Leaderboard

Popular Content

Showing content with the highest reputation on 03/17/2024 in all areas

  1. Ugen har budt på to besøg med lidt styrketræning i PureGym. Nogle løbeture drysset ud over ugen plus som ovenfor nævnt den første tryktest af knæet i form af en omgang 30/20/10 onsdag. Lørdag blev det tid til den anden tryktest af knæet, for her afholdt Rødovre AC, som jeg stadig er medlem af, årets første RAC-Milen, der bliver løbet en gang om måneden frem til og med november. Det er faktisk et af Danmarks ældste serieløb, og man kan løbe enten 4,75 eller 7,5 km rundt om Damhusengen og -søen. Det er superhyggeligt, og som medlem kan man løbe kvit og frit. Det samme kan medlemmerne af Herlevløberne, der møder op i stort tal, så det er også rart lige at få talt med de tidligere klubkammerater. Jeg lagde som planlagt meget langsomt ud og kom rundt på ruten i meget ensartet tempo. Jeg tror, den landede på 37:45'ish for de 7,5 km. Det er jeg egentlig meget tilfreds med, men bedst af alt, så var der ikke noget at mærke i knæet. For ikke at friste skæbnen har jeg så taget en knap halvanden times tur på den gamle Raleigh-racer i dag i stedet for at løbe langtur. Det var jo en sand fornøjelse i det smukke forårsvejr, men i den kommende uge bliver jeg nødt til igen at lægge en lidt længere løbetur ind, hvis jeg skal beholde det halvmaraton i april som mål.
    2 points