Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,857
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    323

Posts posted by Gregers TF

  1. Hej Okse og velkommen til,

    Jo, den står ude i det som burde være køkken men i praksis er parkeringplads og skrue-på-cykel-rum - i disse varme tider hvor den ikke bliver brugt så tit er den pakket lidt ind.

    post-1580-1218918229_thumb.jpg

    Men overvejer faktisk at bruge noget af ferien på at rykke stuen ind i soveværelset og flytte sengen ind i stuen - sætte en skillevæg op og få en større rum til cykler og den slags og så få frigivet køkkenet. Men det er ikke SÅ lang tid siden jeg flyttede om sidst og er ikke helt sikker på at jeg allerede orker besværet igen.

  2. En lille bitte gang hjemmestyrk til at begynde dagen på:

    Chinups: 10

    Dips: 20

    Ab-rolls: 15, 15

    Chinups: 8 - hmm, de ab-rolls må tære på "bagkæden" for første sæt var pærelet

    Dips: 20 langsomme så det passede med nær-fail i de to sidste reps.

    Og så bliver jeg nødt til en lille gang OT (igen).

    De sidste to dage har jeg været i Stege for at hjælpe med at sætte glasvæv op (føj ff det klør og stikker) og male mens de to store unger var i skole /børnehave og herren i huset på arbejde; hernede er det nemlig fruen der tager sig af vedligehold af hytten.

    Efter den lille har spist går "mor" kold og kan bruge en powernap og da den lille ikke umiddelbart gider sove tager jeg hende på armen og vandrer lidt rundt og vrøvlesnakker med hende. Efter en middelstort gylp og lidt mere snak kommer det så: det første smil i min retning. Det lyder nok totalt latterligt men det gav gåsehud over det hele. Da hun efter en minut kom med et mere og et "ary" fik jeg sq ståpels igen. Der ER altså noget særlig med børn når de er helt små. Fik lige to mere af hver inden det så kun var mor der duede - når man er under 1 måned er der grænser for hvor længe man kan undvære hende.

    Nå, men det ekstra fede var at det var første gang nogensinde at hun (den lille altså) tovejskommunikerede på den måde - ellers har hun kun leveret enkelte sporadiske smil og kun til moren. Og bonus om aftenen da den store faldt i søvn mens hun "hang" på mig og efterfølgende var kilde til stor morskab da de viste sig at hun kan stå op og sove - noget vaklende men ufatteligt sjovt at se på.

  3. Hej Vivs,

    Det lyder ikke som en god pakkeløsning. Men hvis du kan arrangere vægttabet alene skal jeg nok finde en god belønning :laugh:

    Selv om det næsten kan være lige meget med at træne, hvad hu.. i helv... er det for et skodvejr :annoyed:

    Lysten til at cykle i den blæst =0 og lysten til at rengøre cykel IGEN =-3.

    Nu er det jo ikke tilladt at nævne fjerkræ her i loggen så jeg vil i stedet konstatere at jeg var en tøsedreng :surrender:

    I stedet indtog jeg spinningcyklen og kørte tre kvarter på den, nu bagefter synes jeg at det var en lidt slatten holdning men sådan blev det altså.

    post-1580-1218704112_thumb.png

    For første gang i ca. 4 uger kunne jeg strække mig i går uden det gjorde nas i venstre skulder. Prøvede igen i dag med lidt mindre held da det gav et smut i skulderleddet men jeg kunne da stoppe bevægelsen inden det blev rigtigt ubehageligt. Men igen en forbedring efter hjemmestyrken - det kan næsten ikke være et tilfælde mere.

    To dage med "alternativt" arbejde.

    En overarbejdsdag.

    En arbejdsdag.

    SOMMERFERIE!!!! - vejret kan allerede nu begyndte at indstille sig på at der skal andre boller på suppen fra næste uge :4signme:

  4. Hej Kermit,

    Ja, der er jo et motionsløb der venter om en lille måned - også en grund til at jeg tager en slapper nu, så jeg kan være aktiv indtil vi kommer ind i september. Så kan jeg tager en lille slapper mere og så give gas frem til klubmesterskabet. Nogen der sagde overtræningsfobi :tongue:

    Jeg fik i går sovet til middag i samlet tre timer og det har hjulpet en del men holder fast i cykeltræningspausen men skulle da gerne ud på en tur i morgen.

    Jeg fik til gengæld lavet lidt hjemmestyrk i morges inden jeg skulle møde:

    Chins: 10

    Mave penta-sættet: reverse crunch med overkropsvrid: 10 -> liggende krydsløft: 10 -> reverse crunch: 10 -> "sideplanken" - fra gulv til position: 10 -> alm crunch: 10 langsomme

    Chins: 10

    kunne ikke nå mere men efter arbejde

    Dibs: 20, 20

  5. Hey,

    Jeg var også lige ved at undre mig over at her var så stille. Men det er sq ikke lige cykelvejr - det kan vi nemt blive enige i.

    CC Hillerød kunne også være en mulighed - de har opsamling tæt ved bygrænsen i den rigtige ende af byen (den mod os, altså) og ifølge Frank er træneren ret hardcore. Enten holder man kæft og gør som han siger eller også kan man fedte af.

    Som du jo nok ved overvejer jeg også at nye græsgange men det er ret træls at man skal lægge så meget transportcykling oven i. Det kan næppe undgå at præge hovedtræningen plus at det tager tid. Det trækker ret meget i mod - ellers var jeg også rykket allerede.

    Har fået lov af Alice til at køre et supplerende intervalhold så det vil jeg prøve de næste ferietirsdage (tager nok bare det vi kørte eller noget der ligner) og ser om ideen fanger når først musikken spiller - så kan man altid finde på noget andet end jagtintervaller. Og hvis de andre stadig ikke gider så er jeg ret sikker på at at jeg smutter. Trods dåbsattesten vil jeg gerne prøve at vride lidt mere fart ud af cyklen og så SKAL der intervaller til og ved at jeg ikke ryggrad til at køre dem alene.

    CK Kronborg har jeg slet ikke haft i tankerne :blush:

  6. Hov!!! det kunne umiddelbart se ud som et ret brugbart link, det må lige nærstuderes når jeg har fået sovet nogle nætter og fået gang i de øvre vindinger (lige nu lever jeg på reflekserne i krybdyrhjernen).

  7. Welcome te´baws :bigsmile:

    Det ser ud som om det var en god weekend og super at I blev snydt for de store mængder regn.

    Da min far levede var vi nede i Eurodisney et par gange om året hvor vi altid boede på Hotel Cheyenne og altid tilbragte aftenerne på Red Garter Saloon hvor Phil & Eve underholdt på banjo og kontrabas. Og der gik sjældent mange numre fra de opdagede os til de spillede

  8. Allerede i går blev det meldt ud at turen til Hallandsåsen var aflyst. Dejligt, for jeg er godt nok kvast af søvnmangel efterhånden.

    Dagens indsats: Fællestræning med klubben. Eller. Jeg kom til at køre alene for jeg var den eneste der mødte op :nonono: bare fordi det regner lidt. Men det gjorde nu ikke noget for jeg var bestemt ikke på toppen i dag og eftersom jeg havde brugt over 3 timer i går på at pudse/rense sommercyklen tog jeg vinterlågen i brug og den er altså ikke helt så god at køre på. Jeg havde heldigvis husket umbraconøgle så jeg kunne sætte sadlen op undervejs, idet jeg sidder noget højere nu end i foråret, og klamperne på de gamle cykelsko (gammelt system) sidder heller ikke for fikst. Men mest af alt var jeg bare træt og kørte under norm.

    Kørte ud ad den sædvanlige opvarmingsrute men allerede ved Isterødvejen fortsatte jeg videre mod Sandholmlejren, tv. ad Konvejen og efter Geels Bakke tv. mod Strandvejen. Derfra ind mod byen og til Café Jorden rundt hvor jeg vendte og kørte hjem.

    Lidt før Geels var regnen stort set væk og regnjakken røg i trøjelommen men selvfølgelig gik der ikke mere end 5-8 minutter inden finregnen vendte tilbage og bed sig fast men skærmene gjorde at jeg trods flere store vandpytter og regn var fuldstændigt tørskoet og så gør lidt regn ikke den store skade.

    Generelt kørte jeg mærkeligt i dag hvor der ikke var benene der satte grænsen men jeg kunne ikke rigtig "få ilt ud af luften" - hvis det udryk giver mening. Kunne ikke samle energi til ikke at forcere (heller ikke i medvinden hjem) men kørte noget højere gearet på bakkerne end normalt, bare for en forandrings skyld.

    post-1580-1218400491_thumb.png

    Den næste uge bliver en rolig uge. Ikke fordi jeg har trænet 4 uger eller meget intensivt men min krop er ved at knække af søvnmangel så for ikke at stresse den yderligere bliver træningen nedsat. De sidste 10 dage har jeg fået søvn der ville passe til 3 uger og kun fordi jeg har været god til at powernappe 2-10 minutter hist og her, har jeg kunnet holde den kørende uden at falde i søvn i utide. Håber jeg kan sove igennem på torsdag for ellers går der nok en uge inden jeg får hvad der ligner en fuld nattesøvn.

  9. I går:

    Lidt uspecificeret mave og dips og en håndfuld chins.

    Skulderen har igen taget et skridt i den rigtige retning. Uden at jeg kan være sikker på det vil jeg ikke udelukke at sidste gang det pludseligt blev bedre også var i forbindelse med dips. Vil lige lave en smule hver anden dag, hvis nu det er det som aktiverer et eller andet derindre.

    Og så er jeg ved at få lidt kolde fødder hvad angår at lægge vinterens træning på cykelbanen i ballerup.

    1. Det bliver noget besværligt. Dels at skulle fise fremog tilbage til Ballerup men også at få proppet cyklen ind i Punto´en som jo ikke er verdens største bil. Raceren skal have et hjul af for at kunne stoppes ind og så vidt jeg ved er der ikke hurtigspænd på banecykler (der er i hvert fald ikke bagpå) så det er sikkert frem med svensknøglen 4 gange pr. træning.

    2. Tidspunktet - træningen slutter klokken 23. Så skal jeg først hjem og lige falde ned på jorden inden jeg kan gå i seng. Hvis jeg har været på arbejde har jeg haft en morgenvagt og det vil jeg så sikkert også have dagen efter = vækkeuret ringer mellem 4:30 og 5:30

    3. Den turnus jeg kører i nu er blevet temmelig positivt omtalt så efter turvalget efter nytår kan jeg meget vel blive trykket ud og tilbage i mine gamle arbejdstider hvilket vil gøre at jeg typisk vil kunne træne en gang om måneden - to måske. Og så er det lidt dyrt at have for 8K cykel til at samle støv.

  10. Fællestræning - denne gang MED hjelm men så opdagede jeg at handskerne manglede - fik dem hentet og kom så de oblikatoriske 2-3 minutter for sent :dry: men det gjorde ikke noget da een stod og skiftede slange.

    Turen gik over Fredensborg og fra start følte jeg ikke at benene var på toppen hvilket givetvis skyldes min "enkeltstart" i forgårs hvor jeg kørte mig pænt i bund. Vi var 9 fra start og Carsten var i træk-hopla og den ene føring jeg tog i starten var med moderate makkere så det var stille og roligt. Sad og blev noget frustredet over at jeg ikke kunne finde ud af at ligge på hjul men det viste sig senere at det gik fint når blot ham foran ikke konstant slingrede. Da jeg ikke helt vidste hvordan det ville gå, kørte jeg forsigtigt og holdt mig pænt i bagtroppen - Sørupbakken nøjedes jeg med at blot at holde de to med de ekstra kg bag mig. På Endrupbakken gav jeg lidt mere men de andre var også i hopla så jeg gad ikke at overforcere for at komme helt i front.

    Efter at være blevet sat nogle gang opgav den nye mand at følge med mere og han forlod os. Kort efter kom en punktering og efter en slatten oppumpning måtte en anden lige træde til og få pumpet mandens slange ordentlig op :4flex:

    Da jeg havde luret at stænglerne ikke var totalt håbløse gik jeg i front sammen med Laust. Efter noget tid faldt han fra og jeg trak en stykke alene - dog men det lille minus at da der kom en frisk mand op foran måtte der kæmpes lidt for at hænge på.

    Skiltespurten i Humlebæk var ikke en af de længste - da ingen af de andre ville åbne ballet fik gearvælgeren lige et par klik og så op og stå. Nåede lortesvinget som den første og havde (mindst) en på hjul men fik da trådt fra ham så jeg fik hevet min første reelle spurtsejr i hus :smile:

    Carsten tog fronten på Strandvejen men det var ikke den mest frygtindgydende føring i dag (tak, medvind). En håndfuld tegnestifter der var kastet på cykelstien gjorde stor "gavn". Vi passerede en stor gruppe fra Amager som havde gang i slangeskift. Selv fik vi en punktering mere og da vi indhentede een fra Birkerød CC som var blevet sat måtte han også holde for sin siver.

    Jeg havde en god følelse fra vi drejede op ad Folehavevej men opad den første stigning viste det sig at Carsten var for godt kørende og han trak fra. På terrasse to begyndte Laust at hænge og jeg sad og dystede med ??? og da jeg havde ligget på hjul indtil da, måtte jeg hellere køre udenom så han ikke skulle tage al vinden. Fik forceret på nedkørslen og hentet godt ind på carsten men måtte erkende at jeg ikke kunne holde min "makker" bag mig på terrasse tre hvor vi overhalede Carsten. Med tungen godt ude af munden og nogle "sjove" grimasser holdt jeg "makkers" hjul og kørte udenom lidt senere og holdt ham bagved resten at vejen til lyskrydsene.

    Sååå - det var slet ikk´ så tovligt. Men nu må vi hvad der sker på en længere tur; der kommer det nok til at knibe lidt mere. Men har de positive briller på - det kan jeg ikke tillade mig andet.

    post-1580-1218143059_thumb.png

    Og har købt en 12-27´er til at klatre med når det en gang bliver aktuelt + værktøj til at skifte kassetten, hvilket er blevet prøvet. Det var nu ikke så svært når man først turde begynde at skrue.

    Det skal ikke være nogen tvivl om at de næste to dage bliver hviledage og så må vi se om søndagstræningen bliver en Frederikssværkstur eller hinsidan.

  11. Ikke meget aktivitet i dag:

    Et par sæt mave og lidt dips - OMFG hvor er jeg blevet svag :surrender: godt det snart er vinter og tid til at arbejde med lidt vægtstænger.

    Og nu der ikke er meget andet at berette en lille skadesupdate:

    Seneskedehindebetændelsen er næsten væk. Hvis jeg maser underarmen gør det nas men ellers mærker jeg intet til det. Til gengæld er jeg lammet/følelsesløs på huden henover mellemstykket mellem pege- og tommelfinger. Formoder at det er nerverne der er blevet overbelastet af at det har gjort ondt så længe - såfremt jeg husker korrekt skete det samme for 5-8 år siden da jeg havde seneskedehindebetændelse sidst.

    Venstre skulder er stadig åndssvag. Der var lige en dag/nat hvor der pludselig kom en forbedring men ellers er det ikke gået fremad siden. Når min læge kommer tilbage fra ferie skal jeg have bestilt tid. Begynder at kunne at fornemme atrofi i skulderregionen i venstre side. Al tanke om at gå til svømning er skrinlagt indtil den er blevet god igen.

    Vægten vil hele tiden hoppe op og hilse på de 92 - nu begynder det at være irriterende at den ikke vil ned.

    Er tilmeldt Hallandsåsen men forventer aflysning pga. regn.

  12. Jeg ville egentlig have indledt med at skrive at jeg IKKE skulle på Hallandsåsen men så fik jeg en mail fra klubformanden og nu har vist rodet ud i at tage med - så får det bære eller briste. I starten skal det nok gå godt men de sidste 30-40K er jeg temmeligt bekymret for.

    Dagens fællestræning blev ikke til noget. Gæt hvem der var kørt uden hårdhat? Og jeg opdagede det ikke, så det var først da de andre kommenterede det ved mødestedet at det gik op for mig. Og en af grundreglerne er: ingen hjelm - ingen fællestræning. Så efter 30-40 sekunder sagde jeg tak for i dag og kørte hjem for at få skallen på.

    Helt urealistisk forsøgte jeg at at skære et hjørne af og nå de andre men det gik selvfølgelig ikke. Da jeg var ude på hverdagsruten kunne jeg lige så godt fortsætte - dog havde jeg kørt mig flad da jeg passerede Nivå så turen omkring Hørsholm og Folehavevej blev droppet.

    Det negative på turen var at lænden blev godt ristet og stænglerne også blev temmeligt matte til sidst. Positivt var det at jeg flere gange undervejs kørte med et rimeligt muskulært pres uden at syre til og altså kunne gentage at presse på men OK, jeg kom også kun op i rødt pulsområde en enkelt gang. Alt i alt gik "hovedturen", kørt stort set som en enkeltstart, udemærket - dog kunne jeg godt have brugt at jeg kunne holde til mere end 47½km. Stænglerne føltes arbejdsvillige, de syrede ikke til og motivationen var også i top så dagens indsats er nok ret tæt på et præcist udtryk for hvad der kan leveres af kørsel i øjeblikket.

    post-1580-1217967605_thumb.png

    - og så vil jeg meget gerne sove mere end 3½ time i nat :please:

  13. men fuck os det vil bare vide hvordan vækst virker

    Vækst får du ved fornuftig træning og god kost.

    Vejledning i brug af kemi får du ikke herinde uanset hvor meget du plager. Men prøv at google lidt så finder du med garanti ret hurtigt en anden dansk side hvor de står i kø for at hjælpe.

    To umiddelbare bud på at du ikke er krudtklar:

    du burde nemt kunne blive større end du er nu uden krudt.

    16 år - det sq sygt tidligt at fucke kroppen op - den er jo slet ikke færdig endnu. Det er rent hærværk på dig selv.

    Tilføjet:

    DOHH - alt for langsom

  14. Så meget desto bedre - herligt når de reelle priser ligger lavere end katalogprisen, det kan vi godt lide.

    Kan nemt følge dig i at køre der alene når man på helt ukendt terræn - så kan man selv styre hvornår det bliver for meget eller man kan bulre op og få det overstået hvis de andre kører for sløvt. Nogle gange skal bakker bare overståes i stedet for hænge og stege på dem men det kan man vel også. Jeg er nu også ret sikker på at du ville "pisse os over", for nu at citere en af TdF kommentatorerne.

    Men hvis du skulle ombestemme dig kan du altid låne min 25´er med kæde der er afmonteret samtidigt.

    Efter jeg skulle have tankerne på tryk har jeg besluttet at jeg kun tager derop med en 27´er. For 5 uger siden havde jeg ikke haft de store skrupler med 25´eren - på den bakketur du lavede røg de andre jo af som fluer; det er selvfølgelig noget andet når det går opad i 2-4km men alligevel.

  15. Hej Kermit,

    Det var nemlig os :bigsmile:

    Desværre kørte de ikke så jeg har kunne teste benene men er bedre kørende end de to i hvert fald :tongue:

    Umiddelbart vil jeg gætte på at benene er fornuftige uden at være prangende, men selve overtræningsproblemet er jeg ret sikker på er væk. Sindet er også fint nok, især hvis jeg lige kunne sætte en rigtig god tur ind på kontoen.

    Jeg er som skrevet frygteligt i tvivl om på søndag. Jeg ville heeelt ekstremt gerne køre i nogle bakker noget større end dem herhjemme og når så muligheden er der (oven i købet med logistikken på plads) er det jo fjollet ikke at tage den. Omvendt kunne jeg godt have brugt en anden timing. Men jeg må jo prøve at se hvad der sker til træning i morgen og hvis det er fornuftigt er det lige før jeg dulrer ind til Heino og får en 12-27 kassette fra 105 serien på. Det koster så 549 bobs men den kommer jo ikke til at blive ret slidt så med den rette opbevaring kan den holde i mange år til flere ture på Hallandsåsen eller - hvem ved hvad fremtiden bringer, måske en klatretur sydpå eller bare Kiddesvej i Vejle?? og så ligger den del af matriellet allerede betalt hjemme i cykelkassen.

    Men jeg er sq temmeligt overrasket over at du ikke tager med - jeg troede du var ret varm på at komme op hvor du for alvor kunne udfolde dine klatregeds-evner i fuldt flor. Har du 23 eller 25 som laveste? Hvis andre kan så kan du - af alle - da også komme op på 25´eren men 23eren kræver nok lidt viljestyrke også. Men jeg skal ikke lokke, du har ret i at dagen bliver lang men til gengæld er det nok den billigste måde at komme derop på, hvilket også gør at jeg nok ofrer en kassette hvis jeg tager med. Men nu må vi også se på vejret - det ser ikke alt for lovende ud for på søndag så turen bliver sikkert aflyst alligevel.

    Men nogen gange skal man vist bare kaste sig ud i det - bare se på i foråret hvor vi begge blev fanget i det lave fremmøde og måtte køre med Carsten og Sven Erik og hvad kom der ud af det? Vi fik begge to et gedigent los i rø..n op på hold 1 hvor det kører uden problemer.

  16. Sikke noget bravl :mad:

    Var oppe i morges så jeg kunne deltage i "fællestræning" - min bare. Da vi ikke var mere end 8-10 stykker og i ret blandet hastighed blev til et fælles udlæg og deling derude efter behov. Da jeg ankommer fra modsatte side end den vi starter ud på er jeg gerne sidste mand ude af startblokken - også i dag. Vi starter med at krydse en vej og - selvfølgelig - nåede jeg akkurat ikke med over. Umiddelbart intet problem for hullet var ikke meget større end 150 meter så det kunne nemt lukkes. Desværre var jeg ikke alene - på min side havde jeg havde langsommeste mand pga. skadespause så intet ondt i det. Problemet var bare at han ikke umiddelbart kunne følge de andre så stille og roligt kunne jeg se feltet forsvinde :4goodbye:

    Efter nogle km. holdt fru Formanden dog og ventede på os da hun havde spottet problemet men ikke kunne få de andre til at vente. Så vi kørte to og to med "knæskaden" på hjul. Hyggeligt nok med masser af overskud til at snakke:

    64,4km med et snit på 24,7, så det var faktisk hårdest for hænder og enden da der ikke gik mange kg ned i pedalerne. Pulsuret fåkkede op igen i dag, det elendige skidt.

    Men een ting blev dog afklaret. Jeg er slet ikke afklaret med klubturen til Hallandsåsen på søndag. Umiddelbart var det min plan at tage med og køre med det langsomme hold men efter i dag har jeg indset at det har jeg nok ikke tålmodighed til. På den anden side vil det hurtige hold give en af årets længste ture, en klar PR-kørsel i stigninger både på hældning og længde og med tre ugers "pause" og en skidt følelse i stænglerne er det ikke det fedeste udgangspunkt.

    Jeg håber og krydser fingre for at S-togene kører meget præcist på tirsdag og Helsingørmotorvejen er uden kø nord for Hellerup for så skulle jeg liiiige akkurat kunne nå fællestræningen. Så må jeg prøve at køre lidt hidsigt til og se hvordan det går - der skal helst være ret stort overskud efter de 65 km hvis jeg ikke skal falde igennem 120km i svensk terræn idet de andre relativt bliver bedre kørerende jo længere turen er. Og at gå sukkerkold på 1500 meter 10% stigning med en forvejen ret højgearet kassette bagpå, er nok ikke den allerfedeste oplevelse.

    Da det var tørvejr fik jeg i stedet afsluttet gravpladsen i går.

    Men i morgen står den på Mr. Bean :rofl2: Og cykelvask :poking:

  17. Bylder/knopper - hvor hyggeligt :devil:

    Ved ikke om det er et enkeltstående tilfælde eller noget der plager regelmæssig (må indrømme at din første tid på MOL fulgte jeg ikke med i din log :blush: ) men ellers er her lige to genveje til ikke at blive udsat for den slags hæsligheder:

    - Cykelbukser vaskes efter alle ture - uanset hvor korte de er.

    - "undervognsvask" inden man trækker i shortsene.

    Mere musik, please.....

  18. Hej og velkommen til :bigsmile: og tillykke med et rigtigt flot vægttab!

    Der er andre der givetvis er mere kompetente end jeg, men vil gerne lægge ud så de andre har noget at kommentere på også.

    En romskine som eneste værktøj til at bygge muller på overkroppen er ikke noget optimalt valg - endda langt fra. Den træner mestendels bagsiden af overkroppen - bryst og tricep får nada træning. Belastningen er også alt for lille til virkelig at give noget.

    Som en start - senere skal der altså mere til - kunne du gå i krig med de armbøjninger. Når du kan lave tre sæt med 15 "duer de ikke mere" og du kan i stedet gå over til dips som du i princippet også kan kast dig ud i nu. Hjemme kan de laves mellem to borde/klapstole af træ/savbukke eller hvad man nu kan finde. De øvelser rammer bryst, tricep og noget af skulderen.

    Hvis du kan hæve dig op i armene er kropshævninger en fed øvelse. Enten ved rundstok i dørkammen, i et spær til en carport el. lign., eller (hvis du ikke er alt for genert) er der også tit mulighed nede på den lokale legeplads. Du kan skifte mellem at have håndlader ind mod og væk fra dig selv - for variationens skyld. De øvelser rammer øvre ryg, bicep, underarme og også lidt resten af skulderen.

    Med lidt mavebøjninger og lidt for lænden er du dækket rimeligt ind men skal ikke forvente mirakler :wink: Men som begyndelse kan det nok bruges.

  19. Jeg ramte Strandvejen ved Nivå (første efter Kokkedal/mikkelborg) 17:43 (i hvert fald efter mit pulsur) og regnede med at ville møde Jer hvis jeg kørte mod syd men I er åbenbart lige akkurat smuttet forbi - I har nok kørt lidt "for hurtigt" pga. medvinden. Da jeg erkendte at I ikke var sent på den pga. punktering eller andet var der for langt at køre tilbage - kunne i hvert fald ikke nå at være med så jeg kørte i stedet en træningstur for mig selv. Da jeg holdt mig på Strandvejen håbede jeg at kunne hilse på Jer på tilbagevejen men der synes jeg heller ikke at jeg så en bunke MOL-lere.

  20. Hjem fra arbejde - få en masse at drikke og lidt at spise og en hurtigt skyller og ud på Strandvejen for at finde de andre til MOLs enkeltstart.

    De skulle køre fra Svanemøllen St. klokken 17 og med 32 km og rolig kørsel var jeg ret sikker på at de ikke var i Nivå 17:43 da jeg ramte den sydlige udkørsel fra Nivå til Strandvejen og satte derfor kursen mod Syd. Men jeg mødte aldrig en gruppe MOL-cyklister så enten har de ikke kørt så roligt endda eller også startet før tid.

    På et tidspunkt er jeg naturligvis klar over at de ikke kun kan være forsinede pga. punkteringspause men da er jeg for langt væk fra Nivå til jeg kan nå tilbage og være med. Så jeg holder mig nogenlunde til dagens grundtanke - rolig udkørsel og så en bid på høj intensitet. Den rolige kørsel fortsættes frem til Café Jorden Rundt hvor jeg i dag vender skarpt ude på Strandvejen og nyder den herlige asfalt i nordgående retning.

    Når jeg på et tidspunkt ville møde MOL-gruppen var den planen at sætte vende og efter dem for i hvert fald lige at få sagt hej, men underligt nok møder jeg dem heller ikke på tilbagevejen :blink: I stedet bliver det så til et ret langt stykke hvor jeg skulle holde højt tryk på kedlerne og det kneb altså også lidt til sidst. For at se om de stadig stod og kaglede kørte jeg enkeltstartruten igennem men der var, tidspunktet i betragtning: naturligvis, ikke nogen.

    post-1580-1217618794_thumb.png

    Ellers har de sidste dage været lidt anderledes. Ikke fordi jeg kom skævt ind på søvnen i forbindelse med morgenvagter og nætterne har været rædsomt varme. Næ, bortset fra hurtige smugkig i DOGMEtråden og efter "hotte-logs" på arbejde, har PCeren stået slukket i tre dage. Lejligheden er igen blevet befriet for 10-12 poser med skrammel som bare fyldte op.

    I dag var det 10 år siden jeg for første gang indtog DSBs lokaler og da jeg "kom til" at sætte mig på en af bænkene på kirkegården i går gik der også langt over en time med at vende tingenes tilstand, nu der skulle rundes et lille hjørne. Lige bortset fra det økonomiske må jeg desværre konstatere at det var temmeligt meget sjovere at være mig dengang. Nå, men det gider jeg ikke at dvæle længere ved, det forandrer intet alligevel.

    Igen står der tre fridage for døren uden de helt store planer, familien er igen blevet internt uvenner så der skal jeg ikke over!... Gad vide om jeg ikke skulle se Bean/Johnny English-filmene i morgen - det har jeg snakket om længe men ikke fået taget mig sammen til.