Kcal på pulsur


allerup
 Share

Recommended Posts

Guest Voravong

Har samme problem. Så jeg vil også rigtig gerne vide hvor stor en del jeg kan regne med.

Det der bekymrer mig mest i forbindelse med kcal-forbrug udregnet af et pulsur, er hvorvidt det tager højde for hvilken slags aktivitet energeforbruget skal udregnes på basis af.

Hvis jeg løber hård intervaltræning, med spurter i 30 sekunder ad gangen. Så vil størstedelen af energien komme fra spaltning af glukose. Men når man spalter så skabes der pr. glukose-molekyle kun energi nok til gendannelse af 2 ATP. Hvorimod forbrænding af samme molekyle giver nok energi til gendannelse af 38 ATP.

Det vil altså med andre ord sige at jeg futter 19 gange så meget energi af på et givent stykke arbejde, ved spaltning (anaerobt) end ved forbrænding (aerobt). Eksempelvis bruger jeg ved anaeorobt arbejde 19 g. glukose til at skabe den samme mængde energi som jeg ved aerobt arbejde kan få på bare 1 g. glokose.

Pulsuret kan selvfølgelig godt udregne hvor stor en mængde ren energi (antal ATP) det kræver at flytte x antal kg 100 meter.

Men hvordan skal pulsuret overhovedet vide hvor mange gram glukose eller fedt (kcal med andre ord) det koster mig det pågældende træningspas. Hvis det skulle udregne det - skulle det jo også vide præcis hvor stor en del af energien der kommer af henholdsvis anaerobt og aerobt arbejde, idet der ved den ene eller anden form for arbejde vil være forskellig udnyttelsesratio af energien. Pulsuret kan jo kun vide hvor meget jeg vejer, hvad min hvilepuls er og hvor høj pulsen er under arbejdet.

Véd man i henhold til arbejdspuls og hvilepuls kombineret med vægt hvornår man enten spalter eller forbrænder??? Og er dét i givet fald så inkorpereret i uret???

Link to comment
Share on other sites

Hvis jeg løber hård intervaltræning, med spurter i 30 sekunder ad gangen. Så vil størstedelen af energien komme fra spaltning af glukose. Men når man spalter så skabes der pr. glukose-molekyle kun energi nok til gendannelse af 2 ATP. Hvorimod forbrænding af samme molekyle giver nok energi til gendannelse af 38 ATP.

Det vil altså med andre ord sige at jeg futter 19 gange så meget energi af på et givent stykke arbejde, ved spaltning (anaerobt) end ved forbrænding (aerobt). Eksempelvis bruger jeg ved anaeorobt arbejde 19 g. glukose til at skabe den samme mængde energi som jeg ved aerobt arbejde kan få på bare 1 g. glokose.

Ved glykolysen produceres ganske rigtig 2 ATP ud fra et glukosemolekyle, men derudover produceres jo også to molekyler pyruvat. Arbejder musklerne fortrinsvist anaerobt vil disse pyruvat molekyler reduceres af NADH (også produceret i glykolysen) til laktat. Denne laktat vil jo ikke bare forsvinde fra kroppen uden at den energi, som det indeholder bliver udnyttet (som CO2 og vand fra citronsyrecyklussen gør). Laktaten diffunderer ud af musklen og transporteres med blodbanen til aerobe væv, fx. hjerte og lever. Her kan laktaten kataboliseres yderligere, hvormed energien i molekylet udnyttes, eller via glykoneogenese tilbagedannes til glukose.

Så selv om der måske bruges 19 gange mere glykogen musklen under anaerobe forhold sammenlignet med aerobe forhold, forsvinder resten ikke, og for kroppens overordnede energiregnskab (og dermed det endelige forbrug af kulhydrater og fedt under arbejdet) er det således underordnet om musklerne arbejder anaerobt eller aerobt.

Link to comment
Share on other sites

Guest Voravong

Sådan Sputnik - og lige :yeah: :yeah: :yeah: :yeah: :yeah: ud af 5 i respekt for din viden.

Det vil altså med andre ord sige at uanset hvilken form for arbejde jeg laver, så vil energien ikke blive brugt hverken mere eller mindre effektivt.

Den bliver stadig udnyttet fuldt ud, blot på en anden måde?

Edited by Voravong
Link to comment
Share on other sites

Udnyttelsesgraden ved glykoneogenese er ikke lig med 100 %. Nedbrydning af glukose til 2 laktat i musklen danner (bla.) 2 ATP, mens der (bla.) kræves 6 ATP for at gendanne glukose ud fra 2 laktat i leveren. Et glukosemolekyle, der nedbrydes til laktat i en muskelcelle under anaerobe forhold, transporteres til leveren (i form af 2 laktat), gendannes ved glukoneogenese og nedbrydes under aerobe forhold giver altså 34 ATP. Her er altså et spild på 4 ATP. Men det er jo ikke voldsomt stort i forhold til de 38 ATP, der maksimalt kan vrides ud at et molekyle glukose. Udvekslingen af glukose og laktat muskelcellerne og leveren imellem kaldes for Cori's cyklus.

Jeg mener ikke der er noget spild af ATP i forbindelse med anaerob nedbrydning af glukose til laktat og efterfølgende aerob nedbrydning af laktat til CO2 og vand, men jeg har ikke lige kunnet finde noget på det.

En sjov detajle er iøvrigt, at aerob nedbrydning af glukose i tværstribet muskulatur (skeletmuskulatur) kun giver 36 ATP. Dette skyldes det transportsystem af NADH fra cytosolen til den indre mitochondriemembran, der benyttes i muskelceller af den tværstribede slags.

Link to comment
Share on other sites

Er der ikke en rimelig grundig tråd/artikel om det her på MOL?

Så vidt jeg husker er konklusionen noget i stil med:

Uret måler energi-forbruget ganske præcist i en "ukendt enhed". Med "ukendt enhed" menes, at det grundet individuelle variationer mellem mennesker ikke er muligt at regne ud præcis hvor mange KJ man forbrænder ud fra puls, vægt og alder alene (og hvad man nu ellers fodrer uret med). Dermed bliver enheden for den enkelte måske 0.8 KJ eller 1.1 KJ afhængig af sportsgren, personlige særpræg osv.

Hvilket vil sige, at man kan bruge det til at sammenligne sine egne træningspas - men man kan grundet den "ukendte enhed" ikke komme frem til et præcist tal for sin forbrænding.

... dertil kommer naturligvis "efterforbrænding" som yderligere gør det umuligt for et ur at måle det reelle energi-forbrug ved et træningspas.

Link to comment
Share on other sites

allerup: dit spørgsmål er belevt besvaret for længst i en artikel på MOLs forside :devil: Husk nu - allesammen, at se efter her en gang imellem - også når der søges svar på "nye"spørgsmål :)

Artiklen "Kan der tælles kalorier med et pulsur?" kan ses Her

Nå vi da et meget interessant svar fra sputnik ud af, at du ikke så efter B)

Edited by Arne
Link to comment
Share on other sites

allerup: dit spørgsmål er belevt besvaret for længst i en artikel på MOLs forside :devil: Husk nu - allesammen, at se efter her en gang imellem - også når der søges svar på "nye"spørgsmål :)

nåja, men det er da nemmere at hoppe over hvor gærdet er lavest... :bigsmile:

Det er nu engang nemmere at bare slynge et spørgsmål ud i luften.. :rolleyes:

Iøvrigt var der ikke sket noget i det her forum i tre dage, så det er jo ikke fordi vi bliver overbebyrdet med læsestof! <_<

Edited by allerup
Link to comment
Share on other sites

Guest Voravong

Det kan godt være at det ER blevet besvaret i en artikel på forsiden af MOL.

Men personligt lærte jeg noget nyt, fordi der var én der godt turde stille spørgsmålet igen.

Det skal vel heller ikke være sådan at man skal læse HELE MOL igennem hver gang der er noget man søger svar på - før man må stille spørgsmålet.

I øvrigt kan det bringe nye tanker ind at få stillet spørgsmålet igen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share