Henrik S.

Jeeeez …

Han er tilbage!

http://www.youtube.com/watch?v=Fzi4UVEdqFU

Kan du finde den page på FB som Lance linker til? Mastertheshift?

Jeg tror ikke, den er der mere. Master The Shift var vist en reklamekampagne, som Nissan kørte for deres elbil Leaf. Der ligger en hel stribe promotionvideoer på YouTube med forskellieg sportsstjerner, der taler om at mestre skiftet. Naturligvis som en opfordring til at tage springet til en elbil. Det var i 2010/11, hvor Lances hold havde Nissan som sponsor. Han lavede også en ret fed reklame for dem. Det er faktisk godt set med alle de udstødningsrør. Man bliver helt dårlig

Fedt at følge med i træning og dine små anekdoter! Den Underworld sang fik lige sparket min uge igang

Du er velkommen, selv tak og i lige måde

Og ja, Underworld er suveræn musik, der går lige i pulsen. Jeg bruger dem tit, gerne ved høj volumen, når det begynder at knibe med energien.

Tankevækkende …

ASICS fandt på en fed promotion i forbindelse med NY Marathon: De udfordrede folk til at løbe om kap med Ryan Hall over en distance på sølle 60 feet. Nogle kan næsten følge med. Forskellen er naturligvis bare, at den gode Ryan skal holde det tempo over alle 26,2 miles. Godt fundet på.

Det minder mig om det, ja, chok, jeg fik første gang jeg så de bedste maratonløbere herhjemme dyste om sejren i et vintermaraton i Esbjerg tilbage i 1980. Det var vist Allan Zachariassen og Jørn Lauenborg. De løber sgu stærkt, når man ser det i virkeligheden. Og de gør det over 42,195 km …

Mandag MorgenSang™

Svært ved at få sparket ugen i gang? Så burde der være energi nok i de her 10 minutter fra Underworld

Lidt mere spam, men denne gang er den sjove slags.

Ha, haaa, spot on! Der er vist ikke ret mange af de citater her, jeg ikke selv har sagt på et eller andet tidspunkt

Ham på caféen, der lige snotter omkring 0:55, er altså priceless

He, he, det virker som nogle cool fyre og et ambitiøst løb omkring Mont Blanc

Kan godt lide deres betegnelse for normale løbere - "Asfalttosser"

Breaking News

Vi lever vist i et fredeligt land

Kriminal Nyt

Det er sindssyg hurtigt, taget i betragtning at han ikke er dissideret konkurrencesvømmer. verdens rekorden på 400m fri for mænd ligger omkring 3:40, han svømmede 60m længer. lad os antage at de kunne holde samme hastighed (6.55 km/t) på de 460m, så ville verdens rekorden være 4:13, hvilket vil sige at Lance var 55 sek fra "rekorden", hvilket er godkendt hans alder og træning taget i betragtning.

Thanks for afklaring. Jeg ved mindre end ingenting om svømning

Uge 3

Lidt mere af det hele kunne overskriften lyde til ugens løbepensum. På trods af en lidt sløv start på ugen, så rettede den sig og endte med lidt flere kilometer end sidste uge og med et fornuftigt niveau på den samlede intensitet.

Jeg havde jo annonceret, at der skulle noget styrke- og krydstræning ind over, men det har jeg ikke været i nærheden af. Den har udelukkende stået på løb, og jeg har stort set hverken strukket ud eller foam rollet. Til gengæld har benene det fint. Go figure …

Nuvel, her er den loggede træning:

Mandag

Søerne rundt, knap 10 km @ 4:41 min/km. Ved ikke lige, hvor det tempo kom fra efter terrænløbet om søndagen, men jeg har opgivet at undre mig.

Tirsdag

Løbetur i tilbagelænet tempo, små 8,2 km @ 5:14 min/km et utraditionelt sted: Karlslunde Strand, hvor der er både klitter og marehalm. Løb i tungt strandsand.

Onsdag

Fartleg, 11,2 km @ 4:50 min/km. Langsom opvarmning, godt 6 km med ryk, dernæst nedkøling. Den sædavnlige rute rundt om Utterslev Mose.

Torsdag

Sparta fællestræning, Knap 16 km @ 4:53 min/km med 2 x 2000 meter tempopas undervejs løbet på hhv. 4:10 og 4:20 min/km. Det var to hårde dage.

Fredag

Løbetur, 17,3 km @ 4:45 min/km, langs Vestvolden, Damhussøen rundt og langs Vestvolden retur. Det er en ny rute, jeg har tillagt mig, og den er ret fed.

Lørdag

Jogging, 6,2 km i Vibram FiveFingers for at få kalibreret løbestilen. Lagt om morgenen for at få så meget restitutionstid om muligt i forhold til i dag.

Søndag

Sparta fællestræning, 21 km @ 4:29 min/km. Løb med hold 2 (4:20 min/km), så med lidt opvarmning og nedkøling på egen hånd passer pengene vist meget godt.

Nu komme rjeg så ikke med de helt store udmeldinger i forhold til næste uge, for det plejer jo ikke at holde stik alligevel

Overvejer at løbe lidt flere, men kortere pas. Det kunne foregå ved at lægge noget mere morgenjogging ind. Hvis der tid og mulighed for det, så vil jeg nok prioritere fællestræningen tirsdag og torsdag. Det er uvurderligt at komme ud og måle formen op mod andre.

Der er nu 14 dage til næste arrangement, jeg skal til, som er 10 km testløbet i Fælledparken. Overvejer også at løbe Skt. Valentinmilen ugen efter, den 12. februar. Det er også en 10 km, men med jagtstart, det vil sige enkeltstart, hvor man seedes og sendes afsted med 10 sekunders mellemrum.

Signing off …

Desværre klarede hun ikke kampen …

Nej, det noterede jeg mig også. Virkelig trist og bare endnu en tankevækkende dimension ved billederne, der skildrer processen. Desværre er der nok ikke mange familier i DK, der ikke på en eller anden måde kommer i kontakt med cancer

Ifølge Twitter skal Lance til sit første svømmestævne i næsten 25 år. Det er han lidt nervøs over, og det er da egentlig ret cute

Burde måske lige supplere mit eget, tidligere indlæg med seneste nyt fra Lances Twitterprofil. Nu har han svømmet sin konkurrence, og den landede åbenbart på 5 min 8 sek. Jeg har aboslut ingen anelse om, hvor vidt det er godt eller skidt

45 km træningstur

45 km? Do er satanedeme da bims, Bobby (sagt med Hnning Primdahl accent)

Det er jo mere, end de fleste motionister får løbet på en hel uge … Super fedt, at ben og knæ opfører sig. som de skal :4thumbup:

Another Blast From the Past

Når jeg nu er i gang med at stene YouTube og spamme min egen log, så er der ingen vej uden om Steve Prefontaine. Han er det tætteste, amerikansk atletik har været på at have en sand rockstjerne. Altid i front fra start. Så måtte det briste eller bære.

Coachet af legendariske Bill Bowerman og et ægte stjerneskud af den slags, som medierne elsker. Tjekkede ud som 24-årig ved at køre sig ihjel i sin sportsvogn. Opsummerede sin holdning i al sin enkelhed:

A lot of people run a race to see who's the fastest. I run to see who has the most guts.

Sådan. Og han levede op til det som her i et indendørs på den korte bane, hvor han går i front fra start og løber en sub-4 mile. Ikke så mærkeligt, at han som en af de få atletikstjerner har været grundlag for hele to spillefilm – Prefontaine fra 1997 og Without Limits fra 1998.

http://www.youtube.com/watch?v=GjvHHwLHqc8

The Heart of a Lion

Tjekkiske Emil Zapotek siger måske ikke mange ret meget i dag. Og sandt at sige stammer han også fra før min tid. Men man må bare bøje hovedet, når man læse om manden. For 2. verdenskrig stjal de bedste år han kunne hav haft som løber. Men takket være hans egne meget utraditionelle træningsmetoder blev han alligevel en af verdens mest bemærkelsesværdige løbere.

Han trænede med store militærstøvler og oppakning i skoven om vinteren i al slags vejr for at få styrke og udholdenhed. Han dyrkede intervaltræning efter sit eget hovede og siges at have løbet 80 styk 400 meter intervaller i ét træningspas. Ved de Olympiske Lege i 1948 vandt to medaljer, men det var i 1952, at han fik det store gennembrud ved OL i Helsinki.

Efter at have vundet 10.000 meter, vandt han også 5.000 meter distancen. Og så besluttede han sig for at løbe et maraton for første gang nogensinde og fik også guld i den disciplin bare et minut langsommere end verdensrekorden. Hans kone var i øvrigt født samme dag som ham og fik guld i spydkast den samme dag, som han vandt 5.000 meter distancen.

Zatopek holdt fast ved sine principper – også i 1968, da russerne rykkede ind i Prag. Så han blev degraderet fra sin post som oberst i militæret og blev sendt ud for at arbejde i miner. Han nåede dog at se det store systemskifte senere, da han først døde i 2000, 78 år gammel.

I sine bedste år konkurrerede Emil Zatopek blandt andet mod Ron Clarke fra Australien. Ron Clarke havde vundet næsten alt, men nåede aldrig at vinde guld ved OL. Da han senere besøgte Zatopek i Tjekkoslovakiet, fik han en gave med fra den store tjekke i sidste øjeblik i lufthavnen. I flyet åbner han den og ser, at det er af Zatopeks guldmedaljer med en seddel vedlagt: "Fordi du fortjener den", stod der.

Zatopek på Wikipedia

http://www.youtube.com/watch?v=wJMNWpZWdjI

Regning

Nu har jeg aldrig været så skarp til det med tal

MEN hvis man skal løbe et maraton, så er det som bekendt 42195 meter. Hvis man tager skridt på i gennemsnit 1,25 meter (jeg ved ikke, om det er korrekt, men det ligger vel deromkring), så tager man ialt 33756 skridt. Right so far?

Hvis man sammenligner de 140 gram, som et par Asics Piranha SP3 vejer med en traditionel løbesko, som kan veje op mod 300 gram, så løfter man 150 gram ekstra for hvert skridt ved at vælge den tunge, traditionelle løbesko i stedet for den lette.

I løbet af et maraton må man så løfte 33756 x 150 gram ekstra ved at bruge traditionelle sko. Det er 5.063.400 gram eller godt 5 tons. Kan det virkelig være rigtigt? Hvis ja, så tro da pokker, at nogle af deltagerne slæber lidt med fødderne, når de nærmer sig mål

Apropos sko …

Dem her nåede jeg aldrig at købe, og det irriterer mig. Det var en model, som Adidas lavede for nogle år siden, og den konkurrerede med Mizuno Wave Universe om at være den absolut letteste landevejssko, man kunne få. Den hed Adizero PR og vejede sølle 100 gram. I dag er den umulig at opdrive på nær nogle enkelte restpar i mærkelige størrelser, der falbydes her og der på nettet. Øv.

Tak, begge. Jeg er også svært tilfreds for tiden. Det virker som om, at jeg restituerer langt hurtigere fra dag til dag end før. Har ikke den træghed og ømhed som tidligere, når jeg står ud af sengen om morgenen eller rejser mig op, efter at have siddet ned længe. Venstre knæ er stadig ikke meget for at komme helt ned i hug med belastning, men det er også den eneste skavank lige p.t.

Mit eget bud er følgende: Muskler har forholdsvis nemt ved at vænne sig til nye former for træning og belastninger. De fatter med det samme, når man fortæller dem, at nu skal de løbe. Sener, led og ledbånd er derimod lidt mere tungnemme og tager lang tid, før de helt har forstået pointen. Måske er det først nu, at de for alvor er blevet "konditioneret" til at klare løbekilometerne?

Set i det lys har jeg jo gjort det rigtige ved at fortsætte med at løbe og arbejde aktivt - og forsigtigt - med at stå det igennem i stedet for at holde helt op. Hvis teorien er rigtig, ville det jo ikke have hjulpet noget at holde op. Så ville jeg bare skulle i gang forfra igen og igen … what ever, jeg krydser bare fingre og nyder hver løbetur, jeg kan tage uden problemer.

Faktisk begynder jeg at spole så mange kilometer igennem, at nogle af mine sko snart skal smides ud. I dag fik jeg så investeret i et nyt par, der skal prøves af: et par NB Minimus MR00. De lever umiddelbart op til mine krav om at være helt flade, give god plads til tæerne og en ret flad forreste del uden det irriterende "tåspring", der giver tæerne et uhensigtsmæssigt løft.

Jeg må så leve med, at de med deres 170 gram er noget af en sværvægter i forhold til både Five Fingers og Asics Piranha. Piranhaen er hele nede omkring 138 gram, men det skal så siges, at de bliver slidt meget hurtigt op. Jeg har næsten kun brugt mine til konkurrencer, og de er nu officielt ved at falde fra hinanden.

PS: Det er et par som de gule NB her på billedet, jeg nu har investeret i …

Ifølge Twitter skal Lance til sit første svømmestævne i næsten 25 år. Det er han lidt nervøs over, og det er da egentlig ret cute

Den tissende mand i baggrunden?

Argh, pis!

... men man må sige at de er langt fremme når det gælder de sociale medier

Det er måske ånden fra Lance, der stadig spøger. Han har altid været eminent til at bruge de sociale medier, og jeg følger ham stadig med stor fornøjelse på Twitter.

Altså, Cav' ser ud til at have lidt af en vintervom. Og det er grimt ad H. til med de grønne flasker til den cykel. Men ellers ... pas. Jeg aner ikke, hvem fyren til højre er …

Sæt i gang :bike:

Hvidovre Cykle Klub

… men derimod den lyd der må have været da George Hincapie med ca. 45 km til mål i Paris Roubaix 2006 pludselig sad med sit styr i hænderne.

Av, av, av … mon ikke han har set sit liv passere forbi

Men det kan ske for den bedste, selv en rutineret kineser

Det er fandme bare i orden det der!

Jeg forstår ikke helt, at sådan en bette lort kan løbe så sindssygt stærkt. Men Lily er en pro :4thumbup: