One-woman-army..

[TheEnlightedOne]

Hvor skal man starte?

Mit liv har været temmelig kompliceret i de seneste 4 år på sådan en måde, hvor man ikke har et valg og hvor der ikke er plads til at trække sig ud af "besværlighederne" og ingen af livets hjørnesten var en sikker havn. Og for en måneds tid siden fik jeg konstateret depression og stress. Jeg kunne ikke være i nuet, jeg var altid ti skridt ude i fremtiden og kunne ikke hygge mig, læse, fordybe mig eller fornøje mig med særlig mange ting. Mit sind og min krop var konstant på vagt og alt blev kun strejfet overfladisk, fordi der var så meget tryk på. Min far døde pludseligt for 3 måneder siden og det er vel også sorgen der har gjort sit indtog her for en måneds tids siden. Men alt blev bare lige rigeligt og nu er jeg her, på syge-orlov.

Men jeg er en fighter af sind. Nok er jeg deprimeret, sorgfuld, stresset... men jeg har jo ikke lyst til at forblive i en deprimeret tilstand. Jeg har nemlig været der før, hvor det var dybere, mørkere og mere håbløst.... Jeg kæmpede mig også vej ud derfra.

Ikke så længe efter min far døde, meldte jeg mig ind i fitness-klub. Jeg følte at det skulle være min billet til en anderledes tilværelse. Min plan var at det skulle blive en del af mit liv fremover og når jeg beslutter mig for noget, så sker det som regel. Jeg syntes også min krop var ved at blive for overvægtig, "gammel" og energiløs og for at bekæmpe den alarmerende stress-følelse og opgivenhed, tænkte jeg, at motion ville hjælpe med at styre både følelsen i kroppen, men også i sindet. Desuden var jeg ikke god ved mig selv mht til kost. Jeg havde ofte mad-lede, men nogle gange så spiste jeg også overdrevet, for at udfylde tomrummet i mit sind. Bonusset ved motionen ville selvfølgelig være, at man kom i bedre form og måske fik en mere naturlig appetit på kost og sidenhen på livet,

Mit udgangspunkt det var bare at dukke op på fitness-centeret og så slet ikke spekulerer på alt andet. Det var/er ikke et spørgsmål om at nu skulle mit liv revolutioneres og så skal jeg være kernesund fra dag 1. Første skridt, bare duk op.

Det bedste ved motions-centeret er, at man ikke er bundet til hold. Man kan melde sig på fra dag til dag på en app, hvor der er oversigt over dagens hold og så kan man på den måde prøve lidt af hvert. De køre noget der hedder Les Mills og Zumba og jeg havde ikke prøvet noget af det før.

Jeg ville bare igang, først med hold og så kunne jeg siden hen koble styrketræning på. Så jeg fik prøvet step, zumba, latin, bodyflow, bodycombat, ryghold, zumba-toning, fitnessball og flere ting, som jeg ikke lige kan huske lige nu. Men jeg må indrømme at det var bare svært til at begynde med. Først at skulle finde sig tilpas der og så prøve at undertrykke den generthed og kejtethed der følger, når man er nybegynder. Jeg følte mig ærlig talt som en stankelben på glat-is til Zumba og alt det andet. Men her kommer resten af mig til kort overfor min jernvilje. Jeg tænkte, at jeg blev bare nød til at skide hul i, hvad jeg følte og så bare prøve at følge trop så godt jeg kunne, uanset hvordan det mon så ud. Jeg er jo trods alt ikke i motions-center for andres skyld end min egen og jeg skal sgu nok få grejet de der bevægelser en eller anden dag ;-)

Jeg har været dernede gennemsnitlig 3 dage om ugen i 3 måneder hvor jeg har dyrket motion i 1½ time ad gangen, først på crosstrainer, så hold og så ro-maskinen til sidst. Indenfor den sidste måneds tid har jeg koblet styrketræning på. så jeg nok er der omtrent lidt over 2 timer.

Igår blev jeg positivt overrasket, da jeg sad på ro-maskinen. Jeg havde den på den samme indstilling på som altid og så var der en dame, der spurgte hvordan det virkede. Jeg mente min indstilling var på den nemmeste, indtil der var en fyr der pointerede at det var den tungeste indstilling. Der røg min plan i at avancere på ro-maskinen, ihvertfald mht. til modstand. Jeg blev alligevel glad, så er det ikke ren spagetti inde i mine arme, haha...

Dagens anden overraskelse kom, da jeg kiggede i spejlet og bemærkede at mine begyndende "mormor"-arme var væk (nok pga ro-maskinen måske?). Jeg har bemærket at min mave ikke er så tyk som før og at musklerne er bedre markeret på mine ben. Jeg har valgt det helt rigtige tidspunkt at gå igang med at motionere, nemlig der hvor det er kritisk, men ikke uoverskueligt, før man ser reelle resultater.

Jeg har ikke en overordent plan lige nu andet en at motionere mig ud af depression, stress og en dårlig kropsform, samt en mindre overvægt. Jeg tænker at når jeg blander tingene så godt sammen som nu, så får jeg trænet så forskelligt, at det gavner hele kroppen. Et tidspunkt vil jeg gerne fokusere på styrke-træningen lidt mere. Jeg ville ikke have noget imod at få markeret muskler og en flot mave. But all in good time :-)

Sådan bekriger jeg mørket i mig indtil videre. Og så med "lykkepiller", ikke at forglemme. Hvilken har løftet noget af sløret indtil videre :-)

[Arcus]

Velkommen til.

[Pigehest]

Velkommen til. Jeg glæder mig til at følge med i din log!

[JustALittleBit]

Velkommen til! Fedt at du er kommet igang med at træne og kan se fremgang. Jeg er sikker på det kommer til at gøre en kæmpe forskel i forhold til din depression, det gjorde det i hvertfald for mit vedkommende

[D.B.F]

Velkommen.

Altid skønt med nye og anderledes logbøger :)

Fortsæt den gode stil.