Henrik S.

Berlin bekræfter tendens

Tidligere i bloggen har vi diskuteret, hvordan flere og flere løber maraton, men at tiderne samtidig går nedad. Helt fremme blev der i Berlin Marathon ganske vist sat VR i år, men også her er gennemsnitshastigheden gået ned.

Sakset fra Politiken:

I den anden ende har vi selvfølgelig resten af de omkring 35.000 deltagere i Berlin Marathon 2011. Og hvis man skal se på deres tider, så ser det ærlig talt lidt sløjt ud. Flere deltager år for år, men hastigheden falder samtidig.

Hvis man tager Berlin Marathon for 20 år siden altså i 1990, så var 68 procent af de 23.000 deltagere kommet i mål inden fire timer.

Sidste år var antallet af løbere vokset til 34.000, men kun halvdelen af dem (49 procent) klarede en tid under fire timer. Til gengæld er der 11.000 flere, der får sig en rask bytur og en masse frisk luft.

Læs artiklen

Her virkede det til gengæld som om jeg blev ramt lidt af en mur. Inde i skoven følte jeg pludselig at jeg kørte meget langsomt, og benene havde bare ikke mere at give af.

Det stykke skov fra den retning er utrolig ondt. Først går den ned, og så går det i virkeligheden ret meget op, men man registrerer det ikke. Kun i benene. Uh, der er jeg tit gået død.

Ellers et flot tempo, Mester :4thumbup:

Der er da ingen tvivl om, at du vil komme til at køre en respektabel enkeltstart. Derudover kan jeg sagtens følge din frustration over den syndflod af aflyste løb

Work in progress

Min kommende vinterracer er i øvrigt ved at tage form. Det bliver en rigtig 90'er Bianchi, og det kommer vel til at stå mig i omkring 3500 kr. Det har så givet nogle kompromiser som fx den sorte saddelpind, men what the hell, det er der ingen, der ser på de kolde landeveje til vinter. Fordelen ved den i forhold til min gamle Cannondale er, at det blive rnoget lettere at finde plads til skærmene.

Uge 38

I forlængelse af min SøndagsStatus™ ¬– det forrige indlæg – og efter at have set den afsluttende spurt op ad Geels Bakke, som blev kørt lige efter bogen af Cav, er det på tide med en opsummering af ugens træning. I sidste uge skruede jeg jo igen lidt op for løbetræningen, og jeg er egentlig fortsat ad samme spor i denne uge.

For ikke at tage nogle chancer, så "markerer" jeg mest de hurtige pas, men derudover har ugen faktisk budt på noget nær det træningsprogram, jeg skal køre vinteren igennem, hvis jeg lægger mig fast på at løbe en hurtig 5 km igen.

Det vil sige, at den har kørt efter Matt Fitzgeralds retningslinjer med tre key workouts – to med kortere intervaller og en længere tur, der ligger lige umiddelbart under race pace. Derudover en del restitutionsture plus ikke mindre end to træningsfrie dage.

Det har betydet to ting: Dels har der ikke rigtig plads til cykel- og styrketræning. Og dels har jeg taget morgenerne til hjælp med morgenjogging både tirsdag, onsdag og torsdag.

Ugen har rykket hurtigheden lidt og gjort mig en smule mere klar til den fremtidige træning. Stille og roligt vil jeg overbevise hjernen og kroppen om, at det er okay at give den gas. Efterhånden vil der komme lidt mere distance og en del mere tempo på (forudsat naturligvis, at benen vil være med til det).

Mandag

På nær lidt transportcykling helt og aldeles træningsfri.

Tirsdag

Morgen: Knap 3 km morgenjogging rundt om nærmeste mose.

Eftermiddag: Knap 7 km løb fra FW Nørebro hent til grusbanen ved Genforeningspladsen, hvor jeg 4 x 400 meter stille og rolige ryk med 200 meter jogging imellem dem. De 4 x 400 m blev løbet i et tempo på ml. 3:47 og 3:54 min/km.

Onsdag

Morgen: 3 km morgenjogging i nabolaget, stille og roligt.

Eftermiddag: VM Sightseeing™ som tidligere beskrevet. Ialt 8,3 km løb omkring enkelststartsruten i Hellerup.

Torsdag

Morgen: Knap 3 km morgenjogging rundt om nærmeste mose.

Eftermiddag: 7,5 km løb med 3 x 1000 meter intervaller i Fælledparken i et tempo på mellem 3:53 og 3:58 min/km.

Fredag

Utterslev Mose Rundt Classic. Det er knap 8,5 km, som blev afviklet i god ro og orden på 4:54 min/km.

Lørdag

Fuldstændig træningsfri. Til gengæld med en masse fornøjelige familieforpligtelser. Pragtfuld dag, men helt og aldeles uden sved på panden.

Søndag

Eremitageruten. Der er kun 14 dage til det årlige Eremitageløbet, og det fik jeg en god debut på 89 eller 90. Siden har jeg løbet en tre gange og har altid godt kunnet lide ruten. Så jeg blev inspireret af det fantastiske vejr, kørte ud til Fortunen, fandt startstregen og satte uret i gang. Det landede på 57:41 for de 13 ,3 km, som ruten er på, hvad jeg er fint tilfreds med (det svarer til 4:20 min/km).

Dagens tur rundt i Dyrehaven finder du her – og nej, min puls var ikke oppe på 181/min efter 5 minutter. Det er rigtig mange år siden, den sidst var oppe i det luftlag. Min Garmin har en irriterende vane med at lave en forkert måling en gang eller to på de fleste ture. Måske er det forstyrrelser fra bølger i luften, hvad ved jeg. men det mudrer billedet og gør de øvrige udsving lidt sværere at aflæse.

SøndagsStatus™

Man må lære, så længe man lever. Det gælder ikke mindst, hvad angår træning og motion. På det seneste har jeg for eksempel været nødt til at revidere en del af mine oprindelige tanker mht. at begynde at løbe igen.

Jeg var fraværende fra løb fra 2005 til 2010 på grund af en skavank med den ene ankel. Ved at lægge om til forfodsløb, kunne jeg "kortslutte" det problem og hallelujah, det kunne lade sig gøre at fortsætte emd løbetræningen.

Jeg havde den ide, at hvis jeg bare kunne komme i gang med at løbe igen, så kunne jeg bare skrue træningen i vejret alt det, jeg havde tid og lyst til. Det passer ikke. Min alder har indhentet og overhalet mig, og jeg løber ind i alle mulige skavanker, hvis ikke jeg tager mine restitutionsdage.

Jeg havde så også en ide om, at det automatisk ville blive de helt lange distancer, for sådan var det jo tidligere. Jeg løb langt engang, og derfor måtte det da blive maraton igen og rigtig mange kilometer om ugen. Det passer heller ikke. Det virker som om, at bentøjet protesterer, når volumen bliver for højt.

Endelig havde jeg en ide om, at jeg var blevet meget langsommere og derfor automatisk måtte op på de lange, sløve distancer. Mit indtryk er, at det heller ikke passer. Jeg nyder faktisk at løbe hurtigt og kan mærke, at jeg har langt mere hurtighed i mig, end det tempo jeg tør folde ud lige nu.

Det er så i hvert fald 1, 2, 3 forestillinger, som jeg har gjort op med de seneste uger og måneder. Da jeg kom i gang med løb, er jeg ganske givet gået for hutigt frem og alt for hurtigt kommet op på omkring 100 km om ugen.

Om det er at gøre en dyd ud af nødvendigheden, ved jeg ikke, men jeg har så studeret lidt af den nyeste træningsfilosofi, og den betoner de kortere, hurtige pas og langt mere specialiseret træning. Det har så også medført, at jeg gjort op med min helt frie hippietræning og er begyndt at logge træningen mere nøjagtigt.

For det kunne stadig være et mål med næste sæson at løbe en hurtig 5 eller 10 km. Jeg tror ikke, at jeg kommer op på at løbe maraton igen, og når jeg kigger tilbage, har jeg også altid rimeligt smadret efter de maratonløb, jeg har været med i. Måske er jeg bare ikke bygget til det.

Jeg kan i hvert fald mærke, at et træningsprogram med mange, kortere og hurtigere pas passer mig som fod i handske lige nu. Det er ikke så hårdt for bentøjet, det er en del mere underholdende, og så tager det heller ikke så mange timer om ugen.

Hurtig update fra mobilen. Jeg løb på 3:16 og er helt tilfreds med det!

TILLYKKE med det. Godt gået. Og så har du været med i et løb, hvor der blev sat VR

Du har vel taget dine vitaminer i dag?

Så skulle du være klar til en weekend med power

HELD OG LYKKE! :4thumbup:

Supplerer lige med en håndholdt dogme-mobilvideo fra Ryvangs Alle …

Ja her over i Sønder Bork vil vi nok sige, at han køre tosset rask

Ja, er du towlig han ku' flyt benern

And the winner is …

… Tony Martin, der her kommer blæsende forbi ude på Ehlersvej. Jeg løb en tur over til VM-ruten fra FW på Emdrupvej, og der var fin adgang til at komme tæt på rytterne. Da de kom forbi anden gang kunne man godt se, at både Tony Martin og Bradley Wiggins var bedre kørende end Cancellara. Men for hulen da, det går tjept. Han kørte med 51,8 km/t i snit

Mærket på skoen er underordnet. Men du skal have de rigtige klamper til at skrue under skoene, så de sidder ordentligt i pedalen. Jeg mener, at du bare kan købe de røde Look-klamper til at skrue under. De burde passe til pedalerne på spinningcyklerne, men spørg for en sikkerhed skyld lige i din FW. Klamperne køber du i en cykelforretning.

Hvis du udelukkende skal bruge skoen til spinning, så ville jeg gå efter den billigst mulige, som samtidig føles rar på foden. Det er noget andet, hvis du skal ud at køre mange timer i træk på landevejen. Til spinning betyder vægt, vandtæthed o.lign. ikke det store. Så der skal du gå efter komforten. Spinningsko kan købes mange steder.

Hvis ikke jeg tager meget fejl, så må det være hans morfar, der i 1970 vandt VM for amatører (dengang var det delt op i amatører og professionelle).

EDIT: Der var jeg så for hurtig, for de er ganske vist i familie, men længere ude. Nå ja, WTF, det er menneskeligt at være for hurtigt ude af starthullerne

Familie langt ude

Fandme i orden!

Det er i dén grad i orden. Og eftersom Mads Schmidt kommer fra Randers, så ligger det vist til familien

Hvis ikke jeg tager meget fejl, så må det være hans morfar, der i 1970 vandt VM for amatører (dengang var det delt op i amatører og professionelle).

Det var nogle gyldne år for danske landevejscykling, hvor Leif Mortensen vandt i 1969, og i 1970 blev 2'er blandt de professionelle, mens Jørgen Schmidt tog sig amatørernes guld det år. Han blev for øvrigt aldrig professionel, men åbnede (surprise!) en cykelforretning, da han stoppede. Han var min faste cykelpusher sidst i 1970'erne.

Jørgen Schmidt havde så vidt jeg huske to døtre (hvoraf i hvert fald den ene var en habil damerytter). Mon ikke det er hendes søn, der lige har sikret endnu et VM til Danmark og familien Schmidt? Jeg vil tro det …

Hallo, det kører da meget godt

Guld til Danmark

Den hårdeste hund, jeg har løbetrænet sammen med, hed Bent. Det er ikke så væsentligt. Men han løb ganske enkelt grimmere end en sæk kartofler. Og han løb 2:18 på maraton.

Min pointe er: Før du begynder at lave alt for meget om, så er det måske en ide at skelne mellem ens personlige løbestil og så den løbeteknik, der er hensigtsmæssig.

Teknikken er god at arbejde med: Hvordan lander man på foden? Hvordan holder man hoften? Bøjer man sammen i kroppen? Er armene stærkt bøjede eller mere strakte?

Det kan være en fin ide at sætte sig selv en lille teknisk opgave på hver løbetur. At løbe mere oprejst fx. Eller at tage lidt kortere/længere skridt. Hele tiden mærke efter på teknikken.

Jeg synes bare, det er værd at bemærke, at man også har en personlig løbestil. Min teori er, at man grundlæggende har en måde at løbe på, og det skal man måske ikke rode for meget med.

Hvis man løber nogenlunde skadesfrit, så er der ikke nogen grund til at lave alt for meget om på det. Så kan teniske øvelser måske hjælpe lidt på løbeøkonomien.

Steve Prefontaine var stor af natur og en ekstremt aggressiv løber.

Pointen er: Ikke engang de største løbere kan skæres over samme læst. Så øv teknikken uden at give slip på den personlige løbestil.

I'm in love

Der er en metalblå Alan med komplet vintage DuraAce til salg inde på den Blå Avis lige nu. Den er godt nok flot

Alan kom frem i 1970'erne, da jeg kørte cykelløb, og de var ganske revolutionerende for deres tid. Det er aluminiumsstel (ALAN står for ALuminium-ANodiseret), fremstillet i Italien. Rørene er skruet og limet sammen, og jeg kan huske, at jeg var dybt misundelig på Palle fra Tønder, der havde en guldmetallic Alan-ramme. Dumme svin. Jeg bliver helt sur igen, nu

Det lød tilpas ondt til at det måtte jeg da prøve.

Interessant oplevelse og min mave lavede ofte sådan nogle små krampetrækninger nok fordi der var noget som ikke var helt tryg ved situationen.

Mere af den.

Den er forbløffende ond. Og det plejer at overbevise mig om, at der nok samler sig lidt spændinger omkring de kanter, som det er værd at ælte lidt. Jeg arbejder på at komme op på 2 minutter, selv om kadaveret protesterer

Så er der en Motta til salg

Gianni Motta racer 56 cm

Ja du bliver sgu nødt til at hoppe i regntøjet og stille dig ud på ruten når Spartacus og Der Panzerwagen gør klar. Jeg gad dog godt have stået på rådhuspladsen i dag da Quaade passerede til en sølvmedalje.

Ja, jeg blev så også lige hængende ved flimmeren i dag, da Quaade kørte, selv om jeg egentlig havde lidt for travlt til det. Flot kørt på en rute, der så teknisk endog meget krævende ud …

Har en plan om at tage en løbetur ud omkring Charlottenlund-delen af onsdagens enkeltstartsrute. Det så jo rimelig fremkommeligt ud i dag til U23 enkeltstarten, hvor der kørte folk på cykelstien ved siden af rytterne.

med cool som i super koldt ;o)

Man må lide, hvis man vil være en rigtig hipster

Retro tracksuits, anyone?

Hvor kunne det være fedt at finde nogle af de gamle træningsdragter fra sidst i 60'erne og først i 70'erne. Gerne Adidas og af den gode gamle slags med smalle ben og kraver, der kunne lynes op til en rullekrave. Gad vide, om de stadig produceres og sælges? Jeg har gurglet ret intentst efter dem på indernettet, men intet dukker op. Det kunne også være med CCCP på brystet. Hvor cool ville det ikke være at træne i her til vinter

Så er vi i gang :4thumbup:

Og for en sjælden gangs skyld huser Danmark en sportsbegivenhed af verdensomspændende format. Bliver nok alligevel nødt til at tage derind og se på en af dagene, selv om man sikkert har et bedre overblik på tv.

Lige kører U23 enkeltstart, og det er vist onsdag, at "de tunge drenge" skal ud på samme rute på deres enkeltstart. Der er lovet regn på onsdag, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor glat det bliver med alle de fodgængerovergange

Bakketest

Søndag havde jeg ikke meget tid til overs, men nåede som nævnt ovenfor alligevel lige lidt bakkeløb på kirkegården. En af fordelene ved løbetræning er, at man godt kan få noget ud af en halv time. Jeg kom kun lige op i nærheden af syreniveau, men jeg fik afprøvet en lillebitte rundstrækning, som vil være brugbar fremover.

Langs med mosen er der fladt, så drejer man op igennem kirkegården, hvor der en jævn bakken på 400-500 meter. Derefter skarpt til venstre og ned til start. Den rundstrækning kan bruges til bakkeløb, men den kan faktisk også bruges til 1000 meter intervaller, har jeg så fundet ud af.

Eftersom man drejer skarpt til venstre og op ad bakken, så bliver joggeturen fra toppen og ned til startpunktet på de 1000 meter kun på omkring 500 meter. Så det passer med en hård 1000 meter, jogging 500 meter og så en 1000 meter igen. Lyder perfekt, så denne lokale rute kommer lige med i planlægningen.

Jeg indsamler de forskellige træningsmuligheder og måler op på dem for at kunne etalere det feedback loop, som Matt Fitzgerald taler om, hvor man hele tiden fodrer data ind i systemet for at blive klogere og optimere træningen. Jeg tror lige nu, at det er vejen frem, for jeg er stadig i tvivl om, hvor vidt bentøjet kan klare de super lange, ustrukturerede distancer.

Ond øvelse

Ovenstående kræver lige en uddybning af den foam roller øvelse, jeg har for som hjemmearbejde. Den er egentlig ganske enkel, men er samtidig virkelig ond.

"Vores" teori er, at jeg måske går og gemmer på noget i "midten" af kroppen, i bughulen, solar plexus, what ever, der kan give uhensigtsmæssige spændinger.

Det er i midten af kroppen forn, lige neden under ribbenene. Mellem ribbenen og navlen, for nu at være mere præcis. Her ophober jeg nogle spændinger og hvem ved, måske er det med til at hæmme løbet. Det kan også være, det ikke betyder en dyt, men nu prøver jeg at arbejde lidt med det.

Og det sker blandt andet på skumrullen. Øvelsen er enkel, for man skal egentlig bare ligge helt fladt på gulvet på maven, men armene strakt ud foran sig og ben og fødder strakt bagud. Som var man faldet ned fra himlen.

Den enste forskel er, at skumrullen skal være skudt ind under kroppen dér mellem navlen og ribbenene. Man ånder så dybt ind, og ved hver udånding "smelter" man dybere og dybere ned omkring rullen, så den får masseret sig helt op i bughulen.

Lyder ikke slemt. Men når man er udfordret lige på det punkt, så er det virkelig en ond øvelse. Og ideelt set skal man kunne ligge der 3-5 minutter. Jeg kan vi dårligt klare et eller halvandet minut indtil videre, meeeeen det går fremad. Og det har en eller anden effekt.

Spændt på at se, hvad det gør på lidt længere sigt.