Arne

Medlemmer
  • Posts

    7,783
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Arne last won the day on September 8 2018

Arne had the most liked content!

About Arne

  • Birthday 09/27/1962

Contact Methods

  • Website URL
    http://www.existenscoaching.dk

Profile Information

  • Køn
    Mand
  • Sted
    Østerbro CPH

Recent Profile Visitors

6,940 profile views

Arne's Achievements

Medlem

Medlem (7/7)

23

Reputation

  1. Gode råd til dig der lige er startet med cykeltræning – eller overvejer det!! Det følgende er et svar som Bagmanden skrev til en ny bruger der havde købt en ”billige” racercykel og bare gerne vil godt i gang med cykelsporten – og havde nogle spørgsmål som de fleste ”nye” stiller sig ! Hej og velkommen til cykelsporten :) Det er en fantastisk verden med rigtige mange dejlige oplevelser. Især hvis man undgår at lave alt for mange "begynder-fejl" ;) Jeg har købt en billig racer til 4-8000 – er den fin nok? 1) Din cykel er fin nok. De fleste vil nok mene den ligger i den "billige" ende af skalaen. Der sidder så vidt jeg lige kan se en 8-speed geargruppe på fra Shinamo. Dvs. du har 8 gear bagpå og med 2 klinger foran giver det 16 gear i alt. Det regnes for en lidt ældre teknologi da standarden i dag er 10-speed dvs. 10 tandhjul bagpå og 2-3 klinger foran (= mindst 20 gear). Når det så er sagt så er det ALTID benene der skal gøre arbejdet. Din cykel er fin og for år tilbage kørte de Tour de France på den teknologi du har. Med andre ord: Din cykel er rigelig fin til dit behov! De fleste starter ud på en relativt billig cykel - vil de gerne sporten køber de noget dyrere og bruger det gamle/billige udstyr til "vinter-cykel" (eller regnvejrs-cykel :). MUST HAVES!! A) Du skal have en ordentlig fodpumpe derhjemme - de fås fra et par hundrede kroner og op. Du skal have 7-8 bar i dine dæk. B) Du skal ALTID have ekstra slanger med ud, de fås normalt på tilbud f.eks. som 5 for hundrede. Jeg har gerne en "tire boot" med også. Et lille klistermærke der kan lappe dækket (indvendigt), hvis der skulle komme en flænge i det. C) Du skal altid have et lille multi-tool med ud. Så kan du klare de fleste små-reparationer. Gerne med et tool med "en kæde-splitter". D) Jeg har gerne et "powerlink" med ud. Et lille samle-led til kæden så du kan samle/skille kæden ad med fingrene (husk dit skal være til "8-sp"). E) Du skal have en lille pumpe med - jeg har også gerne CO2-patroner med (16gram patroner og et pumpehoved til dem). En lille beholder med præcis den mængde luft du skal have i dækket. Så tager det få sekunder at pumpe luft i dækket efter en punktering. F) Normalt kan man med lidt teknik skifte slange uden brug af dækjern - indtil du kan det, så husk dækjern! I nødstilfælde kan "grebet" på "stikakslen" til f.eks. forhjul bruges. Meeen husk nu de dækjern :) Hele dynen kan samles i en lille taske bag sadlen - så har du det altid med dig. Pumpen kan sidde under drikkedunken eller i ryglommen. Tag vand/drikkedunk, din mobil og et kreditkort/penge med (evt. sygesikring) + energi/mad hvis du cykler langt - så går det aldrig helt galt. Du skal ikke bruge så meget olie på kæden. Tag et gammelt viskestykke eller en sok og tør kæden grundigt af, rengør også tandhjulene og mellem dem bagpå. Brug vatpinde til at rense mellem inde i kædeledene. Køb en god cykelkæde-olie(voks (ikke WD40 og hvad der ellers findes af sjove ting). Når du smører kæden skal den kun have et tyndt lag som du forsigtigt påfører med en klud/sok (der ikke "fnulre"). Cykling ude om vinteren? Du kan fint cykle om vinteren. Du har et ret stort budget tilbage - så der er fin mulighed for at købe det rigtige tøj. Handsker (bruge evt. en "3-finger" handske + lækker skal-luffe til de våde og kolde dage) og sko-overtræk (i neopren) evt. en varm sål i cykelskoene. En tynd hue under hjelmen (du kører naturligvis med hjelm :). Vind/vandtæt skal-jakke og varme vindtætte tights/overtræksbukser. Så er du fint kørende i alle slags vejr. Jeg er selv mest til at lege på Mountainbike om vinteren. Det er meget lettere at holde varmen inden i skoven. Det er herligt legetøj samt afveksling i træningen. Husk evt. et par briller så du undgår at få grene i øjnene. Der findes forskellige MTB-ruter i skoven - dem kan du finder på Skov&Naturstyrelsens hjemmeside. Motionscykler er ikke vejen frem. Prøv spinning - det er et fint alternativ til alm. cykeltræning og i spinninglokalet finder du Danmarks længste bakker :) Ellers giv den gas med noget løb/orienterings-løb, ro-maskine, squat og hvad du nu ellers synes er sjov alternativ træning. Raceren som transportmidel? Du kan fint bruge raceren til transport. Det kan være lidt træls, hvis du skal have mange tunge ting i rygsækken og cykle i tung trafik. Jeg selv har en udfordring med at få mit jakkesæt frem og tilbage uden det bliver helt krøllet. Men ellers er det et fint transportmiddel. Skal jeg købe ny cykel når jeg bliver bedre?? ALLE cykelryttere tænker konstant på at købe nye cykler! Det er en stor verden og du bliver aldrig helt færdig med at prøve alt det grej du gerne vil. Men du bliver IKKE hurtigere af at købe en ny cykel. Det er bare med at komme ud og få tæsket nogle kilometer, find nogle at træne samme med. Cykling er en social sport, prøv f.eks. din lokale cykelklub. De har helt sikkert et hold på dit niveau! Der findes mange træningsfora, hvor du kan se ture i dit område, holde regnskab med dine kilometer osv. Ellers er der utroligt mange motions-cykelløb du kan tage ud og prøve (også nogen med mange bjerge). Nogle løb er lange, andre korte og der findes endda også enkeltstart og triathlon du kan deltage i - uanset dit niveau. Vi er nogle stykker her fra MOL, der cykler "dogme-ræs" fra Kbh. i ny og næ, her er du også meget velkommen. Keder du dig en dag på nettet og mangler lidt at dagdrømme om, så kan du som motionist både få lov til at køre La Marmotte, Coast-to-coast, Mt. Ventoux, Alpe D'huez, Hallandsåsen, Flanderen Rundt, Cario2cape (Afrika på langs) og alle de andre ting som profferne gør. Google lidt rundt efter det. Kom nu ud og leg. Vi glæder os til at se dig på landevejen!
  2. Der er efterhånden rigtigt mange spinningentusiaster på MOL – og det er jo pragtfuldt. En del af jer er også instruktører eller på vej til at blive det. Der er således mange gode grunde til, og muligheder for, at få nogle gode diskussioner. Jeg vil starte med at stille 2 spørgsmål: Hvordan ser den gode spinningtime ud for jer personligt? Hvad kan den gode instruktør? Der er andre ting man kunne diskutere s enere – hvordan den gode begyndertime skal se ud er et spørgsmål der også er interessant. Mit første bud: Jeg tager først udgangspunkt i en hård time af normal længde – det vil sige 50-55 minutter Musikken er vigtig. Beatet skal være klart – især til hårdt tempoarbejde. I de lange jævne passager må det godt være mere trance. ”Fransk lounge” som Lasse Traff brugte meget synes jeg er lækkert. Men ellers ved jeg ikke meget om den musik jeg godt kan li til spinning – jeg har nemlig aldrig hørt noget af det i ”det civile liv”. Jeg må indrømme – og her kommer spock efter mig, at jeg synes det er rart når Chris ind imellem bliver poppet et øjeblik: I øjeblikket bruger han flittigt ”Bette Davis eyes med Kim Carnes – en 80´er ting og ”Walking on sunshine” med Katarina and the whaliers” – samt en dance remake af ”California dreamming”. I små doser er det ok! Opvarmningen skal tages alvorligt! De første 5-7 minutter bør ikke indeholde elementer der løfter intensiteten længere op en et 6 tal på en skala fra 1 til 10. Opvarmningen bør slutte på den intensitet som man som gennemsnit skal køre med i timen – indeholder timen meget hårde intensiteter – så kan det godt vær en god ide at slutte med at nå denne intensitet kortvarigt – efterfulgt af en aktiv pause. Jeg kan godt li at instruktøren præsentere et overblik over hvordan time skal forløbe – så kan man disponere kræfterne og det er altså generelt bare rart at vide hvad der skal ske. Kunsten er at skabe forløb – og det er virkelig en kunst. En time hvor man bare har på fornemmelse at instruktøren har dynget forskellige hårde elementer sammen hulter til bulter – det kan ikke bruges til noget. Der er ikke noget enkelt gyldent snit. I går kørte jeg en time der bestod af 6 ens intervalforløb – knald hårde – med siddende dobbelttakt imellem – det virkede fint. Andre gange starter man måske med en serie hårde intervaller, som går over i et kvarter med jævnt hårdt med 1 eller ingen temposkift og slutter så med nogle korte intervaller. Følelsen af struktur og af at der er tænkt i at det skal være effektiv kresløbstræning er vigtig!!! Instruktøren skal være guide og motivator. Men instruktøren skal ikke råbe hele tiden. Jeg hader alle de der ”Arobic tællinger og tilråb. Nogle instruktører er virkelig gode til at skabe billeder – så man næsten føler at man deltager i et cykelløb - det er meget bedre end alt det der tællen ned En god time indeholder nogle lange, men gerne hårde, forløb hvor man kan finde ind i en rytme – finde sit flow og samtidigt blive mentalt udfordret – et eksempel kan være 8-10 minutter med 70-80 rpm stående. En god time indeholder også temposkift og nogle udfordrende kortere intervaller. De 40/20 intervaller vi køre PT om fredagen er et godt eksempel: 40 sekunder stående i tempo afløst af 20 sekunders siddende enkelttakt. Brugen af accelerationer er et kapitel for sig. Jeg synes det er en uvane at bruge korte accelerationer på 5-10 sekunder kombineret med skifte mellem stående og siddende. Det stiller voldsomme teknikkrav og føre til at mange syre til og for mindre ud af timen. Det kan derimod være fint nok at køre en mellemtaksserie som denne: Siddende/stående: 50/10 40/20 30/30 20/40 10/50 60 I lange timer – som de udholdenhedstimer vi køre i SATS på 70-75 min – eller i forbindelse med maraton arrangementer, mener jeg at korte heftige accelerationer ikke høre hjemme – eller skal bruges sparsomt. Her bør fokus være på lange jævne serier og på mental fokus. Ting der ikke høre hjemme i en god spinning time: ”Fryseture” ”smidning af sadlen” ”Mærkelige positioner” osv. er ting som ingen mening giver. Det høre ikke hjemme i nogen timer overhovedet. Jeg gider ikke engang argumentere for det – det er så åbenlyst – men det kan jo være at der er nogen af jer andre der tvinger mig! Stående arbejde med mere end 110-120 rpm. Det siger jeg ikke fordi jeg er tyk og har svært ved det. Det siger jeg fordi jeg mener at det stiller voldsomt store krav til teknikken og at skadesrisikoen er meget stor. De færreste kan køre hurtigere med ret meget belastning på = ringe stabilitet. Træningsmæssigt har det heller ikke meget relevans. Det er noget der bruges fordi det er ”sejt” og føles banke hårdt – men relevansen er lille – især vurderet op mod risikoen. ”Makkerarbejde” (det vil sige at man 2 og 2 skiftes til at bestemme takt og position)og den slags er en uvane som bruges af instruktører er er bange for at det skal blive kedeligt – lav dog for pokker en velstruktureret time i stedet. Deltagere der snakker. Deltager der tydeligvis ikke laver en disse. Deltager der med attituder forsøger at vise alle at de køre enormt hårdt.
  3. Nedenstående er taget fra min logbog. Jeg synes egentligt at det er så alment at jeg vil lægge det ud til en bredere diskussion. Iog med at det i første omgang er skrevet til min logbog, er det lidt mere selvcenteret end hvis jeg havde skrevet det direkte hertil. Det principielt sændende i dene sammenhæng er om man i sundheddsvæsenet behandler medicinsk på en måde derhæmmer en bedre behandling - i dette tilfælde er problemet højt blodtryk - og den bedre kur der måske hæmmes af medicinen er træningen.. Et paradoks hvis jeg er på rette spor i mit lille medicinske studie! Dryp fra en status Lidt interessante observationer om helbred, træning og medicin - og om hvordan de interagere i min "lille krop De seneste måneder er det blevet mig klart at jeg længe har gået rundt og taget 3 slags medicin mod forhøjet blodtryk – formentligt uden positiv virkning og til skade for min fysiske aktivitet – forrykt ikke? Her får I historien – noget af det er lidt nørdet… men de tanker og forsigtige konklusioner jeg forsøger mig med er interessante… kommentarer fra dem af jer med relevant viden er meget velkomment! Det er endokrinologerne (specialister i kirtelfunktioner og dermed dem der behandler diabetes) på Rigshospitalet der har sat mig i behandling for forhøjet blodtryk… Oprindeligt var trykket også meget højt – op til 190/130, men i en periode efter at jeg for alvor var begyndt på min træning, fald blodtrykket så meget at jeg forsøgte at slippe medicinen helt eller delvist. Trykket faldt til ca. 150/80 på en type medicin.. For ca. 16 måneder siden begyndte det at stige igen. Jeg er i dag ikke i tvivl om at det skyldtes en kombination af psykiske problemer, stress og dårligere kost. Lægernes reaktion var at øge medicindosen og tilføje nye præparater. Et af dem der blev forsøgt var betablokkere. Betablokkere hæmmer de hormoner – adrenalin f.eks, som øger hjertefrekvensen og slagkraften. Det ødelagde komplet min træning – pulsen var ikke til at drive op over 140 – det virkede som om der var sat bremse på – og det var der jo også! Jeg nægtede at fortsætte med den medicin… Efterhånden var jeg oppe på 3 slags medicin. Samtidigt undrede jeg mig over at jeg ikke havde større fremgang på trods af høj træningsmænge og træningskvalitet. Jeg læste nogle ting om min medicin som jeg syntes kunne se ud som en forklaring. Jeg konsulterede Morten Z, som i sin tur tog det op med kollegaer på CMRC – bl.a. Hans Søndergård og B. Saltin. Deres udmelding var at de mente, at der var grund til at formode at jeg, med min træning taget i betragtning, måske slet ikke behøvede en medicinsk behandling – selv om den måske nedsatte mit blodtryk med x antal mmHg… Problemet ved højt blodtryk er at det øger chancen for bl.a. slagtilfælde… den aller bedste kur mod det er at være i god form… Jeg har formentligt fået forhøjet blodtryk pga. fedme og diabetes – den bedste behandling er derfor kontrol og afhjælpning af de problemer. Det er jo i høj grad lykkedes – jeg har INGEN symptomer på min diabetes i øvrigt, min vægt er på vej ned – og alle andre målbare parametre er helt fine – f.eks. har jeg et meget lavt og helt ideelt kolesteroltal på lidt under 4.. En beslutning! Jeg besluttede, efter et forgæves forsøg på at få en fortravlet hospitalslæge til at forstå at jeg ønskede en dialog om det (ikke den jeg normalt har talt med, som er bedre, f.eks forstod hun godt betablokkere ikke var ”interssante”…), selv at tage ansvaret og nedtrappe medicinforbruget – og senere at ophøre med det… Jeg kommer ind på det nedenstående – men her og nu er det oplysning nok, at mit tryk stort set ikke er steget efter ophøret…!!! Jeg har søgt videre efter information om hvilke virkninger min medicin havde – bl.a. med hjælp fra Morten Z. de sidste ting jeg nu vil nævne, har jeg fundet ud af her til aften… Medicinen præparat for præparat: 1. Corodil – 40 mg om dagen. Corodil er en ACE hæmmer. Kort sagt så modvirker dette stof et potent enzym der er ansvarlig for karsammentrækning – når karrene ikke indsnævres – så falder trykket. Et forhold der har slået mig at læse er, citeret efter lægemidelkataloget: ” En af de væsentlige lokale virkninger synes at være hæmningen af den af lokalt angiotensin II-inducerede øgede proteinsyntese, der giver anledning til muskelcellehypertrofi… Det sidste gælder, som jeg læser det, f.eks. hjertemuskelcellerne… ikke en drøm for en der ønsker at øge sin kondition…og på langt sigt nedsætte blodtrykket naturligt Jeg er usikker på hvor meget der er i det her – jeg fortsætter min undersøgelse af det – men det ser for mig nogenlunde klart ud. 2. Furix – 40 mg om dagen – i perioder 2 gange om dagen. Dette er et kraftigt deuretika (vanddrivende). 6 timer om dagen – eller 2 x 6 timer, blev mit liv forvandlet til et helvede hvor jeg tissede store mængder med maks. 30-40 minutters mellemrum – i de første timer gerne oftere… Når man nu har et job med mange møder… ja I kan forstille jer problemet… hvis jeg tog medicinen efter arbejde kunne det forstyrre nattesøvnen – og effektivt forhindre træning af nogen varighed – samt udelukke biografture mm.. heller ikke rart at være ude at spise – hverken på cafe eller privat… 3. Moxonidin. Dette stof hæmmer nogle receptorer og medfører en nedsættelse af den sympatiske nerveaktivitet og dermed nedsat kartonus, som er spændingen i den glatte muskulatur i karvæggen. Jo større tonus jo mindre kardiameter. Denne hæmning medføre et blodtryksfald. Morten Z anførte, uden at have ekspertviden om dette specifikke stof, at i og med at præparatet hæmmer kartonus, så bliver hjertets fyldning også dårligere, Reduceret fyldning/tømning af hjertet vil normalt give højere puls – og dårligere præstation?Det har jeg oplevet på den måde,at min makspuls ved hård træning er faldet efter jeg er stoppet med det stof – jeg kan ikke med min viden sige at det er det der er medicinen der er ansvarlig – men det er interessant og ligner en tanke. Tidligere kom jeg tit over 190 ved hård spinding – nu er jeg ude af stand til at presse min puls over 184 – ved nogen type af aktivitet… Jeg ved ikke om virkningen af denne sympaticus hæmmer har andre mulige præstationsændende virkninger… det kunne også have en virkning på hjertets kontraktilitet (sammentrækning). Jeg har også i en periode taget et præparat fra gruppen kalcium antagonister. Biviorkningerne i form af voldsom hovedpine var ikke forbigående i mit tilfælde og desvære er en generel bivirkning ødemer i ens ben - det døjer jeg med i forvejen ind i mellem, så dårlig ide! Hvad så? Nu vil jeg ikke anføre at forhøjet blodtryk er ligegyldigt. Jeg er også klar over at ingen medicin der griber ind i centrale kropsfunktioner kan være uden bivirkninger. Der er adskillige mennesker hvis liv bliver reddet af denne medicin. Jeg er heller ikke i tvivl om at medicinen var vigtig for mig inden jeg begyndte at træne effektivt, fik kontrol på min diabetes II og begyndte at smide fedt af kroppen Jeg kan konstatere at mit ophør at medicin ikke (endnu i hvert fald) har medført en signifikant forringelse af tilstanden. Målinger fra januar til slut april: Blodtryk mellem 150-89 og 165-97 (morgen) Typisk omkring 155-58 over 93-98 Målinger fra primo maj til nu - i maj stadig et præparat frem til den 20 - derefter ingen medicin. Blodtryk mellem153-90 og 170 -105 (de høje målinger meget få gange – og som regel i forbindelse med bekymringer/stress, det gælder alle perioder) Ser jeg på det typiske tryk, er det svært at se nogen signifikant ændring - der optræde lidt flere dage med systolisk tryk over 160, mens det diastoliske tryk er nogenlunde stabilt - måske 2 mmHg højere i gennemsnit nu end under medicinering med 3 præparater. Typisk blodtryk nu 157-63 over 95-100. En forsigtig konklusion Min forsigtige konklusion er at det er træning og vægttab der er den væsentligste medicin for mig. Min gode form er den bedste forsikring mod komplikationer og hjerte-kar sygdomme. Hvis jeg forstår virkningerne af Corodil og moxonidin (præparatet hedder Physiotens ), så har disse stoffer en negativ indvirkning på mit træningsresultat. Deuretika er jeg ind imellem nød til at bruge i nogle dage – pga. ødemer i mine ben – men at være fri for det helvede som dette potente stof forandrede min dagligdag til – er en velsignelse.. Der skal meget til for at få mig på den vogn igen! Jeg tror ikke at de gode læger før har stået med en mand med min fedtprocent og latent diabetes II, som trænede så hårdt og som var i så god form.. de tyr til den gode standardbehandling – det tryk skal bare ned! Patienter i min situation – forstået som situation minus træning og fedttab, skal som regel behandles resten af livet. Jeg håber og tror også, at mit tryk falder – men via min træning og vægttab! Jeg måler nu dagligt – og jeg skal nok få den dialog med lægerne – og jeg vil lytte - selvfølgelig!
  4. Jeg kan glæde jer alle med, at yderst pålidelig kilde har fortalt mig at DR har købt endnu en serie med Claus Styk! Angiveligt fordi det er sådan nogle billige udsendelser med rigtigt gode seertal.... :dead: MOL har stadig en mission.