Mislings projekt "Krop og motion"

[Misling]

Årh, jeg kunne godt vænne mig til den optur jeg har lige for tiden.

Jeg nævner i flæng:

Jeg er blevet inviteret med til praktikstedets julefrokost, selvom jeg er praktikant og det vist ikke er "normalt" at man sådan inviterer "udefrakommende" med. (=bekræftelse af mig som menneske.)

Jeg har fået ros af en kunde for min dressing til cole slaw og han ville have opskriften. Den havde jeg så glemt, fordi det er længe siden jeg lavede den. Så måtte jeg lave en ny omgang cole slaw, så jeg kunne komme i tanker om ingredienserne. Det gjorde jeg også - og fik ros for opskriften igen fra køkkenchefen. Et tip er: less is more. :4thumbup: (=bekræftelse af mig som kok.)

Jeg gik tidligt i seng i går - omkring kl. 21:30. Normalt plejer jeg at vågne omkring kl. 2-3 stykker, når jeg går i seng så tidligt og så plejer jeg at ligge og glo i en time eller to. Men ikke i nat. Jeg vågnede kl. 1 og gik på toilettet og faldt i søvn så snart jeg lagde mig igen. Jeg vågnede igen kl. 3, men faldt i søvn igen. Jeg vågnede igen kl. halv fem og faldt i søvn igen. Og så vågnede jeg kl. halv ni og var frisk. :4thumbup:

Jeg har overskredet nogle grænser - både træningsmæssigt og arbejdsmæssigt.

Jeg bliver hørt i min praktik, så det er nemmere at sige nej, når jeg kan mærke at det er det jeg skal.

Jeg blev inviteret på date af kollega. (=bekræftelse af mig som kvinde.)

Det eneste dårlige i denne periode er at jeg har sagt farvel til min psykoterapeut. Sidste gang var i går og jeg tudede som pisket, da vi sagde farvel. Hun bad mig om at skrive en mail ind i mellem, hvis jeg havde lyst. Hun ville gerne følge mig lidt, hvis det var ok. Hun sagde også at der altid vil være klienter man ikke bare lige glemmer. Det er jeg glad for - for hun har været min fødselshjælper af den Misling jeg havde besvær med at finde midt i al stress og kaos.

Jeg skal til gengæld begynde hos en "rigtig" psykolog, fordi jeg så kan søge økonomisk hjælp i form af enkeltydelse og så er der jo også tilskud fra sygesikringen. Det betyder at jeg kan komme i terapi lidt oftere end en gang om måneden og selvom jeg virkelig har rykket mig det sidste halve år, så er der stadig ting fra min fortid, der skal lægges rigtigt på plads, før jeg kan komme helt videre.

Det er en ambivalent følelse af at skulle grave noget i noget, der er så hudløst og sårbart som de ting, der skete for 8 år siden. For jeg ved det kommer til at gøre ondt. Rigtigt ondt. Jeg har brugt meget tid på at græde de sidste 8 år og jeg er bare så træt af det efterhånden. Nu vil jeg gerne videre. Men jeg er nok nødt til at få det lagt helt på plads, affinde mig med al den tid, jeg har spildt med det ene og det andet, og så prøve at rette fokus på det jeg mægtigt gerne vil nå før det også bliver for sent.

Men lige nu går det rigtigt godt og jeg bliver bekræftet på forskellig vis at jeg er god nok. At jeg kan det jeg gerne vil. At jeg kan klare de krav der bliver stillet. At jeg udvikler mig og at jeg er god nok. At folk faktisk gerne vil lære mig at kende. At jeg er god nok. Det er lidt vildt at tænke på, når jeg i så mange år har prøvet at vende vrangen ud på mig selv for at tækkes andre, for at blive bekræftet, for ikke at blive forladt. Det er bare ikke vigtigt længere, for med mig har jeg jo den bedste ledsager jeg kunne tænke mig. Nemlig mig selv. Jeg kan godt. Jeg er nemlig god nok. Så reelt er jeg ikke alene, selvom det føles sådan.

(Det er meget nemmere at skrive end at sige højt, men jeg blev "tvunget" til at sige det højt i går, så jeg kunne mærke følelsen af ordene i kroppen. Det gav en forbløffende stærk ro, selvom det var meget grænseoverskridende at rose sig selv så meget. )

I morgen skal jeg nok træne lidt maskiner. Og så overvejer jeg at tage en snak med Gry igen. Jeg vil sq træne frivægte, tror jeg. Jeg har stadig efterveer fra tirsdagens træning, så man må sige at jeg fik noget for mine penge. Jeg har endda fået tilrettelagt de sidste par uger sådan at jeg kan prøve holdet par gange inden jul (og jeg har booket holdet allerede). Selvom jeg syntes at det var løjerligt med alle de slanke piger og så tykke mig, så vil jeg ikke undlade at træne med dem. Træningscentre burde jo egentlig mest være til for fede mennesker.

[Misling]

En lille hurtig julehilsen til alle, der læser med:

Glædelig jul!

Jeg vender frygteligt tilbage efter jul. ;-)

[Misling]

Godt nytår!

Året er begyndt godt. Jeg har booket hold i fitnessdk og jeg har "forpligtet" mig til at træne styrke og cardio i den kommende uge. Jeg har endda lovet at jeg træner styrke i morgen kl. 20 og cardio på fredag kl. 9 - og så er der hold onsdag kl. 10-11:30.

Derudover har jeg cyklet en af rutine-turene - fulgt 3A til Nordhavn og så hjem via Østerport, Kgs. Nytorv, Christiansborg, Rådhuspladsen og Istedgade. Det blev til knapt 17 km på årets første dag. Jeg har stadig mudder med min cykelcomputer, så den blev hjemme og jeg ved derfor intet om kcal eller tid eller gennemsnitshastighed, men et slag på tasken er nok 1½ time, inkl. fotografering af nattens krudt-svinerier. Jeg så et batteri på størrelse med en flyttekasse, hvis det ikke var større!

Jeg har også lavet ordentlig mad. Jeg fandt forleden en opskrift der hed "baconstegt laks med linser og blodgrape". Den printede jeg ud - det lød simpelthen for underligt, så det måtte jeg prøve. Den afprøvede jeg så nytårsaften og fordi de "linser" jeg havde i køkkenskabet havde konverteret til kidneybønner, lavede jeg det med en dåse black eye beans, jeg havde stående. Det gør jeg sq gerne igen. Det smagte godt nok godt! :4thumbup: Jeg fandt også en "mexicansk lasagne med kyllingestykker", som også blev printet ud. I den skulle jeg bruge salsa og Fajita Spice Mix, men nu har jeg jo lissom været i en kantine, hvor man laver tingene fra bunden, så det gjorde jeg også.

Så jeg har lavet mexicansk kyllingelasagne i dag og den smagte ret godt. Jeg lavede også blandingskrydderiet og har det nu stående mellem de andre. Til gengæld brugte jeg bare en dåse flået tomater til salsaen og tilsatte så krydderierne oveni gryden. Den nemme og opvask-venlige løsning.

Og så fordi jeg havde flere kyllingefileter fandt jeg på at tilberede dem og så bruge dem som pålæg her i ugen (også en idé fra kantinen - jeg er TRÆT af at give 1½ kr pr skive kalkun/kyllingepålæg). Men kylling tilberedt i ovn virker bare så kedeligt, så jeg tænkte at jeg ville prøve noget nyt. Derfor kørte jeg et løg og en grøn peberfrugt på food processoren, så det blev helt flydende. Vel nærmest noget salsa-agtigt? Det blandede jeg med håndmost fetaost, så det var knapt så flydende. Jeg skar lommer i fileterne og hældte en skefuld af min peber- og løgsalsa og ind i ovnen på 200 grader i indtil videre 40 minutter.

Meningen er så at det skal afkøles og så skæres i skiver til pålæg. Resten af salsaen er så til at hælde over, hvis det bliver for "tørt". Jeg er ret spændt på det. :4mewantfood:

Når det sådan er nytår er det jo tradition med nytårsforsætter. Jeg har kun ét:

At fortsætte den gode stil med motion og ordentlig mad.

Jeg tabte mig jo 12-13 kg i efteråret, men tog så nogle på igen. Jeg har dog holdt øje med vægten - jeg ville IKKE op i den gamle tierklasse igen og jeg har heller ikke været det. Så jeg er faktisk lidt stolt af at jeg har kunnet opretholde en vis kropsfornemmelse på trods af praktik og december og jul og nytår. Der er i hvert fald ændret noget mønster her.

Jeg prøver at finde noget skema til mine optegnelser herinde, så det bliver sammenligneligt og overskueligt. Jeg vil igen begynde at notere min vægt i min Lady Calendar-app på smartphonen. Det er sq meget godt at kunne se effekten. Og så vil jeg igen måle mig her og der. Tips til at finde ud af hvordan man rammer de samme steder fra gang til gang modtages med kyshånd.

[Misling]

Som raskmeldt skal man jo tilmeldes A-kassen, så jeg tog en cykeltur derhen. Der er ikke ret langt, men det er en dræbende tur, fordi den begynder med Sjælør Boulevard. Og den er snorlige og går op ad bakke. Årh, jeg dør bare ved tanken. Men jeg gjorde det alligevel. Og der var vejarbejde på cykelstien - alle de der trærødder har de åbenbart kappet og fjernet og er i gang med at lægge ny asfalt på, herligt! - men jeg indhentede da deres lille motorkøretøj af en slags, der bakkede for fuld fart i samme retning som mig, så helt dårlige stænger havde jeg da heller ikke. De kiggede i hvert fald lidt, da jeg kom trampende og overhalede dem. Jeg tænker at de skuer hunden på hårene.

Men jeg fik afleveret papirer og dims og afventer nu sidste lønseddel som sygemeldt, så jeg kan komme i gang med dagpengene. Åh, så bureaukratisk det hele er.

Ialt blev det så til 7 km fordi jeg tog den ind om Vestre Kirkegård på vej hjem. Det er en fantastisk smuk kirkegård og abnormt stor. Jeg tror jeg skal bruge en masse tid derhenne til sommer. :4thumbup:

I aften hedder det så styrke for første gang i snart 2 måneder. Det skal nok blive sjovt. Not. Jeg kan ikke forlige mig med den der skulder-tings-maskine. Den gør bare så nas!

[Misling]

Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter, så alt det styrke, cardio og hold blev ikke til noget som helst i ugen, der gik. Til gengæld fik jeg trasket lidt rundt med en flad cykel i jagten på en eller anden cykelmager, der skulle ligge lige rundt om hjørnet. Ja tak - jeg fandt aldrig den cykelmand, selvom jeg drejede rundt om en del hjørner. :-D

Og eftersom cyklen ikke holdt luft fra pumpning onsdag til fredag, så måtte jeg jo gøre noget ved det. Jeg cyklede på Statoil efter en gang håndpumpning og brugte så trykluften. Herefter til fitnessdk for at cykle det jeg ikke kunne i frisk luft.

30 minutter med en gennemsnitspuls på 159 bpm og i intervaller, hvor jeg var helt oppe og snuse til maxpulsen et par gange. Jeg fik også varmen og jeg prustede sq som en gal. :-D

Ned til cyklen, der var blevet flad igen, og over på Statoil og købe lappegrej. De har en pusleplads til cykler, men ingen reservedele til dem. Det er jo ret smart. Not. Men de har lappegrej. Og så lappede jeg ellers cykel efter alle kunstens regler. Det er snart 20 år siden jeg sidst har gjort det, så jeg måtte have hjælp til at få dækket af. En flink mand kom mig til hjælp dér. Han slog så hul på sin finger. Det havde jeg det skidt med.

Så skulle slangen ud og her måtte jeg så have fat i medarbejderen. Og så ringede jeg til en bekendt i gaden, hvis mand er cykelbud og som kan skifte slange på 5 minutter, men han kunne også lappe cykler. Og mens jeg stod dér og glanede, ringede jeg til min far. Mens jeg talte med ham, fandt jeg så hullet i slangen, og så prøvede jeg at lappe dem selv. Imens kom cykelbuddet og tog over, mens jeg fik en pædagogisk forklaring på hvordan limen faktisk ikke er lim, men en kemisk sammensætning, der faktisk vulkaniserer lappen på slangen.

Da den var lappet, vedtog vi at der ikke var andre huller, smed slangen på plads og han fik så dækket på plads også. Så pumpede han cyklen, mens jeg rendte ind efter en plade chokolade som tak for hjælpen. :-D

Da jeg kom hjem, frøs jeg som en ælling! Sådan en gang vandpjaskeri og vådt dæk, der skulle krænges vildt før dækjernet kom ind under gjorde at jeg mistede den varme jeg havde oparbejdet i fitnessdk.

Måske jeg tager derhen igen i morgen og laver lidt ct - mit knæ er begyndt at skabe sig lidt igen, så det er om at tage det i opløbet.

[Misling]

Puha, det er længe siden sidst.

En kort opsummering hedder:

Raskmelding, kursus med underviser der fik det værste op i mig, virksomhedspraktik der pressede mig ud over kanten og jeg blev sygemeldt med stress igen - og depression oveni hatten. Jeg fik krads medicin for depressionen, der gav mig kemikalier i pilleform som motionen havde givet mig, så hvorfor besvære sig med at træne? Herefter slåskamp med kommunen om sygedagpenge, der endte i en forlængelse og så fik jeg ellers fred (ved en fejl). Fordi jeg har passet mig selv i 7 måneder og arbejdet videre med de værktøjer jeg havde fået med på vejen, ringede jeg til kommunen før påske, fordi jeg gerne ville udsluses til arbejdsmarkedet igen. En praktik eller andet, for at gå fra 0-37 timer på en nat er næppe ret brugbart i min situation. Ny slåskamp omkring det er muligt eller om det er a-kassen, der skal stå for den slags. Lige nu afventer vi statusattest fra lægen og så tager vi den derfra.

Jeg har planer, så jeg er ikke bekymret. Det skal nok gå.

I går var jeg så til træning i nyt center for første gang siden januar 12. Næsten 1½ år. Mine gamle dæmoner poppede op. Jeg allierede mig med veninde og så tog vi af sted. Det var rart at komme tilbage på ct'en. Selvom jeg skulle finde mod og tage tilløb til at gå ind i salen til alle de fitte mennesker, så gjorde jeg det og fik også trænet lidt maskiner.

Grunden er at jeg skal have motionen ind igen. Jeg savner at mærke min krop. Medicinen for depressionen gjorde at jeg fik døgnkvalme. Så fra at spise fornuftigt blev det til "alt er ok, bare det kommer ned". Og enhver med kvalme ved at så skal der "kræses", så jeg spiste hvad jeg kunne få ned - både fede, salte og søde ting. Samtidig vidste jeg at medicinen ville øge min vægt, så sammenlagt tog jeg så 25 kg på på de 9 måneder jeg var på medicinen. Det er vildt. Så nu har jeg et BMI >50, så jeg er indstillet til en gastric bypass. Det er usandsynligt at jeg kan klare det selv og det er faktisk ret hårdt at træne med den massive overvægt jeg har.

Derfor må jeg have hjælp. Jeg ved ikke om jeg er klar oveni kalotten. Jeg synes det er en drastisk løsning og der er bivirkninger og følgekomplikationer - og det psykiske skal man klare selv. Jeg læste om gastric sleeve-operation. Den kan jeg forholde mig til. Det er som at lægge et par bukseben ind. Man syer simpelthen mavesækken sammen på langs, så den bliver som et rør. Man fjerner den overflødige mavesæk, så det kan ikke laves om. Men man får ikke skåret tarmene af og sat dem på andre steder og ens mavesæk beholder både mavemund og maveport, så der er ikke noget med at man ikke må drikke til maden og man kan stadig kaste op osv osv osv.

Men jeg ved ikke om jeg må få en sleeve. Lægen ville ringe tilbage i mandags, men det gjorde hun så ikke. Nu har jeg så tænkt mig at fortsætte som om jeg skal have en bypass alligevel. Jeg kan jo sagtens fortryde før operationen. Jeg skal tabe mig omkring 13 kg. Det har jeg sat op til 15, så jeg er sikker på at jeg kan blive opereret, hvis jeg gennemfører. Der skal gå 3 måneder fra infomøde til mulig operationsdato, fordi man skal igennem diverse undersøgelser og diætistforløb først. Man har et halvt år i alt til at få tabt sig. Kniber det med et enkelt kg, så kan man få dispensation, men kirurgerne vil helst at man taber sig hurtigt, fordi det interne fedt smeltes først. Og det er vigtigt at ens lever ikke er alt for stor, for selvom de opererer med kikkerter, så skal de løfte den for at komme ind til mavesækken.

Så jeg er tilbage for at logge min træning og også min mad. Jeg har tænkt mig at gøre det til en god oplevelse for mig selv. Tiden indtil mulig operation skal også bruges på at få det psykiske på plads. Mit forhold til mad er blevet markant anderledes - jeg har fundet interesse i at lave mad og at spise god mad. God mad er mad, der smager godt og som er nogenlunde afstemt i forhold til smage, konsistenser og farver. Jeg spiser ret ensidigt, forstået sådan at jeg ikke nødvendigvis skal have alle tre makronæringsstoffer i et måltid. Jeg kan feks sagtens spise kun frikadeller, dyppet i noget humus/dressing/guacomole til aftensmad. Derfor tænker jeg at jeg skal overveje at få (mestendels) proteiner til et måltid og (mestendels) kulhydrat til et andet måltid og så "snacke" fedt ind i mellem. Giver det mening? Nu skal jeg jo tale med diætister og sådan, så jeg håber da at det bliver accepteret. For jeg synes det er svært at skulle overveje grøntsager og tilbehør og om jeg skal have kød til også. Og jeg tror ikke på at jeg får lavet gryde- eller ovnretter, hvor alle dele er i, hver eneste dag. Det er usandsynligt.

Jeg har droppet colaen. Nu er jeg på Fun i stedet for. Jeg ved dog at jeg kommer til at drikke mere vand når jeg træner igennem, så det ser jeg frem til. Fun kan man i øvrigt også fortynde så det passer ens smagsløg bedst. Jeg har tænkt mig at trappe ned for koncentrationen over noget tid. Vand er bedst til tørst og er målet som tørstslukker.

Jeg ved jo at jeg nemt kommer til at kede mig når jeg træner, så jeg har tænkt mig at følge instruktionen til vægttab, der ligger ude på forsiden. Ikke fordi mit fokus skal være på vægttabet som sådan - sidst var det bare en behagelig følge af arbejdet med at brænde stresshormonerne af. Jeg er jo omvendt sat sammen, så jeg skal ikke fokusere på vægttabet i sig selv, så saboterer jeg bare mig selv, men jeg har jo et mål at nå - og det vil jeg faktisk gerne. Også selvom jeg skulle fortryde henvisningen til operationen, så gavner det min krop at smide de her 13 kg.

Mit fokus skal være sundhed. Min krop skal være sund. Jeg husker stadig min fascination af min krop som maskine sidst jeg trænede. Den skal jeg have tilbage. Og så tror jeg at mit fysiske mål skal være noget så simpelt som at springe over hegnet nede i gården. Det er vel 120 cm højt og dødirriterende, fordi man skal have nøglerne frem konstant bare fordi man skal igennem gården. Så nøglerne skal blive i lommen, når jeg en dag går igennem. :4thumbup:

Og nu vil jeg lige kigge rundt og se om jeg stadig "kender" nogle herinde.

[Misling]

I dag sorterede jeg post. Ja, jeg er en doven rad, så jeg åbner breve nede ved postkassen og er det vigtigt, kommer indholdet med op. Denne gang ville jeg gøre det samme, men jeg valgte alligevel at tage hele bunken med op. Godt det samme, for ellers havde jeg overset et brev fra Hvidovre.

Jeg er blevet godkendt til en gastric sleeve-operation. Det betyder at jeg ikke længere skal bekymre mig om de laver rundkørsel inde i min mave. Nu ved jeg at de kun lægger mavesækken ind, så jeg stadig beholder maveport og de kobler ikke flere meter tarm fra. Den tanke kan jeg ikke rigtigt med oppe i mit hoved, må jeg indrømme.

Så er gastric sleeve bedre for min psyke. Man taber sig heller ikke så vildt på en sleeve som på en bypass og jeg er nok ude efter et vægttab, men jeg kan ikke forestille mig at blive slank-slank. Det kan mit hoved ikke forholde sig til. Jeg har læst forkert et sted, tror jeg. Jeg tjekkede lige de forventede procent man kan tabe sig vha de forskellige operationer og med en sleeve kan man tabe sig 50-75% af overvægten. En bypass hedder 60-70%. Det er faktisk mindre. Hmm. Sært.

Faktum er at jeg ikke vil have at de roder mere end nødvendigt med min mavesæk og fordøjelsessystem. Det gør de ikke med en sleeve.

Jeg var ved lægen i går med henblik på statusattest til sygedagpengekontoret og der blev jeg vejet. Nu snød jeg jo til forundersøgelsen ved at have spist junk dagen før (ophober salt og væske) og ydermere have en ½ liter kakaomælk i mavesækken, så min kampvægt den dag blev noget forhøjet. Dette af flere grunde. Sammenlignet med badevægten jeg har lånt mig frem til så jeg at den vejer 300 g for meget. Ikke at det betyder en skid i sidste ende.

Mit hoved er nok ikke helt parat. Jeg har i det sidste stykke tid følt manglende kontrol. Det er en længere historie, men jeg erkendte først i går ovenpå et ædegilde af rang(!) at jeg er nødt til at sige stop. Jeg skal erkende at jeg gerne vil hjælpe alt hvad jeg kan, men jeg vil ikke dikteres og ikke bare følge med. Det er et stykke frivilligt arbejde og selvom jeg nyder at gøre noget jeg er god til, så vil jeg ikke tages for givet - jeg vil ikke dikteres at så skal jeg gøre sådan og sådan - ej hellere skrive sådan og sådan. Den samtale må jeg tage i morgen. For ellers kommer jeg aldrig videre.

Jeg tog 2 pakker hakket okse op af fryseren i forgårs, men optøning i køleskab foregår åbenbart ikke så nemt(?), så det er stadig til dels frossent. Jeg har lagt det over i en skål, så det er klar til at blive rørt til fars med masser af hvidløg, feta, oliven og soltørrede tomater. Det skal formes til små kugler, der ovnbages. Derefter fryses de ned i portionsposer, så jeg har en masse kødboller til dip og måske endda til pasta og tomatsovs.

Træningen har jeg ikke fået gjort mere ved, men jeg kan godt mærke at jeg samler mod, så pludselig står jeg nok igen i slusen og lukker mig. ;-)

Jeg har oprettet en blog på wordpress. Nok mest fordi MOL næppe er det rette forum i forhold til mine "problematikker". Selvom jeg da vil være herinde og hente inspiration og andet.