Middelhavskost


ELP
 Share

Recommended Posts

Jeg vil gerne høre jeres mening om denne kostpyramide, som vi (to voksne og to teenagere) bruger som guide til vores daglige kost:

http://www.methodsofhealing.com/files/2009...iet-pyramid.jpg

Vi dyrker alle fire motion og er sunde, raske og normalvægtige, og det vil vi jo gerne blive ved med at være. Er der noget I kloge hoveder ville ændre ved denne kostpyramide? Andre ting vi skal være opmærksomme på?

Link to comment
Share on other sites

Hej. :wink:

Olivenolie kan da sikkert være en udmærket olie. Den regnes bl.a. for rimelig stegestabil.

Men rapsolie indeholder betydelige flere af de livsnødvendige flerumættede n-6- og n-3-fedtsyrer end olivenolie. Og n-6/n-3-forholdet i rapsolie er godt. Så som privatperson ville jeg skifte olievenolien ud med rapsolie.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Link to comment
Share on other sites

Spiser i efter denne pyramide (ser meget fin ud) så behold endelig olivenolien. Den skal ikke udskiftes med rapsolie da fisk jo indgår rigeligt i jeres kost - så får i også den oprindelige middelhavskost (her bruges jo olivenolie - sørg for at den i det mindste er en ekstrajomfru olivenolie). Personligt vælger jeg gerne en ufiltreret, hvis den kan fås til ordentlig pris - dvs. jeg får den ofte købt af venner som er i Italien.

Link to comment
Share on other sites

Synderen ved 'kød', er ofte det høje indhold af mættet fedt, som kommer i ledtog med den lækre spise.

Jeg synes det er misvisende, at alt kød, skal placeres sammen med slik, da man sagtens kan få sundt kød, som ikke indeholder store mængder mættet fedt. Så kød er godt, glem ikke det.

Link to comment
Share on other sites

Synderen ved 'kød', er ofte det høje indhold af mættet fedt, som kommer i ledtog med den lækre spise.

Jeg synes det er misvisende, at alt kød, skal placeres sammen med slik, da man sagtens kan få sundt kød, som ikke indeholder store mængder mættet fedt. Så kød er godt, glem ikke det.

Middelhavskosten ser nu engang sådan ud. Og man ser nu ud til at have en bedre fremtid på denne end den vestlige kost. Dog er der formentlig mange faktorer som har indflydelse.

Her er et abstract om middelhavskosten.

Harefuah. 2008 May;147(5):422-7, 477.Related Articles, Links

[secrets of the Mediterranean diet]

[Article in Hebrew]

Farah R, Glick Y, Farah R.

Department of Internal Medicine F, Western Galilee Hospital, Nahariya. [email protected]

Mediterranean diet is a modern nutritional model inspired by the traditional dietary pattern of some of the countries of the Mediterranean basin. At least 16 countries border the Mediterranean Sea. Diets vary between these countries and also between regions within a country. Many differences in culture, ethnic background, religion, economy and agricultural productions result in different diets. But the common Mediterranean dietary pattern has these characteristics: high consumption of fruits, vegetables, bread and other cereals, potatoes, beans, nuts and seeds, olive oil is an important monounsaturated fat source, dairy products, fish and poultry are consumed in low to moderate amounts, and relatively small amounts of red meat is eaten, eggs are consumed zero to four times a week and wine is consumed in low to moderate amounts. A recent study has once again confirmed that people who closely follow 'the Mediterranean Diet' live longer than other Europeans and Americans and the incidence of heart disease in Mediterranean countries is lower than in the United States. But this may not be entirely due only to the diet. Lifestyle factors (such as more physical activity and extended social support systems) may also play a part.

Publication Types:

English Abstract

Review

PMID: 18770965 [PubMed - indexed for MEDLINE]

En artikel fra 2000 peger på risikoen for civilisationssygdomme som hjerte-karsygdom er relateret til mættet fedt og ikke rødt kød. Det fremgår ikke om der er set på cancer.

Andre artikler peger på at rødt kød øger risikoen for cancer og andre igen finder ingen effekt. For at få et fuldt overblik bør de fulde artikler læses - en mere systematisk gennemgang vil også være at foretrække ifht. min hurtige søgning. Læg endvidere mærke til at effekten af fx frugt og grønt bestemt ikke er entydig - rimelig interessante artikler.

Effekten af rødt kød er altså lidt usikker.

På den baggrund så er middelhavs-madpyramiden fin (især når man også tager hensyn til studierne, som viser længere levetid på en middelhavskost - især Kreta, hvis man skal indsnævre det).

Jeg har postet en del abstracts, hvis man skulle have lyst til at fordybe sig lidt (de fulde artikler er selvfølgelig at foretrække).

Eur J Nutr. 2000 Apr;39(2):71-9.Related Articles, Links

Dietary lean red meat and human evolution.

Mann N.

Department of Food Science, RMIT University, Melbourne, VIC, Australia. [email protected]

Scientific evidence is accumulating that meat itself is not a risk factor for Western lifestyle diseases such as cardiovascular disease, but rather the risk stems from the excessive fat and particularly saturated fat associated with the meat of modern domesticated animals. In our own studies, we have shown evidence that diets high in lean red meat can actually lower plasma cholesterol, contribute significantly to tissue omega-3 fatty acid and provide a good source of iron, zinc and vitamin B12. A study of human and pre-human diet history shows that for a period of at least 2 million years the human ancestral line had been consuming increasing quantities of meat. During that time, evolutionary selection was in action, adapting our genetic make up and hence our physiological features to a diet high in lean meat. This meat was wild game meat, low in total and saturated fat and relatively rich in polyunsaturated fatty acids (PUFA). The evidence presented in this review looks at various lines of study which indicate the reliance on meat intake as a major energy source by pre-agricultural humans. The distinct fields briefly reviewed include: fossil isotope studies, human gut morphology, human encephalisation and energy requirements, optimal foraging theory, insulin resistance and studies on hunter-gatherer societies. In conclusion, lean meat is a healthy and beneficial component of any well-balanced diet as long as it is fat trimmed and consumed as part of a varied diet.

Publication Types:

Comparative Study

Review

PMID: 10918988 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Cancer Causes Control. 2007 Nov;18(9):967-88. Epub 2007 Jul 19.Related Articles, Links

Consumption of animal foods and endometrial cancer risk: a systematic literature review and meta-analysis.

Bandera EV, Kushi LH, Moore DF, Gifkins DM, McCullough ML.

Robert Wood Johnson Medical School, The Cancer Institute of New Jersey, 195 Little Albany St, 5568, New Brunswick, NJ 08903, USA. [email protected]

This article summarizes and quantifies the current evidence relating dietary intake of animal products and endometrial cancer. Literature searches were conducted to identify peer-reviewed manuscripts published up to December 2006. Twenty-two manuscripts from three cohort studies and 16 case-control studies were identified. One of these cohort studies evaluated only fried meat and another only milk consumption; they were not included in our meta-analyses. The third cohort study identified did not present exposure levels and could not be included in dose-response meta-analysis. This cohort study did not show an association with meat or red meat consumption. Random-effects dose-response summary estimates for case-control studies evaluating these foods were 1.26 (95% CI: 1.03-1.54) per 100 g/day of total meat, 1.51 (95% CI: 1.19-1.93) per 100 g/day of red meat, 1.03 (95% CI: 0.32-3.28) per 100 g/day of poultry, 1.04 (95% CI: 0.55-1.98) per 100 g/day of fish, and 0.97 (95% CI: 0.93-1.01) per serving of dairy. Our meta-analysis, based on case-control data, suggests that meat consumption, particularly red meat, increases endometrial cancer risk. The current literature does not support an association with dairy products, while the evidence is inconsistent for poultry, fish, and eggs. More studies, particularly prospective studies, are needed.

Publication Types:

Meta-Analysis

Research Support, N.I.H., Extramural

Review

PMID: 17638104 [PubMed - indexed for MEDLINE]

Aliment Pharmacol Ther. 2007 Jul 15;26(2):161-81.Related Articles, Links

Review article: nutrition, obesity and colorectal cancer.

Johnson IT, Lund EK.

Institute of Food Research, Norwich Research Park, Colney, Norwich, UK. [email protected]

BACKGROUND: The age-adjusted incidence of colorectal cancer is higher in prosperous industrialized countries than elsewhere. Dietary factors may account for 75% of sporadic colorectal cancer in the west, but the mechanisms remain obscure. AIM: To review evidence for the effects of overweight and obesity, physical activity and specific dietary components on colorectal neoplasia. METHODS: English language papers cited on MEDLINE, obtained using search terms related to colorectal cancer, physical activity and body mass and specific food components were reviewed. RESULTS: There is evidence for adverse effects of overweight and obesity and protective effects of high physical activity against colon, but not for rectal cancer. These effects may reflect metabolic stress and chronic low-grade inflammation. There are also modest adverse effects of red and processed meat. There is evidence for protective effects of dietary fibre, but for fruits and vegetables the evidence remains weak and inconclusive. There is some evidence for protective effects of n-3 polyunsaturated fatty acids from fish, some micronutrients and possibly phytochemicals. The effects of many dietary constituents may depend upon genetic polymorphisms affecting a variety of genes. CONCLUSION: Further research should focus particularly on the effects of insulin-resistance, impaired glucose tolerance and chronic low-grade inflammation on the colonic mucosa.

Aliment Pharmacol Ther. 2007 Jul 15;26(2):161-81.Related Articles, Links

Review article: nutrition, obesity and colorectal cancer.

Johnson IT, Lund EK.

Institute of Food Research, Norwich Research Park, Colney, Norwich, UK. [email protected]

BACKGROUND: The age-adjusted incidence of colorectal cancer is higher in prosperous industrialized countries than elsewhere. Dietary factors may account for 75% of sporadic colorectal cancer in the west, but the mechanisms remain obscure. AIM: To review evidence for the effects of overweight and obesity, physical activity and specific dietary components on colorectal neoplasia. METHODS: English language papers cited on MEDLINE, obtained using search terms related to colorectal cancer, physical activity and body mass and specific food components were reviewed. RESULTS: There is evidence for adverse effects of overweight and obesity and protective effects of high physical activity against colon, but not for rectal cancer. These effects may reflect metabolic stress and chronic low-grade inflammation. There are also modest adverse effects of red and processed meat. There is evidence for protective effects of dietary fibre, but for fruits and vegetables the evidence remains weak and inconclusive. There is some evidence for protective effects of n-3 polyunsaturated fatty acids from fish, some micronutrients and possibly phytochemicals. The effects of many dietary constituents may depend upon genetic polymorphisms affecting a variety of genes. CONCLUSION: Further research should focus particularly on the effects of insulin-resistance, impaired glucose tolerance and chronic low-grade inflammation on the colonic mucosa.

Publication Types:

Research Support, Non-U.S. Gov't

Review

PMID: 17593063 [PubMed - indexed for MEDLINE]

--------------------------------------------------------------------------------

7: Gastroenterol Nurs. 2007 May-Jun;30(3):178-82; quiz 182-3.Related Articles, Links

Nutrition and colorectal cancer risk: a literature review.

Doyle VC.

City of Hope, Duarte, California, USA. [email protected]

Though no one knows why one person gets cancer and another does not, there are ways to decrease the chances of getting cancer. In the case of colorectal cancers, diet may be a preventative factor. The objective of this literature review was to determine whether a person's nutritional diet has an effect on his or her risk of getting colorectal cancer. Studies done by a number of researchers on the correlation between colorectal cancer risk and diet were reviewed. Research papers investigating dietary patterns and colorectal cancer incidence were examined. A synthesis of this literature suggests a diet high in red meat and fat may increase a person's risk of getting colorectal cancer. Contrary to previous recommendations, there is no strong evidence to suggest that fiber intake (including more fruits and vegetables) has any effect on colorectal cancer risk.

Publication Types:

Review

PMID: 17568255 [PubMed - indexed for MEDLINE]

--------------------------------------------------------------------------------

8: Acta Biomed. 2006 Aug;77(2):118-23.Related Articles, Links

Diet and cancer.

Divisi D, Di Tommaso S, Salvemini S, Garramone M, Crisci R.

Department of Thoracic Surgery, University of L'Aquila, G. Mazzini Hospital, Teramo, Italy. [email protected]

The aim of our study is to evaluate the relationship between diet and cancer development. It has been estimated that 30-40% of all kinds of cancer can be prevented with a healthy lifestyle and dietary measures. A low use of fibres, the intake of red meat and an imbalance of Omega-3 and Omega-6 fats may contribute to increase the risk of cancer. On the other hand, the assumption of lots of fruit and vegetables may lower the risk of cancer. Protective elements in a cancer-preventive diet include selenium, folic acid, vitamin B12, vitamin D, chlorophyll and antioxidants such as carotenoids (alpha-carotene, beta-carotene, lycopene, lutein, cryptoxanthin). Ascorbic acid has limited benefits if taken orally, but it effective through intravenous injection. A supplementary use of oral digestive enzymes and probiotics is also an anticancer dietary measure. A diet drawn up according to the proposed guidelines could decrease the incidence of breast, colon-rectal, prostate and bronchogenic cancer.

Clin Nutr. 2006 Feb;25(1):14-36. Epub 2005 Nov 14.Related Articles, Links

Foodstuffs and colorectal cancer risk: a review.

Marques-Vidal P, Ravasco P, Ermelinda Camilo M.

Unidade de Nutrição e Metabolismo, Instituto de Medicina Molecular, Faculdade de Medicina da Universidade de Lisboa, Av. Professor Egas Moniz, 1649-028 Lisboa, Portugal. [email protected]

BACKGROUND AND AIMS: To assess the relationships between food intake and colorectal cancer risk. METHODS: Systematic review of available prospective studies on dietary intake and colorectal cancer. RESULTS: Twelve out of 15 studies found no significant relationship between vegetable intake and colorectal cancer risk; also, 11 out of 14 studies found no relationship with fruit consumption. Conversely, the combined consumption of vegetables and fruit reduced colorectal cancer risk in three out of six studies, although the relationship was somewhat inconsistent between genders and anatomical localizations. Most studies found no relationship between cancer risk and red meat (15 in 20) or processed meat (seven out of 11) consumption; still, most of the reported relative risks were above unity, suggesting that high consumption of red or processed meat might increase colorectal cancer risk. The consumption of white meat, fish/seafood, dairy products, coffee or tea was mostly unrelated to colorectal cancer risk, although the consumption of smoked or salted fish actually increased risk. CONCLUSIONS: The relationships between dietary intake and colorectal cancer risk might be less important than previously reported. The combined consumption of vegetables and fruit might be protective, whereas excessive consumption of meat or smoked/salted/processed food appears to be deleterious.

Link to comment
Share on other sites

At Middelhavskosten er gavnlig til forebyggelse af hjerte-karsygsomme er da vist alment anerkendt. Om den også forebygger kræft, er vist mere tvivlsomt.

Middelhavspyramiden er da egentlig heller ikke så forskellig fra den danske, bortset fra at olivenolie skal indtages i rigelige mængder.

Edited by mugge
Link to comment
Share on other sites

At Middelhavskosten er gavnlig til forebyggelse af hjerte-karsygsomme er da vist alment anerkendt. Om den også forebygger kræft, er vist mere tvivlsomt.

Middelhavspyramiden er da egentlig heller ikke så forskellig fra den danske, bortset fra at olivenolie skal indtages i rigelige mængder.

Der er en del studier der begynder at pege i den retning (altså cancer forebyggende).

Madpyramiden var så vidt jeg husker noget FDB indførte.

Dette er den nye efter de 8 kostråd (let revideret i forhold til den oprindelige fra 1976).

Madpyramiden-500x333.jpg

Der er da nogle væsentlige forskelle.

Fx mejeri produkter og fisk. Herudover er middelhavspyramiden udsædvanlig ved indehold af drikkevarer - herunder vin - samt på motion

At mange folk så slet ikke spiser efter kostrådene/madpyramiden er en helt anden sag....

Link to comment
Share on other sites

Spiser i efter denne pyramide (ser meget fin ud) så behold endelig olivenolien. Den skal ikke udskiftes med rapsolie da fisk jo indgår rigeligt i jeres kost - så får i også den oprindelige middelhavskost (her bruges jo olivenolie - sørg for at den i det mindste er en ekstrajomfru olivenolie). Personligt vælger jeg gerne en ufiltreret, hvis den kan fås til ordentlig pris - dvs. jeg får den ofte købt af venner som er i Italien.

Hvad er argumentet for ikke at skifte olivenolien ud, med en sundere olie?

Link to comment
Share on other sites

Hvad er argumentet for ikke at skifte olivenolien ud, med en sundere olie?

Det har jeg jo allerede skrevet.

Rapsolie er ikke en sundere olie end olivenolien (hvis du mener det så sandsynliggør det - er det overhovedet noget du ved noget om eller var det bare en smart bemærkning?).

Nogle kliniske forsøg har vist at rapsolie kan sænke forskellige markører på hjertesygdomme bedre end olivenolie, men det gør den nødvendigvis ikke til en sundere olie. Der er lavet langt mere på olivenolie som tyder på at olivenolie har en positiv effekt på helbredet.

Det hele skal ses i kontekst - dvs. man skal se på en samlet kost - og Middelhavskosten fungerer med olivenolie - eller nærmere er en del af den. Skiftes ud til rapsolie foretager man i princippet et nyt forsøg hvor der ikke meget dokumentation for hvad så sker.

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Og hvad er dit argument for at rapsolie er en sundere olie, set i en større kontekst?
Den billige olie er også sund

Mange køber den dyre olivenolie, fordi de tror den er sundere end den langt billigere rapsolie. "Når det kommer til stegning på panden i dagligdags madlavning er rapsolien mindst lige så sund som olivenolien - og så er den rigtig billig", siger Henrik Rosendahl Kristiansen.

Rapsolien er sundere, fordi den ligger nærmere fedtanbefalingen fra Nordisk Råd end olivenolie gør. Olivenolie består nemlig primært af oliesyre som også kaldes omega-9 fedtsyre, og den får vi mere end rigeligt af gennem vores øvrige kost", siger fødevareforsker Henrik Rosendahl Kristiansen. Han siger videre, at rapsolie indeholder livsnødvendige fedtstoffer i omtrent det blandingsforhold kroppen har brug for. Deres rigtige betegnelse er omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre og omega-6 fedtsyren linolsyre. Dem får vi begge normalt for lidt af i den daglige kost.

Ingen forskel på stegning

Rapsolien er desuden udviklet med ligeså gode stegeegenskaber som olivenolie. Med stegning menes opvarmning under 180 grader, hvor olien hverken ryger eller bliver mørkfarvet. Ud fra pris og sundhed kan det altså sagtens betale sig at købe rapsolien. I vores tilfælde var der stor forskel på prisen af de to forskellige olier:

Amphora Rapsolie 7,95 kr. per liter

Monini Ekstra Jomfruolie 80 kr. per liter

Besparelse: 90 %

Link to comment
Share on other sites

Ja, så GLEMTE du jo netop at se det i kontekst. Jeg advarede dig ellers for at du ikke skulle begå fejlen.

Manden overkonkluderer i øvrigt.

Mængden af den ene og den anden type fedt i de to forskellige slags olier er vel kolde facts, som er fine at konkludere ud fra, og hvilken kontekst er det du snakker om?

Link to comment
Share on other sites

Mængden af den ene og den anden type fedt i de to forskellige slags olier er vel kolde facts, som er fine at konkludere ud fra, og hvilken kontekst er det du snakker om?

For at vurdere sundheden af en fødevare skal den altid ses i kontekst - dvs. hvad du ellers indtager.

I dette tilfælde taler vi Middelhavskosten, hvor en del fisk i kosten indgår. Hovedbegrundelsen for at indtage rapsolie er at få omega-3 i et balanceret forhold. Men det er der ikke grund til når man allerede får omega-3 fra fisk - og så endda i bedre form (EPA/DHA har bedre dokumentation end ALA). Endvidere, som jeg skrev, ved man at olivenolie fungerer med middelhavskosten - og det er forholdsvis store mængder, mens rapsolie er et forholdsvis uprøvet kapitel i den kost.

Endvidere er der andre faktorer end fedttype som gør sig gældende. Her er forskningen dog ikke så langt endnu.

Link to comment
Share on other sites

For at vurdere sundheden af en fødevare skal den altid ses i kontekst - dvs. hvad du ellers indtager.

I dette tilfælde taler vi Middelhavskosten, hvor en del fisk i kosten indgår. Hovedbegrundelsen for at indtage rapsolie er at få omega-3 i et balanceret forhold. Men det er der ikke grund til når man allerede får omega-3 fra fisk - og så endda i bedre form (EPA/DHA har bedre dokumentation end ALA). Endvidere, som jeg skrev, ved man at olivenolie fungerer med middelhavskosten - og det er forholdsvis store mængder, mens rapsolie er et forholdsvis uprøvet kapitel i den kost.

Endvidere er der andre faktorer end fedttype som gør sig gældende. Her er forskningen dog ikke så langt endnu.

Men grunden, til at de bruger olivenolie, er jo ikke fordi det er bedre, men pga. tilgængelighed, og det er næppe et argument i sig selv, samt vil det nok heller ikke være skadeligt at indtage endnu mere sundt fedt, end det man får gennem fisk, så jeg kan ikke se idéen i ikke at skifte, ud over hvis man bedre kan lide smagen.

Link to comment
Share on other sites

Men grunden, til at de bruger olivenolie, er jo ikke fordi det er bedre, men pga. tilgængelighed, og det er næppe et argument i sig selv, samt vil det nok heller ikke være skadeligt at indtage endnu mere sundt fedt, end det man får gennem fisk, så jeg kan ikke se idéen i ikke at skifte, ud over hvis man bedre kan lide smagen.

Nu skrev jeg ikke den var skadelig. du skrev at den ene var sundere.

Jeg skrev også at det ikke var fordelagtig at skifte olivenolien ud i forhold til en rapsolie når man spiser en middelhavskost. Og så er den egentlig ikke længere.

Men du kan bruge begge.

Dog ville jeg aldrig bruge den olie han anbefaler. Her er brugt varme samt en lang række stoffer for udtrække olien samt fjerne farve, smag m.m. Det er en af de absolut tarveligste olier tilgængelige.

Olivenolie er også sundt - måske mere relateret til en masse fytostoffer m.m. i olivenolien end baseret på selve fedtsyrerne.

Omega-3 anbefales ikke at indtages mere end 3 gram dagligt - man skal derfor ikke bare pøse mere på.

Fordi en fedttype/olie er sund betyder det ikke at man bare kan indtage ubegrænset.

Herudover det jeg flere gange har nævt - det ene er en prøvet kost i kliniske studier, mens rapsolie med middelhavskost er forholdsvis uprøvet. Ikke at den nødvendigvis er dårligere eller måske bedre. Men du ved hvad du får når du holder dig striks til middelhavskosten.

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Hej igen.

Jeg synes nu, at rapsolie kan være et lige så godt valg som olivenolie.

Vh Jan, Projekt S og T

Fantastisk argumentation...

Hej igen igen.

Jeg synes at flødeboller kan være et ligeså godt valg som rapsolie også smager de bedre

Mvh Lunau, Projekt "Rund og feee gør dig lee'"

Link to comment
Share on other sites

Hej TLunau. :wink:

Ja, mit sidste indlæg var måske lidt "sløjt" m.h.t. argumenter:-) Jeg vil nu prøve at komme med kommentarer til de andre indlæg.

Antaeus skriver ordret: "Omega-3 anbefales ikke at indtages mere end 3 gram dagligt - man skal derfor ikke bare pøse mere på". Det er der ikke enighed om i fag/interesse-kredse.

Rapsolie har et n-6/n-3-forhold på 2 til 1 eller 4 til 1. Det vil sige, at det ligger tæt på det, som kroppen foretrækker. Med vores nuværende viden foretrækker kroppen 3-4 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer. Ved at indtage rigeligt med rapsolie fremfor olievolie i middelhavskosten, kommer du tæt på et godt n-6/n-3-forhold.

Selvom man spiser fisk rimelig tit, er det ikke ensbetydende med, at man får nok n-3-fedtsyrer. Det er jo ikke sikkert, at man får nok af de FEDE fisk. Og måske er nogle af de fede fisk i fiskeopdræt fodret med n-3-fattig kost. Var der ikke snak om det på et tidspunkt? Derfor kan et n-3-fedtsyre tilskud fra rapsolie være godt.

Der var snak om for mange år siden, at rapsolie gave et bedre HDL/LDL-forhold (kolesterol) end olivenolie. Jeg har dog ikke undersøgt dette på det seneste.

Rapsolie indeholder mere af den livsnødvendige n-6-fedtsyre end olivenolie.

Derfor mener jeg, at rapsolie er bedre end olivenolie.

Projekt S ot T

Link to comment
Share on other sites

Hej TLunau. :wink:

Ja, mit sidste indlæg var måske lidt "sløjt" m.h.t. argumenter:-) Jeg vil nu prøve at komme med kommentarer til de andre indlæg.

Antaeus skriver ordret: "Omega-3 anbefales ikke at indtages mere end 3 gram dagligt - man skal derfor ikke bare pøse mere på". Det er der ikke enighed om i fag/interesse-kredse.

Rapsolie har et n-6/n-3-forhold på 2 til 1 eller 4 til 1. Det vil sige, at det ligger tæt på det, som kroppen foretrækker. Med vores nuværende viden foretrækker kroppen 3-4 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer. Ved at indtage rigeligt med rapsolie fremfor olievolie i middelhavskosten, kommer du tæt på et godt n-6/n-3-forhold.

Selvom man spiser fisk rimelig tit, er det ikke ensbetydende med, at man får nok n-3-fedtsyrer. Det er jo ikke sikkert, at man får nok af de FEDE fisk. Og måske er nogle af de fede fisk i fiskeopdræt fodret med n-3-fattig kost. Var der ikke snak om det på et tidspunkt? Derfor kan et n-3-fedtsyre tilskud fra rapsolie være godt.

Der var snak om for mange år siden, at rapsolie gave et bedre HDL/LDL-forhold (kolesterol) end olivenolie. Jeg har dog ikke undersøgt dette på det seneste.

Rapsolie indeholder mere af den livsnødvendige n-6-fedtsyre end olivenolie.

Derfor mener jeg, at rapsolie er bedre end olivenolie.

Projekt S ot T

3 gram er den mest brugte standard og sat som sikkerhed. Terapeutisk kan du bruge højere mængder. Og det er formentlig ok, men det er lidt mærkelige udsagn der kommer fra dig når du ikke læser faglitteratur.

U.S. FDA skriver bl.a. sådan for bare at nævne en kilde og Nordiske anbefalinger er også i det område (men der findes en del artikler på området - man kan bruge højere mængde terapeutisk).

Q: How much omega-3 fatty acids should I consume in my diet?

A: FDA recommends that consumers not exceed more than a total of 3 grams per day, with no more than 2 grams per day from a dietary supplement.

FDA

Rapsolie er KUN bedre, hvis du IKKE indtager nok omega-3 - længere er den ikke.

Link to comment
Share on other sites

Hej Antaeus.

Jeg læser ikke metaanelyser eller andet på Medline/Pubmed eller Cochrane. Men det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke læser fagliteratur. Hvorfra får du, at jeg ikke læser faglitteratur?

I en eller flere af de alternative dele af fag/interesse-kredse nævner man ikke et maximum på blot 3 gram n-3-fedtsyrer. Jeg kan blot henvise til en enkelt; Udo Erasmus - manden bag Udos Choice. Jeg har gemt en Udos Choice-flaske. Hvis du tager 20 ml, som der får på flasken, får du 9 gram n-3 !!!!!!!!!!!!!!!

Jeg arbejder med en n-3-kvote på 3 E%. (E% er procent af energien).

Jeg mener ikke nødvendigvis, at de etablerede kilder, som du nævner, er mere værd en de alternative kilder. Derfor tror jeg ikke på max. 3 gram n-3.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Link to comment
Share on other sites

Hej Antaeus.

Jeg læser ikke metaanelyser eller andet på Medline/Pubmed eller Cochrane. Men det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke læser fagliteratur. Hvorfra får du, at jeg ikke læser faglitteratur?

I en eller flere af de alternative dele af fag/interesse-kredse nævner man ikke et maximum på blot 3 gram n-3-fedtsyrer. Jeg kan blot henvise til en enkelt; Udo Erasmus - manden bag Udos Choice. Jeg har gemt en Udos Choice-flaske. Hvis du tager 20 ml, som der får på flasken, får du 9 gram n-3 !!!!!!!!!!!!!!!

Jeg arbejder med en n-3-kvote på 3 E%. (E% er procent af energien).

Jeg mener ikke nødvendigvis, at de etablerede kilder, som du nævner, er mere værd en de alternative kilder. Derfor tror jeg ikke på max. 3 gram n-3.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Lad mig spørge på en anden måde.

Hvad læser du - jeg kan ikke huske nogen sinde at have set dig referere til en videnskabelig artikel?

Udo Erasmus er jo ikke noget man bør nævne som en seriøs reference artikel, hvis man ønsker at henholde sig til dokumentation.

Udo fremstilles som en forsker, men har aldrig skrevet en videnskabelig artikel i seriøse tidskrifter.

Og hvorfor mener du at alternative kilder er noget værd ?

Det næste bliver vel fit for life.

Lyder som det bare er et trosspørgsmål for dig og man så bare kan tro på hvad som helst, hvis en eller andet har skrevet det.

Link to comment
Share on other sites

Hej Antaeus. :wink:

Du skriver: "Lyder som det bare er et trosspørgsmål for dig og man så bare kan tro på hvad som helst, hvis en eller andet har skrevet det".

Jeg håbede, at du havde bare lidt højere tanker om mig.

Jeg synes, at man bør læse BÅDE etablerede kilder OG alternative kilder. Ellers får man ikke alle nuancer med. Så det er efter min mening ikke et spøgsmål om ENTEN at lytte til de etablerede fagfolk ELLER lytte til de alternative.

Alle kilder - både de etablerede og de alternative - tager jeg med et gran salt. Det drejer sig nemlig om at være kritisk overfor alle kilder. Så nej, jeg tror ikke på hvad som helst bare fordi at jeg læser det.

Jeg mener, at de alternative kilder kan være noget værd, fordi de kommer med nogle nuancer, som de etablerede kilder har glemt eller overset.

Hvorfor mener du, at du kan nøjes med de etablerede kilder? De bør efter min mening suppleres med udo erasmus eller Vitalrådet. ( www.vitalraadet.dk ).

Til de personer, der kun har læst Udo Erasmus alternative bog om fedtstoffer, vil jeg sige: Suppler med nogle etablerede kilder. Og til de personer, der kun læser etablerede kilder, vil jeg sige: Læs Udos bog.

Du spørger, hvilke kilder jeg bruger. Det vil jeg gerne nævne.

1. ANGSTBEHANDLING:

Etablerede kilder: Lægemiddelstyrelsens produktresume, IRF, VIFAB, Psykiatrifonden, Angstforeningen, en faglig misbrugsbog af Henrik Rindom (hedder han vist) og så den tykke fagbog "Angst og angstbehandling", som jeg har læst 3 gange.

Alternative kilder: Bla. Vitalrådet

2. ERNÆRING:

Etablerede kilder: Fagartikler fundet på Medline/Pubmed om Ancel Keys Seven Countries Study, NNR, rapporter fra Motions- og Ernæringsrådet m.m.

Alternative kilder: Udo Erasmus bog om fedtstoffer, anden bog om fedtstoffer skrevet af en fra FADK, Vitalrådet m.m.

Jeg har lært om kildekritik. Så jeg tror aldrig på noget bare fordi at jeg læser det. Jeg vil helst høre andres mening om det også.

På uddannelsen til ernærings- og husholdningsøkonom savnede jeg, at vi blev undervist lidt i alternative teorier. For hvordan kan man være nuanceret, hvis man kun hører om de etablere fagfolks side af sagen?

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Link to comment
Share on other sites

Hej igen.

Læge Peter Marckmann hjalp mig sammen med Tine Tholstrup, da jeg så på Middelhavskosten i forbindelse med mit speciale. Siden har jeg kontaktet Peter i forskellig sammenhænge.

Peter Marckmann skrev ordret til mig: "ALA er en essentiel n-3 fedtsyre, som vi roligt kan indtage i en mængde svarende til 2-3 energi% (5-10 gram dagligt)". Citat slut. Det er altså en del mere end de 3 gram n-3, som Antaeus skrev om!!!!!!

Som Antaeus rigtigt har bemærket, er denne kilde flere år gammel.

VH Jan, Projekt S og T

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share