Vores viden i dag


panser
 Share

Recommended Posts

Vores viden om styrketræning forøges konstant. Vi ved i dag, at den måde der var den gængse at træne på tidligere, var forkert. Vi ved, at mange af de ting der var fremme på Arnold Schwarzeneggers storhedstid i 70´erne, var forkerte (f.eks Mike Mentzers heavy duty system). Vi ved også, at mange af de teorier der herskede omkring træning i 80´erne og 90´erne var forkerte (failure, forced reps, et 7 dages split osv.)

MEN, hvad men den viden vi har i dag. Bliver det meste af den også snart omskrevet, ligesom vi hidtil har gjort det med ganske få års mellemrum? Hvor meget kan vi stole på vores viden om træning?

Vil man tænke tilbage på 00´ernes træning og ryste på hovedet - og evt. grine lidt af de "videnskabelige" diskussioner der blev ført på div. boards og tænke: Hvor var de da præget af misforståelser og manglende indsigt?

Edited by panser
Link to comment
Share on other sites

Vi skal ikke tro vi ved alt - for det gør vi tydeligvis ikke, men der er stor forskel på den viden vi har i dag og den "viden" man havde tidligere.

Den primære forskel ligger vel i at i "gamle" dage prøvede man sig frem og gættede, mens vores viden om træning og kroppen idag i langt de fleste tilfælde (håber jeg) er baseret for forskning. Jeg tror ikke man om nogle år finder ud af at muskler rent faktisk vokser på en helt anden måde end vi troede nu, men der kan sikkert komme raffineringer på de forskellige emner.

Link to comment
Share on other sites

Lommefilosofi: De træningsystemer der er forsket i til dags dato, kan man være rimelig sikker på virker til en vis grad. Det vigtigste er at man sætter træningen i system; forskellige intensiteter og progression osv.

Det er nok straks sværere for forskerne at sige hvad der ikke virker.

Link to comment
Share on other sites

Det er en ubredt misforståelse, at ting vi vidste igår, bliver forkerte blot fordi vi ved noget mere i dag.

Viden er viden. Når en ting først engang er blevet bevist, så vil det gælde for altid.

Aha, siger du, det kan da ikke være rigtigt. Gang på gang oplever vi, at noget vi troede vi vidste igår, nu er nærmest det præcist modsatte idag. Og dette er også rigtigt.

Hvordan hænger dette sammen? Hvordan kan begge ting være rigtig på samme tid.

Det handler om kontekst - eller skulle vi sige præmisserne for den viden vi har.

Det der næsten altid sker, er, at det vi mente der var et fundamentalt grundlag for en konklusion faktisk viser sig ikke at være så fundamental. Grundlaget kan være et særtilfælde eller modsat blot et generelt tilfælde. Grundlaget kan være blot tilsyneladende - der er grundlag under grundlaget, der er endnu mere fundamentale. Mulighederne er uendlige.

Hvad der sker med viden er altså følgende:

Den bliver ikke forkert, når nu viden opstår - men den bliver ofte sat i ny og bredere kontekst.

Et eksempel:

Den moderne logik blev født at Aristoteles omkring 400 år f.k.f. Hans fremlæggelse af logik holder den dag i dag. Men idag ved vi også, at den ikke er fyldestgørende. Man må gå endnu mere i dybden for at finde endnu mere fundamentale og evigtgyldige sandheder om logikken. F.eks. ved vi idag at logik må udledes fra mængdelæren - og ikke fra selve de semantiske sætninger, de ofte bliver fremsagt i.

Sådan er det med alt viden. Såfremt det er ægte og bevist viden (hvor det skal siges at moderne bivisførelse ikke er justifikation men derimod fravær af falsifikation) vi har med at gøre bliver det aldrig forkert - men det kan senere se ud som en lidt overfladisk viden, der ikke gælder i alle tilfælde.

Hvad betyder dette for vor viden om styrketræning. Tjaaa, nu er vi jo ude i noget spekulativt - jeg skal gætte på fremtidig videns indflydelse på nutidens viden - en fremtidig viden jeg naturligvis ikke har. Derfor er følgende bare et hypotetisk eksempel.

Lad os tage vores kendte HST. Udover at HST snarere er et sæt principper for træning end et videnskabeligt program - så kan vi godt her abstraherer fra dette og sige, at det er nogen principper, der i vid udstrækning vil gælde til alle tider. Men, men, men. Derfor behøver en person om 10 år ikke at træne HST som vi kender det idag. F.eks. kunne det være at man fandt ud af, at ca. hver 5 uge vil kroppen reagere posistivt på en negativ progression i en uge, simpelthen fordi der er nogen mekanismer der træder i kraft efter 4 uger og som ikke kommer til udtryk ved normal posistiv progression. Dette ved vi ikke idag - så vi høvler igennem 5 uge med normal progression. Om 10 år siger vi "hvor var vi dumme, at vi ikke kunne indse, at i 5. uge skal vi have negativ progression, hvis vil udnytte hypertrofipotentialet maksimalt". Og dog ville de grundlæggende principper i vores HST ikke være forkert om 10 år. De var blot lidt overfladiske, de var et generelt tilfælde osv.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Panser har fat i noget meget rigtigt her. Der er nemt en tendens til, at man ryster på hovedet af fortiden med begrundelsen, at man idag er meget klogere. Men sådan gjorde man sikkert også dengang for 20-30 år siden. Da rystede man bare på hovedet af de stakkels fjolser fra 30'erne og 40'erne, som let ikke kendte til de moderne metoder, som var langt bedre end det, man trænede tidligere.

I 70'erne var isometrisk træning f. eks. meget populært. Altså et konstant pres med en modstand, som ikke flytter sig. Den træningsform er helt udgået idag trods sin store popularitet dengang. Hvem husker ikke "The Fabulous Bullworker!!!" :lol:

Vil man tænke tilbage på 00´ernes træning og ryste på hovedet - og evt. grine lidt af de "videnskabelige" diskussioner der blev ført på div. boards og tænke: Hvor var de da præget af misforståelser og manglende indsigt?

Sikkert. Sådan siger mange jo allerede idag om dagens træningsmetoder. Altså dem, de ikke selv bruger ;) . Se bare hvordan diskussionerne om HIT og HST bølger frem og tilbage med gensidige påstande om uvidenhed og videnskabelig ekspertise/plattenslageri. Hvorfor skulle HIT og HST få en anden behandling af historien end den kære gamle Bullworker fra 70'erne?

Der dukker løbende nye idéer op, og de bliver altid præsenteret som den endelige og ultimative løsning. Efter min mening skal man glemme alt hysteriet omkring forskellige metoder. Prøv de forskellige ting selv, og konstatér om de virker for dig. Hvis de gør det, så brug dem. Også selvom alle andre i dit center (og på MOL B) ) påstår, at du er idiot.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror på, at vi gang på gang vender tilbage til grundprincipperne som værende det eneste vi ved med sikkerhed.

Det kan godt være at man i 80'erne, og i 90'erne siger at de var helt galt på den, men det var altså KUN dem der opfandt disse supersystemer, som f.eks. HST er blevet idag - disse komplette pakker, er dem der kommer til at stå for skud.

Grundprincipperne som findes idag, fandtes også i bredt forum dengang - de BB'ere jeg taler der havde storhedstid i 80'erne, taler om præcis desamme basis-principper som der tales om idag.

Det jeg lidt tror på er at forskningen kommer til at fasttømre grundprincipperne mere og mere, men at vi en dag sidder med et system som er det allerbedste - det tror jeg altså ikke på.

Såe....min overbevisning er at man bliver mere og mere sikker på grundprincipperne, og mindre og mindre sikker på de komplette og længeresigtede løsninger - og på et tidspunkt så finder man udaf, at der er nogle spilleregler - overholder man dem, så skal man tilpasse træningen til sig selv - og jeg tror på at man finder udaf vi er meget mere indviduelle end man i mange systemer antager man er.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tror da helt sikkert, at vi vil komme til at vide langt mere om kroppen mekanismer i fremtiden. Vi ved allerede, at vi om nogle emner ikke ved nok, eksempelvis hvad er systemisk træthed? Er det CNS? Eller hvad pokker er det?

Udover at der er områder vi ved, vi ikke ved noget om, er der også områder der stadig er ukendt land. Ting vi burde gøre, men bare ikke ved endnu, da jeg er overbevist om at mennesket ved meget lidt om sig selv. Dette gælder både fysisk og psykisk.

Om 10 år træner folk formentlig stort set som i dag, men hvad med om 20-30 eller sågar 40 år. Tænk på alt den forskning der i mellemtiden vil være lavet om menneskets anatomi og fysiologi! Til den tid er jeg sikker på at folk vil "ryste på hovedet - og evt. grine lidt af de "videnskabelige" diskussioner der blev ført på div. boards og tænke: Hvor var de da præget af misforståelser og manglende indsigt?" Hertil kunne føres manglende forskning.

Men hvad der er relevant for os i dag, må være forskellen mellem at søge viden på eksempelvis Motion-online, eller ikke at søge viden. At gøre brug af det videnskabelige arbejde der foreligger, eller blot lytte til Brian nede i centeret. Er det alternativet, da længe leve 00´erne forskning og videnskab!

Edited by AGV
Link to comment
Share on other sites

  • 4 months later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share