Leaderboard

Lille update Begynder at være mere og mere justeret ind til dansk normaltid men først på ugen virkelig hårdt kl 20, hvor jeg havde midnat i Nepal trætheds fornemmelse og skulle gå aftenstuegang. I løbet af ugen været mere og mere frisk men stadig benhårdt med masser af arbejde. Dog også dejligt at være tilbage og god følelse af ting som fungerer. Træningsmæssigt 50 minutters løb onsdag og igen i går. Dvs ikke så meget men skal nok komme. Vigtigst at være godt hjemme og velintegreret i mit liv. Mange spørger til Nepal og det er vidunderligt men har også haft svaret mange helt ærligt, at jeg somehow føler, at jeg nåede en eller grænse. Alene det i ekstremt mange uger dage at skulle være mærket af ekstremt smadrede slimhinder / bihulebetændelse / astma. Det at vågne op i basecamp morgen efter morgen og være helt tilstoppet i næsen. Ja og det i stedet for at kunne trække vejret, få luft og have det godt i lungerne. Alt det er jo bare meget vitalt og jeg er egentlig ikke glad for at udsætte mig selv for noget, som generer så meget. Omvendt så har det at røre mig dagligt i frisk luft, spise plantebaseret og være i selskab med skønne mennesker, ja det elsker jeg jo. Vores guide Martin var efter os for ikke at være bedre til at udholde kulde, lidelse mv mv som rigtige bjergbestigere og fremhævede, at vi nok skulle være sat på plads, hvis vi havde haft 7 summits mand J med. Han blev desværre forhindret pga en dårlig fod. For mig selv kan jeg dog også være i tvivl om det egentlig er så rigtigt. Altså det kan være godt at kunne æde sig selv og presse sig selv men ser masser af lidelse og elendighed til daglig og ja har tilbragt store dele af mit liv udenfor comfort zonen. Fylder også i mit hoved, hvordan at super sherpa Dakeema beskrev, hvordan at han havde set alt for mange Sherpaer dø fx på Mt Everest/Manaslu med flere. Hele tiden fordi, at utrænede motionister som mig skal lege bjergbestigere og det uden at være det. Omvendt, så har jeg udviklet mig og lært ufatteligt meget af at være ude i bjergene, så jeg er nok lidt mere bjergbestiger nu end for 1 eller 5, 10 år siden. Nå det er bare strøtanker, som fylder i mit hoved. Ved i hvert fald, at hvor jeg til andre tidspunkter har haft været helt hooked på ideen om Mera Peak, Kilimanjaro, eller senest Himlung, så er det faktisk ikke tanken om næste Nepal rejse som fylder lige nu. Eller tanken om at tage på Gletcher kursus i Norge/Frankrig for at forbedre mine klatre skills. Snarere bare tanker om at luftveje forhåbentligt snart bliver helt gode igen, yoga, ro og søvn - den rejse trænger jeg til at være på Så mange steder kørte vi på næsten ufarbar vej altid truet af regn, oversvømmelser, stenskred og lige nu har der været jordskælv dernede. Så skrøbeligt og samtidigt husker jeg stadig floderne, bjergene, de sneklædte tinder. Dejlig weekend til boardet