Stivelse som weightgainer

[Lus]

Hej med jer.

Nede i Netto har de 500g kartoffelmel til 4 dask. Det er jo ret billigt for 410g ren kulhydrat. På pakken står der, at det er 100% katoffelstivelse. Stivelse er jo sundt langkædet kulhydrat, så ville det være usundt/uhensigtsmæssigt, at indtage sådan en pakke hver dag? Det skal selvfølgelig ikke være en måltidserstatning, men et supplement til kosten.

[Jan]

Hej Lus

Jeg bruger kartoffelmel hvis jeg spilder på mit gulvtæppe !!!!!.

Og her er det suverænt til at suge væske op, så jeg tør slrt ikke tænke på de væskemængder du skal indtage for at undgå en forstoppelse.

Mvh

[John Hansen]

Stivelse bliver så vidt jeg ved ret nemt nedbrudt i organismen. Jeg tror faktisk, at kartoffelstivelse har et ret højt GI, så hvis du vil være fed og insulinresistent skal du bare æde sådan en pakke om dagen ;)

[Jakob]

John Hansen:  Hvordan ser du en sammenhæng mellem insulinresistens, fedme og kulhydrater med et høj glykæmisk indeks?

[John Hansen]

Jacob, hurtigt kul vil få din bugspytkirtel på arbejde med at producere insulin. Når mængden af insulin i blodet er høj i forhold til mængden af næring vil kroppen vil kroppens celler reagere ved at skulle bruge mere insulin for at optage næring. Hvis tilstanden fortsætter, vil man som følge opbygge en uhensigtsmæssig høj appetit.

Fedtcellerne bliver desuden ikke resistente, som muskelceller gør det og er derfor ekstra udsatte for at vokse sig større under tilstanden.

Sportsfolk ønsker som regel at befinde sig i en tilstand, hvor de er så insulinsensitive som muligt. Dette sikres blandt andet ved at holde sig til langsomt nedbrydelige kulhydrater og ved at holde sig i form ved hjælp af en god portion aerobt arbejde.

Jeg er sådan halvvejs ude hvor jeg ikke kan bunde så køb endelig ikke alt hvad jeg siger råt.

Andre må meget gerne supplere.

[Jakob]

"Sportsfolk ønsker som regel at befinde sig i en tilstand, hvor de er så insulinsensitive som muligt. Dette sikres blandt andet ved at holde sig til langsomt nedbrydelige kulhydrater og ved at holde sig i form ved hjælp af en god portion aerobt arbejde."

Til ovenstående vil jeg bidrage med følgende:

I ernæringsfysiologisk sammenhæng inddeles kulhydrater efter deres omsætningshastighed: nogle kulhydrater absorberes hurtigt fra tyndtarmen, hvilket bevirker, at  blodglukosekoncentrationen stiger markant i løbet af 10-15 minutter. Disse kulhydrater siges at have et højt glykæmisk indeks (GI). Andre kulhydrater optages langsommere i blodbanen. Altså der går længere tid inden stigningen i blodglukosekoncentrationen ses. Stigningen vil være mindre, men holder sig til gengæld i længere tid. Disse kulhydrater har et lavt glykæmisk indeks

(Kiens B:Kostråd til idrætsfolk 1995 ).

 Et hurtigt og højt blodglukosesvar vil stimulere glykogengenopbygningshastigheden. Derfor anbefales det at indtage kulhydrater med højt GI efter træningens ophør.

Altså idrætsfolks - især udholdenhedsatleters - daglige kulhydratvalg bør udgøres af en større del med højt glykæmisk indeks.

[John Hansen]

Jakob - Kul med hurtig GI skal vel stadig kun indtages efter træningens ophør. Efter hvad jeg er blevet påduttet er en stor mængde insulin i blodet ikke ønskværdig på noget andet tidspunkt..?

[Thomas J]

Jeg må give John ret i hans synspunkter. Jeg har læst flere artikler som understøtter teorien, at mad med høj GI indeks indtaget gennem flere år, kan udvikle insulin resistens.

Problemet med indtagelse af madvarer med højt GI indeks, er at den type af kulhydrater entre blodbanen alt for hurtigt, hvilket stimulere pancreas (bugspytkirtlen) til at frigøre alt for store mængder insulin. Hvis kroppen opretholder et alt for højt insulin niveau over flere år, så kan man udvikle insulin resistens. Insulin resistens betyder at cellerne ikke længere respondere på insulinet, og insulin kan ikke længere "åbne døren" til cellerne. Insulin resistens er en alvorlig lidelse som trækker flere alvorlige risikofaktorer med så i kølvandet. Disse risiko faktorer kaldes syndrome X. Syndrome X dækker over hypertriglyceridemia (forhøjet blod lipidniveau), lavt HDL-kolesterol niveau, hyperinsulinemia (forhøjet blod insulin niveau), ofte hyperglycemia (forhøjet blod glucose nivaeu), and hypertension (forhøjet blodtryk).

Jeg vil generelt mene at simple kulhydrater kun skal indtages efter træning.

Jakob siger: "Et hurtigt og højt blodglukosesvar vil stimulere glykogengenopbygningshastigheden. Derfor anbefales det at indtage kulhydrater med højt GI efter træningens ophør.

Altså idrætsfolks - især udholdenhedsatleters - daglige kulhydratvalg bør udgøres af en større del med højt glykæmisk indeks".

Jeg går udfra du kun mener efter træning, da det vil være tåbeligt hvis størsteparten af ens diæt består af madvarer med højt glykæmisk indeks. Der er ingen grund til at sætte bugspytkirtlen på overarbejde hele dagen.

Her er en undersøgelse som viser at mad med lavt GI nedsætter insulin resistensen:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/htbin-post/Ent...db=m&Dopt=b

http://www.nutritionreporter.com/insulin_resistance.html

Thomas

[Jakob]

Tilsyneladende er vi til dels enige - indtil videre ;-)

Det jeg mener med et større dagligt indtag af kulhydrat med højt GI er, at ikke kun eftertræningsmåltidet (ofte flydende), men ligeledes det forhåbentligt efterfølgende større måltid bør indeholde primært højglykæmiske kulhydrater. Såfremt man træner flere gange om dagen bør man i højere grad indtage højglykæmiske kulhydrater jævnt ud over dagen.

 Dette understøttes af et studie af Kiens et al (1990), hvori en gruppe idrætsudøvere blev fulgt i 44 timer efter et glykogenudtømmende cykelarbejde. De indtog kulhydrater lige efter træning og 1,5 time efter arbejdets ophør havde de indtaget den forbrugte mængde kulhydrat. I dagene efter indtog de en kulhydratrig kost (70 E%) efter en fastlagt måltidsrytme.

Een gruppe indtog kulhydrater med højt GI, een anden lavglykæmiske. Det viste sig, at glykogenresyntesehastigheden i de første 6 timer efter arbejdets ophør var næsten dobbelt så høj i gruppen, der indtog højglykæmiske kulhydrater i forhold til gruppen, der indtog kulhydrater med lavt GI.

Ligeledes sås, at muskelglykogenniveauet ved indtagelsen af højglykæmiske kulhydrater var på 75% af udgangsniveauet efter 6 timer og nåede udgangsniveauet efter 22 timer. Ved indtagelse af kulhydrater med lavt GI svarede glykogenopfylding kun til 34% af udgangsniveauet og at udgangsniveaut først blev nået noget senere end den anden gruppe. (Kiens et al Med Sci Sports Exercise 1990;22:588.).

Det er således vigtigt at spise en større grad af højglykæmiske kulhydrater, hvis man træner (primært udholdenhedssport) flere gange om dagen eller generelt med mindre end 24 timer mellem hvert træningspas.

 Som kommentar til faren for insulinresistens vil jeg fremhæve, at insulinfølsomheden sandsynligvis øges som følge af træning - tilsyneladende både ved udholdenheds- og styrketræning.  

(Redigeret af Jakob ved 9:57 pm på Aug. 7, 2001)

(Redigeret af Jakob ved 10:02 pm på Aug. 7, 2001)

[Thomas J]

Godt underbygget indlæg Jakob. Jeg er enig i stort set det hele du skriver, men spørgsmålet gik som udgangspunkt ud på om man kunne bruge kartoffelmel som vægtforøger. Hvis man ikke dyrker en masse konditionstræning, så tror jeg ikke at indtagelse af madvare med højt GI er gavnligt.

Hvis vi ser bort fra udholdenhedsatleter (som selvfølgelig har et stort behov for kulhydrater), så mener jeg at folk er blevet kulhydratfikseret. Læger, såkaldte kosteksperter, fitness instruktører osv. tuder os ørene fulde med at kulhydrater skal udgøre størstedelen af vores kost. Specielt folk som gerne vil tabe sig, får at vide at de skal holde sig fra fedt og spise masser af kuldhydrater. Det har i sidste ende ikke så meget med fedt eller kulhydrater at gøre, men om man indtager mere eller mindre end man kan forbrænde. Jeg kan godt forstå rådet med at indtage mindre fedt, da fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi som kulhydrater og protein. Men det er tankevækkende så lidt vægt der lægges på proteiner og fedt i medierne. Jeg ved godt at det er den gængse opfattelse at den gennemsnitlige dansker spiser for meget protein og for meget fedt. Tiltrods for dette, så mener jeg at konsekvensen af protein mangel, og for lav indtagelse af fedt, har større konsenkvenser end for lav indtagelse af kulhydrater. Hjernen skal bruge en hvis mængde kulhydrater for at kunne fungere, men ellers er overlevelseskravet ikke særligt stort. Der er som bekendt noget som hedder essentielle aminosyrer og essentielle fedtsyrer, og det er af meget stor vigtighed at disse tilføres med kosten. Disse elementer kan ikke fremstilles ved syntese i kroppen. Problemet med fedt indtaget i Danmark, er at man indtager de forkerte fedttyper (animalsk fedt etc.) og i alt for stor mængde. Glucose kan sagtens produceres i kroppen via en process som hedder gluconeogenesis. Kroppen kan via biokemiske processer lave glucose udfra substrater som aminosyrer, lactate, pyruvate og glycerol. Jeg ved godt at chancen for at der opstår mangelsymptomer på en essentiel fedtsyre og en essentiel aminosyre måske ikke er så stor, men med den store kulhydrat fokus der er i medierne, så skal der nok være folk som tror at de kan undlade fedt totalt, undlade protein og stoppe sig med groft brød, pasta, ris, grøntsager osv. uden at tage på og opnå maksimal sundhed. Hvis man vil tabes sig, så bør man efter min mening indtage nok proteiner til at bibeholde sin muskelmasse, indtage nok fedt til at kunne opretholde de livsvigtige processer som er fedtafhængige, såsom hormonproduktion, optagelse fedtopløselige vitaminer, opbygning af cellevægge osv. Herefter kan man manipulere med sit kulhydratindtag for at opfylde sit mål om enten at tage på eller tabe sig.

Jeg må hellere stoppe mit trip inden jeg bevæger mig alt for langt væk fra det oprindelige emne :-) Ovennævnte diæt anskuelser er ikke en fakta præsentation på nogen måde, men et udtryk for irritation over mediernes evige snak om kulhydrater. Det er på ingen måde en anbefaling om at undgå kulhydrater, men nærmere en påmindelse om at kulhydrater også tæller i det samlede regnskab.

Thomas