar.

Jeg fandt lige et gammelt link http://www.motion-online.dk/kost_og_kostti...und_chokolade?/ . Her omtales et forsøg med kalk i chokolade. Her bruges åbenbart 2,25 % CaCO3 (svarende til 0,9 % calcium). Jeg har glemt min kemi, så jeg vil spørge, om det er kalciumkarbonat eller kalk fra mælk? Dines er jo inde på, at der kan være forskel mellem kalciumcarbonat og så mælkekalk.

Nu må vi jo ikke nævne navne på butikker. Så jeg vil blot sige, at jeg i dag var i en meget kendt butik, som vist findes i alle større byer. Jeg spurgte, om de solgte kalk-produkter med mælkekalk. Der så en fra personalet og mig på de forskellige kalkprodukter. Der var flere med kalciumcarbonat. Men om der var nogle med mælkekalk, kunne vi ikke rigtigt finde ud af, da vi ikke kendte den faglige betegnelse.

Dines er inde på, at vi måske ikke bør spise vores fedtsyre-kapsler sammen med mejeriprodukter. Personligt vil jeg lade tvivlen komme mine olie-kapsler til gode, så jeg spiser ikke mine kapsler sammen med mejeriprodukter.

Mortenh er inde på, om det kun er fedt, der ryger med mælkekalken ud. Det synes jeg, er et spændende spørgsmål. Ved det kunstige fedtstof Olestra var der jo snak om, at flere fedtopløselige vitaminer røg med ud gennem afføringen. Gælder det også ved mælkekalk?

En anden bivirkning kan måske være, at tarmbakterierne ikke trives i en mere fedtholdig fødebolle/afføring. Det ved jeg ikke, om man skal tænke på.

Dines skriver, at bl.a. Arla har støttet forsøget. Hvis Arla og andre virksomheder har støttet forsøget med mange penge, skal forsøget jo tages med det fornødne gran salt.

Det bliver spændende at høre om forskningen i ny og næ. Lige nu og her tænker jeg på, om man kunne komme lidt mælkekalk i wienerbrød, romkugler og chokoladebar. Jeg arbejder nemlig på en tank/benzin-station, der laver sine egne wienerbrød og romkugler. Jeg gider altså ikke gå resten af mit liv uden at spise romkugler og varmt wienerbrød i ny og næ. Aldrig i livet.

Eller hvad med skummetmælkspulver? Hvis dette pulver er fedtfattig mælk, som de har fjernet vandet fra, kan man vel få både de gode mælkeproteiner og kalken fra dette pulver. Hvis man synes, at der er for meget mælkesukker i, kan man måske fjerne noget af sukkeret. Hvad ved jeg?

venlig hilsen Jan, Projekt Smørhul

Link to comment
Share on other sites

Calcium og en række andre divalente ioner er notoriske for at kunne interefere med optagelsen af en række farmaka grundet farmakonets mulige kompleks-binding til calcium (et godt eksempel er bisfosfonater der bruges v. osteoporose sammen med calcium og cholecalciferol) og herved hindring af absorption (= eksretion). Mig bekendt er det stadig rimelig kontroversielt om binding med fedt fra kosten overhovedet kan påvirke energimetabolismen (selvom selv små påvirkninger vil være markante taget effekten af andre anti-adiposita som xenical i betragtning). Jeg ville derfor ikke gå ud og købe calcium på baggrund af et eventuelt vægttab.

En anden ting, som der også blev nævnt i en tråd for nyligt, er dog at kalktabletter ofte indeholder cholecalciferol eller ergocalciferol som i kombination med calcium har en række positive effekter på knoglemassen (specielt for postmenopausale kvinder) samt muligvis en beskyttende effekt mod cancer. (D-vitamin er vist at fremme differenterieringen og hæmme prolifereringen af en række celler hvorfor det også bruges til behandling af en række hudsygdomme). Så alt andet lige skader det da ikke at prøve at inkludere kalktabletter m. inaktiv D-vitamin i det daglige kosttilskud, så længe man ikke forventer sig et stort vægttab ud af det.

Link to comment
Share on other sites

1:

2: Gælder tilsyneladende kun fra mejeriprodukter, calcium carbonat virker ihvertfald ikke.

3:

4: Det så ud til at der var et loft for effekten.

5: Jeg ville nok ikke skylle mine fiskeolie kapsler ned med mælk, men tilsyneladende er der ingen "problemer" med kalk fra kosttilskud.

Nu vi var ved det, hvor har du evidens for at calciumcarbonat ikke har samme effekt? jeg tvivler meget på nogen mærkbar effekt i første omgang, men såfremt der er en effekt har jeg umiddelbart svært ved at se hvorfor den ikke skulle være der på carbonat komplekset fremfor fx citrat eller fosfat komplekser.

Link to comment
Share on other sites

I den nyeste artikel tjr refererer til har de sammenlignet følgende:

Design: Four different isocaloric meals were tested in 18 subjects

according to a randomized crossover design. The test meals contained

high (HC meal: 172 mg/MJ), medium (MC meal: 84 mg/MJ), or

low (LC meal: 15 mg/MJ) amounts of calcium from dairy products or a

high amount of calcium given as a calcium carbonate supplement

(Suppl meal: 183 mg/MJ).

Consistent with our previous finding that a diet high in dairy

calcium induces fat malabsorption in humans, the present findings

indicate that the effect is also reflected in an attenuated

postprandial lipid response after intake of dairy calcium from

milk and low-fat yogurt, but not after intake of supplementary

calcium. This may have been due to differences in the chemical

form or to cofactors in the dairy products. The findings of the

present study do not suggest any effect on appetite regulation as

assessed by appetite sensations, appetite hormones, or ad libitum

intake of a subsequent meal.

Link to comment
Share on other sites

Det er et spændende emne og der er flere forskningsprojekter igang til at besvare det. Zemel MB har lavet en del forskning og han er nok "eksperten" på området, så det er et godt sted at starte hvis der ønskes mere info om hvorfor calcium fra mælk og tilskud har forskellige effekter, hvor stor den slankende effekt er, mm.

Edited by Stubbe
Link to comment
Share on other sites

Dette var i øvrigt et af emner til Selskabet for Ernæringsforskning årsmøde for 4-5 år siden. Der var bl.a. inviteret nogle forskere over - kan dog ikke lige huske navnene mere. Der blev endvidre forsket i emnet på Institut for Human Ernæring.

Den sidste gennemgang jeg læste konkluderede at calcium ikke havde afgørende indflydelse og før denne så havde det måske indflydelse - men måske der er kommet nyt siden. Jeg har ikke søgt i et stykke tid.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share