Elkjærmark

Det er godt nok træls (sagt på jysk ) for dig med sådan et tilbagefald.

Jeg krydser fingre for at det går en anelse hurtigere denne gang, hvor du ved præcist hvordan det skal tackles.

God bedring herfra

Jøsses en fed cykel!

Takker:-)

Søndag d. 9/2-14

Efter to dages hvil ovenpå Lanzarote turen fik jeg idag debut på den nye racer, og sikke en debut Debuten foregik, som I nok kan regne ud, indendørs. Ikke verdens største undergang på en dag med kuling og regn i rå mængder!

I dagens anledning havde vi selskab af Carsten, som pt. har parkeret sommerlågen fast ude ved os, så han er fri for at transportere den frem og tilbage hele tiden. Det er pisse hyggeligt når han cykler med, for jo flere jo bedre

Jeg var lidt spændt på at komme på cyklen og mærke setup´et på den nye ramme. Styret var nemlig blevet sænket 1,3 cm i forhold til på den gamle ramme - selvfølgelig for at undgå spacers. Der var dog heldigvis ingen problemer overhovedet med den nye position (lidt kompenseret af en kortere frempind), og generelt følte jeg mig virkelig godt tilpas med både de nye skiftegreb og positionen. Alt i alt en virkelig god start

Dagens træning blev en marathon agtig omgang - i hvert fald taget i betragtning af at den foregik indendørs….. Det blev således også til ny tidsmæssig PR i sadlen på hometraineren, en PR jeg ikke just kom sovende til!

Cykling - 5 timer @ 144 watt i avg.

Jesus for en omgang! Jer der er vant til at træne på hometrainer ved hvor ubarmhjertig modstanden er i pedalerne er, når man sidder fikseret og konstant må træde for at holde gang i hjulene. Der er ingen pauser, ingen lette minutter - bare rå power der skal pumpes.

Det var derfor også med rystende ben at jeg steg af cyklen, da jeg endelig nåede målet efter 5 seje timer. Benene ryster i øvrigt stadigvæk, og teer sig i det hele taget som om de er blevet udsat for ren totur. Måske ikke så underligt

Fandme en lækker cykel, men den frempind skal helt i bund

Bare rolig, det er den allerede kommet

Så landede der en ny Cannondale på adressen. Sikke en dejlig overraskelse at komme hjem til

Den ser således ud:

Sadlen - en SLR Tekno flow på sølle 110 gram - mangler forsat, men den skulle ankomme i løbet af de næste par uger. Indtil da bruger jeg den gamle SLR Flow.

Vægten inkl. SRM, Zipp FC 404 og flaskeholder lyder på 6,4 kg.

Selvom det ikke er cykling så er det altså fascinerende og tro ikke at disse drenge ville være værgeløse på en cykel.

Hvis jeg ikke husker helt galt, så endte dk´s bedste speedskater med at vinde (eller i hvert fald top 3) TV2´s simulator konkurrence i forbindelse med Touren for en håndfuld år tilbage. Det siger lidt om at de storebasser ikke kun kan bruges på isen.

Du skriver, at du ville være speedskater hvis du havde været hollænder. Med de skinker du i forvejen render rundt med, så ville det nok ikke være et dumt valg!

Når jeg fødes som nordmand i mit næste liv, så vil jeg til gengæld være skiskytte Den sport har altid fascineret mig, men forholdene i lille dk er vist ikke rigtigt til det

Hvorledes får I begge noget ud af en fællestur?

Det gør vi ved at Michael ligger i front mens jeg sidder på hjul. Det udligner forskellen på flad og lettere kuperet vej, og ikke mindst i modvind hvor jeg ofte ligger med laveste puls. Når det går op ad bakke kører vi hvert vores tempo.

Det fungerer faktisk ganske glimrende - måske nok især fordi Michaels styrke ikke er flad vej og tempokørsel, men derimod bakker/bjerge. Det er klart at det giver lidt flere udfordringer hernede grundet det noget kuperede terræn, men vi er begge enige om at vi har fået maksimalt udbytte af feriens træning

Jeg har i øvrigt lige modtaget en mail fra smeden hjemme i dk. De var startet på at samle min Colnago, og i den forbindelse er de stødt på nogle småfejl i lakeringen, som de vil have at jeg skal besigtige inden de går videre med den. Små støvkorn under klarlakken og lign. OMG, hvad f***** sker der lige??? Vi taler om en hundedyr ramme leveret fra en anerkendt producent, og ikke en Kina fætter hvor man måske ikke kan tillade sig at være helt så kritisk. Behøver jeg at sige, at jeg både er irriteret over situationen, men også spændt på at se hvor galt det reelt står til??!!

Torsdag d. 6/2-14

Så blev den sidste km kørt på Lanzarote i denne omgang, og nøj hvor det holdt hårdt! Havde det ikke været med sigtekornet rettet mod de 700 km, så havde vi næppe nået længere end halvvejs. Egentlig var det ikke benene der sagde fra, det var bagdelen. Og for det ikke skal være løgn, så gjaldt det både Michael´s og undertegnedes. Jøsses hvor er det pinefuldt at sidde i sadlen, når ens kontaktflade er hudløs og mest af alt ligner en acneplaget teenagers ansigt. Behøver jeg sige mere? Nej vel…….

Derudover var vi begge energiforladte, og nok også tappet for en god portion af den "kampgejst" der bar os frem til og med igår. Alt i alt blev det derfor en halv hård dag i sadlen, hvor vi ikke just snakkede ørerne af hinanden

Cykling - 104 km @ 141 watt i avg, 1370 højdemeter

I skrivende stund står cyklerne pakket og vi er så småt ved at være mentalt klar til at forlade øen. Selvom ferien rent vejrmæssigt startede lidt sløjt, så endte det i den modsatte retning, og vi har derfor fået rigeligt med sol. Typisk for cykelryttere, så har jeg fået nogle meget markante hvide ringe om øjnene, og så selvfølgelig de klassiske aftegninger på arme og ben. Der er vel ingen grund til at efterlade nogen form for tvivl om hvad min fritidsinteresse består af, er der???

I den kommende uge venter der endnu en rejse, nu med destination i Helsinki, hvor kæresten har et par møder som vi vælger at kombinere med lidt storbyferie. Jeg aner intet om Helsinki, andet end at det er pivkoldt på denne årstid, men byen skulle eftersigende være oplevelsen værd. Om jeg så kan klare en temperaturforskel på ca. 40 grader må tiden vise…...

Hvad er det du vejer efterhånden? Ligger du stadig omkring de 52 kg(hvis jeg husker rigtigt)? For så er det en ret pæn w/kg du har der. Men husk også på, at FTP på en stigning kan være højere da man kan presse wattene på en anden måde

Jeg ligger pt. på 53 kg. Måske lidt lavere efter denne uges mange træningstimer.

Jeg ved godt, at man altid vil træde flere watt op ad bakke, og derfor har jeg heller ikke tænkt mig at rette min FTP til efter lørdagens test. Uanset hvad, så var det nu fedt at se SRM vise så mange watt, for så meget har jeg aldrig tidligere trådt. Til sammenligning, så trådte jeg 191 watt op ad selvsamme stigning tilbage i maj 2012, så det må siges at være en pæn forbedring

Onsdag d. 5/2-14

Da jeg steg ud af sengen, var det trætte og forpinte ben der måtte bære mig ned til morgenbordet. Ikke helt uventet, men alligevel ikke som jeg havde håbet. Forventningerne til dagens tur blev derfor også nedjusteret lidt, dog stadigvæk med option på fuld distance hvis stængerne ellers kunne køres igang.

Med 300 højdemeter på de første 20 km, stive stænger og øm bum bum var det en noget stille Jannie der sad og trådte. Mine power var ikke helt væk, men følelsen var der slet ikke. Om det var den lille indre monolog som jeg havde kørende med mig selv der hjalp, skal jeg ikke kunne sige, men efter ca. 25 km kom der stille og roligt hul igennem og følelsen gik fra at være skidt til faktisk bare at blive bedre og bedre

Turen idag gik mere eller mindre hele øen rundt, og mindede til forveksling om Ironman ruten. Vi lavede nogle enkelte afvigelser for at undgå de mest ujævne strækninger, og tilføjede i stedet lidt ekstra hist og pist. Alt i alt en pisse fed tur, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel fra start til slut.

Cykling - 171 km @ 147 watt i avg - 2401 højdemeter

Jeg ved godt, at det her mest af alt minder om en gentagelse af min kommentar fra de øvrige dage, men jeg er og bliver positivt overrasket over den nuværende form. Når først stængerne er varme, så føler jeg at jeg kan blive ved. Også uden at det koster på wattene. Nøj, hvor er det en fed fornemmelse!

Imorgen er sidste dag på cyklen. Pt. har vi fået kørt 595 km på 5 dage - målet er at få rundet de 700 km imorgen.

Det giver et samlet udbytte små 25 timer i sadlen. Ikke værst i terrænet hernede og på blot 6 dage

Tilgiv, hvis "min husker" svigter mig her omkring midnat. Men har jeg ikke læst at du kører i almindelige = herrebukser?

Efter sigende skulle det skulle det gøre temmelig stor forskel, at sidde på en pude der passer til ens anatomi. Vi er jo ret forskelligt indrettet på det punkt og der skulle være meget komfort at hente ved, at pudens forhøjninger og fordybninger siger de rigtige steder.

Jeg kører i FI.13 fra Assos, og det er rent faktisk damemodellen jeg benytter pt. Jeg har dog bestilt den nye Assos buks, som er en herremodel. Måske det er der du har det fra. Under alle omstændigheder så er du dog tilgivet

Saddeltræning er nok i bund og grund der skoen trykker…...

Plus hele den mentale side af sagen. Du ved med dig selv, at du kan klare nogle udfordringer. Du sidder formodentlig bedre og mere effektivt i sadlen. Alle de små ting, som man ikke lægger mærke til, men som bare ændrer sig, når man beskæftiger sig med noget i lang tid. Jo, det gør afgjort en forskel at beskæftige sig med noget på den virkelig lange bane. Man begynder ikke fra nul igen.

Også et par gode pointer

Der må faktisk være masser af grunde til at være fortrøstningsfuld, for hvis Horner først topper når han er +40, så har jeg forsat mange år til at forbedre mig i

Tirsdag d. 4/2-14

Idag var dømt til at være en form for restitutionsdag. Det er lidt svært helt at hive stikket når solen skinner og man ved, at man snart er på vej hjem i kulden igen, så når alt kommer til alt kan man vist ikke helt kalde dagens tur for "ægte" restitution. Intensiteten blev dog holdt godt nede, så forhåbentligt har vi ikke slidt for hårdt på kroppen.

Vi var relativt tidligt på cyklerne hertil morgen, for at få turen overstået så vi kunne have hele eftermiddagen til at dase lidt ved poolen og hvile vores ømme ben. Ironisk nok, så er det faktisk ikke benene der er mest ømme pt….. Min bum bum er rent ud sagt tyndslidt, ja faktisk i så slem en grad at det efterhånden minder om et siddesår Hvorfor er det lige at det skal ramme mig hver gang jeg starter op på en ny udendørs sæson???

Cykling - 74 km @ 135 watt i avg. (893 højdemeter)

Sidst på eftermiddagen fik vi lusket lidt massage ind - noget jeg håber bekommer mine skinker godt, for de er godt nok ved at være lidt små ømme

God bedring herfra

Det har du helt sikkert ret i Lars

Det tager mange år med målrettet træning at nå sit potentiale, men uanset hvad, så er det bare den bedste følelse når man kan mærke, at end ikke en lang "vinterpause" har kunne rykke formen i en negativ retning.

Så kom det gode vejr til Lanzarote, og det skulle selvfølgelig fejres med en god lang tur på lågen.

Uden at gå for meget i detaljer, så blev det til en skøn tur med masser af kilometer og ikke mindst højdemeter. Lanzarote er nu ikke så tosset til sådan en februar træningslejr

Cykling - 143 km @ 144 watt i avg.

Højdemeter - 2170

Jeg er meget overrasket over hvor solid formen er så tidligt på året. Den lange tur til trods, så returnerede jeg ikke med en drænet fornemmelse i kroppen, og med de seneste måneders træning taget i betragtning, så er det overraskende.
JA, jeg har trænet intenst på hometraineren, men min træning har været karakteriseret af 1-1,5 times sessions med fuld knald på, og ingen lange endurance rides. Et eller andet sted må det jo betyde, at man kan opbygge en solid udholdenhed blot ved at holde høj intensitet i veltilrettelagte programmer, og at det ikke kun er de lange seje ture der rykker formen på den front.

I det hele taget, så lader mit OOB træningsprogram til at rykke formen på alle fronter. Det er en god fornemmelse

Imorgen tager vi en lidt kortere tur, for at give kroppen en chance for at restituere sig. Vi har trods alt fået kørt 351 km på sølle 3 dage

155 km på en uge, det er godt nok en seriøs mængde

Har du aldrig problemer med kedsomhed undervejs?

Søndag d. 2/2-14

Når man rejser hele vejen til Lanzarote for at træne på denne årstid, så gør man det først og fremmest i håbet om nogle bedre vejrforhold. Hvorfor er det så lige at man skal mødes af regn???
Det blev desværre lidt kendetegnet for dagens tur, som on/off forløb i regn og med temperaturer der ikke var meget for at snige sig over 16 grader. Lidt skod, men trods alt stadigvæk bedre end forholdene hjemme i dk.

Dagens menu bestod af watt test på Tabayesco, så kursen blev lagt og efter 42 km stod vi således for foden af stigningen - gennemblødte og lidt kolde. Det var ikke helt den optakt jeg havde håbet på, men pyt, forholdene stod ikke til at ændre, så vi måtte bare klø på.

Afsted det gik i hvad der nok blev et lidt for hårdt udlæg for mit vedkomne. Det er dog ikke nemt at lægge bånd på sig selv, når kæresten brager afsted på stor klinge som om det end ikke gik op ad bakke….. Hårdt udlæg eller ej, så lå mit niveau et pænt stykke over det forventede, så det var bare med at æde minutterne og holde sammen på det så langt som muligt. Det lykkedes mig nogenlunde, omend jeg for første gang fik kørt en test, hvor jeg ikke havde overskud til en slutspurt

20 min @ 218 watt = FTP værdi på 207 watt

Resultatet er selvsagt yderst tilfredsstillende, især fordi jeg ved, at jeg kunne have kørt endnu bedre hvis det ikke havde været for den silende regn.

Efter at testen var slut måtte jeg bruge nogle kilometer på at komme til mig selv, og jagten efter en god tid på den samlede opkørsel syntes derfor udenfor rækkevidde. Faktisk bakkede jeg lidt af, og holdt pulsen i et mere moderat niveau. Jeg var derfor noget overrasket, for jeg nåede toppen efter 35 min og forbedrede dermed min tid fra maj 2013 med godt og vel 1 min. Ikke værst, når man tænker på at vi i skrivende stund blot lige har taget hul på februar.

Michael derimod, han var flyvende! Jeg har hele tiden vidst at han er en ualmindelig skarp bjergrytter (en sub 7 timers tid i La Marmotte taler ligesom for sig selv), men at han kunne knække Tabayesco stigningen på sølle 25:46 min havde jeg sgu ikke regnet med.

Men ok, når man træder 368 watt op ad stigningen og samtidigt blot vejer 71 kg, så skal det altså også gå stærkt

Cykling - 113 km @ 145 watt i avg.

Med tanke på MOLs nye cykelrytters (respekt dér) kvaler med sin gamle wattmåler, kan jeg godt være bekymret for de tal, min spytter ud. De er noget højere end forventet og umiddelbart spytter den også større værdier ud, end TACXen.

Du må endelig ikke sammenligne med din hometrainer. Gjorde jeg det, så skulle jeg for alvor være skuffet over de watt jeg træder efter at have fået monteret powermeter

Synes i øvrigt ikke at 159 watt på en tur med +29 km/t lyder af særlig meget. Det afhænger selvfølgelig alt sammen af rutens beskaffenhed, men husk på at du også skal flytte ca. 90 kg rundt derude, og det kræver altså nogle watt.

Når det så er sagt, så få den endelig kalibreret en ekstra gang. Om ikke andet, så bare for at vide med sikkerhed at det er på plads.

Noget helt andet - du kører med Q-rings eller O-Symmetric, ikke sandt? Oplever du problemer ved skift fra lille til stor klinge?

Min driller pt. lidt. Smeden hernede på Lanzarote bildte mig ind, at det er fordi SRAM red forskifteren er en tand for blød til at foretage et kontant skift (han sagde at profferne kører med Force forskifter??). Den køber jeg ikke helt i første omgang, da det er et nyligt opstået problem for mig. Jeg hører derfor gerne dine erfaringer

De første par dage på Club La Santa har desværre været noget ramt af uheld. Først erfarer jeg at min ellers bundsolide Elite cykelkuffert er blevet slået mere eller mindre til plukfisk under rejsen til Lanzarote, med et knækket geardrop til følge (ja, jeg var så f***** dum ikke at afmontere bagskifteren!). Det betød at dag 1 blev brugt på at jagte øen rundt i taxa for at finde en Cannondale forhandler med lidt reservedele på lager. Efter et par forsøg lykkedes det heldigvis og problemet blev derefter hurtigt løst.
Herfra troede vi så at alt var godt, og det var det vel egentlig også indtil vi kom på cyklerne hertil morgen. Sølle 1,3 km skulle der gå inden næste problem meldte sig på banen - nemlig en død DI2 Dura Ace bagskifter på kærestens cykel.

Ned til cykelsmeden, som efter en times detektivarbejde kunne konstatere at ledningsnettet til bla. bagskifteren var røget sig en tur. Noget kan desværre tyde på at den er blevet klemt i forbindelse med monteringen af Michaels SRM kranksæt, men det er svært at sige med sikkerhed.

Noget som dog er meget nemt at fastslå med sikkerhed er, det faktum at det nærmest er umuligt at opstøve DI2 dele til den første Dura Ace 10 speed gruppe. Utroligt nok er det ikke længere lagervare - end ikke ved Shimano, og vi var derfor noget bekymrede da diagnosen først var fastslået. Heldigvis er vi havnet ved den rette gut, for han går all in på opgaven, opstøver en hos en dealer i Arrecife og smutter straks afsted for at hente den til os. Ca. 4 timer senere er vi derfor endelig køreklare…. Puha, for en omgang!

Lørdag d. 1/2-14

Da vi endelig er i sadlerne går det bare derudad. Vejret er ikke helt som håbet, ja rent faktisk regner det lidt den første times tid, men heldigvis betyder det knap så meget når temperaturen ligger tæt på 20 grader.

Mine ben var super gode, og pumper masser af dejlige watt i pedalerne. Noget tyder på at de sidste måneders hårde slid på hometraineren giver pote, for i hvert fald har jeg aldrig følt mig så velkørende på denne tid af året.

Cykling - 95 km @ 30,3 km/t (1450 højdemeter) - 163 watt i avg.

Havde jeg skulle køre watt test idag, så havde jeg helt sikkert landet min FTP over 200 watt. Jeg ved godt at der er forskel på at køre inde og ude, men alligevel. 200 watt har været en milepæl for mig i lang tid, så uanset hvad er det en skøn følelse at mærke at formen rykkes:-)

Imorgen - mere cykling!

Lol... Denne log er bedre end Big Brother, og Amalies Verden

Det er muligt, men der er da i det mindste mere action her i loggen sammenlignet med din egen …..

Onsdag d. 29/1-14

Idag har på alle måder været en glimrende dag Først og fremmest har jeg været sindssyg lettet over at have meldt offentligt ud, at min tri karriere er slut. Det gælder ikke kun her på MOL, men også overfor venner og familie. Jeg ved ikke hvorfor det gør så stor en forskel, men et eller andet sted har det vel noget at gøre med at man nødigt vil skuffe dem der står en nært og som regner med mig.

Derudover havde jeg sidste arbejdsdag på jobbet, og jeg indrømmer gerne at det er en dag jeg har set frem til i længe. Der er ikke meget jeg kommer til at savne ved den gamle arbejdsplads, så det var med en god fornemmelse i kroppen at jeg sagde farvel og tak.

Sidst men ikke mindst, så har jeg fået monteret min SRM wattmåler, og dagens træning var således første test af det nye gear

Sammenlignet med min gamle Quarq og den endnu ældre Power2Max, så er det her en skønhed! Et sleek design uden en eller anden batteri dims stikkende ud - der er intet der springer i øjnene og gør udseendet klodset at se på. Men bedst af alt, så fungerer det, og dagens træning bekræftede mig således i at den seneste Quarq viste 15-20 watt under niveau. Atter kunne jeg holde zonerne uden at træde mig selv halvt ihjel, og pludselig var der igen harmoni ml. power og pulszonerne. Det har der ikke været siden jeg fik min Quarq ombyttet medio december

Dagens træning bestod af en potent omgang på hometraineren:

10 min opvarmning

2,5 min gul zone

2,5 min hvid zone

2 x 40 min blå zone -> 5 min hvid zone ml. hvert interval

2 min hvid zone

2 x 5 min blå zone @ 50 rpm -> 2 min hvid zone ml. hvert interval

6 min afrul

Cykling - 2 timer @ 156 watt i avg.

Hvad angår hoften, så er der klar bedring at spore og jeg har således ikke mærket noget til den siden i mandags :walking:

At køre både IM Lanzarote og Norseman er ikke umuligt, omend risikoen for skader og udbrændthed øges markant.

Har du egentlig kørt en hel IM før?

Hvis du beslutter dig for Challenge Barcelona, så har jeg et startnummer billigt til salg. Må indrømme at jeg ikke ved om man kan ændre navn på startnummeret, men hvis du er interesseret vil jeg gerne undersøge det nærmere.

Siden min lille tur på løbebåndet sidste torsdag har min hofte drillet en del. To hårde intervalpas på cyklen henholdsvis fredag og lørdag gjorde det nok heller ikke bedre, men ikke desto mindre endte jeg med at måtte stå af cyklen under halvvejs inde i søndagens træning. Irritationerne var simpelthen for markante til at jeg kunne ignorere dem og forsætte.

Det er klart at min forestående ferie på Club La Santa (rejser fredag morgen) også lå og rumsterede i baghovedet, så et par dages pause virkede som det eneste rigtige at gøre.

Igår var jeg så tilbage i sadlen, dog kun til en 45 min spinningtime i centret. Jeg undlod at køre mig ud og mærkede heldigvis intet til hoften. Dejligt!

Cykling - 45 min

OK, here it comes…..

Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det

Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:

16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)

26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)

10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart

30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart

14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold

5/7 La Marmotte

Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland

Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

That feelin´

Kender I følelsen af at have sagt A uden at have lyst til at sige B? For mig står den ganske friskt i erindringen……..

Det er ikke mange måneder siden at jeg meldte stort ud med et 2014 program spækket med tri - et program der nu står for fald, eller i hvert fald kommer til at gennemgå en del ændringer.

Sagen er den at jeg nok lidt havde glemt hvorfor jeg tilbage i 2012 kvittede tri-sporten. Jeg havde glemt bagsiden af medaljen, det hårde slid i vandet, presset på kroppen når løbet ikke hænger sammen og alle de timer der skal bruges på at vedligeholde samt ikke mindst opbygge en form i tre forskellige discipliner. Jeg havde glemt at have anerkendt mig selv som passioneret bikerider og intet andet!

I´m not a quitter! Eller det er i hvert fald hvad jeg forsøger at fortælle mig selv i dette moment, hvor jeg netop har trykket på sendknappen og bedt arrangørerne af IM Mallorca om at refundere de obligatoriske 50% af mit startgebyr. Det er faktisk ikke helt let, men pyt, life goes on og nye udfordringer venter.

Og MOL, I kender mig efterhånden. Nye udfordringer er på tegnebrættet! En af dem smed jeg allerede op igår, mens I må vente lidt yderligere på de resterende.

Hvad skete der lige der?

Godt spørgsmål Henrik Synes et eller andet sted at det er på tide at jeg får det prøvet af. Jeg har som bekendt længe tænkt tanken, men har nok haft det lidt ligesom Kermit der også havde lidt svært ved at gøre tanke til handling i starten.

Jeg ved ikke om det er fordi jeg er lidt nervøs for at skuffe mig selv med et par dårlige resultater, eller hvad der har gjort det til sådan en langtrukken proces, men nu er det slut med undskyldningerne - det må briste eller bære

Meget spændende.

Jep, det bliver spændende. Jeg kan mærke, at jeg brænder mere og mere for at få det prøvet af, så nu skal det være

Satser på at få kørt en god håndfuld linjeløb + alle de TT´er jeg kan komme i nærheden af. Har bla. også tilmeldt mig Gran Fondo TT´en i Helsingør d. 30/5-14