Natlige kramper i lægmusklen


Jesper Vejle
 Share

Recommended Posts

Hej,

jeg vil høre om nogen af Jer andre har oplevet at få krampe i lægmusklen midt om natten?

Jeg vågner ved det, og musklen er helt krampet op i et af benene og gør virkelig ondt. Jeg har så håndteret det ved at strække musklen ud, og det får krampen til at gå væk, men næste morgen er musklen meget øm, særlig ved udstrækning, så jeg tænker det nærmest er som om der er en mild skade eller overbelastning. Det ærgrer mig meget, hvis min træning bliver afbrudt af faktorer, jeg ikke selv forstår eller ved, hvad jeg kan gøre ved :S

Jeg træner hver anden dag, og træningen består af 15-20 minutters opvarmning på kondicykel, dernæst 45-60 minutters styrketræning (2x10 ryg- og mavebøjninger, 4x10 armbøjninger, 2x8 dødløft, 2x8 yates' row, 2x8 one-legged squats, 4x4 calf-raises). Jeg har trænet vedholdende i 2-3 måneder. Jeg putter omkring 5% mere vægt på om ugen. Ved styrkeløftene laver jeg først et opvarmningssæt på 8 gentagelser med 28 kg, dernæst et sæt på 8 gentagelser med 48 kg.

Jeg sover som regel 7-8 timer hver nat og jeg spiser så vidt jeg ved sundt; et typisk måltid består af fedtfattigt kød som kyllingebryst eller kalkun, mange grøntsager (brokkoli, gulerod), hummus, hytteost og en smule kulhydrat i form af f.eks. couscous. Jeg får også en multivitaminpille (inc. vitamin D) hver morgen og nogle fiskeoliekapsler. Jeg drikker meget kaffe (måske 7 krus om dagen).

Af medicin er det eneste jeg indtager Mildin, et antihistamin mod høfeber.

Er kramperne tegn på, at jeg træner forkert eller for meget? Eller at jeg mangler noget i min kost?

Når kramper opstår, er udstrækning så det bedste middel? Jeg har også hørt nogen anbefale, at man prøver at lade krampen være, da de mente, udstræk kan beskadige musklen.

Link to comment
Share on other sites

Kramper er helt naturlige som følge af grænseoverskridende træning. Forklaringen er meget forsimplet at en muskel der presses mere end normalt vil udmattes og det vil hæmme nogle funktioner. En af disse funktioner er musklens afslapningsrefleks. Udstrækning er det eneste der virker med garanti så fortsæt endelig med det. Prøv dog at strække ud inden du får krampe, da du så slipper for den ubehagelige opvågning om natten. Har du generelt problemer med spændinger og ømme muskler, kan fysiologisk massage også være en hjælp. I dit tilfælde er det heldigvis nogen man kan klare selv.

Mvh Andreas

Link to comment
Share on other sites

Jeg havde noget lignende, hvor jeg efter kramperne havde ond i flere dage(så ondt jeg småhaltede). Gik til lægen og fik taget en blodprøve, der viste jeg manglede jern. I en kort periode tog jeg så 3-4 jerntabletter om dagen og efterfølgende kun 1, så gik det helt væk. På et tidspunkt holdt jeg op med at tage den ekstra jern og så kom det tilbage.

Hvis dit problem også er så simpelt, så er det jo heldisvis nemt at gøre noget ved:)

Link to comment
Share on other sites

Mange tak for gode svar. Jeg vil prøve at lave mit program om, så jeg går mindre hårdt til lægmusklerne i min træning, strække mere ud efter træning og også få checket hos min læge om jeg mangler jern. Jeg drikker tit mælk til maden, så måske får jeg ikke jern nok ud af det, jeg spiser.

Link to comment
Share on other sites

Så vidt jeg er orienteret, er det usansynligt at mænd ville få for lidt jern via kosten. Og symtomerne ville vel først opstå som træthed?

Jeg ville gå efter rigeligt væske og evt. Kalium tilskud. Ellers findes Kalium i fine mængder i abricos, rosiner, nødder og bananer. Hvis du er på kur er en multitamin også vigtig.

Jeg ser det unødvendigt at lave om på din træning.

Hvis du står på foden, for at få krampen til at gå væk, forstår jeg godt du er øm dagen efter.

Jeg gør det selv, hvis der opstår krampe i læggen, fordi smerten ofte er uudholdelig. Velvidende at det balaster musklen ret hårdt. Det bedste vil nok være massage af musklen og evt. varme.. Men lige i det øjeblik er tanken nok "Who cares". :tongue:

Det er muligt udstrækning vil hjælpe (har jeg ikke undersøgt) men tror lidt kredsløbstræning efter en session, for at få lidt blod rundt, er en bedre idé. Specielt hvis der er kørt tungt.. Det kunne godt implementeres som noget høj-reps træning, med lav vægt.

Nu nævner du ikke din alder men som teen, er krampe i læggen helt almindeligt og behøver ikke skyldes adfærd eller mangelfuld kost.

Edited by Droopy
Link to comment
Share on other sites

Hey!

Hvor meget salt indtager du?

Min ven oplevede ofte kramper i benet. Han var så ved lægen, og havde alt for meget salt i sig + han havde for lidt af et andet stof, mener det var Magnesium, men er ikke sikker på det...

Men under alle omstændigheder, smut til lægen og få målt dine koncentrationer... :)

Link to comment
Share on other sites

Hey!

Hvor meget salt indtager du?

Min ven oplevede ofte kramper i benet. Han var så ved lægen, og havde alt for meget salt i sig + han havde for lidt af et andet stof, mener det var Magnesium, men er ikke sikker på det...

Men under alle omstændigheder, smut til lægen og få målt dine koncentrationer... :)

Magnesium er et godt bud. Der er nødder også og god kilde, navnligt mandler.

Link to comment
Share on other sites

Tak for svarene.

Jeg er for gammel til vokseværk, ihvertilfald. (39) :)

Det er næppe pga. salt, jeg putter aldrig ekstra salt på maden, og det eneste er et skvæt salt i vandet, når jeg koger grøntsager eller lignende.

Jeg vil prøve at få flere fødevarer ind, der kan give noget kalium, og nogle flere nødder og rosiner, og være mere opmærksom på at få vand nok. Og måske prøve at tage en meget kort løbetur efter træning, til at få blodet rundt.

Jeg står nu ikke på foden, når benet kramper, jeg bliver bare liggende og prøver at strække den ud.

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil prøve at få flere fødevarer ind, der kan give noget kalium, og nogle flere nødder og rosiner, og være mere opmærksom på at få vand nok. Og måske prøve at tage en meget kort løbetur efter træning, til at få blodet rundt.

Ang. nødder, så tror jeg mandler er vinderen. Både for kalium og magnesium, men også øvrig nærringsværdi.

Jeg står nu ikke på foden, når benet kramper, jeg bliver bare liggende og prøver at strække den ud.

Damn it.. Havde lige håbet på en medskyldig.

Link to comment
Share on other sites

Som Droopy skriver ovenfor, så skal man sørge for at få rigeligt med vædske, og det gælder ikke kun under og lige efter træningen, men hele resten af dagen. Jeg havde engang selv problemer, som ligner det du beskriver, men da jeg så begyndte at drikke tre glas vand den sidste halve time inden sengetid på træningsdage forsvandt problemerne.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share