Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,440
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    81

Everything posted by Kermit

  1. Kermit

    Got legs?

    Ja, det var nogle ret fine tal faktisk. Næste løb er på torsdag, og så derefter søndag. Torsdag er det i Lejre, og plejer altid at være et godt, men hårdt løb, og så søndag på Amager. Hvad med dig?
  2. Kermit

    Got legs?

    I søndags fik jeg en mail fra Strava om at der var en der havde snuppet en KOM jeg havde ude på flyvestationen. Så tirsdag hoppede jeg i tøjet og kørte ud for at genvinde den. Noget af et blæsevejr, og den ene langside i modvinden var decideret modbydelig at køre i. Men jeg fik kørt omgangen, og havde en god fornemmelse da jeg var færdig. Den tidligere tid hed 9:33, og jeg kom ind i en tid der hed 9:19 og 40,6 km/t i snit. Omkring de 330 watt i snit. Herefter kørte jeg 5x15 sekunders sprint, og så ellers hjemad. Lige over 60 km på dagen. I går startede Vi Cykler til Arbejde op, og jeg valgte at tage en solid start med en tur på lige over 80 km med stram kæde. Igen en solid vind, men jeg formåede alligevel at undgå det værste modvind på en eller anden måde. Kørte op til Esrum, og så hjem igen via Avderød. Kan godt mærke at kroppen efterhånden skriger på hvile. Lørdag var en benåbner, søndag cykelløb, mandag styrketræning, tirsdag 2 timers træning, onsdag 2,5 times træning. Så intet under at jeg føler at kroppen er mør. I dag er planen egentlig bare at køre en tur på en time til to i nogenlunde roligt tempo, og så er der fridag i morgen og lørdag.
  3. Kermit

    Got legs?

    Efter 15 dages fravær fik jeg løftet lidt vægte i går. Den sædvanlige opvarmning, og så 3x3 a 108,5 kg på squat, 3x3 a 130,5 kg på dødløft, og så 3x12 a 70 kg på bænkpres. Så selvfølgelig med diverse opvarmningsløft inden. Trods cykelløb søndag, var der egentlig ret godt hul igennem i styrketræningen. Jeg fik lige en ufrivillig pause på 40 minutter mellem mit sidste opvarmningsløft og det første rigtige løft i squatten, men det gik.
  4. Kermit

    Got legs?

    Haha, jeg har sådan på fornemmelsen at du ikke vil kunne lide det her :D
  5. Kermit

    Got legs?

    Da jeg ankom til starten i går blev jeg hevet ind af Nicolai Norrid. Til de uindviede, så er han bikefitter og var blandt de første i DK der fittede. Han er sidenhen gået all-in på aero også. Jeg er blevet fittet hos ham et par gange, og så deler vi en fælles interesse for pizza, så det er ikke ualmindeligt at vi ender i hinandens indbakker på diverse sociale medier. Hans datter, Olympia, kører ræs for vores hold, og hun er super dygtig. Han spurgte ind til min cykel om jeg var glad for den og sådan, og det var svært at sige andet end ja. En af de ting jeg bedst kan lide ved den er faktisk at rammen koster under 10k, så skulle jeg ryge på røven, så er det 10k og ikke 40k der skal findes. Nå, vi kom så også ind på datterens cykel, fordi det eneste han ikke bryder sig om ved Elves'en er det integrerede styr og de begrænsninger der er i det. Bl.a. at det smalleste kun er 40 cm, og længste frempind er 120. Hans egen datter kører med en, og hold nu fast, 170 mm frempind! Og et styr der vidst var 35-36 cm i hoods og så med et flare ud i bunden. Altid fedt at nørde sådan noget, for der er sikkert en del at hente ved at ændre radikalt på positionen så man kommer længere frem over krankboksen og ditte smallere og længere i fronten.
  6. Kermit

    Got legs?

    Uden at gå for meget i detaljer, så valgte jeg lidt at se forbi det gamle ordsprog med ikke at have unga bunga dagen før en stor sportsbegivenhed Eller, jeg tror godt på at det kan lade sig gøre, bare ikke lige i den form det skete for mig Om det udelukkende er det, ved jeg ikke, men jeg er generelt spændt på om det alene kan give noget mere. Nogle andre tanker jeg har haft omkring det har været: - Bikefit - sidder jeg optimalt på cyklen eller får jeg måske aktiviteret mit baglår for meget? - Som sagt så sidder jeg meget ned når jeg kører cykel, også i de kortere accelerationer hvor andre ofte er oppe og stå. Det betyder at jeg sejtrækker noget mere og virkelig aktiverer baglår - det kan måske også spille ind. - Magnesium. Får jeg reelt set nok magnesium? Det er sådan de umiddelbare teorier. Jeg vil i de næste løb se om jeg kan komme lidt mere ud af sadlen i de små accelerationer og så bruge min vægt som driver også, og samtidig have større fokus på at få magnesium i kroppen. Er der intet af det der virker må jeg gå videre - jeg har også luret på om jeg skulle spørge Velofit om ikke de kan gå mere i dybden med kramper i en podcast, og hvad der kan være årsager og løsninger. Og mens jeg skrev det slog det mig lige om ikke de allerede havde lavet det? :D
  7. Kermit

    Got legs?

    Nu er min fysiologiske viden ikke nødvendigvis så stor, men en af de ting jeg tror er forskellig fra løb på fødder til løb på cykel måden musklerne bliver brugt på. På cyklen laver man mange små accelerationer, og de sker ofte siddende, hvor det er mere sejtrækkeri end det er turbo. De gange jeg har løbet synes jeg primært at det har været forlår der har været i aktion. Men jeg håber fandme at jeg kan komme det til livs, for ellers bliver det fandme en kort cykelkarriere herfra
  8. Kermit

    Got legs?

    Præcis, og det er også sådan jeg ser det. Jeg kan ikke få bedre træning end alle de små accelerationer, pres i pedalerne, ro på, og så endnu et ryk. Og hånden på hjertet, så tror jeg måske også jeg har luret hvorfor der kom så kraftige kramper, så skal bare lige have testet af om det jeg tror er årsagen, også er årsagen.
  9. Kermit

    Got legs?

    Dagens cykelløb blev lidt af en omgang. Vi kørte oppe i Sandbjerg/Vedbæk området, en lang bakke hver gang inden målgang. Ikke super stejl, men det går stadig opad. Havde en fin opvarmning, og så ellers ud på ruten. Lige omkring de 45 til start. Jeg har været syg siden fredag i sidste uge, og blev nogenlunde frisk omkring onsdag/torsdag i denne uge, så ikke verdens bedste optakt. Afsted med os, okay rolig start faktisk, og så kom de første angreb undervejs. Der var et sted på vej ud mod Strandvejen hvor der var et helleanlæg midt på vejen, det gav lige en nervøs situation, men så vidste vi det til næste omgang. Egentlig ikke fordi der skete så meget i løbet. En del angreb, der blev hentet ind igen. Nogle fik vidst lov til at køre afsted undervejs. Jeg havde placeret mig i bagenden af feltet, for trænger til træningen mere end positioneringen. Så snart formen for alvor begynder at være der, så skal jeg længere frem i feltet. Et par enkelte gange måtte jeg trykke til for at komme med på smækken, men ellers var det for det meste til at have med at gøre. Der var et par ryttere der dryssede af undervejs, og jeg kunne se at jeg havde det stramt på bakken, men så snart nedkørslen kom, så havde jeg en kæmpe fordel ift. de andre. Det var virkelig fedt. På 4. sidste omgang begyndte jeg at mærke lidt krampeværk, men kom væk fra det igen. Til gengæld var der intet at gøre da var nærmede os sidste omgang, og vi var kommet op på toppen af bakken, og jeg bare mærkede hvordan hele venstre baglår krampede op. Jeg slog ud og lod det være det. Jeg valgte dog at køre videre, så det bare lige var sidste omgang jeg skulle køre alene. På nedkørslen fik jeg dog krampe i begge lår på samme tid. Er du gal det gjorde naller, og jeg kunne ikke rigtig køre rundt med pedalerne, for når det ene ben var nede krampede det for fuld smadder, og når det andet var nede krampede det. Jeg endte med at køre ned uden at træde, og fandt så et sted hvor jeg lige kunne klikke ud og holde ind til siden og få styr på stængerne. Blev til lige over 2 minutter jeg bare stod inden jeg kørte videre. Så ellers bare nogenlunde fornuftigt tempo op til mål og over stregen. For mig blev løbet på 2:18:31, 93,8 km, 40,6 km/t, 219 watt i snit og 269 i NP. Og så lige 656 højdemetre. I øvrigt 209 TSS. Da jeg kom hjem fik jeg bestilt Pillar Triple Magnesium, som jeg håber kan hjælpe på det hele, og ikke mindst kramperne. Men okay, det er altså også et hårdt løb når man sidder på smækken og skal lukke huller hele tiden.
  10. Læser jeg det rigtigt at du springer morgenmaden over generelt? Hvorfor? Hvis det er for at spare kiloene, så er det selvfølgelig en interessant tilgang, og en "nem" måde at skabe kcal underskud på. Jeg kan dog huske for 10-12 år siden at jeg læste et citat der nogenlunde lød - at hvis man spiser fornuftigt og træner fornuftigt, så taber man sig også automatisk. Husk på at din krop trods alt også forbrænder en del kcal under din træning, og så længe den bliver ved med at blive fodret, så skal den nok smide det der er tilovers.
  11. Kermit

    Got legs?

    Lyder som en god plan. Min tid var vidst helt okay, men jeg kørte den også relativt konservativt dengang fordi jeg simpelthen var så nervøs for at stå for foden af Alpe D'Huez og tænke at jeg aldrig kom op. Det havde været noget rigtig lort da mit hotel lå på toppen :D Jeg kunne nok godt have hevet en 10-15 minutter af tiden relativt "nemt", og hemmeligheden bag en god tid til La Marmotte er at komme i en af de første startgrupper, sidde godt med på Glandon, og så ellers blive transporteret hen til foden af Telegrafe og Galibier. Men spændende at se om du kan komme ned på de 80 kg, for så kunne der jo også være ambitioner om måske lige at høvle et kg eller 1,5 ekstra af.
  12. Kermit

    Got legs?

    Jeg vejede 76,5-77 kg da jeg kørte den. Har ikke det præcise tal, for havde ikke lige en vægt med dengang. Men kan se at min vægt mandagen inden var 76,5 kg og 1,5 uge efter var den omkring de 77 kg. Så det har nok været lige der omkring. Min FTP dengang har nok været omkring 305-310 watt.
  13. Kermit

    Got legs?

    Næste løb er faktisk på søndag. Nu har jeg lige været syg i 4-5 dage, men håber jeg kan nå at komme på højkant til på søndag. Derefter er næste løb vidst d. 9. maj, og så igen d. 12. maj. La Marmotte spøger, men jeg skal noget længere ned i vægt før jeg for alvor synes det bliver interessant. Lige nu ligger jeg på 83,5-84 kg, men skulle gerne komme ned på 80 eller derunder. Og så skal jeg have et års solid træning i bogen, som jeg håber at have i år. Så måske næste år hvis alt går som forventeligt.
  14. Kermit

    Got legs?

    Meget enig, og selvom der selvfølgelig er forskel på om man kører på en hjemmetræner eller udenfor, så tænker jeg ikke at det ligefrem er 10% forskel med moderne hjemmetrænere.
  15. Kermit

    Got legs?

    Fik kørt min Graspor test i torsdags, og nåede længere end tidligere. Det gjorde egentlig kun at min fatmax blev løftet til ca. 200 watt. Igen lidt skuffende, men jeg tror som sagt at selve protokollen passer mig som ryttertype enormt dårligt. Min FTP er estimeret til 264 som måske passer godt til på en hjemmetræner, men Hurtig Joakim løbet var med en NP på 297 watt eller noget i den dur. Desværre blev jeg sløj i løbet af fredagen, og har faktisk været syg igen igen igen lige siden. Det hjalp heller ikke at jeg i søndags skulle hjælpe til ved vores eget løb som var en succes, men som kommissærbil for både Dame A feltet og Herre A feltet, så blev der kørt en del km. I går fik jeg endelig nosset mig sammen til at drikke en masse væske, og det fik virkelig sat gang i helingen. I dag har jeg det markant bedre, om end stadig lidt klattet, og satser på en lille tur på cyklen i dag for at løsne det sidste op.
  16. Kermit

    Got legs?

    Ja, der er meget der er lavet om til nu. Uden at vide det, så tænker jeg at sikkerheden måske var knap så meget i fokus dengang, og/eller at det var nemmere at skaffe frivillige til at tage flagposter. Det første Ordrup løb jeg var med til i 12 eller 13 var med en omgang på lige over 7 km oppe ved Kettinge. Det var et mareridt. Og imponerende nok var den "gamle" rute på Amager længere som jeg lige husker det.
  17. Kermit

    Got legs?

    Faktisk efterhånden en klassisk rute derude. https://www.plotaroute.com/route/1788265?units=km Det eneste jævnt sketchy stykke derude er Englandsvej hvor man kører under lufthavnen, fordi det er en meget stor vej. Om man kan/må køre der til daglig ved jeg faktisk ikke. Ellers er resten af ruten mega fed.
  18. Kermit

    Got legs?

    Planen er at køre en graspor test i dag, og se hvad den kan finde ud af af resultater. Derfor kørte jeg en kort benåbner i går der forhåbentlig kan gøre at testen bliver bedre i dag. Samtidig fik jeg lige meldt mig til de næste 3 løb jeg skal køre. Det bliver i Vedbæk, i Lejre og Amager.
  19. God idé med lige at få styr på kcal indtaget ved at tælle kalorier. Det kan sagtens tænkes at du får for mange kcal, eller måske endda for lidt. Bliver spændende at høre om det gør en forskel for dig.
  20. Kermit

    Got legs?

    Tak for alle hilsenerne. Det er altid rart at få input fra en række forskellige sider, specielt med forskellige erfaringer. Han endte faktisk med at have en fredag hvor han kom igennem dagen uden at kaste op, og da jeg spurgte hvorfor han ikke skulle kaste op så svarede han "fordi han bare tænkte på noget andet som du havde sagt jeg skulle gøre". Den 38 årige far der konstant tvivler på egne evner fik godt nok lige en klump i halsen der. Planen lige nu er at få ham ned til egen læge, der selv har spurgt om hun gerne må tale med ham - hun er ret interesseret i børn og har skrevet bøger om det før. Så hende får han lige en snak med, og så har hun allerede henvist til et par gode børnepsykologer hun kender, og jeg håber også at hun kan give os som forældre et par gode råd til hvordan vi bedst håndterer det hele, hvad vi skal tale ind i, hvad vi ikke skal tale ind i etc. Men har også fået trænet i weekenden. Fik kørt lige under 3 timer udenfor i lørdags i det mest fantastiske vejr. Fik kørt 2x16 over/under intervaller (1.40 88% og 20 sek 110%). Og så ellers bare stram kæde hjem. Var godt baldret da jeg kom hjem. Søndag fik jeg lavet ugens anden styrketræning. Normalt skal jeg jo kun have styrketræning en gang om ugen, men fordi jeg missede forrige uges styrketræning, valgte jeg at køre et ekstra pas så jeg ikke kommer fra langt fra formen.
  21. Kermit

    Got legs?

    Så hvad sker der ellers? Jeg synes egentlig jeg har været inde i en god periode rent mentalt, men må også indrømme at de sidste par dage har været slemme. Vores ældste har en del udfordringer. Han er blevet opereret for polypper sidste år, og igen i år, og er ret angst for læger. Selv efter operationen snorker han stadig, dog ikke så slemt som før, og så har vi en mistanke om at han lidt af noget søvnapnø. Derudover har han også lige haft en periode med meget kraftig nightterror, noget han også havde da han var yngre, og som lillebror har, og som jeg også har haft. Hurra for det. Det seneste er så også at han er begyndt at kaste op ovre i skolen. Når han så kommer hjem, så er der ingenting at spore og han er i fint humør. Vi prøvede i går at sende ham afsted og havde en aftale med læreren om at de ikke sendte ham hjem med det samme, men lige prøvede at holde ham deroppe. Det gjorde de, men kl. 9 han havde så kastet op af flere omgange, og kom hjem. Lidt ondt i hovedet, og sulten, men ellers ingenting. Fint humør. Vi aftalte at han så kunne komme retur omkring frokost, og det gjorde vi så. Da han kom hjem kunne han så fortælle at han havde kastet op igen, og havde siddet lidt for sig selv efterfølgende. Det fylder ret meget hos mig, fordi han er den af vores unger der minder absolut mest om mig. Han er ret kvik, lærer ting hurtigt, og suger indtryk til sig. Meget som jeg selv gjorde og stadig gør. Da jeg gik i 4-5 klasse havde jeg en dag hvor min mave gik i baglås. Jeg endte med at gå på toilettet 2 gange, før læreren sagde at jeg ikke behøvede spørge længere, jeg kunne bare selv styre hvis jeg havde behov for at gå. Efterfølgende fik jeg ondt i maven hver gang jeg var i klassen, og endte med at tage hjem. Når jeg var hjemme var der ingenting. Det har egentlig fulgt mig lige siden, og jeg har en masse "minder" der sidder i mig, og som kan trigges i forskellige situationer. Jeg har været super ked af at jeg har "givet" ham det, fordi jeg bare kan se mig selv om igen, og hvor meget jeg selv har kæmpet med det, og til stadighed kæmper med det. Har haft mange tanker om hvad vi skal gøre. Mine første tanker gik på at få ham til en hypnoterapeut, netop fordi at udviske det minde. Hans lærer ringede lige til mig mens jeg var ved at skrive det her, og fortalte at han havde kastet op to gange her til morgen efter min kone var gået. De har haft snakket stille og roligt med ham i går og i dag, for også at finde ud af hvad der sker, og han er i virkeligheden bare pisse bange for alting. Overordnet set tror jeg det kan koges ned til at han er bange for at være unormal og at han ikke kan "fikses". Tandlæge fylder meget, operation/læger fylder meget, og han havde sagt at han kastede op når der ikke var nogen omkring ham der elskede ham. Hun foreslog selv at han kom til en børnepsykolog, og det læner jeg mig efterhånden også over i, selvom jeg egentlig er lidt imod børnepsykologer. Men min erfaring ligger også 25-30 år tilbage i tiden, og jeg tænker og håber at der er sket ting og sager indenfor det felt også. Pyha. Jeg er bare helt tyndslidt rent emotionelt. Hele bileventyret er også faldet på plads efter lidt tovtrækkeri. Vi havde oprindeligt fået en dato som var d. 9. men det blev lige rykket en uge. Så vi burde modtage den d. 16. april i stedet for. Ikke et eneste problem med leasing, som vi gled igennem uden et eneste spørgsmål. Så nu er ventetiden efterhånden ovre, og jeg glæder mig virkelig meget til at kunne have to biler i indkørslen igen. Det giver bare noget ekstra fleksibilitet. Planen er at den skal wrappes, så den kommer til at skille sig bare en anelse ud. Og så en sidste ting. Det er som om kiloene rasler af mig for tiden. Det hænger med garanti sammen med min stress-tilstand der tager toppen af den værste appetit, men jeg har også fået et langt bedre forhold til slik som klart er min svage side. Jeg har nærmest ikke rørt slik i flere uger, og det giver pote. Da jeg hoppede på vægten i morgen stod der 83,3 kg. Så efterhånden små 5 kg der er høvlet af. Jeg har også haft en tanke om hvorvidt det egentlig er årstiden der hjælper med at slippe det også. Jeg synes egentlig jeg har kørt perioder henover vinteren hvor jeg også har holdt mig fra slik, men hvor jeg bare ikke har kunnet smide kg alligevel. Nu hvor det er blevet lyst, så er det som om det går meget bedre. Gad vide om kroppen holder på det når det er mørkt og koldt?
  22. Kermit

    Got legs?

    Super lækkert vejr i går, så jeg drønede afsted i korte rør og løse ærmer og bevægede mig nordpå. På vej til Farum fik jeg kørt et 10 minutters interval i den lave ende af zone 3, og med fokus på at være så aero på cyklen som muligt. Herefter kørte jeg som sædvanlig op til Bregnerød og så videre ud til Høvelte. Ved Københavnsvej fik jeg et opkald, så jeg måtte lige holde ind til siden, og lidt efter var der en rytter der stoppede op og vendte rundt. Jeg undrede mig lidt, for syntes ikke ligefrem jeg lignede en der havde brug for hjælp, men da han kom tættere på kunne jeg se at det var JJ som har været herinde før, og som jeg har en lang historie med gennem de sidste 16 års tid eller sådan noget. Så der blev lige catchet up og nørdet cykler, inden vi trillede afsted, og jeg kørte af Stumpedyssevej. Her tog jeg så også hul på næste sæt intervaller. 6 styk 30 sekunders max. 857 watt i snit og 1245 på toppen. Herefter kørte jeg ned mod Sjælsø og op ad Åsebakken, hvor næste interval blev fyret af. 909 watt i snit og 1153 på toppen. Oppe ved Sandbjerg er der en rundstrækning, og her fik jeg fyret endnu et interval af. 879 watt i snit og 1243 på toppen. En runde hvor jeg slappede af, og så tog jeg 4. interval. Her var det som om alting spillede. Der var et helt enormt kraftigt udlad og kontakt i pedalerne, faktisk måtte jeg bakke lidt af til sidst, da jeg havde så meget fart på hen mod et sving. 968 watt i snit og 1417 watt på toppen. Hjem igennem Rude Skov, og så tog jeg 5. interval opad Geels bakke. 872 watt i snit og 1157 watt på toppen. Sidste interval blev kørt på Nybrovej nede fra Frederiksdal. 801 watt i snit og 1046 på toppen. Så var kroppen også godt tømt inden de sidste km blev kørt hen mod mine forældre, zigzaggende igennem letbanebyggeriet. I alt nåede jeg op på 59,1 km på lige under 2 timer, og 248 TSS! En af de ting JJ og havde havde snakket om tidligere var det faktum at der bare ikke blev hevet Strava KOMs hjem, som der gjorde engang. Pudsigt nok fik jeg krone ikonet da jeg uploadede min fil, og kunne se at mit 4. interval havde lavet en KOM på den strækning hvor Lyngby CC's klassiske opløb reelt set er. Jeg har nu KOM sammen med en anden, men kan se at hans er kørt i et løb, hvor mit trods alt bare var i træning. Segmentet er 520 meter langt og jeg kørte det med en gennemsnitsfart på 57,4 km/t. Ét sekund hurtigere end Albert Philipsen.
  23. Kermit

    Got legs?

    Hurtig Joakim Løbet - 06.04.2024 Vejene var desværre våde da jeg kørte ud til Flyvestationen i god tid, så den ellers rene og fine cykel havde et fint lag grus over sig da jeg landede derude. Først skulle jeg finde stedet jeg kunne få numre. Der var de samtidig så søde at hjælpe med at montere rammenummeret. Samtidig stødte jeg ind i Simon fra klubben, som også kører i C, så vi fik sat numre på hinanden og catchet op på hvad der var sket siden sidst. Vi kørte også lidt opvarmning sammen, inden vi vendte retur til Flyvestationen. Her fik jeg lige kørt et par hurtige benåbnere, og taget løse ærmer og ben af, for temperaturen var til det. Jeg fik også sat en specifik dunk på cyklen med ca. 100 gram kulhydrat i som jeg skulle drikke undervejs. Tisse af for gud ved hvilken gang, og så kom jeg i tanke om at jeg jo slet ikke havde været forbi indskrivningen. Den er så også blevet ændret siden sidst, så det tog lige lidt tid at gennemskue, og så ellers ud på startstregen. Jeg var meget fokuseret før start, og stod i min egen lille verden. Jeg kiggede dog også rundt på de mange unge fyre og tænkte hvad hulen jeg som 38, snart 39 årig, lavede lige der. Min taktik var klar fra starten af - gem dig i feltet og kør spurten. Da starten gik røg jeg afsted sammen med en anden, og fik strukket feltet godt ud. Der blev rykket i højre og venstre, men ingen fik rigtig lov til at komme afsted. Jeg gemte mig nede bagerst i feltet, for det var så bredt når vi kørte på de lige stykker, at der ikke var synderligt meget mere at hente ved at sidde længere fremme. På anden omgang rykker Simon sammen med en anden, og jeg når at tænke at jeg ville rykke med, men at det stadig var for tidligt for dem. Fast forward: de holdt hele vejen hjem og Simon blev 2'er. Mens vi så dem sejle afsted, var der vidst på 3. omgang nogle der prøvede at rykke sig fri. Jeg gik med, men kunne se at der ikke var enighed om at få den til at køre rundt. Jeg slap de 4 foran mig da der ikke var nogen der kom forbi mig og jeg så skulle til at tage en føring igen, og der var en fyr der påtalte at jeg ikke skulle lave huller. Det er jeg enig i, men han kunne have undgået det hvis han havde taget sin føring. På næstsidste omgang faldt der for alvor ro på feltet. Der var kommet et par stykker afsted yderligere som også var kommet op til frontgruppen, mens vi andre gjorde os klar til spurt. På sidste omgang kom der nogle ryk, som blev lukket ned gang på gang, og så lige inden vi skal til at gå ind på de sidste 2 km, mærker jeg bare mit baglår krampe op i venstre side. SUPER upraktisk. Så jeg kæmpede med en krampe da jeg gik ind i opløbet, og det tog fokus fra at køre en ordentlig spurt. Jeg fik dog nogenlunde styr på det, men sad for langt tilbage og i den forkerte side da de andre åbnede op. Jeg endte dog med en 19. plads ud af 34 startende, så helt utilfreds kunne jeg ikke være. Jeg gennemførte mit første licensløb siden september 2018, sad med feltet hjem, styrtede ikke, og havde egentlig en fed dag på kontoret. 41,1 km 42,1 km/t i snit Avg. power 217 watt NP 297 watt! 1233 watt på toppen Men for lidt over de sidste 20 sekunder
  24. Kermit

    Got legs?

    Jeg ved at der er flere andre der har eksperimentet med de magneter, og alle er gået tilbage til sikkerhedsnåle. Jeg ved ikke om det er materialet af numrene der er anderledes, eller fordi der er meget mere rusk i cykelnumrene, men det fungerer åbenbart ikke optimalt. Jeg ved at der er flere der har syet klare plastlommer i deres trøjer som numrene kunne være i, men det er ikke længere godkendt af DCU til andet end enkeltstartsløb.