Hjertet "taber" et slag og blackout


Lars H
 Share

Recommended Posts

Hejsa alle

Jeg ved ikke om mit indlæg passer i denne kategori, ellers beklager jeg.

Min oplevelse:

Jeg har haft en meget grim oplevelse jeg stadig søger at finde svar på.

Jeg sad igår aftes og så noget fjernsyn da det pludseligt føltes som om mit hjerte sprang et slag over (jeg sad helt stille), samtidigt virkede det som om at lyset blev dæmpet kortvarigt for derfter at lysne igen kort efter. Det virkede nærmest som om at der blev slukket for mig. Hele episoden varede i 5 sekunder. Efter episoden rejste jeg mig op for at gå en tur udenfor, da jeg var ved at tage sko på optrådte fænomenet igen dog i mildere grad. Dette gjorde at jeg omgående tog ind på skadestuen for at konsultere en fagmand/kvinde. Hele oplevelsen var virkelig uhyggelig og jeg havde bare en dårlig fornemmelse omkring det. Jeg har dog tidligere oplevet at det føltes som om mit hjerte slog et slag de sidste 8 måender, dog uden jeg har gjort videre nummer ud af det. På Skadestuen målte de blodtryk, puls og tog et hjertekardiogram(tror jeg det hedder, en nu og her måling af hjertets tilstand). Alt så normalt ud men de valgte alligevel at indlægge mig natten over for videre observation. Her blev jeg sat til en monitor som de holdt øje med natten over. Der var ingen anmærkninger over det målte og jeg blev derfor udskrevet næste dag. Det skal dog anmærkes at jeg havde en meget lav puls - ca. 42-43 i hvile. Lægen spurgte om jeg dyrkede meget motion og da jeg forklarede ham mit aktivitetsniveau som er temmeligt højt sagde han at det sikkert skyldtes en medfødt lav puls kombineret med god fysik. Nu er det 12 timer siden den første episode indtraf, men jeg føler at det ligger og lurer lige under overfladen og det skræmmer mig virkelig, for selv om lægen siger at det er helt normalt de næste par dage er det stadig en meget ubehagelig oplevelse og jeg har bare den tanke at lægen ikke helt tager det seriøst nok(hvilket han jo sikkert gjorde, måske er man bare lidt pylret omkring de kropsfunktioner).

Vi snakkede om stress som mulig årsag, dette kan sådan set godt give mening da jeg har været udsat for ekstremt meget det sidste år og særligt de sidste 2 måneder. Det er så her i feriens start at det sker, måske min krop der fortæller mig at jeg skal slappe af, hvad ved jeg :).

Jeg søger egentlig svar på om min oplevelse er unik, eller om jeg bare er en pylret mand, der skal forligne sig med tanken om, at man altså godt kan mærke sine indre organer på den måde.?

Skal jeg være nervøs - for det er jeg virkelig?

Er der andre derude der har oplevet det samme?

Lidt fakta om mig selv:

Mand, 34år, 184cm høj, 94 kg.

(sidste 12 mdr.) Løber mellem 20 og 30 km om ugen, styrketrænning 3 gange om ugen.

En smule overvægtig men overvejende muskuløs af bygning.

Har stillesiddende arbejde - er typen der arbejder rigtig meget og har svært ved at lægge arbejdet fra mig når jeg så har fri. Dette har også givet mig søvnproblemer.

Jeg har aldrig hjertebanken.

Edited by [email protected]
Link to comment
Share on other sites

Jeg kan godt forstå du er nervøs - det lyder som en virkelig ubehagelig oplevelse.

Jeg har en kollega, der har været ude for noget lignende hvor hans hjerte i en periode til tider sprang et slag over. Han blev også grundigt undersøgt og de kunne ikke finde en specifik årsag. Han havde været meget stresset og tog 8 ugers orlov, hvor han gearede helt ned og har ikke længere problemet efter orloven.

Mht. den lave hvilepuls, så behøver det ikke at betyde noget - min hvilepuls er også omkring de 45.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har prøvet det samme flere gange og det kommer oftest når jeg er stresset men også når jeg ikke er. Jeg spurgte lægen om det var farligt og han sagde at det var det ikke, det var ifølge ham fuldstændigt normalt. Han sagde bare at hvis jeg ikke har ondt i hjertet er der ingenting i forkert i det. Jeg oplever det oftest som at jeg bare mister luften i et par sekunder og så hamrer mit hjerte ekstra hurtigt i 15 sec, men jeg tror ikke at du har noget som helst at være nervøs for.

Link to comment
Share on other sites

Mand, 34år, 184cm høj, 94 kg.

(sidste 12 mdr.) Løber mellem 20 og 30 km om ugen, styrketrænning 3 gange om ugen.

En smule overvægtig men overvejende muskuløs af bygning.

Har stillesiddende arbejde - er typen der arbejder rigtig meget og har svært ved at lægge arbejdet fra mig når jeg så har fri. Dette har også givet mig søvnproblemer.

Jeg har aldrig hjertebanken.

Med venlig hilsen den noget angste.

Kombiner det med Hatha Yoga - det vil bidrage positivt til din evne til "at koble fra" - og hjælpe til at du bliver bedre til at sove effektivt også i meget stressede perioder!

Jeg kan ikke sige noget til din skavank, men du behøver i hvert fald ikke frygte den lave puls.

Link to comment
Share on other sites

Jeg oplever ofte det samme. Som regel i forbindelse med motion, hvor jeg får pulsen op. Når det er en af de "store ture", kan jeg godt blive bange.

Jeg har dog lige som dig fået taget et hjertekardiogram, hvor der ikke er noget at se. Jeg har fået at vide, at det ikke er farligt, og det vælger jeg at stole på. Jeg tager er dog ikke glad ved det, hver gang et anfald krøller mig sammen.

Jeg oplever også enkelte slag når jeg bare sidder. Det er sjældnere, og mindre ubehageligt.

Jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget. Jeg fik første anfald da jeg var cykelrytter som 16 årig, hvilket er 11 år siden, og det er hverken blevet værre eller bedre siden.

Link to comment
Share on other sites

Tak for alle jeres svar - det beroliger da at høre at andre har oplevet det samme og fået nogenlunde samme besked fra lægen.

Nu er der gået snart ca. 2 døgn siden min kortvarige indlæggelse og jeg har heldigvis ikke fået lignende "anfald".

Men........ Desværre har jeg siden hen døjet med en følelse af, at have en klump i halsen. Derudover har jeg et meget svag følelse af besværet vejrtrækning, faktisk føler jeg at jeg "manuelt" skal styre mine vejrtrækning. 2 gange er det sket at jeg har fået en akut svedetur, som forsvinder ligeså hurtigt igen, som den kommer.

Lægen fortalte mig at jeg de næste 2 døgn efter indlæggelsen kunne opleve abnormaliteter af forskellig art, dog synes jeg alligevel at det er mærkeligt og selfølgelig enormt skræmmende.

Andre der kender til disse symptomer, enten som selvstændige eller som en del af bivirkningerne efter mine "anfald"?

M.v.h

Lars

Edited by [email protected]
Link to comment
Share on other sites

Hej Lars

Det lyder til at lægerne der tilså dig og valgte indlæggelse gjorde det helt rigtige! :smile:

Det du beskriver lyder meget som ekstrasystoler (hvilket er helt normalt) og bl.a. kan skyldes stress som for meget kaffe som det blot kan komme ud af blå luft...

Dit indlæg tyder meget på at du er en person der tænker meget over den oplevelse du har haft som i den grad har påvirket dig...

... de symptomerne du beskriver nu synes jeg lyder en smule som "overbekymring" fordi du måske mærker lidt for meget ekstra hvad der sker i den krop meeeeen jeg synes på samme tid det kan vække lidt bekymring hvis symptomerne er reelle?

Du bskriver at din puls er lav (går ud fra at den er lavere end normalt?), du har oplevet nogle ekstra slag af hjertet og nu beskriver du så også let åndenød med sved tendens hvis du ikke fokuserer på din vejrtrækning --> for mig kunne det godt lyde som et muligt lille pneumothorax (dvs. at din lunge kan være klappet lidt sammen) og ikke dermed sagt at dette er sagen! Men synes da klart at du bør opsøge egen læge i morgen såfremt din åndenød ikke bedres eller selvfølgelig ringe til vagtlægen hvis det bliver værre endnu - et rtg. billede af din brystkasse vil kunne afsløre om dette er sagen :smile:

NO

Link to comment
Share on other sites

Arrrrhhh... Troede jeg var den eneste der oplevede disse "sjove" ting... :-) Jeg oplever det samme som dig, men som regl i forbindelse uvante situationer, f.eks. hvis jeg har en stor rejse eller lign. i vente... Så bliver jeg mere opmærksom på min krop... "Tænk hvis der skulle ske mig et eller andet i mens jeg er langt væk hjemmefra" osv. Specielt den med vejrtrækningen... :-D Den har jeg kunne drive mig selv til vanvid med flere dage i træk... Og det er det første man tænker / mærker efter om morgenen når man vågner. Det plejer at tage et par dage, så falder jeg til ro med det da der jo ikke sker noget ved det andet end det er ubehageligt... og så glemmer jeg det igen... :-) Jeg har også en anden skavank som du ikke har nævnt, måske du har den også? :-) Jeg føler nogle gange at mit hjerte slår utroligt hårdt, så hårdt at hele min krop "gynger" når jeg sidder eller ligger...

Jeg har nu efterhånden været meget opmærksom på min krop i et par år og har vænnet mig til det... Og nu genere det mig egentlig ikke mere... Som sagt kun indtil jeg skal et eller andet stort eller uvant, så kan jeg godt gøre mig selv nervøs / bange hvis jeg prøver længe nok... :-)

Jeg har selvfølgelig også været ved lægen, fået taget EKG, blodtryk, blodprøver osv.... alt i den skønneste orden... Har fået samme svar fra lægen som jer... :-)

Info om mig: jeg er 27 år, 82kg og 186 cm høj, trænet i snart 7 år og dyrker cardio 2-4 gange om ugen...

Link to comment
Share on other sites

igennem mit studie til sygeplejerske er det blevet arbejdet med måder at reagere på, når ens eksistens er truet.

idet dit hjerte har opført sig unormalt, og det har medført en indlæggelse, vil det være helt naturligt med en følgereaktion - min første tanke da jeg læste din tråd var at du havde fået lidt angst (eller stress*) - og som tidligere skrevet i tråden - er du måske blevet overopmærksom på din krop og overfortolker signaler. psyken kan desværre godt spille en et pus.

*som du selv skriver har du søvnproblemer, og har svært ved at lade være med at tage arb med hjem. Her kunne muligvis være nogle ting du med fordel kunne ændre, om ikke andet for en periode, og så finde et fornuftigt niveau senere.

dog vil jeg sige, at hvis du føler dine symptomer/signaler forværres skal du søge læge.

men en "unormal" (anderledes end hvordan man ellers reagere) reaktion er normalt efter en indlæggelse.

men synes du skal tage en snak med din egen praktiserende læge omkring dine spørgsmål og bekymringer - for din læge kender til dig, vi her på MOL kender kun til dig fra din tråd, og derfor kan vores svar også være manglefulde.

held og lykke med det hele.

Link to comment
Share on other sites

Tak for alle jeres svar :)

......Tid til at gøre status; Nu er det 6 dage siden min indlæggelse og jeg har desværre fået bekræftet at jeg ikke befinder mig i det omtalte 2 dages problem.

Jeg mærker understående symptomer over hele dagen. Disse symptomer varierer meget i styrke:

1. Udpræget uro i kroppen.

2. Trykken for hovedet, især ved øregangene (ligsom når man letter og lander i et fly).

3. En klump i halsen.

4. Knugen i brystet

5. Trang til at småbøvse konstant.

6. Meget træt.

7. Lettere forvirret.

8. lettere uskarpt syn.

Til tider sker det at jeg får det som jeg kalder "anfald" (2-8 gange om dagen), disse mærkes som understående:

1. En overvældende varm følelse i brystkasse og hoved.

2. Let stikken i bryst og hoved.

3. Ekstrem følelse af sommerfugle i maven (tidligere beskrevet som at hjertet slår et slag over)

Anfaldene kan komme når som helst og varer kun få sekunder, - de rammer oftest som aftenen og særligt lige før jeg skal sove.

Disse anfald har en voldsom virkning mentalt - bagefter er jeg temmelig knækket.

Det første anfald (der førte til indlæggelse) var uden tvivl det værste, de efterfølgende er af samme karakter dog uden samme styrke.

Lugter det her ikke af stress tænker jeg?

Det undrer mig bare da jeg ALDRIG har været syg mentalt, fysisk eller hvad der findes af varianter. Jeg føler(følte) mig stærk som en okse og kunne klare alt, hvilket jeg også gjorde.

Det skal siges at jeg på ingen måder er deprimeret, jeg vil så gerne igang med alt muligt igen, men jeg tør ikke da jeg er skrækslagen for "anfaldene".

Edited by [email protected]
Link to comment
Share on other sites

Det lugter af stress, ja.

Jeg kender én der har haft præcis som dig. Det viste sig faktisk at være en form for "panikangst". Faktisk en psykisklidelse, der skaber det.

Det kan måske komme af et stort psykisk pres på en måde.

Prøv at tænk lidt over det.

Læs om det her:

http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/panikangst.htm

Mvh. Claes

Edited by CKF1
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share