Troy Polamalu

[Athlete X]

Dette billede skal opsummerer min pointe.

[JonJak]

Løbeteknik i Kronborg Knights.

Trænerstaben i Kronborg Knights gør en del ud af at lære spillerne "korrekt" "løbeteknik".

Armene skal være fixed i en vinkel på 90 grader når armene svinges frem og tilbage.

Dette nægter jeg at gøre og modtager dermed en del tæsk for dette.

Hvad de ikke forstår er at når armen svinges tilbage vil denne strækkes ud og ikke forblive fixed i en vinkel på 90 grader.

Med andre ord er de med til at forpurre spillernes løbeteknik og hermed gøre spillerne langsommere og mere disponible overfor skader.

De aner faktisk ikke en pind om biomekanikken i et løb. Men prøv at fortælle dem dét.

Hvis man ændrer vinklen på sine arm, fra 90 graders vinkel til udstrak imens man løber, vil dette skabe en rotation fremover i ens overkrop som vil afkorte ens skridtlængde idet man kun kan arbejde foran ens lodrette tyngdeakse uden at vælte. Derfor vil det minske ens tophastighed, og i mindre grad ens accelration :)

Edited February 11, 2009 by JonJak

[Athlete X]

Hvis man ændrer vinklen på sine arm, fra 90 graders vinkel til udstrak imens man løber, vil dette skabe en rotation fremover i ens overkrop som vil afkorte ens skridtlængde idet man kun kan arbejde foran ens lodrette tyngdeakse uden at vælte. Derfor vil det minske ens tophastighed, og i mindre grad ens accelration :)

Igen har du ikke ret, Jon.

Her er hvad min coach skrev til mig, da vi talte om selv samme issue:

The forces involved at sprinting at maximal velocity, especially with respect to the higher qualified sprinters, create a situation in which it is nearly impossible to maintain a fixed angle at the elbow.

The elbow slightly extends during back swing then during the elastic return it flexes back to 90 or even less.

What's important to realize is that any extending of the elbow during back swing is not a conscious act; it simply happens.

Charlie Francis og Dr Yessis siger selvsamme.

Dr Yessis:

In sprinting however, the arm straightens on the down (back) swing. It remains bent at 90° only in the forward drive and is seen mainly in long-distance running. In addition, the hips are kept basically stationary. Thus this drill does not duplicate what takes place in sprinting.

Carl Lewis

Edited February 11, 2009 by Athlete X

[T]

Hvis man ændrer vinklen på sine arm, fra 90 graders vinkel til udstrak imens man løber, vil dette skabe en rotation fremover i ens overkrop som vil afkorte ens skridtlængde idet man kun kan arbejde foran ens lodrette tyngdeakse uden at vælte. Derfor vil det minske ens tophastighed, og i mindre grad ens accelration :)

Det giver slet ingen mening det der Jon.

[JonJak]

Igen har du ikke ret, Jon.

Her er hvad min coach skrev til mig, da vi talte om selv samme issue:

Charlie Francis og Dr Yessis siger selvsamme.

Dr Yessis:

Carl Lewis

Mener ikke de er helt strakte? Hvis du strækker din arm totalt, vil dette overfører kraften til din albue, de er bøjet i mindre grad. Ca 10 grader mere :)

Men hvis man forsøge at træne mod det mål at strække armen, vil der ske det i praksis at du vil lave en fejl. Man skal prøve at holde armen i samme vinkel, som din træner også skrive kan det ikke lade sig gøre. Men dog bør man ikke forsøge at træne med strakt arm. At det sker imen man løbet er noget andet :)

Edited February 11, 2009 by JonJak

[Athlete X]

Hvem har sagt de skal strækkes helt ud.

Igen utroligt skræmmende hvor lidt du egentlig ved omkring biomekanikken i sprint.

Usain Bolt:

[Athlete X]

Mener ikke de er helt strakte? Hvis du strækker din arm totalt, vil dette overfører kraften til din albue, de er bøjet i mindre grad. Ca 10 grader mere :)

Men hvis man forsøge at træne mod det mål at strække armen, vil der ske det i praksis at du vil lave en fejl. Man skal prøve at holde armen i samme vinkel, som din træner også skrive kan det ikke lade sig gøre. Men dog bør man ikke forsøge at træne med strakt arm. At det sker imen man løbet er noget andet :)

Læs nu for fanden dine indlæg igennem inden du poster. Der er så mange fejl, i hvad du skriver, at jeg næsten ikke kan læse det.

[JonJak]

Det giver slet ingen mening det der Jon.

Hvis du forsøger at løbe med helt strakte arme efter du har haft dem bøjet, kraften skal ende et sted. Den kan jo ikke forsvinde i i den blå luft.

Hvis man træner løbeøvelse, og man nogle gange se udøvere som laver dette underøvelsen. Men igen er det jo svært når man ikke ser øvelsen men ens øjne. Der forsvinder ofte noget, hvis det er tekt og billeder. På billeder tror jeg ikke hans arme kommer længere tilbage, dette kan jo sker for andre der ikke besidder den korrekte teknik eller har en træner til at rette det. Især folk som ikke træner meget sprint teknik til daglig.

[Athlete X]

Hvis du forsøger at løbe med helt strakte arme efter du har haft dem bøjet, kraften skal ende et sted. Den kan jo ikke forsvinde i i den blå luft.

Hvis man træner løbeøvelse, og man nogle gange se udøvere som laver dette underøvelsen. Men igen er det jo svært når man ikke ser øvelsen men ens øjne. Der forsvinder ofte noget, hvis det er tekt og billeder. På billeder tror jeg ikke hans arme kommer længere tilbage, dette kan jo sker for andre der ikke besidder den korrekte teknik eller har en træner til at rette det. Især folk som ikke træner meget sprint teknik til daglig.

Jeg fatter ikke en brik af hvad du prøver at sige. Minimumskrav i en debat på internettet må være at kunne skrive og stave.

Lad være med at deltage i denne tråd hvis ikke du besidder grundlæggende kommunikationsevner.

[JonJak]

Hvem har sagt de skal strækkes helt ud.

Igen utroligt skræmmende hvor lidt du egentlig ved omkring biomekanikken i sprint.

Usain Bolt:

Det billede viser han er igang med at accellerer, og er taget på de først 30 meter.

Det skrev jeg også i mit første indlæg, det har mindre betydning i startfasen :)

Hvis man strækker armen helt vil det skade, hvis du havde skrevet mindre bøjet havde jeg været enig.

Han forsøger dog ikke at strække arm han, men holder igen. Armen skal tilbage i 90 grader igen, og det tager længere tid hvis den er mere strakt end på billedet.

Inden grund til at piske en stemning op, jeg kan ikke se hvad formålet er med at kritisere og fortælle dem at alt hvad de gør er forkert, ofte forsvinder der noget når træning bliver skrevet ned og så igen skal overførers til praktiske øvelser :)

Jeg har aldrig forsøgt at påstår jeg ved alt, men man kan ikke læse sig frem til alt vedr. løbeteknik, dog kan det hjælpe det på de praktiske øvelser.

[Athlete X]

Det billede viser han er igang med at accellerer, og er taget på de først 30 meter.

Og? I amerikansk fodbold når man aldrig top fart. Desuden er albuen STADIG IKKE fixed i en vinkel på 90 grader ved max hastighed.

Hvis man strækker armen helt vil det skade, hvis du havde skrevet mindre bøjet havde jeg været enig.

Hvor har jeg skrevet "strækker helt ud". Jeg har skrevet "strækker ud", som i EXTENDER. Igen må du lære at læse.

Han forsøger dog ikke at strække arm han, men holder igen.

Hvad?

Inden grund til at piske en stemning op, jeg kan ikke se hvad formålet er med at kritisere og fortælle dem at alt hvad de gør er forkert

Hvorfor ikke? Skal de i stedet have af vide at hvad de laver er korrekt når nu det stik modsatte er tilfældet?

Jeg har aldrig forsøgt at påstår jeg ved alt, men man kan ikke læse sig frem til alt vedr. løbeteknik, dog kan det hjælpe det på de praktiske øvelser.

Jeg har været under "lære" hos folk, der ved en hel del om sprintteknik. Nok mere end du kan prale af, Jon.

[JonJak]

Hvad er formålet med at lave en tråd, hvis man ikke vil snakke om hvorledes ens løbeteknik kan blive bedre. Vi kunne jo have nogle konstruktive samtaler hvorledes man kan forbedre løbeteknik og trænings metoder for os begge 2?

Hvis jeg vidste alt sad jeg nok ikke her, og hvis du vidste alt om løbeteknik kunne du jo være landstræner

Ofte er det mindre ting der skal ændres, igen en grund til at hjælpe hinanden istedet for at sænke niveau og begynder at "råbe" af hinanden.

Over and out skal ned at træne!!

[Athlete X]

Hvad er formålet med at lave en tråd, hvis man ikke vil snakke om hvorledes ens løbeteknik kan blive bedre. Vi kunne jo have nogle konstruktive samtaler hvorledes man kan forbedre løbeteknik og trænings metoder for os begge 2?

Du er lidt af en idiot. For det i dig der ikke er interesseret i at føre en debat. Du citerer og svarer på alt andet end hvad jeg skriver.

Hvis jeg vidste alt sad jeg nok ikke her, og hvis du vidste alt om løbeteknik kunne du jo være landstræner

Måske jeg kunne. Af hvad jeg, indtil videre, har set af coaching indenfor top atletik i dk ville det ikke være usandsynligt omend jeg ikke ved en brøkdel af hvad man skal vide - ikke meget ulig de trænere jeg ville erstatte.

Ofte er det mindre ting der skal ændres, igen en grund til at hjælpe hinanden istedet for at sænke niveau og begynder at "råbe" af hinanden.

Så snart du begynder at forholde dig til hvad jeg skriver OG skriver så man rent faktisk kan læse hvad det er du prøver at sige.. Så lover jeg ikke at skrive med fed.

Edited February 11, 2009 by Athlete X

[Athlete X]

Vi kunne jo have nogle konstruktive samtaler hvorledes man kan forbedre løbeteknik og trænings metoder for os begge 2?

Her må jeg være ligefrem og måske lidt arrogant.

Jeg er ikke interesseret i at føre konstruktive samtaler om hvorledes vore begges træningsmetoder og løbeteknik kan forbedres.

Fordi du vil ikke kunne bidrage mig noget her. Intet. Intet. Intet. Intet. Og det er et faktum.

Det er heller ikke hvad denne tråd handler om.

Edited February 11, 2009 by Athlete X

[tjr]

Nu blev det fandme en spændende tråd

AX: Har du mulighed for at skrive bare lidt om hvordan du træner? Så vidt jeg kan forstå på tråden, har du behov for at yde max kraft i få sekunder (ATP-CP, alaktisk?) samt have en tilpas aerob kapacitet (VO2max?) til at kunne restituere på de ~25s der er mellem plays? Du nævnte i en anden tråd, at du træner indenfor bestemte pulszoner - hvad er formålet?

Jeg har fundet lidt om håndbold:

The authors investigated lactic anaerobic metabolism in handball players during practice games. Seven players aged 18-21, belonging to second division league clubs, took part in the study. In the laboratory, .ovrhdot.VO2 max and the onset of blood lactate accumulation (OBLA) were determined with progressive maximal ergocycle tests. On the field, video recordings, cardiotelemetry, and rectal temperature measurements made during the first half of the game were used to quantify exertion. An intravenous catheter worn permanently was used to draw blood for lactate measurements at the 5th, 10th, 15th, 20th, and 30th min of play and after a 10-min rest period. The results confirmed earlier observations showing the need for an excellent maximal aerobic power and capacity in handballers. However, the maximal lactate levels observed (4-9 mmol .cntdot. l-1) were above those that could be expected from samples drawn only at the end of play. These findings indicate that players must be trained to tolerate high lactate levels to preserve their maximal efficiency throughout the game. Finally, lactate production increased with player exertion and with increasing OBLA.

Dynamics in international women's handball have increased during the last years. Physiological demands have not been investigated systematically so far. Therefore, the aim of the present investigation was to analyse the respective demands during the 7 matches of the German women's national handball team during the European Championship in 2004. Real time of playing and duration of highly intensive phases during offensive phases were measured. 14 of 16 players (age 26.6 +/- 3.8 yrs; height 176.0 +/- 7.4 cm, weight 70.4 +/- 6.8 kg) agreed to wear a heartrate monitor during the matches (polar team system). We were able to analyse mean heartrates and the corresponding percentual values from the individual maximal heart rates (%Hfmax) in 6 of 7 matches in 12 players during all phases when the players were on the field. Prior to the tournament, individual Hfmax was determined during a shuttle run test, and velocity corresponding to 4 mmol/l blood lactate (v4), which has been shown to correspond to basic endurance performance, was determined during an incremental run field test. During 72 min of total playing time, the ball was in the match for only 43 min. We found a total of 76.0 +/- 10.2 intensive phases during offensive periods, with a mean duration of 5.72 +/- 0.37 sec. Mean time of action of the players was 41.7 +/- 5.1 min. Mean heart rate was 161.1 +/- 3.3 beats/min, corresponding to 86.9 +/- 5.5 % of Hfmax. Mean v4 was 3.3 +/- 0.3 m/s. Interestingly, we found a highly significant, positive correlation between v4 and %Hfmax (r = 0.96, p < 0.01).The study underlines the necessity of a highly-developed basic endurance capacity in handball.

[Athlete X]

Nu blev det fandme en spændende tråd

AX: Har du mulighed for at skrive bare lidt om hvordan du træner? Så vidt jeg kan forstå på tråden, har du behov for at yde max kraft i få sekunder (ATP-CP, alaktisk?) samt have en tilpas aerob kapacitet (VO2max?) til at kunne restituere på de ~25s der er mellem plays? Du nævnte i en anden tråd, at du træner indenfor bestemte pulszoner - hvad er formålet?

Det vil være svært for mig at forklare hvordan jeg træner, bare sådan kort.

Ved mit aerobe arbejde holdes pulsen mellem 140 og under mit aerobic threshold. Cardiac output arbejde ved 120-130. Mellem rest-intervals ved det meste arbejde er den på 120. Cool down ved 100-120. Opvarmingen før speed og speed strength træning holdes ved 130-135 for 20-25 minutter. Dette fandt sovjetterne effektivt til at hæve den interne kropstemperatur til 39 grader hvilket i sær var effektivt for speed og speed strength træning. Dette er bare kort beskrevet. arbejder med flere zoner ved andet arbejde. Der er også gange hvor heart raten slet ikke er vigtig og jeg træner uden.

De fleste vil nok finde min træning NUTS. Fx når jeg i en session laver tæt på 1000 boxjumps på en træning.

[RuneB]

Jeg vil lige afklar nogen ting omkring armtræks betydning i løbefasen. Men for at gør det nemmer at forstå definere jeg lige nogen planer så alle kan være med... det er en analyse jeg laver her på stedet... så jeg kan ikke garantere den er rigtig...eller gennem argumenteret... tilgengæld er den en del mere dybden gående end andre indlæg

Det bliver pænt langt, men jeg skriver min konklusion i fedskrift. og vigtige termer

set fra siden: sagital plan

set forfra: frontal plan

dernnæst er det lige med at definere hvilket del af løbefasen man er i, man kan definere flere faser, men jeg inddeler her i:

Accelerationsfasen: Her er tyngdepunkt foran hoften på løberne. det kunne være de først 30m på en 100m

Løbefasen: Her er tyngdepunkt på løberene pladseret præcis under hoften på udøverne eller en anelse fremme.

man kan yderlige inddele i skridt og svæv fase..

Nu handler tråden om amerikansk fodbold hvilket gør løbefasen mindre interessant. Jeg holder mig derfor til accelerations fasen

Frontal plan:

Ser man på det frontal plan i accelerations fasen, vil den bagerst arm være strukket eller delvist strukket i den sidste del af standfasen... ligeledes vil hofte knæ og ankel være fuldt eller næsten strukket. For at udvikle så meget kraft i det horizontal plan som muligt vil man forsøge at afvikle med en så horizontal hældning som muligt. Det muliggøres ved at der udvikles så stor kraft i standfase benet at der kompenseres for overkroppens rotation fremad i det frontal plan. Nu mere man hælder horizontalt nu større krav er der til kraftudviklingen i standbenet. Udvikler man ikke stor nok kraft (power) falder man på næsen. Måler man på kontakttiden i accelerationsfasen og løbefasen vil man se at man i accelerationsfasen bruger dobbelt så meget tid på jorden. Den ekstra tid bruges på at kompenser for fremad rotationen og den horizontal acceleration (altså at sætte af fremad).

Hvad funktion kan armene have?

Træner der indlære deres spiller at armen skal være i 90 % grader under hele armtrækket laver en stor fejl.. Først og fremmest ses det íkke hos top sprinter... men det gør det ikke mindre rigtigt. men....

Den bagud roterende arme vil skabe et fremad roterende moment på overkroppen. Ligeledes vil den forrest hånd have en bagud roterende effekt på overkroppen. Det kan indbyrdes kompenser for hinanden, ligeledes resten af kroppen muskler kompensere for rotationer i det frontal plan. Det kunne f.eks være erector spinaer. Da det imidlertidig er kraftudviklingen fra standbenet der modvirker fremad rotation er armenes position i denne hensende mindre interessant. Ligeledes kan erector spinaer sagtens kompenser for den bagerste arms fremad rotation. Er det svært at forstå hvad jeg mener kan man f.eks. stille sig oprejst og svinge armene og se hvordan det indvirker på kroppen.

Sagital plan:

I det sagital plan kan man se på top sprinter at der sker en tydelig rotation i hoften ved slutningen af standfasen. Den abdusere og udadrotater. Ved at lave denne rotation kan man forlænge standfasen. Dette skaber en kraftig lateral rotation i overkroppen til modsat side der skal kompenseres for. Her prøver man f.eks. at modkompensere i ryggen ved at rotere lateralt på samme side af kroppen som standbenet.

Armenes funktion:

Armene skal kompenser for denne lateral rotation, da de muskler der påvirker ryggensøjlen i sig selv ikke kan kompenser tilstrækkeligt. Den udvikler ikke stort nok modsat rettet moment til at kompensere for den lateral rotation. Ved at lave et kraftigt armtræk kan man kompensere for denne rotation. Det sker ved at den modsatte arm af standfase benet skaber medial rotation af overkroppen og samme arm som standfase benet også skaber medial rotation af overkroppen.

Armene på samme side af standbenet bliver nød til at bevæge sig bagud og medialt og modsat arme af standbenet skal bevæge sig fremad og medialt for at skabe medial rotation.

Den største medial rotation ved sker via en fuldt strukket arm = størst moment. Nu større arm og nu større kraft, bagved svinget = større moment = medial rotation. Det samme er gældende for den forrest arm. Er min kompensation af den lateral rotation ikke stor nok vil jeg miste balancen. Er den utimet vil jeg ikke kun holde balance og accelere uoptimalt...

Når man ser at sprinter ikke strækker den bagerst og specielt ikke den forrest arm fuldt ud er det et spørgsmål om 2 ting.

1. Hor langtid man har til armtrækket under standfasen

2. Hvor stor hvor kompensation der skal laves. Man vil se kunne nogen 3 springer, med relativt lange kontaktider udnytte at strække armene helt under løbespringt, mens at Jonathan Edwards der havde kort kontakttider under hans spring har et armtræk hvor armene ikke er så strukket.

Prøv at gå pas gang og normal gang, så ved du hvad jeg mener...Prøv at accelere uden arme og lig mærke til hvordan din hofte bevæger sig, så ved du hvad jeg mener... du vil være tvunget til at lave et mindre kraftigt afsæt og på den måde har det sagital plan også indvirkning på det frontale plan. Prøv at springe 3 spring i pas gang eller uden arme...Prøv at accelere udenarme

Konklusion

Armtrækket har ingen væsentlig betydning på det frontal plan. Det har kraftudviklingen i benene tilgengæld..

Armtrækket på det sagital plan har afgørende betydning, er den utimet eller mangelfuld har det stor betydning for accelerations hastigheden. Er den bagerst arme strukket er det et tegn på at man har lavet et kraftfuld afsæt hvilket må siges at være positivt.

delkonklusion

For at accelere hurtigst muligt kræver det 2 afgørende ting:

1. Stor kraftudvikling(power). Nu større kraftudvikling nu mere effektiv udnyttelse har man af kraftudviklingen. Ved man noget om periodisering ved man også hvor væsentligt maksimal styrketræning er for power udvikling. Men det kan vi selvfølgelig diskutter yderligere...

2. Et kraftfuldt armtræk er afgørende. Er Armene bøjet i 90 % grader vil ens armtræk være mangelfuldt og ikke kraftfuldt nok. Man vil være tvunget til at løbe langsommer, mere oprejst og uden fuld kraftudvikling. Min erfaring er generelt at man skal være meget forsigtig når man retter folks armtræk. Normalt vil det være benenes arbejde der afgørende og mangelfuldt. Ved at ændre benenes mekanik sker der helt naturligt en hensigtsmæssig kompensation i overkroppen. Hvis jeg starter i toppen med en konkret rettelse vil benene kompenser for armenes arbejde, problemet er bare at det er armenes funktion at kompenser for benene. Står jeg på 1 ben og vifter med armene skal min ankel og hofte kompensere for armenes viften. Lidt dumt når jeg bare kunne lad armene finde ud af det selv. Det bliver i praktisk øjemed uinteressant at diskutter hvordan ens armtræk skal være fordi det er en individuel tilpasning der afhænger af for mange forskellige faktor. Det er tåbeligt både at sig den skal være fuldstrukket eller ved 90 % grader

Jeg udtaler mig her på ud fra en teoretisk baggrund og de 12 åres sprint erfaring jeg har.

Edited February 11, 2009 by RuneB

[RuneB]

"Ved mit aerobe arbejde holdes pulsen mellem 140 og under mit aerobic threshold"

"Så vidt jeg kan forstå på tråden, har du behov for at yde max kraft i få sekunder (ATP-CP, alaktisk?) samt have en tilpas aerob kapacitet (VO2max?)"

- arbejdeskravet må være at genoprette homeostasis og fylde de lagre der skal genoprettes(atp- cp) i de brugte motoriske enheder. Det er et periferet arbejdes krav og begrænses ikke af Vo2max... Den primære betydning er de enzymatisk processer og den anterivenøse iltdifference. Hvor meget ilt der optages i blodet kan såvidt jeg ved være lige meget...så længe der ikke kommer mangel på ilt i blodet.

Skulle man træne det specifikt kunne det være:

Bakkesprints eller boxjumps, da begge har et lille excentrisk arbejde. Af kortvarighed og kort pause så pulsen såvidt muligt er i nærenhed af aerobic threshold...

Edited February 11, 2009 by RuneB

[Athlete X]

Athletic Preparation or Destruction

By James Smith

The Process of Attaining Sports Mastery (PASM) is a multi-year and tremendously complex endeavor. The PASM encompasses the training and development of every conceivable physical, psychological, technical, and tactical component of sport performance.

The strength and conditioning of the athlete's organism incorporates means and methods of training which together comprise General Physical Preparedness (GPP). Conversely, for powerlifters, weightlifters, and strongmen many of the means which qualify as GPP for other athletes comprise Special Physical Preparedness (SPP) for the athletes of the Iron Game. For many of the athletes of the Iron Game, many of the lifts or drills performed in the weight room are very similar or identical to those performed in competition. At any rate, the lifts/drills which serve to perfect sport skill qualify as SPP. For this reason, it is important to observe that GPP for one athlete may qualify as SPP for another.

The development of GPP, and corresponding means and methods of physical training, is more heavily emphasized during the early and middle stages of PASM. As the athlete progresses through the various levels of qualification his/her organism develops increasing levels of preparedness. As sports mastery heightens the higher qualified athlete requires less durations of time to re-establish GPP. This reduction in GPP requirement lends the way for increased training volume available for raising SPP. Accordingly, as the athlete develops sports mastery a rise in special work capacity is realized as a result of the increase in training volume spent on SPP. This is a fundamental directive for the PASM model.

In the US, however, there is no multi-year systematized approach to training. As the athlete progresses through the school system, he/she encounters enormous incongruence in GPP training. Many young elementary and junior high school age athletes do not participate in enough sporting activities, or general and non-specific activities throughout the year.

If the youth is only exposed to one or few sports the tendency is to spend the most time and effort on the one in which they excel. Meanwhile, the general preparation of the athlete is abandoned in favor of emphasizing sport practice. This is encouraged by many parents and coaches which renders young athletes technically skilled for sport yet highly unprepared in the regime of general fitness. As a result, young and developing athletes are exposed to a highly unfavorable environment for development. This jagged and entirely non-systematic introduction of various means and methods of training yields a situation which retards the PASM, encourages early specialization, yields burn-out, and often renders the athlete injured at a relatively young age.

In view of this one cannot avoid the question: are we preparing or destroying athletes?

For these reasons it is imperative that coaches (no matter what level) construct their athletes' training with the following in mind:

• Level of physical preparedness
  
• Training age/history (e.g. exposure/experience to various means and methods of training)
  
• Current and future sporting requirements (e.g. Special Physical Preparedness)
  
• Concept of cumulative effect of imposed stress
  

In view of these considerations we may safely conclude that in any given stage of development, any group of athletes preparing for the same sport are likely to possess varying levels of physical preparedness. This actuality cannot be ignored. It is the coaches' responsibility to categorize and classify their athletes as accurately as possible so as to ensure that each athlete is engaged in appropriate means and methods of training.

The head coach and his/her assistants are often largely out numbered by their athletes. In such cases the coaching staff may responsibly consider the following options:

1.

Administer extensive testing procedures and subsequently be prepared to construct and account for numerous individualized programs

2.

Administer extensive testing procedures and construct more generalized program parameters which target broader classifications of athletes, yet be prepared to modify and individualize each athletes' training during the actual workouts

In most instances (from a logistical standpoint) the second option, or some permutation thereof, will prove more efficient. In any case it must be the coaching staff's responsibility to ensure that each athlete is performing appropriate work relative to their own level of physical preparedness and requirements.

The evolving and ever changing state of the athlete's organism renders training and coaching a highly organic and dynamic process. For this reason the coach must be comfortable and encourage training adjustments 'on the fly'. Regardless of how highly programmed the training may be, there will always exist the requirement of change due to various occurrences. Following is a brief illustration of some of the adjustments a coach may require athletes to perform during the actual work out:

• Change to a different training means (eg from barbell exercises to calisthenics)
  
• Change training method (e.g. from dynamic effort to repeated effort)
  
• Increase or decrease intensity (e.g. use more or less weight)
  
• Adjust technique (e.g. maintain a neutral spine)
  
• Increase or decrease recovery intervals (e.g. rest longer or pick up the pace)
  
• Cease training (e.g. shut it down for the day)
  

The primary directive for any physical educator must be to ensure the most optimal conditions for the athlete's long term development. This will always be achieved so long as the coach is able to initiate the following:

• Accurately assess the athlete's level of physical preparedness
  
• Program and organize appropriate training measures
  
• Exercise diligence in making the necessary adjustments during the actual workouts or training weeks
  

The concept of multi-year development is not one to be taken lightly or one in which the coach may simply nod his head at. As has been stated the PASM is an incredibly comprehensive and complex endeavor and we would all be well served to attempt to comprehend the PASM in its entirety.

In order to facilitate the most optimal conditions for the long term development of our athletes we must maintain a cognitive awareness of the space-time relationship of training effects. Accordingly, we as coaches must recognize the past, present, and future training effects yielded to our athletes. This recognition will allow us to understand that the stressors which our athletes have been exposed to and those which we impose on our athletes have a cumulative effect on their organism. The cumulative effect of imposed stress will likely realize itself long after the athlete leaves our tutelage. It is for this specific reason why coaches (who only spend a few years time with the athletes) are unjustified in trying to validate the utilization of a particular means because "we have never seen any injuries come as a result of its utilization".

A coach's perception of a particular training means to be reasonable and effective in the 'now', without consideration of the concept of the cumulative effect of imposed stress, is irresponsible. What has been done coupled with what we do will have a tremendous effect on what will be. For this reason, we as coaches must make every effort to facilitate a congruent transition from one level of preparedness to the next. Prepare the athlete.

The presented material was greatly inspired by the following texts:

Ozolin, N.G., Professor, Honored Coach, U.S.S.R (1969): "Do Not Simplify the Training Program" Physical Culture in School; Soviet Fitness and Sports Review Int. 8:38-42

Verkhoshanski, Y.V., "Fundamentals of Special Strength-Training in Sport" Fizkultura i Spovt, Publishers, Moscow 1977 (original): Translated by Andrew Charniga, Jr.; Published by Sportivny Press, Copyright Andrew Charniga, Jr. 1986

[Athlete X]

The Thinker:

Spud, when discussing whether or not strength/power/speed training may or may not improve sport technique the answer is yes, maybe, and no; again, the correct answer depends on even more context than you, or he, provided.

People seem to think technique exists in a vacuum.

This is false.

Technique is a specific manifestion of 'special' strength/power/speed.

What do these people think articulates a hand strike, arm chop, first step, lateral cut, and so on...the tooth fairy?

No, each aspect of sport technique is a movement, regardless of how gross or fine in its coordination requirement, that is powered by a special manifestion of strength/power/speed.

the problem is that 99.9% of 'S&C' coaches only understand bench, squat, pull, throw, sprint, weightlift, jump, etcetera without having the slightest idea of the significance of Dynamic correspondence and how to construct truly special exercises that equate to more than the rudimentary kinematic likenesses (which are usually screwed up) that any layman could conjure.

So the masses simply rely upon basic strength/power/speed training and sport training to solve the training problem of improving sport form year after year.

While this will prove effective for quite some time with many athletes it will, in fact, run its course.

I haven't even addressed the tactical end of preparation which has the possibility of being drilled, and subsequently improve sport form, via watching film and sport practice at slow speeds.

So there's one example of how improving the more basic qualities of strength/power/speed (ergo GPP) + watching film and technical low intensity sport practice may drastically improve sport form because now the player who may be technically sound but of low physical preparedness (which constitutes a great deal of athletes who are subjects of early specialization) now has a higher level of physical and tactical preparation to match their technique and thus sport form improves.

Regarding the significance of playing the game, there is a certain degree of validity to that statement but it cuts both ways.

Speaking for myself, I only played 4 years and not past high school so the level of sport qualification I reached was mediocre at best; HOWEVER, as a multi-sport athlete and self-motivated trainee who is currently more highly physically prepared than most of my peers, and athletes, I also have no hesitation in stating that I've forgotten more about the bioenergetic/biodynamic elements of sport disciplines than most coaches and let's not be so naive to think that one who plays, even at a high level, is automatically qualified to instruct anyone else in attaining a high level of sport mastery.

This is why many of the honored coaches who hail form the former USSR and Eastern bloc Europe were athletes first who went on to become advanced students who went on to become doctors of sport training who went on to become coaches UNLIKE the overwhelming majority of US coaches who were athletes (maybe) who went on to become coaches.

Hmm....what's missing from this picture?

Gee, just think how all of the honored coaches overseas could be saving so much time and energy by not putting so much thought into the physical training of, oh let's say, the novice stage European football players and, instead, just had them play basketball, handball, or volleyball for a few months.

The examples go on and on and to be truthful with you Spud, with certainly no offense directed towards you, I don't know why I already dignified such pedestrian thoughts by spending this much time explaining myself.

I've gone and done it again.

I trust that I've inspired some critical thinking.

Edited February 22, 2009 by Athlete X

[Athlete X]

Min bror var til u13 amr. fodbold træning, forleden.

Da han kom hjem fik jeg den sædvanlige beskrivelse af træningens forløb. I dag "styrketrænede" de og dette forløb ca således:

2 min non stop situps + løb til næste station + 2 min non stop jumps + løb til næste station + mere non stop shit + + + + + + +

Man må tage sig til hovedet når man høre den slags. Trænerstaben burde skamme sig, men gør det ikke. Som The Thinker siger:

Athletic Preparation or Destruction?

[donprehn]

Min bror var til u13 amr. fodbold træning, forleden.

Da han kom hjem fik jeg den sædvanlige beskrivelse af træningens forløb. I dag "styrketrænede" de og dette forløb ca således:

2 min non stop situps + løb til næste station + 2 min non stop jumps + løb til næste station + mere non stop shit + + + + + + +

Man må tage sig til hovedet når man høre den slags. Trænerstaben burde skamme sig, men gør det ikke. Som The Thinker siger:

Athletic Preparation or Destruction?

HAha, det lyder som meget af den træning jeg blev tvunget til, da jeg spillede håndbold i mine ungdomsår.

[Athlete X]

HAha, det lyder som meget af den træning jeg blev tvunget til, da jeg spillede håndbold i mine ungdomsår.

Jeg spillede også håndbold i en del år. Vores træner var Torben Winther (tidligere træner for herrelandsholdet).

Vi var ude og løbe en 5-10 kilometer et par gange om ugen for at forbedre vores kondition (hvilken kondition var vidst uvis).

Det var en god tid. Jeg blev god til at løbe 5 kilometer.

[donprehn]

Jeg spillede også håndbold i en del år. Vores træner var Torben Winther (tidligere træner for herrelandsholdet).

Vi var ude og løbe en 5-10 kilometer et par gange om ugen for at forbedre vores kondition (hvilken kondition var vidst uvis).

Det var en god tid. Jeg blev god til at løbe 5 kilometer.

Samme her, da jeg spillede senior i 2 år inden jeg stoppede. Havde jeg Keld Nielsen som træner (også tidligere landstræner), vi løb også en 5-7 km to gange om ugen både in- og offseason. Håber at trænerne er blevet bedre siden da, men jeg tvivler.

[Athlete X]

Samme her, da jeg spillede senior i 2 år inden jeg stoppede. Havde jeg Keld Nielsen som træner (også tidligere landstræner), vi løb også en 5-7 km to gange om ugen både in- og offseason. Håber at trænerne er blevet bedre siden da, men jeg tvivler.

Det er de næppe, nej. Trænere i dag vil sjældent søge information for at blive bedre til hvad de gør. De er dovne. Men NÅR de gør finder de oftest den forkerte information. Det er en jungle. Og kun den intelligente når frem til den rette litteratur.