Spinning eller løbetræning eller begge dele?

[Avenue]

Hej

Jeg har længe haft problem med at, jeg hurtigt når min syregrænse. Og det er både i muskler samt min vejtrækning, som går totalt i baglås. Jeg har også svært ved at "æde" mig selv når jeg er i gang med spinning eller løbetræning, så kommer min hjerne med dårlige undskyldninger som fx. "ahhh, skal jeg lade som om jeg blev skadet så jeg kan gå den sidste vej" eller skal jeg lade som om, at min sadel på cyklen ikke sidder ordentligt og andre dumme undskyldninger bare fordi det gør ondt og jeg er presset.

Jeg måler 180 cm. Og vejer ca. 74 kg., så jeg ser ikke min vægt som et problem.

Jeg skal derfor i gang med at flytte min syregrænse markant men hvad er den bedste måde at gøre det på??? Spinning eller interval-løbetræning eller begge dele?

[Gregers TF]

Om du træner spinning eller løbetræning er vist hip som hap - begge slags træning kan flytte din syregrænse.

Men efter det du skriver virker nu mest som om det er det mentale du skal arbejde med. Træning oppe i "det røde felt" er ikke en dans på roser - det skulle da lige være på tornene .

Edited February 10, 2008 by Gregers TF

[Avenue]

Har du en træningmetode til det mentale :-)

[Gregers TF]

Hmm, det er jo svært. Til fællestræning i cykelklubben er jeg så "forfængelig" at jeg vil hade at blive sat af, så hvis jeg er i "for hurtigt selskab" giver det lidt sig selv - kampen for at blive hængende i baghjulet af ham foran er ultimativ som havde jeg en sulten løve bag mig. Men hvordan man ikke bare i stedet finder på en undskyldning som den med sadlen ved jeg sq ikke.

Til spinning er det derimod en anden sag. Her ligger motivation i den rigtige instruktør og især en instruktør med noget musik får en til at vende sig ind i sig selv og blive en treenighed med lyd og cykel. Lyder det sygt? Men når det rigtige beat kører og man får lidt opmuntrende pace eller en verbal kindhest så forsvinder hjernens protester og bliver vendt om. For når det hele spiller sammen så er der en fantastisk belønning i form af en spinners high (hjernen udspyder pludselig nogle velværehormoner og vist nok også nogle andre i samme coctail) og man får en rus som man vel godt kan sammenligne med samme niveau af tilfredsstillelse som lagengymnastik. Tidsfornemmelsen går fløjten, spinningcyklen ER dig, evt. smerte i lår og baller forsvinder, man får gåsehud og har bare lyst til at kæmpe som en sindsyg for at holde high´en eller for at træde cyklen i smadder. Nu lyder det måske endnu mere sygt, hehe. Og man kan faktisk godt gå hen og blive "afhængig" af det, men det er samtidigt det der gør at man piner sig for at kommer over på den anden side hvor belønningen venter.

Ville egentlig have googlet hormonsammensætningen. Uden held men fandt udover nogle af mine egne tidligere indlæg også dette sigende citat fra en anden molbo:

Har det ca. hver anden gang når jeg spinner - det er nærmest hovedårsagen til at jeg cykler, for det er _meget_ stærkt vanedannende.. man bliver rastløs, irriteret og får små rystelser på hænderne ved for meget afsavn.. det er faktisk lidt skræmmende.. men superfedt!

Sådan havde jeg det også sidste vinter. En spinningtime uden et high var en fiasko. Er noget mindre afhængig i dag hvor jeg også kan se andre kvaliteter i træningen.

Så find en spininginstruktør som

- kører en del af det du synes er fedest (f.eks. kan jeg selv kun får en high i stående omkring 60-80 RPM eller siddende 90-100RPM + dog et par få enkelte stykker musik som også trikker et high bare jeg er tilstrækkeligt presset pulsmæssigt)

- fyrer det vilde musik af

- og tving dig så over pinslerne bare een eneste gang. Måske hjælper det at lukke øjnene når du ellers vil give og dermed tvinge hjernen til at anden verdensopfattelse i nuet hvor de enenste inputs den får er cyklen og musikken. Får du rusen er hungren efter en mere til næste træning så stor at du automatisk kæmper for en ny til næste træning. Og igen. Og igen. Og til sidst er det ikke længere en kamp men "en leg".

Edited February 10, 2008 by Gregers TF