Megareksi

[TBJohansen]

Hej,

jeg er journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole, og jeg er ved at skrive min førsteårsopgave om megareksi.

Megareksi er kort fortalt en psykisk lidelse, der primært rammer mænd. Ligesom en anoretiker vil en megaretiker konstant føle utilfredshed ved sit udseende. I modsætning til anorektikeren megaretikeren, se sig som værende for lille. Den ramte vil træne fanatisk, med alt hvad det indebærer. En ufattelig stram kostplan, træning hver dag og i mange tilfælde suppleret med anabolske steroider.

Jeg vil gerne i kontakt med en person der enten lider af megareksi/har en fornemmelse af at han lider af megareksi, og/eller en person der har lidt af megareksi!

Håber, at jeg igennem brugerne på dette forum, kan komme i kontakt med en sådan person..

Der tilbydes fuld anonymitet til de, der ønsker det, og jeg vil være meget taknemmelig, for al den hjælp jeg kan få

Dette er ikke en klapjagt mod folk der tager steroider eller pumper sig store. Jeg synes derimod det er enormt relevant, at få en relativt overset sygdom frem i lyset.

MVH Thomas B. Johansen, studerende ved Danmarks Journalisthøjskole

Edited May 24, 2008 by TBJohansen

[Yetti]

Hej,

jeg er journaliststuderende på Danmarks Journalisthøjskole, og jeg er ved at skrive min førsteårsopgave om megareksi.

Megareksi er kort fortalt en psykisk lidelse, der primært rammer mænd. Ligesom en anoretiker vil en megaretiker konstant føle utilfredshed ved sit udseende. I modsætning til anorektikeren megaretikeren, se sig som værende for lille. Den ramte vil træne fanatisk, med alt hvad det indebærer. En ufattelig stram kostplan, træning hver dag og i mange tilfælde suppleret med anabolske steroider.

Jeg vil gerne i kontakt med en person der enten lider af megareksi/har en fornemmelse af at han lider af megareksi, og/eller en person der har lidt af megareksi!

Håber, at jeg igennem brugerne på dette forum, kan komme i kontakt med en sådan person..

Der tilbydes fuld anonymitet til de, der ønsker det, og jeg vil være meget taknemmelig, for al den hjælp jeg kan få

Dette er ikke en klapjagt mod folk der tager steroider eller pumper sig store. Jeg synes derimod det er enormt relevant, at få en relativt overset sygdom frem i lyset.

MVH Thomas B. Johansen, studerende ved Danmarks Journalisthøjskole

Du kunne også overveje getbig.dk eller bodyhouse.dk, da dette primært er et motionssite, hvilket dog ikke udelukker, at du kan finde en eller flere med ovenstående karakteristik.

Edited May 24, 2008 by Yetti

[Guest Slettet bruger]

øh?

juhu det er morsomt, hva.

eller..

Til trådstarter, held og lykke med projektet m.m.

Det er da en valid pointe.

Såfremt man er meget dedikeret til sin sport/hobby/passion på en sådan måde at det påvirker alle dele af ens tilværelse lider man af en psykisk ledelse "megareksi".

Såfremt man er meget dedikeret til sit job og/eller at leve op til andre folks forventninger på en sådan måde at det påvirker alle dele af ens tilværelse er man blot et normalt- eller karrieremenneske.

[Guest Slettet bruger]

Jeg er overbevist om, at du helt frit vælger, om du vil indgå eller ej... Men dine smålige og ignorante indlæg kan ingen bruge til noget...

STRAM OP!

how DARE you kalde det ignorant?

Pointen er da helt valid. Når karriereræs og leven op til andre folks forventinger er normen - det almindelige - er det pludselig OK og accepteret.

Men når det er et mindretal der dyrker deres sport med samme dedikation og bekymring så er det en sygdom.

Det er klassisk "dem & os" sociologi.

[Yetti]

how DARE you kalde det ignorant?

Pointen er da helt valid. Når karriereræs og leven op til andre folks forventinger er normen - det almindelige - er det pludselig OK og accepteret.

Men når det er et mindretal der dyrker deres sport med samme dedikation og bekymring så er det en sygdom.

Det er klassisk "dem & os" sociologi.

Fordi han udstiller en ganske uskyldig forespørgsel, og går det til noget forkert...

Jeg kan sagtens forstå dig men dermed ikke sagt, at det ikke er en journalistisk opgave at afdække intention/motivation bag eksempelvis megareksi, men det kunne lige så godt være karriereksi eller noget tredje....

Edited May 24, 2008 by Yetti

[tann3r]

Når karriereræs og leven op til andre folks forventinger er normen - det almindelige - er det pludselig OK og accepteret.

Det er da ikke okay, og jeg ved ikke hvor meget der er normen, at arbejde så meget at man ofrer familie og venner?

[Christian B]

Det er da ikke okay, og jeg ved ikke hvor meget der er normen, at arbejde så meget at man ofrer familie og venner?

Det er min opfattelse at det er udbredt i meget høj grad!

[Guest Slettet bruger]

Det er da ikke okay, og jeg ved ikke hvor meget der er normen, at arbejde så meget at man ofrer familie og venner?

Om det er "normen" eller ej kan være svært at sige. Men der er næppe tvivl om at det er særdeles udbredt.

[Diddley]

Om det er "normen" eller ej kan være svært at sige. Men der er næppe tvivl om at det er særdeles udbredt.

Det er der nu nok alligevel.

Mig bekendt arbejder stort set alle større virksomheder bevidst med at sikre, at medarbejderne kan have en fornuftig balance ml. arbejde og privatliv.

Jeg forstår ikke, hvorfor en trådstarter der spørger oprigtigt skal overfaldes på den måde. Uanset om man anerkender "lidelsen" eller hvilken holdning man nu har, så står det da enhver frit at spørge efter input til en opgave.

[Guest Slettet bruger]

Det er der nu nok alligevel.

Mig bekendt arbejder stort set alle større virksomheder bevidst med at sikre, at medarbejderne kan have en fornuftig balance ml. arbejde og privatliv.

Det er da fuldstændig korrekt.

Men det ændrer ikke på at almindelige folk går op i karriere og status på måder der er direkte sammenlignelige med den "syge" mængde dedikation nogen lægger i deres træning.

Jeg fremhæver analogien da det netop skal nuanceres. Megareksi-stemplet trækkes frem fordi den meget dedikerede gruppe er en ret lille del af samfundet. Og så skal de meget hurtigt anbringes i en kasse af en art. Det er meget enkel sociologi (det ved jeg også godt du ved) og klassisk "dem kontra os" gruppemekanik. Groft sagt jo mere udbredt, jo mere accepteret, og følgelig mindre kritiseret.

Jeg forstår ikke, hvorfor en trådstarter der spørger oprigtigt skal overfaldes på den måde. Uanset om man anerkender "lidelsen" eller hvilken holdning man nu har, så står det da enhver frit at spørge efter input til en opgave.

Jeg kan forestille mig det er fordi #52 er træt af at høj dedikation skal betegnes som en slags psykisk lidelse, og at såfremt journalisten vil skrive denne historie deler han nok opfattelsen af det er er en lidelse.

Jeg er forøvrigt enig med 52. Jeg tror godt megareksi som begreb kan være korrekt nok i de tilfælde hvor træning betyder så meget at det direkte overskygger livetd mange andre nydelser og udfoldelser, men denne tendens til hurtigt at stemple alle der er meget dedikeret som "syge" er forrykt.

Jeg er sikker på at I mange ammenhæng hvis nu et familiemedlem tog en madpakke med hjemmefra indeholdende en god, sund fitness snack/fitness måltid vil folk kigge skævt og påtale det mere end alle de andre der sidder og æder chips og drikker sodavand. Hvem er de syge egentlig her?

Folk der dyrker fitness intensivt er I manges øjne "fanatikere".

Edited May 25, 2008 by ARMADA_I

[MarianneB]

Det er der nu nok alligevel.

Mig bekendt arbejder stort set alle større virksomheder bevidst med at sikre, at medarbejderne kan have en fornuftig balance ml. arbejde og privatliv.

Det er nu min opfattelse, at det er ganske udbredt. Især hvis man kommer op på lederniveau - måske i højest grad blandt nye mellemledere, der skal bevise deres positioner.

Jeg giver dig ret i, at mange virksomheder har en HR-politik og -værdier, der handler om holistiske medarbejder og :blahblah: men det er langt fra altid kulturen i virksomheden lever op til det.

[Guest Slettet bruger]

Det er nu min opfattelse, at det er ganske udbredt. Især hvis man kommer op på lederniveau - måske i højest grad blandt nye mellemledere, der skal bevise deres positioner.

Jeg giver dig ret i, at mange virksomheder har en HR-politik og -værdier, der handler om holistiske medarbejder og :blahblah: men det er langt fra altid kulturen i virksomheden lever op til det.

Haha ja, og alle de bullshit værdier der kun er til fordi de på sigt bringer flere penge i kassen.

[Diddley]

Det er nu min opfattelse, at det er ganske udbredt. Især hvis man kommer op på lederniveau - måske i højest grad blandt nye mellemledere, der skal bevise deres positioner.

Jeg giver dig ret i, at mange virksomheder har en HR-politik og -værdier, der handler om holistiske medarbejder og men det er langt fra altid kulturen i virksomheden lever op til det.

Er det din erfaring eller opfattelse ?

De gange jeg har set folk ofre familie og venner, har det primært været ifbm. mindre virskomheder som de selv er ejere af. Jeg kender stort set ikke til eksempler fra større virksomheder overhovedet.

Jeg mener helt klart, at det er en kliché som folk ynder at trække ned af hylden når der er brug for den.

Selv i konsulentbranchen er det idag ikke særligt udbredt. Og, egentlig er det meget logisk. Der er så stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, at det ikke er nødvendigt at arbejde 80 timer om ugen for at gøre karriere.

Det er da fuldstændig korrekt.

Men det ændrer ikke på at almindelige folk går op i karriere og status på måder der er direkte sammenlignelige med den "syge" mængde dedikation nogen lægger i deres træning.

Det er jo uhyre let at slynge sådan et postulat ud, og jeg er meget uenig med dig. Hvor mange års erfaring har du på arbejdsmarkedet siden du kan udtale dig så skråsikkert ?

Jeg kan forestille mig det er fordi #52 er træt af at høj dedikation skal betegnes som en slags psykisk lidelse, og at såfremt journalisten vil skrive denne historie deler han nok opfattelsen af det er er en lidelse.

Jeg er forøvrigt enig med 52. Jeg tror godt megareksi som begreb kan være korrekt nok i de tilfælde hvor træning betyder så meget at det direkte overskygger livetd mange andre nydelser og udfoldelser, men denne tendens til hurtigt at stemple alle der er meget dedikeret som "syge" er forrykt.

Ja, hvis det virkelig var således at de blev stemplet som syge og, hvis det kun var fordi de var meget dedikerede - så ville det være forrykt. Men, hvad nu hvis dedikationen rent faktisk dækker over et kompleks ?Eller må vi helst ikke stille det spørgsmål ?

Man behøves ikke være sociolog for at se, at det er ganske bestemte typer, der går ekstremt meget op i BB - man skal bare bruge nogle få timer i et center.

Folk der dyrker fitness intensivt er I manges øjne "fanatikere".

Og folk, der generaliserer meget er i manges øjne nogle klaphatte

Jeg forstår ikke, at du ikke selv kan se med dit overdrevne aggressive forsvar allerede nu klart har fastslået at trådstarteren har fat på noget relevant og centralt.

[MarianneB]

Er det din erfaring eller opfattelse ?

De gange jeg har set folk ofre familie og venner, har det primært været ifbm. mindre virskomheder som de selv er ejere af. Jeg kender stort set ikke til eksempler fra større virksomheder overhovedet.

Jeg mener helt klart, at det er en kliché som folk ynder at trække ned af hylden når der er brug for den.

Selv i konsulentbranchen er det idag ikke særligt udbredt. Og, egentlig er det meget logisk. Der er så stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, at det ikke er nødvendigt at arbejde 80 timer om ugen for at gøre karriere.

Det er min erfaring, dog ikke med mig selv i hovedrollen, men en nær kollega. Dette var i en større privat virksomhed.

Jeg er godt klar over, at man ikke alene på den baggrund kan generalisere, men jeg tror dog ikke det er en så unik situation, at det derfor er en kliché

Da vi er lidt på vej ud af en tangent her, hopper jeg ud af tråden nu, men diskuterer gerne videre, hvis der oprettes en tråd dertil

[Guest Slettet bruger]

Jeg er overrasket over at du overhovedet vil diskutere graden af dedikation mange folk har til deres jobs og andre folks (ofte irrationelle) forventninger.

Jeg synes det er så åbenlyst og in your face at jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Det virker som om at alle de løgnagtige HR-kampagerne har virket for dit vedkommende det er nu bare en joke. Hvis du er uenig i min opfattelse bliver vi nok aldrig enige. Jeg fastholder mit synspunkt.

Og jeg gentager: jeg mener ikke blot i forhold til karriere. Jeg mener også "dedikation" i forhold til familie, tækkes andre (fremmede, omgangskredse), mere accepterede hobbyer, og så videre.

Hvis du ikke har fornemmet den stigmatisering der er af folk der tilhører "underlige" sportsgrene, fx BB - hvor du jo selv udtrykker dine nedladende fordomme - ved jeg heller ikke hvad jeg skal sige. Jeg mener skam megareksi kan være et reelt problem. Jeg mener det gør sig gældende i nogle folks tilfælde. Men jeg mener også at det er en nem diagnose og gruppering af folk der har ligeså meget ret til respekt i samfundet som alle andre, og som ikke burde være offer for generaliseringer og stereotype forestillinger. Good grief - du stigmatiserer selv.

Hvis du ser en muskuløs mand gå på gaden og æde af en plastikbeholder tænker du så ikke at personen må være lidt "besat"?

Du må skam stille de spørgsmål du vil, men jeg synes det er en upassende tone der ligger i dine insinueringer Skal vi også begynde med løber-fordommene? Var det ikke nemmere om alle stillede fordommene ved døren?

ps - der er på ingen måde noget aggressivt i mit forsvar

Edited May 25, 2008 by ARMADA_I

[Diddley]

Jeg er overrasket over at du overhovedet vil diskutere graden af dedikation mange folk har til deres jobs og andre folks (ofte irrationelle) forventninger.

Jeg synes det er så åbenlyst og in your face at jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Det virker som om at alle de løgnagtige HR-kampagerne har virket for dit vedkommende det er nu bare en joke. Hvis du er uenig i min opfattelse bliver vi nok aldrig enige. Jeg fastholder mit synspunkt.

Og jeg gentager: jeg mener ikke blot i forhold til karriere. Jeg mener også "dedikation" i forhold til familie, tækkes andre (fremmede, omgangskredse), mere accepterede hobbyer, og så videre.

Hvor mange års erhvervserfaring har du, siden du så skråsikkert kan fastslå at HR kampagnerne er løgnagtige ?

Jeg har været på arbejdsmarkedet siden midten af 90'erne, overvejende i IT-branchen hvor der bestemt kan være fart på. Jeg kan garantere dig for, at der de sidste 10 år er sket en enorm udvikling på lige netop det område. Men, det kræver jo, at man rent faktisk har været på arbejdsmarkedet i så lang tid for at kunne følge udviklingen. Hvornår forlod du uni ?

Hvis du ikke har fornemmet den stigmatisering der er af folk der tilhører "underlige" sportsgrene, fx BB - hvor du jo selv udtrykker dine nedladende fordomme - ved jeg heller ikke hvad jeg skal sige. Jeg mener skam megareksi kan være et reelt problem. Jeg mener det gør sig gældende i nogle folks tilfælde. Men jeg mener også at det er en nem diagnose og gruppering af folk der har ligeså meget ret til respekt i samfundet som alle andre, og som ikke burde være offer for generaliseringer og stereotype forestillinger. Good grief - du stigmatiserer selv.

Hvis du virkelige mener, at megareksi kan være et reelt problem, hvorfor må trådstarteren så ikke spørge til det ?

I øvrigt er det jo let at iscenesætte sig selv som offer, og påstå at man bliver stigmatiseret. Det har rygerne jo også med succes forsøgt. Mig bekendt er BB alment accepteret på linje med de fleste andre sportstgrene. Jeg har da selv været igang, har venner der stadig løfter jern - det er der ikke noget specielt i.

Hvis du virkelig mener, jeg har udtryk mig fordomsfuldt, så må du jo vise mig hvor. Ellers kunne man jo sidde tilbage med en opfattelse af, at du bare fisker i blinde.

Hvis du ser en muskuløs mand gå på gaden og æde af en plastikbeholder tænker du så ikke at personen må være lidt "besat"?

Nææh, hvorfor skulle jeg dog det

Du må skam stille de spørgsmål du vil, men jeg synes det er en upassende tone der ligger i dine insinueringer Skal vi også begynde med løber-fordommene? Var det ikke nemmere om alle stillede fordommene ved døren?

Fos os småt begavede, kunne du så ikke fortælle mig hvilke fordomme det er vi snakker om ? Bevares, hvis du har nogen, så synes jeg da absolut du skal stille dem ved døren.

ps - der er på ingen måde noget aggressivt i mit forsvar

Eftersom der ikke rigtigt er noget, der er under angreb - hvilket forsvar snakker du så om ?

[Paven]

Nu er jeg enig med dig, D, men de der konstante henvisninger til manglende erfaring med jobmarkedet:

Men, det kræver jo, at man rent faktisk har været på arbejdsmarkedet i så lang tid for at kunne følge udviklingen. Hvornår forlod du uni ?

...er jo ikke gyldige per se. Der er snesevis af måder, Armada kan have viden om det på (jeg kommenterer ikke på, om han har ret eller ej, bare på din argumentationsmetode på det punkt). Samtale med andre, læsning af undersøgelser, teori osv, gyldige udledning ud af dette mm - alle måder han kan kan få evt valid information fra.

Det er jo ikke kun personlige empiriske erfaringer, der er noget værd.

Edited May 25, 2008 by Paven

[Guest Slettet bruger]

Ligesom jeg ikke spørger dig hvor mange år du har trænet med vægte gider jeg ikke gøre diskussionen mere personorienteret og svare på dine spørgsmål.

Hvis du tror på alt det HR-bullshit så er det dit tab Det er også et sidespor fra debatten.

Jeg mener folk der gør sig illusioner om deres ohh vigtige og værdige arbejde er blinde for hvor meget arbejde, liv og indsats de rent faktisk ofrer. Det styrer deres hverdag. Men når det er sådan hos så mange så er det jo netop mere udbredt - mindre kritiseret - mere accepteret.

"Hvis du virkelige mener, at megareksi kan være et reelt problem, hvorfor må trådstarteren så ikke spørge til det ?"

- Det må han skam også. Jeg ved dog hvilken vinkel der sandsynligvis vil blive anlagt af den inkompetente presse. Men jeg håber da jeg tager fejl

Og ligesom han må spørge ind til megareksi må vi også kritisere hans opfattelse af megareksi - nej vent, det må vi netop ikke, jf MZ's moderering, hvilket er urimeligt.

"I øvrigt er det jo let at iscenesætte sig selv som offer, og påstå at man bliver stigmatiseret. Det har rygerne jo også med succes forsøgt. Mig bekendt er BB alment accepteret på linje med de fleste andre sportstgrene. Jeg har da selv været igang, har venner der stadig løfter jern - det er der ikke noget specielt i.

Hvis du virkelig mener, jeg har udtryk mig fordomsfuldt, så må du jo vise mig hvor. Ellers kunne man jo sidde tilbage med en opfattelse af, at du bare fisker i blinde."

Du skrev følgende ord: "Man behøves ikke være sociolog for at se, at det er ganske bestemte typer, der går ekstremt meget op i BB - man skal bare bruge nogle få timer i et center." Denne udmelding sammenholdt med det anti-BB korstog du har været på i nogle år nu efterlader ikke hos mig nogen tvivl om hvor du står.

"Nææh, hvorfor skulle jeg dog det "

Måske tager jeg fejl, måske er du en af de få der ikke skal gå og gruppere alle folk i kasser og kritisere.

"Fos os småt begavede, kunne du så ikke fortælle mig hvilke fordomme det er vi snakker om ? Bevares, hvis du har nogen, så synes jeg da absolut du skal stille dem ved døren."

Det tjener ikke trådens formål.

"Eftersom der ikke rigtigt er noget, der er under angreb - hvilket forsvar snakker du så om ?"

Du skrev ovenfor: "Jeg forstår ikke, at du ikke selv kan se med dit overdrevne aggressive forsvar allerede nu klart har fastslået at trådstarteren har fat på noget relevant og centralt."

Øhh?

Jeg ved hvordan sådanne diskussioner forløber, for det sker allerede nu. Jeg citerer ikke dit indlæg, for så ender det i citat ping pong. Derfor må jeg også hellere formulere mig uden linejafstand.

Til trådstarter journalisten: Hvorfor anlægger du ikke en vinkel kritisk af begrebet "megareksi" og perspektiverer det hele med at den dedikation mange samfundslag udviser i andre mere "almindelige" sammenhæng ikke skal stemples som en psykisk sygdom?

Edited May 25, 2008 by ARMADA_I

[Torben F.]

Til trådstarter journalisten: Hvorfor anlægger du ikke en vinkel kritisk af begrebet "megareksi" og perspektiverer det hele med at den dedikation mange samfundslag udviser i andre mere "almindelige" sammenhæng ikke skal stemples som en psykisk sygdom?

Hørt! - det tror jeg der kunne komme en yderst spændende artikel ud af.

Måske kunne man interviewe to personer, en træningsnarkoman og en arbejdsnarkoman og så se på forskellene i hvordan samfundet ser på deres "lidelse".

[#52]

Jeg tilslutter mig både Armada og Torben.

Overfladiske nonsens artikler er der nok af. En mere dybdegående artikel med hjerne bag ville være interessant. Lytter trådstarter med?

[-Elvirus-]

Til trådstarter: Jeg ved ikke om du er bekendt med litteratur fundet på artikeldatabaser som ex. pubmed. Anyway kig på følgende link:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1640445...Pubmed_RVDocSum

Jeg paster abstractet ind nedenfor, men for de nysgerrig er hele artiklen frit tilgængelig ved at følge linket. Desuden kunne du evt også finde interesse i de anvendte henvisninger fra artiklen.

OBJECTIVE: To present the reader with various psychobehavioral characteristics of muscle dysmorphia, discuss recognition of the disorder, and describe treatment and referral options. DATA SOURCES: We conducted a comprehensive review of the relevant literature in CINAHL, MEDLINE, SPORT Discus, EBSCO, PsycINFO, and PubMed. All years from 1985 to the present were searched for the terms muscle dysmorphia, bigorexia, and reverse anorexia. DATA SYNTHESIS: The incidence of muscle dysmorphia is increasing, both in the United States and in other regions of the world, perhaps because awareness and recognition of the condition have increased. Although treatment options are limited, therapy and medication do work. The primary issue is identifying the disorder, because it does not present like other psychobehavioral conditions such as anorexia or bulimia nervosa. Not only do patients see themselves as healthy, most look very healthy from an outward perspective. The causes of muscle dysmorphia are not well understood, which reinforces the need for continued investigation. CONCLUSIONS: Muscle dysmorphia is an emerging phenomenon in society. Pressure on males to appear more muscular and lean has prompted a trend in the area of psychobehavioral disorders often likened to anorexia and bulimia nervosa. Athletes are particularly susceptible to developing body image disorders because of the pressures surrounding sport performance and societal trends promoting muscularity and leanness. Health care professionals need to become more familiar with the common signs and symptoms of muscle dysmorphia, as well as the treatment and referral options, in order to assist in providing appropriate care. In the future, authors should continue to properly measure and document the incidence of muscle dysmorphia in athletic populations, both during and after participation.

[-Elvirus-]

Lidt mere læsning:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/port...A_2007_51_53277

[ptpoul]

»Ved at træne virkelig hårdt vil man være i stand til at tage 4-5 kilo på i løbet af et år. Hvis fyren har taget mere på end det, så er det grundlag nok for at spørge ,hvad ta'r du egentlig?`«, siger Charlotte Bøving og tilføjer, at strækar er en supplerende indikation:

»Så længe du nøjes med at træne dig til større muskler, går det ikke hurtigere, end at huden kan følge med. Derfor er strækar et sikkert tegn. Ganske vist kan man også se arene hos folk, der er blevet lidt for runde over kort tid, men det er der jo ikke tale om her«.

Hmmm....

Ellers er det fedt hun prøver at hjælpe disse mennesker, selv om hun ikke virker vanvittigt empatisk:

»Altså jeg er en pige på 1,76, og jeg har aldrig følt mig truet. Tværtimod er de her fyre kun glade for, at der er nogen, der spørger. Selvfølgelig vil der altid være enkelte, der benægter. Så spørger jeg: skal vi lige tage en blodprøve? Det skal vi så ikke. Det er vel også en slags svar. Men langt de fleste tager imod med kyshånd, når de får et tilbud om at få tjekket hjertet og taget blodtryk. Inderst inde er de også selv bekymrede, men de har bare ikke nogen steder at gå hen«.

Måske man ikke syntes det er fedt at blive testet af en person der tror man er misbruger?

Oh well, det er da bedre end at ignorere et potentielt problem.

[salt]

»Ved at træne virkelig hårdt vil man være i stand til at tage 4-5 kilo på i løbet af et år. Hvis fyren har taget mere på end det, så er det grundlag nok for at spørge ,hvad ta'r du egentlig?`«, siger Charlotte Bøving og tilføjer, at strækar er en supplerende indikation:

»Så længe du nøjes med at træne dig til større muskler, går det ikke hurtigere, end at huden kan følge med. Derfor er strækar et sikkert tegn. Ganske vist kan man også se arene hos folk, der er blevet lidt for runde over kort tid, men det er der jo ikke tale om her«.

Jeg er på krådt, må konklusionen af dette være :(((((((((((

[Diddley]

Nu er jeg enig med dig, D, men de der konstante henvisninger til manglende erfaring med jobmarkedet:

...er jo ikke gyldige per se. Der er snesevis af måder, Armada kan have viden om det på (jeg kommenterer ikke på, om han har ret eller ej, bare på din argumentationsmetode på det punkt). Samtale med andre, læsning af undersøgelser, teori osv, gyldige udledning ud af dette mm - alle måder han kan kan få evt valid information fra.

Det er jo ikke kun personlige empiriske erfaringer, der er noget værd.

Det har du fuldstændigt ret i. Min pointe var egentlig alene, at der må ligge et eller andet bag A's meget skråsikre udtalelser. Når man kan udtale sig så kategorisk og definere "hr kampagner" som løgnagtige, så må man (forhåbentlig) have noget solidt at bakke det op med.

Det var det jeg fiskede efter.