Kermit

Medlemmer
  • Posts

    6,432
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    81

Everything posted by Kermit

  1. Kermit

    Got legs?

    Lidt video om forberedelsen
  2. Kermit

    Got legs?

    Fik en tid, og der var hurtigt melding om at der var et hul lige der hvor jeg havde ondt. Bedøvelsen blev lagt uden at jeg nærmest registrerede det, og 20 minutter senere var det hele klaret. Senere på dagen hoppede jeg på cyklen for at trille en tur. Har monteret dæk til i morgen, og de er tubeless ready. Forhelvede hvor er de bare møgstramme at få på. Det lykkedes, og uden punkterede slanger. Årsagen til at de er tubeless ready er fordi de eftersigende skulle rulle bedre. Et lille smut til Farum og retur uden de store anstrengelser. Da jeg kom hjem fik cyklen en grundig vask, og om aftenen gav jeg den Ceramic Speeds UFO drip på kæden, der skulle være blandt de bedste "olier" på markedet. Super lav friktion. En påføring holder så også kun ca. 300 km i perfekte forhold, men skal sådan set også bare klare den til i morgen. Planen i dag er at få kørt en benåbner, og så ellers bare gøre mig klar til i morgen. Jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at vågne op i morgen med en god fornemmelse i kroppen.
  3. Kermit

    Got legs?

    Ved ikke om det var fugtigheden og varmen i går, men mine ben var bare væk, og jeg var selv enormt træt. Kom alligevel på hjemmetræneren, da vejene stadig var våde, og jeg var for doven til at skulle vaske cykel. Opvarmning, og så 2 sæt a 5x40/20 og afsluttende med 5 minutter AT. Gik i seng omkring 21.30 og gik bare ud som et lys. Har fået 97% af mit søvnbehov i løbet af natten, hvilket er i den høje ende for mig, og er endda stadig træt her til morgen Min HRV er til gengæld i den absolutte høje ende, og min recovery siger 96%. Har følt at jeg har haft noget der minder om tandpine, så overvejer om jeg skal et smut forbi min tandlæge i dag og lige få set nærmere på bisserne. Jeg har sjoflet den alt for meget det seneste 1,5 år. Skulle egentlig have været afsted foråret 22, men der blev jeg opsagt. Da jeg så var klar til at bestille en tid igen i efteråret 22, blev jeg opsagt igen på det nye job. Og jeg har ikke haft overskud efter at være startet herude i januar, så det er en lang periode hvor tænderne ikke har fået det tandeftersyn de kræver.
  4. Kermit

    Got legs?

    Det er mit eneste reelle cykelmål i år, så den må gerne få alt hvad den overhovedet kan trække
  5. Kermit

    Got legs?

    Enkeltstart om få dage, og blev enig med mig selv om at det var måske var en god idé lige at genbesøge målsætningen. Vindertiden i 2020 var lige under 23 minutter, og jeg tror jeg satte mig selv et mål om at køre omgangstider på ca. 7.30 fordi jeg havde kørt en omgang derude på 7.32. Det var så også med 324 watt, men jeg må også erkende at jeg ikke rigtig føler at min FTP har flyttet sig så meget. Den er måske blevet bedre end de 285 watt der var udgangspunktet, men der er ikke røget 40 watt oveni. Er jeg realistisk kan jeg nok køre de 3 omgange med 295-300 watt i snit. Aerosuit kombineret med aerostrømper, velotoze overtræk, aero handsker, ingen sadeltaske, ingen flaskeholdere, intet styrbånd (ryger også af), ingen hår på armene, intet i lommerne, hurtigere dæk og ingen QR stikaksler, så kan det også være at jeg reelt set sparer 10 watt ud fra det tidligere setup, og så er vi måske reelt set tæt på de 7.30 pr omgang, specielt kombineret med adrenalin i kroppen. Så sub 23 er stadig muligt, og drømmen er nede omkring de 22.30.
  6. Kermit

    Got legs?

    Sidste reelle træningsuge inden TT på fredag. Havde en 2,5 times Z2 tur på Zwift lørdag morgen, som var virkelig kedelig. Og i går var jeg så ude og køre et 18 minutters AT interval. Vi havde været til Sølvbryllup om lørdagen og var kommet sent hjem, så det var ikke den helt optimale forberedelse til at have intensitet på, men det lykkedes nu alligevel. Kørte ud mod Flyvestationen, men så så en del plakater om at der var flyshow derude. Så drejede fra og kørte mod Bregnerød i stedet for. Endte med ca. 2,5 omgange, og så var intervallet slut. Det var en led omgang, men er egentlig okay tilfreds med resultatet. Kørte på fornemmelse og ikke efter watt, og endte med 296 watt i snit, og 38,4 km/t. Når jeg tænker på hvor kringlet ruten er, så er det egentlig fint nok. Der er alligevel en 5-6 sving hvor man er langt nede i fart, kontra ude på flyvestationen. Denne uge står på lidt deload, og så de sidste forberedelser til fredag. I dag skal jeg enten have fri eller trille en tur, i morgen skal der lige køres en gang 40/20 intervaller, onsdag let, torsdag benåbner, og så måske en tur fredag morgen inden selve enkeltstarten fredag eftermiddag.
  7. Kermit

    Got legs?

    I går sluttede jeg dagen af med en times træning på hjemmetræneren. Godt nok var vejret reelt til at køre udenfor, men jeg havde sådan lyst til at køre et Zwift løb, og så endda på min yndlingsrute - Innsbrucking. Det er en led rute, som er flad for det meste, indtil man rammer en stejl rampe, og har en nedkørsel og 2 kms indløb til mål. 28 til start, og en relativ stor gruppe der etablerer sig i front fra start af. Der var en enkelt gut der kørte væk fra starten af, men holdt urealistisk høje watt, så tænkte at han nok ville blive diskvalificeret. Jeg prøvede at holde mig så meget i ro som muligt, fordi jeg rent faktisk gerne ville vinde løbet. Da vi ramte bakken trådte jeg sådan 75% igennem, og fik et hul på et par sekunder relativt nemt, så bakkede lidt af mod toppen, og så var vi en dansker helt i front, og så en gruppe på 3 der lå bagved ham. Gruppen bagved lukkede dog hullet op til os da vi passerede målstregen og kørte ud på sidste omgang. Igen var det hele samlet med kun en enkelt rytter ude foran, indtil vi ramte bakken. Denne gang kørte jeg igennem, og åbnede et hul på 8-10 sekunder ned til dem bag mig, og fik samtidig hentet ham der havde ligget ude i front. Ham fik jeg kørt forbi, og da jeg nåede bunden af nedkørslen, skulle jeg bare holde kæden stram. Der var en kineser bagved der kørte nogle vilde watt, og kom lidt tættere på, men jeg formåede at holde ham væk, og tage en dejlig solosejr 4 sekunder foran ham. Jeg kørte 3 watt pr kg. Kineseren 3,7 watt/kg, ham danskeren der lå foran længe kørte 3,5 w/kg. Det er de officielle tal fra Zwift. Går man så ind på Zwiftpower, som er en racingplatform der renser for dem der snyder, så kom den reelle 2'er ind 29 sekunder efter mig. Det er en okay distance at banke på de andre på en halv omgang. I dag skal jeg måske lige køre 1 times easy, for lige at give kroppen lidt ro.
  8. Kermit

    Got legs?

    Haha, altid godt at kunne skabe lidt frustration. Ja, den er led, og den kan anbefales, for den rammer både kroppen som den rammer det mentale. Specielt når man når ud i de sidste 2 sæt, så begynder der altså at være småudsolgt i stængerne. Hvor jeg har fundet den henne kan jeg faktisk ikke helt huske. Mit bedste bud er at den er fra Fascat coaching eller Trainerroad, men skal nok lige følge op på det og se om jeg kan finde den igen. Jeg kører den selv med 130% i "on" intervallerne, men det bestemmer man jo selv. Tror bare man skal være på 120% eller derover, dog ikke højere end 150%.
  9. Kermit

    Got legs?

    Dagens første træning er i hus. En led omgang med en let opvarmning, så et 5 minutters sweet spot interval, inden hovedretten blev serveret. 6x6 30/30 med omkring 130% af FTP, og så 3 minutters hvile mellem hvert sæt. Da jeg var færdig kørte jeg lige 29 minutter ekstra, for at få tiden til at passe med 2 timer. Lige om lidt kommer dagens anden træning, hvor jeg kører et kort Zwift løb, for lige at hive det sidste ud af benene, inden jeg i morgen har en let dag igen.
  10. Kermit

    Got legs?

    Endnu en dag med en god recovery score, hvilket tyder på at tingene går i den rette retning for tiden. I går fik jeg igen strukket ud, drukket masser af vand, taget et koldt bad, og lavet åndedrætsøvelser. Jeg fik også cyklet lidt på hjemmetræneren, og i går var programmet 5x 8/52 siddende, og så 2x18 minutter AT. Første del var reelt set nemt nok, mens anden del virkelig trak tænder ud. Det ville trods alt også have været underligt, når man skal ligge på grænsen hele tiden. I alt 2 timer og 10 minutters træning. Jeg lavede faktisk en Graspor test i sidste uge, og indsendte testen til analyse. Mandag havde jeg stadig ikke hørt fra de, selvom de siger at man får svar indenfor 24 timer. Så jeg smed dem en mail, hvilket der heller ikke kom svar på. Der kom dog et svar da jeg skrev inde i en Graspor gruppe på Facebook, hvor en anden også kunne fortælle mig at de er gået i betalingsstandsning, og er igang med en omstrukturering. Bliver spændende at se om de overlever, eller om jeg står med en måler der er komplet værdiløs om lidt Oh well, min nye indsigt i stoicismen fortæller mig jo at det alligevel ikke er noget jeg kan ændre på, og derfor skal jeg ikke bruge tid på det.
  11. Kermit

    Got legs?

    Yes, aerostrømper + de korte Velotoze er også på programmet for mig. Begge Palmares drenge (Bøgh Wallin og Bak Klaris) kørte med det til DM, hvilket Brian Holm vidst ikke var super begejstret for. Men det sparer dem altså for nogle watt. Jeg har en Whoop som jeg måler min HRV med. Er faktisk blevet super glad for det armbånd ift. mit generelle velbefindende. Jeg havde faktisk snakken med en veninde, om Whoop hvor hendes argument for ikke at få en var at hun ikke kunne integrere det med en anden app hun brugte. Der har jeg det meget på samme måde, men har også nået til den erkendelse at jeg ikke kan samle alt i et. Sådan er det åbenbart i 2023. For 10-15 år siden brokkede vi os alle sammen over at vi ikke selv kunne bestemme hvilke tv kanaler vi gerne ville se, men var låst af tv pakker. Nu har vi i stedet 5-6 forskellige streamingtjenester, og laver en slags tjenestesurfing når vi skal finde ud af om det nu var HBO Max eller Viaplay der var den bestemte film vi gerne ville se. Min erkendelse er at til cykling der bruger jeg min whoop til at tracke min strain, men det er så også det. Så har jeg Trainingpeaks til at tracke selve træningen, og Strava til at gøre andre opmærksomme på at jeg har trænet. Så hver app har sit formål. Men som sagt, min Whoop bruger jeg generelt til at få et indblik i hvordan min krop har det. Er min HRV lav? Er min RHR høj? Er der nogle faktorer som gør at de er det? Har min søvn været dårlig selvom jeg faktisk har ligget i sengen i 8 timer?
  12. Kermit

    Got legs?

    Første dag med gode vaner overstået, og det lykkedes det hele. I seng inden kl. 22, åndedrætsøvelser, udstræk, og masser af vand. Jeg fandt endda også tid til lige at læse lidt i en bog, 1984, som jeg har været igang med i over 2 år nu :D Jeg kan godt lide ideen ved at læse, og netop træne læsemusklen, men jeg får det bare ikke prioriteret. Jeg har længe lidt været modstander af lydbøger, fordi jeg har følt at det har været genveje, men må også indrømme at det måske giver ret fin mening. Jeg hører i forvejen meget podcast, og det ville være oplagt at supplere med lidt lydbøger når jeg kører til og fra arbejde og sådan. Således er jeg gået igang med bogen "Det hele handler ikke om dig" som jeg fik anbefalet af min chef tror ikke der var nogen reference til mig som sådan i anbefalingen, men det kom sig af en snak vi havde i går hvor det gik på at folk alt for ofte går til Facebook grupper og stiller spørgsmål, som de selv kunne finde svaret på.
  13. Kermit

    Got legs?

    Min HRV og RHR har været gående i den forkerte retning på det seneste, så kommer til aktivt at gøre noget for at få det på plads igen. Blandt de ting jeg kommer til at gøre er: - I seng kl. 22. Generelt er det bare godt at komme i seng på et fast tidspunkt, og jeg er i forvejen ikke typen der ligger med telefonen og stener i en time inden jeg sover. Når jeg går i seng, så er det for at sove. - Drikke godt med vand. - Få godt med omega 3. Har sjoflet den lidt. - Udstrækning hver dag. Jeg har ikke været helt off hvad jeg plejer, men der har været nogle udfald. - 5 min åndedræftsøvelser om dagen. I min Whoop app er der nu også kommet åndedrætsøvelser, der både er lavet for at skærpe ens koncentration, men også at sænke stressniveauet. Har kun prøvet den sidste indtil videre, men det er egentlig meget rart. - Fokus på restitution generelt. Min træning den seneste måneds tid har været ret meget baseret på intensitet, og dermed har jeg ikke været god nok til at huske på hvilen. Jeg føler at jeg har haft fokus på det, men det har jeg ikke. I Whoop får man en recovery score hver dag, og et target strain som er en indikator for hvor meget kroppen kan klare at blive presset den dag. Man kan sagtens gå over det tal, og dermed overreache, man skal bare være opmærksom på det. Jeg tror at jeg har haft for mange overreaching dage, og ikke nok dage til at indhente det. Igen, der er intet galt i at overreache, for det vil man jo gøre på en træningslejr, men så ved man også at man i ugen efter, skal balancere det ud. Der har jeg nok ikke været god nok.
  14. Kermit

    Got legs?

    Tilbage fra ferie, som egentlig har været ganske fin. Fik nogenlunde styr på hovedpinen, men har hængt lidt i bremsen efter min sygdom. Mine tal, hvilepuls og HRV, har ikke været så konsistente som jeg har håbet på, men tror måske også at jeg har presset lidt for meget på ift. intensitet, og været knap så god til også at huske de mere lette ture og træninger. Det skal der lidt rodes bod på nu. Enkeltstarten er fredag i næste uge, og har efterhånden fået indkøbt alle de ting jeg skal bruge. Træningen har været rigtig fin, og jeg føler egentlig at jeg har rykket mig lidt. Vægten sagde i fredags 85 kg, så et lille kg op ift. inden ferien - det synes jeg er godkendt. Planen lige nu er stadig fuld fokus på enkeltstarten i næste uge. Dvs. ingen styrketræning, og kun cykling det næste stykke tid. Lørdag er sidste dag med volume, og derefter bliver der skåret drastisk i mængden, mens jeg stadig bibeholder noget intensitet. Tanken er også at køre en tur fredag morgen, hvor jeg lige åbner benene lidt ekstra op, inden jeg om eftermiddagen skal køre selve enkeltstarten. Så snart det er klaret, så skifter fokus over på vægttab. Vi skal til Mallorca d. 30. september, og det er altid en god anledning til lige at få smidt lidt kg. Der vil stadig blive cyklet, men jeg tænker at det bliver langt mindre end de tidligere måneder, og så et skifte over på styrketræning. Målsætningen er at ramme 82 kg inden 30. september, hvilket burde være muligt. På min tur i lørdags nåede jeg også frem til at jeg måske godt kunne finde på at køre licens næste år. Kørte vidst mit sidste licensløb i 2018, så det er efterhånden nogle år siden, men jeg kan mærke at jeg lidt savner den der racestemning, og det at sætte sig op til specifikke mål. Det bliver selvfølgelig en halvdyr omgang, fordi jeg nærmest starter fra scratch, men sådan er det. Kan også være at jeg kommer fra det igen :D
  15. Kermit

    Got legs?

    Lægen fandt heldigvis ikke noget graverende galt med mig. Fik endda ros for min lave hvilepuls da blodtrykket skulle tages (48). Så kuren lige nu hedder bare at jeg skal give den gas med panodiler, da de mistænker at det bare er en seriøs spændingshovedpine.
  16. Kermit

    Got legs?

    Var et smut forbi en osteopat i går, i håbet om at han kunne lave mirakler med mit hoved. Har stadig en massiv hovedpine der bare ikke vil slippe. Desværre har der ikke været nogen effekt endnu, men kan selvfølgelig være den kommer med lidt forsinkelse. Drøner også til lægen i dag for bare lige at sikre mig at det ikke er noget underliggende der laver ballade. Om ikke andet må de pege mig i retning af nogle smertestillende der kan tage den værste hovedpine.
  17. Kermit

    Got legs?

    Henover weekenden skete der det der ofte sker når man giver kroppen fri - man bliver syg. Ikke sådan rigtig syg, men bare virkelig utilpas. Hovedpine, træls mave, lidt kriller i halsen og så bare super super træt. Lørdag til søndag sov jeg 10 timer. Søndag fik jeg en lur på 1,5 time og søndag til mandag sov jeg yderligere 11 timer. I dag har jeg det lidt bedre, men kan godt mærke at kroppen ikke er helt med endnu. Ifølge min Whoop lader det dog til at det går bedre, hvilket jo altid er rart at læne sig lidt opad. Min HRV er steget igen, min hvilepuls er faldet igen, min temperatur er faldet. Så nu skal det sidste forhåbentlig bare lige ud af kroppen, og så er jeg klar til at drøne på ferie lørdag. Planen var oprindeligt at jeg efter hvileugen ville give den et ordentligt skud med træning, da jeg trækker stikket i 3 dage lørdag, søndag og mandag. Men det bliver ikke til noget, og det skal nok gå det hele. Lørdag drøner vi et smut til Tyskland en enkelt dag for at tage i Outlet og køre grænsehandel. Søndag drøner vi til Gøteborg hvor vi har en overnatning og et besøg i Liseberg.
  18. Kermit

    Got legs?

    Efter et par rolige dage, valgte jeg at give den lidt mere gas i dag. Så det blev til et løb på Zwift, Innbrucksring. Små 18 km med 150 højdemetre. 20 ryttere til start, og det var en okay rolig start. Der var to der kørte afsted, hvor man hurtigt kunne lure at de ville blive diskvalificeret, fordi de lå med alt for høje w/kg. Der var en der forsøgte at gå med, men han døde vidst lige inden han nåede op. Ved bakken, 430 meter med 6,9% i snit, rykkede jeg okay igennem, og fik egentlig lukket hullet til de to i front, som jeg fulgtes med på nedkørslen. Vi endte med at være 4 ryttere i front, hvoraf de to endnu engang kørte afsted i et voldsomt tempo. Kort inden vi ramte bakken igen var vi blevet hentet af en gruppe bagfra så vi var 5 ryttere samlet, og endnu engang valgte jeg at rykke på bakken, og fik et noget større hul end jeg havde regnet med. Tror faktisk jeg havde et forspring på omkring 10 sekunder på toppen, og så skulle der ellers bare køres igennem. De sidste 6 minutter, som inkluderede lige under et minut på bakken havde jeg et max på 627 watt, en normalized power på 368 watt og gennemsnits watt på 311. Jeg var helt færdig da jeg ramte målstregen, men havde holdt mit forspring på ca. 10 sekunder. De to forreste blev selvfølgelig diskvalificeret, så det var en lækker sejr til mig, og små 28 minutter med god intensitet.
  19. Kermit

    Got legs?

    To dage uden nogen form for træning, og min generelle restitution er fantastisk. Min hvilepuls i nat var på 43, hvilket er det laveste i mange år. Min HRV var oppe på 75, som er højt for mig. Lader til at min krop har haft godt af det, og i dag tænker jeg at en trilletur på cyklen er på sin plads, så der ikke går helt badeferie i den.
  20. Forudsigelse - letbanen er IKKE klar i 2025 Men fedt med dine overvejelser. Tror sgu egentlig du ville passe godt i hybriden mellem tog og bus, og tror selve strækningen er ret hyggelig at køre. Giv det et skud - de kan trods alt kun sige nej.
  21. Kermit

    Got legs?

    Solid træningsuge er nu overstået. Sluttede søndagen af med 1,5 times styrketræning, og endte med lige under 14 timer på cyklen, 761 TSS og 452 km. Nu står den kommende uge på hvile. Jeg har haft en tendens til sjofle mine træningsuger lidt, så vil gøre det lidt anderledes denne gang. Så markant mindre mængde, og måske lidt intensitet når det giver mening.
  22. Kermit

    Got legs?

    Havde planlagt at køre langt i dag, så jeg var oppe lidt i 6, spise morgenmad, og gøre det hele klar så jeg kunne sætte mig på cyklen kl. 7 og drøne ud. Super lækker temperatur at starte ud i, og kørte ud til flyvestationen for det var hvad fantasien var til i dag. Helt fladt og ingen vind, så er flyvestationen altså helt perfekt når man bare skal klokke km. Da klokken nærmede sig 8.30 kørte jeg ud mod Kollekolle og joinede OCC der var en lille lukket skare på 5 ryttere, hvoraf den ene droppede fra undervejs. De kørte ud til Søsum, og så videre op til Slagslunde og Slangerup. Herfra fortsatte vi op mod Strø hvor der lige blev kørt et 10 minutters interval eller noget i den dur, og så ind til Skævinge hvor der lige blev gjort et kort hold for at fylde dunke op. De andre skulle køre 10x40/20 intervaller, og der sprang jeg over, netop for at spare benene bare en anelse. Ind mod Nørre Herlev, og så ud mod Kongevejen, Stumpedyssevej, Folehaven og så Strandvejen. Lidt leg måtte der godt være, så da der var helt frit på vejen, hoppede jeg derud og lavede dagens første ryk. Ind mod Vedbæk var der samling igen, og vi kørte stille igennem Vedbæk. Så rykkede jeg på den næste bakke, og fik lidt hul som så blev lukket igen. Ved bakken lige efter Skodsborgvej blev der trykket fra de andre, men den blev lukket igen, og jeg havde egentlig overvejet at rykke efter bakken, men der var en anden der kom mig i forkøbet. Så der var to der kørte afsted, og jeg kiggede på den 3. som jeg håbede ville lukke hullet. Det gjorde han så bare ikke. Så den klarede jeg, og da vi nærmede os de to andre huggede jeg til den og kom blæsende forbi dem lige inden bakken ved Strandmøllekroen. I det jeg kørte forbi dem kom der en lidt opgivende lyd fra den ene af dem Jeg gik godt lidt kold på bakken, og blev hentet af 2 andre - den 3. var skivet. Den ene af dem kørte så kontra med det samme, og jeg håbede igen at den anden ville lukke, men han var i den grad færdig. Så jeg kørte op til den forreste, og så tog vi bare vores føringer ind mod Klampenborgspurten. Den havde været super nem for mig at snuppe i dag, men det gad jeg ikke rigtig, så jeg lavede lidt en foræring til den anden så han kunne vinde. Da der lige blev samlet op bagefter var der super god stemning, netop fordi der faktisk blev kørt cykelløb og ikke bare den sædvanlige monotone fart og så en spurt til sidst. De andre gjorde holdt ved Cranks and Coffee, og jeg fortsatte min tur, for manglede stadig lige over 65 km. Jeg havde håbet på at turen med OCC havde været lidt længere, men sådan er det nogle gange. Det fik mig ud på nogle lidt andre veje end dem jeg plejer at køre for tiden, så røg ned igennem Ørholm, og ud til Kongevejen. Op over Geels bakke, videre op til Rude stadion, og så hele vejen op til Blovstrød. Igennem Kirkelte, Karlebo, tilbage til Stumpedyssevej, Farum og så hjem. 203 km, 6 timer og 25 minutter på rammen. 375 TSS. Perfekt optakt til en hvileuge :D Og jeg kørte så med nogle nye aerostrømper jeg har hevet hjem fra Kina. Snakkede med en fra gruppen i dag, der også havde købt nogle han kørte med. Han havde givet 250,- for dem. Jeg gav 14 dollars for 2 par inkl. fragt. Kina kommer. Og de sad faktisk oppe på hele turen. Hvordan de så klarer det efter et par vaske skal jeg ikke kunne sige.
  23. Kermit

    Got legs?

    Shit en omgang i går. Fik startet med 1 time med 50 minutter fatmax på hjemmetræneren, så arbejde og spise og alt det der. 15.45 sad jeg på cyklen igen med Touren på en af skærmene. Så mens Vingegaard og Pogacar fyrede den af, lagde jeg ud med den sædvanlige opvarmning og var overrasket over hvor godt jeg egentlig følte mig kørende. 5 minutter sweet spot, og så over i 4x4 minutter VO2max. Led omgang, men det er sjovt som jeg bare langt hellere vil køre korte lede intervaller, end lange med knap så meget intensitet. Derefter valgte jeg at køre et løb, faktisk samme løb som i sidste uge, om end på en anden rute. 35 km og med ca. 300 højdemetre. Ikke så mange til start, tror vi var 9, og så var der sygt mange der faldt fra undervejs. Det blev kørt i C klassen hvor toppen hedder 3,2 w/kg i FTP, og der var en sydafrikaner der som minimum lå på 3,5 w/kg hele løbet igennem Han var til gengæld god til at trække. Første udfordring var Volcano Climb hvor jeg lige fik sneget min røv med op over. 8.20 indsats med 304 watt i snit. Nedkørsel og så skulle vi bare op af KOM reverse eller hvad den hedder. En stigning der er flad i starten, så har den et sygt stejlt stykke der ikke er så langt, og så er den relativt flad det sidste stykke op. Perfekt til mig. Med 3 km til mål, og noget ala 600 meter til stigningen kan jeg mærke at mit lår begynder at krampe, og så var det slut. Fuld krampe i låret på indersiden der bare gjorde naller, så måtte stoppe med at køre. Efter et lille minut kom jeg vidst igang igen, og kunne køre et par minutter og så kom der endnu en krampe. Fik rullet til mål og kunne tage 3. pladsen, efter at alle de andre nærmest var droppet. I alt 2,5 time med god intensitet.
  24. Kermit

    Got legs?

    Lidt off i går, men kom alligevel på cyklen til en ret led session. Først den sædvanlige opvarmning, og så lige 5x8/52 max siddende. Lidt hvile og så direkte ind i 2x15 min AT som bare trak tænder ud. Hvile igen, og så prøvede jeg at gå efter 20-30 min sweet spot, men allerede efter 5 minutter var jeg ved at kaste håndklædet i ringen. Jeg fik den dog holdt til 15 minutter, og så bare afrulning til sidst.
  25. Kermit

    Got legs?

    Uge 2 i rejsen mod enkeltstart i august sluttede i går, og selvom jeg gerne ville have haft mere volume på, så var vejret sgu bare ikke til det. Når det har været 25+ grader i lang tid og tørvejr, så er blæsevejr, kraftige byger og 16 grader på en god dag bare ikke skide interessant. Så kan vi kalde det danskervejr og alt mulig andet - det er lige et par måneder for tidligt. Små 10 timer på cyklen, hvor størstedelen af dem har været på hjemmetræner (1,5 time + 2 timer og 40 minutter + 3 timer), og så lige 2,5 times styrketræning i går så den totale mængde kom op på lige under 12,5 time for ugen. Så alt i alt godkendt. Vægten sniger sig også stille og roligt nedad, så jeg nu er under de 86 kg. Fik afsluttet weekenden med at få gjort cyklen rent, ny kæde der kom i lampeolie for at være helt ren, pulleyhjul der blev taget ud for at blive renset, og klinger af kranksættet for at blive renset. Så den helt store tur hvor man render rundt i sin helt egen verden og glemmer alt andet. Og enormt lækkert at se resultatet efterfølgende hvor der er en spritny kæde og kassette på cyklen. Der er åbenbart en del at hente i hurtighed ved en ren drivlinje,. Den kommende uges træning ligner også at det bliver relativt meget hjemmetræner, i hvert fald i hverdagene. Til gengæld får den et nyk opad i intensitet med lidt VO2max og sprint på programmet. Er vejret til det kunne jeg godt finde på at køre en solid mængdetur på lørdag.