Henrik S.

Fed video som er så flot optaget at det næsten grænser til det teatralske. Man opfanger de små ting man aldrig ville lægge mærke til uden slowmotion, især brostenen der maser dækket ved 01:37 syntes jeg ser fedt ud!

Netop. Jeg synes også pludselig, at man får en bedre forståelse for, hvorfor de kører med ret tunge og ekstremt stærke hjul og dæk på de brosten

Lysere tider

Jeg synes godt, jeg kan mærke, at dagene er ved at blive lysere. Og der er vel strengt taget også kun 3 måneder, til det går løs med de største klassikere. Jeg faldt over dette her klip med optagelser fra Paris-Roubaix. Det er godt nok nogle imponerende billeder :4thumbup:

Det var dengang …

I dag er triatlon ved at blive en folkesport, men der var engang, hvor det stadig var så eksotisk herhjemme, at selv DR Sporten kunne finde på at lave en halv times udsendelse, hvor de fulgte tre triatleters vej til Ironman på Hawaii. Peter Sandvang og Morten Fenger har jeg hørt, men hvad skete der mon senere med Bent Andersen? Forsvandt han ud i glemslen? Udsendelsen er fra 1995, og de kører på nogle ret cool 90'er racercykler. Bemærk, at programmet er fordelt over en fire-fem klip på YouTube.

Pludselig forstår jeg, hvorfor jeg ikke har nogen lægge. Du har fået for to :4thumbup:

Uge 4

Når jeg tilrettelægger træningen, så ser jeg som regel ugen foran mig og giver den en profil med fordeling af intensive pas og lange ture mv. Det gjorde jeg egentlig også med uge 4, og jeg må sige, at den er fulgt til punkt og prikke. Jeg havde satset på lidt kortere, men hyppigere ture, og det har har jeg holdt. Ugen som helhed er endvidere blevet et lille trin op ad stigen i forhold til de to foregående uger, så alt er kørt som efter en snor. Det er vel overflødigt at nævne, at jeg – endnu engang – ikke har foretaget mig noget som helst andet end at løbe, så det vil jeg ikke gøre

Mandag

Morgen: 5,2 km jogging i sindigt tempo.En hård nød oven på søndagens lange tur, men det gik egentlig meget godt, da jeg først var kommet i gang.

Eftermiddag: 7 km løbetur fra FW Vesterbro og rundt om alle søerne. Jævnt tempo. Ret glat hist og her.

Tirsdag

Sparta fællestræning sidst på eftermiddagen. 13,5 km med 3 x 1200 meter intervaller indlagt på omkring 4:10 min/km.

Onsdag

Morgen: 4,9 km jogging i roligt tempo. Krævede endnu engang lidt overtalelse at komme afsted.

Eftermiddag: 7,9 km løbetur i jævnt tempo med nogle runder på bakken ved Bispebjerg Kirkegård (Dødsruten), så pulsen kom lidt op.

Torsdag

Sparta fællestræning sidst på eftermiddagen. 15,5 km med 2 x 3000 meter tempopas indlagt på omkring 4:10 min/km.

Fredag

Morgen: 4,9 km jogging i tilbagelænet tempo. Meget mod min vilje var jeg næsten ved at se frem til morgenturene.

Eftermiddag: 8,9 km løbetur i jævnt tempo hjemmefra og rundt om mosen. Nu kunne benene efterhånden godt mærke ugens program.

Lørdag

Morgen: 5,5km jogging. Med alle de træningspas føltes det næsten som en ferie at nøjes med denne ene gang om lørdagen.

Søndag

Sparta fællestræning, 23 km @ 4:30 min/km. Det kunne ikke blive meget hurtigere, da føret var lidt tungt med sne under sålerne og is en del steder.

Trip, trap træsko. På den måde ligger de sidste tre uger på hhv. 84, 90 og 96 km. Enhver med lidt forstand kan så regne ud, at næste uge må blive på 102 km. Men det bliver den med garanti ikke. Dels trænger de gamle ben lige til en slapper. Dels vil jeg satse på et par intensive dage med ryk og intervaller, så der kan komme lidt fart på benene frem til 10 km løbet næste søndag.

Det har været en god erfaring at prøve sådan en uge med nogle flere træningspas, for det giver lidt indsigt i, hvordan man kan lege med restitution og døgnrytme. Heldigvis synes jeg, at mine ben har svaret fint på udfordringerne, selv om det nogle dage har været lidt tungt at komme i gang.

De 10 træningspas på én uge er også en form for brain training, fordi det giver ugen et andet flow og en oplevelse af, at man "altid kan tage ud at løbe". Og når man har kørt med en del morgenture som supplement til den øvrige træning, så giver det - som nævnt ovenfor - pludselig en følelse af at holde fri, når man nøjes med én gang om dagen.

Hvis man dog bare løb........at hoppe på cyklen i dag er vidst tæt på selvmord.

Yes, livet er noget nemmere iført løbesko

Sne her til morgen?! WTF??!!

Hvis jeg skal ud af døren til ugens lange tur, skal jeg vist have fat i ham her igen

Fandeme imponerende, at du er kommet ud. Thumbs up!

Cool. I mere end en forstand :-)

Faldt lige over dette link hos en løbebekendt og tænkte det måske var noget for dig.

http://henninglangberg.wordpress.com/2012/01/27/mr-barfod-kommer-til-kobenhavn-tilmeld-dig-billigt-foredrag-forst-til-molle/

Tak for tippet. Han ser ud til at have en meget interessant hjemmeside, ham Langberg :4thumbup:

Søndag den 5. februar

Jeg har fået hentet mig et startnummer til næste søndags testløb i Fælledparken, som er på 10 km. Starten går klokken 9.30, og hvis DMI bare får nogenlunde ret i deres forudsigelser på byvejr lige nu, så bliver det i næsten minus 15 grader. Den bliver tricky mht. påklædning. Det bliver selvsagt hamrende koldt at komme i gang, men kroppen er jo eminent til at varme sig selv op, så undervejs bliver det nok ikke det store problem at holde varmen. Det er dog mit gæt, at der ikke kommer så mange af de kækken fyre, der ynder at stille op i shorts året rundt

Imorgen står den på cykling fra morgenstunden af hvis ikke der er faldet sne i løbet af natten

Jeg har lige været i Netto og var ved at fryse røven af på turen fra bildøren hen til butikken

Hvis I har været ude på landevejen her til formiddag, så er I jo nærmest ikke rigtig kloge

Brain training

Jeg har tidligere slået til lyd for Brain Training af Matt Fitzgerald, hvor han advokerer for, at man skal træne en del key workouts i løbslignende tempo – som for eksempel vores tempopas i maratontempo til fællestræningen. Pointen skulle være, at man vænner hjernen til, at det er helt okay, lille ven du skal ikke være nervøs, kroppen kan sagtens klare det her, og den er ikke ved at dø lige om lidt. Sådan lidt forenklet sagt. For de nyere teorier forkaster den gamle "katastrofeteori" og ser i langt højere grad hjernen som den centrale faktor for, hvad man kan overkomme til træning og konkurrencer.

I dag faldt jeg lige over en rigtig god opsummering af emnet i Joe Friels blog, for han abonnerer åbenbart på samme teori. Det er et halvlangt udklip, men stay with me, for så vidt jeg kan se, så giver det mening.

What Is Fatigue?

Fatigue is a primary limiter standing between you and better performance. If you could delay or resist the sensations of fatigue you would go faster and last longer at a given effort level--the ultimate purpose of training. Yet we never rid ourselves of fatigue, which is actually a good thing because this prevents us from damaging our bodies or perhaps needlessly expending physiological resources. But understanding what brings on fatigue during a race or workout may point to strategies that could raise your fatigue threshold, allowing you to go faster or farther.

Fatigue seems to vary according to the duration and intensity of exercise. An 800-meter runner and a marathon runner may both fatigue greatly during their races, slow down, and struggle to the finish lines, but their specific reasons for fatigue aren’t the same. Or are they? What caused their fatigue? Currently there are three ways of explaining fatigue.

Catastrophe theory.

This is the oldest model having been around since the 1920s. It’s the one which is accepted by most exercise physiologists. This model proposes that exercise stops when something catastrophic occurs in the body, especially in the working muscles [1].

Other than overheating and severe dehydration, which can obviously limit performance, the catastrophe model proposes that there are at least two common physiological reasons for fatigue during endurance events: the accumulation of metabolic by-products such as hydrogen ions, especially from lactic acid release (the 800-meter runner); and the depletion of energy stores such as glycogen and glucose (the marathoner). The catastrophe model proposes that when either of these situations occurs the body is forced to slow down. It’s much like a car running out of gas or the fuel lines becoming clogged. A catastrophe has just happened and the body stops functioning normally.

Central Governor theory.

The second way of explaining fatigue originated in the physiology lab at the University of Cape Town in South Africa in the 1990s. Here noted-exercise physiologist Tim Noakes, PhD proposed that fatigue occurs in the brain, not in the muscles [2,3,4].

In this model the body is constantly sending signals to the subconscious brain regarding the current status of the working muscles. For example, fuel levels and metabolic by-product build-up are being monitored by the brain. This is a bit like the operation of the thermostat in your home which gauges the temperature and turns the heating or air conditioning system on or off as needed. At some point the brain may make a decision, again subconsciously and the result of perceived exertion, to slow down due to the current status of the body. It’s proposed that this central governor for fatigue evolved to protect the body from damage caused by excessively hard work.

Psychobiological theory.

This theory is a bit like the central governor model, but with a twist. Samuele Marcora, PhD at the University of Wisconsin proposed recently that it is, indeed, perceived exertion, a subconscious calculation made by the brain during exercise, that limits performance [5,6]. He proposed that exercise stops well before fuel levels and metabolic by-product accumulation suggests it is absolutely necessary.

In a part of the forebrain known as the anterior cingulate cortex (ACC) subconscious decisions are made regarding conflict resolution and response inhibition. Essentially, this means that during exercise the ACC is weighing the cost of continuing at a given intensity versus the reward for doing so. Dr. Marcora has shown that “fatigued” athletes are able to overcome the sensation at what appears to be the end of exercise to failure and produce a greater output if the reward is big enough.

You have probably experienced this at the end of a race. You may have been slowing down but when the finish line is seen you have the capacity to some how speed up or even sprint. You’re willing to overcome the suffering because the reward, an awe-inspiring finish or perhaps a slightly faster time or higher finishing place, was great enough to overcome the suffering you were feeling. He further suggests that this system evolved to keep us from needlessly wasting energy in the pursuit of food when the prospect of success in finding it was low. But should food appear (perhaps a deer on the horizon) increasing the likelihood of getting it, then the suffering becomes tolerable.

Det er nu altså heller ikke sjovt at blive forfulgt af kreaturer.

Det giver minder fra min tidligere barndom i Meløse (mindre flække mellem Hillerød og Frederiksværk) hvor jeg og en kammerat, begge på cykel, pludselig blev forfulgt af en "mælketank" som var smuttet væk fra en af de nærliggende marker. Vi var ikke skide kække, nogen af os. Det udløste dog en gratis lakrids hos købmanden bagefter, så det endte godt :4mewantfood:

Nej, en ko er godt nok stor, når man ser den nede fra barnehøjde

Godt du slap levende fra det og endda med en belønning …

BTW: Jeg kender da godt Meløse fra mine "cykelår". På de lange søndagture rundt om Arresø med motionsklubben kørte vi lige der omkring. Dog ikke gennem gennem selve Meløse, men via Havelse på vejen derop og Nejede på vejen hjem. Så vi har kørt lige rundt dit barndomsland. Det er for øvrigt en dejlig egne deroppe omkring …

På trods af ovenstående kærlighedserklæring til min by, så holder jeg også meget af at løbe i uvejsomt terræn og helt derude, hvor kragerne forlængst er vendt. Jeg har det ikke – gentager IKKE – som fyren i denne video, jeg så for nylig. Han er tydeligvis ikke skabt til skovens og landlivets mange glæder :4nope:

Gad egentlig vide om man kan slippe fra et knæk uden at blive genkendt?

Ha, haaa, jeg tror i hvert fald ikke, at det er enhver Bent Betjent, der vil lade dig slippe i forhold til maskeringsforbuddet

Selv har jeg altid undret over, at der ikke er flere bankrøvere, der bare har træningsdragt på nedenunder deres professionelle forbrydertøj. Så er det bare ud af banken, dumpe kedeldragten i nærmeste container og så jogge afsted med byttet i en camelback. Ingen vil nogensinde fatte mistanke til en uskyldig jogger på vej rundt om Søerne

København fra sin smukkeste side

Det var for øvrigt en rasende smuk tur, som fællestræningen i går aftes bød på. Efter opdeling i hold gik turen ud mod vandet på Østerbro, afsted langs med Langelinie helt ude ved kajkanten til Havnegade. Her fra var der dømt 3000 meter tempopas langs havnefronten til Dybbølsbro. Her kan man løbe helt ude ved vandkanten hele vejen, og med alt det nye glasbyggeri på begge sider af vandet og til overflod den oplyste gangbro fra Fisketorvet til Islands Brygge, var det et smukt og næsten futuristisk Metropolis at se på.

Når man ser de gamle Olsen Banden film, så har de jo alle scener fra Valby, Sydhavnen og Islands Brygge, og i forhold til i dag ligner det jo noget fra 1950'ernes Albanien. Lossepladser, gammelt jern, rustne skibsskrog og vakkelvorne skure. Med de billeder for ens indre blik er det en svimlende tidsrejse at løbe igennem dagens havnefront på sådan en frostklar aften. Ikke fordi alt det nye arkitektur er fremragende, men det ser man ikke på en tidlig vinteraften, hvor det mere er lyset, der giver stemningen.

På tværs af Vesterbro til planetariet gik det i rask trav og med konstante forhandlinger med cyklister fodgængere, modløbere og pleasure girls i Skelbækgade. Ved "bunden" af Søerne var vi klar til næste 3000 meter pas, der gik langs hele nordsiden af Søerne og ud til Marathon Sport på Østerbrogade. En mere velkendt, men ikke mindre smuk tur, hvor der også er meget lys, der spejler sig i vandet. En god og underholdende omgang træning, hvor man bliver helt nyforelsket i sin by

Mangler du dele til vintergeden?

Træt af forbremsen, der hænger? Skal der en ny saddelpind til? Så er der godt nok en fyr her på CykelGalleri, der sælger ud af beholdningen. Nej, jeg får ikke procenter, men der er da lidt for enhver smag …

Cykeldele

"Are you quitting on me, Mayonnaise??!!"

Pyha, jeg fylder jo noget morgenjogging på denne uge, og det holder sgu' hårdt, når aftenen i forvejen har budt på en god omgang fællestræning med indlagte tempopas. Så i dag måtte Sergeant Hartman vige pladsen for Marine Gunnery Sergeant Emil Foley, der kun med sit mest onde blik kunne få mig ud af fjerene til en omgang jogging kl. 6:30

som fandt jeg også tri udgaven af den cykelvideo jeg lagde op her for nylig

Ha, fedt! Tak for den. Den måtte jo komme. Det er vist kun triatleter, der kan nørde mere grej end cykelryttere :4thumbup:

Og her snupper vi så lige et hurtigt spørgsmål - hvorfor bør alle danske cykelfans huske La Mongie?

Åhh, jeg tænker umiddelbart på noget Michael Rasmussen og noget TdF i 2004, men jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke fulgte meget med dengang ...

Mission accomplished. Morgenjogging kl. 6.30 blev vel overstået, selv om det var noget af et kuldechok at komme ud i. Og jeg behøvede ikke hverken Underworld eller andre stimulanser. Jeg så bare Sgt. Hartman for mig, og forestillede mig, hvor mange måder han kunne skælde mig ud på, hvis jeg ikke fik røven med mig. Så gik det helt af sig selv

Tillykke med boligen. Det skal nok blive godt :4thumbup:

… så nu prøver vi at vænne overaktivt immunforsvar til græs, birke og bynke vha ugentlige indsprøjtninger over en 4 måneders periode …

Ah, okay. Lyder ikke rart. Men spændende om det giver resultater. Selv slår jeg ud på birk, græs, kat og hest. Sidstnævnte er jeg så godt nok sjældent i nærkontakt med

Selvom jeg nu er halvvejs i den mest intense periode med ugentlige vaccinationer, så er det åbenbart også nu, at de for alvor begynder at bide

Vaccinationer? Hver uge??