Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,913
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    306

Posts posted by Henrik S.

  1. Den hårdeste hund, jeg har løbetrænet sammen med, hed Bent. Det er ikke så væsentligt. Men han løb ganske enkelt grimmere end en sæk kartofler. Og han løb 2:18 på maraton.

    Min pointe er: Før du begynder at lave alt for meget om, så er det måske en ide at skelne mellem ens personlige løbestil og så den løbeteknik, der er hensigtsmæssig.

    Teknikken er god at arbejde med: Hvordan lander man på foden? Hvordan holder man hoften? Bøjer man sammen i kroppen? Er armene stærkt bøjede eller mere strakte?

    Det kan være en fin ide at sætte sig selv en lille teknisk opgave på hver løbetur. At løbe mere oprejst fx. Eller at tage lidt kortere/længere skridt. Hele tiden mærke efter på teknikken.

    Jeg synes bare, det er værd at bemærke, at man også har en personlig løbestil. Min teori er, at man grundlæggende har en måde at løbe på, og det skal man måske ikke rode for meget med.

    Hvis man løber nogenlunde skadesfrit, så er der ikke nogen grund til at lave alt for meget om på det. Så kan teniske øvelser måske hjælpe lidt på løbeøkonomien.

    Steve Prefontaine var stor af natur og en ekstremt aggressiv løber.

    var tynd som en pind og løb mere flydende og defensivt. To meget forskellige typer. To store løbere.

    Pointen er: Ikke engang de største løbere kan skæres over samme læst. Så øv teknikken uden at give slip på den personlige løbestil.

  2. I'm in love :blush:

    Der er en metalblå Alan med komplet vintage DuraAce til salg inde på den Blå Avis lige nu. Den er godt nok flot :blink:

    Alan kom frem i 1970'erne, da jeg kørte cykelløb, og de var ganske revolutionerende for deres tid. Det er aluminiumsstel (ALAN står for ALuminium-ANodiseret), fremstillet i Italien. Rørene er skruet og limet sammen, og jeg kan huske, at jeg var dybt misundelig på Palle fra Tønder, der havde en guldmetallic Alan-ramme. Dumme svin. Jeg bliver helt sur igen, nu :devil::laugh:

    post-52761-090583200 1316499412_thumb.jp

  3. Det lød tilpas ondt til at det måtte jeg da prøve. :laugh:

    Interessant oplevelse og min mave lavede ofte sådan nogle små krampetrækninger nok fordi der var noget som ikke var helt tryg ved situationen.

    Mere af den. :devil:

    Den er forbløffende ond. Og det plejer at overbevise mig om, at der nok samler sig lidt spændinger omkring de kanter, som det er værd at ælte lidt. Jeg arbejder på at komme op på 2 minutter, selv om kadaveret protesterer :laugh:

  4. Ja du bliver sgu nødt til at hoppe i regntøjet og stille dig ud på ruten når Spartacus og Der Panzerwagen gør klar. Jeg gad dog godt have stået på rådhuspladsen i dag da Quaade passerede til en sølvmedalje.

    Ja, jeg blev så også lige hængende ved flimmeren i dag, da Quaade kørte, selv om jeg egentlig havde lidt for travlt til det. Flot kørt på en rute, der så teknisk endog meget krævende ud …

    Har en plan om at tage en løbetur ud omkring Charlottenlund-delen af onsdagens enkeltstartsrute. Det så jo rimelig fremkommeligt ud i dag til U23 enkeltstarten, hvor der kørte folk på cykelstien ved siden af rytterne.

  5. Retro tracksuits, anyone?

    Hvor kunne det være fedt at finde nogle af de gamle træningsdragter fra sidst i 60'erne og først i 70'erne. Gerne Adidas og af den gode gamle slags med smalle ben og kraver, der kunne lynes op til en rullekrave. Gad vide, om de stadig produceres og sælges? Jeg har gurglet ret intentst efter dem på indernettet, men intet dukker op. Det kunne også være med CCCP på brystet. Hvor cool ville det ikke være at træne i her til vinter :cool:

    post-52761-001831100 1316451420_thumb.jp

  6. Så er vi i gang :4thumbup:

    Og for en sjælden gangs skyld huser Danmark en sportsbegivenhed af verdensomspændende format. Bliver nok alligevel nødt til at tage derind og se på en af dagene, selv om man sikkert har et bedre overblik på tv.

    Lige kører U23 enkeltstart, og det er vist onsdag, at "de tunge drenge" skal ud på samme rute på deres enkeltstart. Der er lovet regn på onsdag, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor glat det bliver med alle de fodgængerovergange :crazy:

    post-52761-084088300 1316443244_thumb.jp

  7. Bakketest

    Søndag havde jeg ikke meget tid til overs, men nåede som nævnt ovenfor alligevel lige lidt bakkeløb på kirkegården. En af fordelene ved løbetræning er, at man godt kan få noget ud af en halv time. Jeg kom kun lige op i nærheden af syreniveau, men jeg fik afprøvet en lillebitte rundstrækning, som vil være brugbar fremover.

    Langs med mosen er der fladt, så drejer man op igennem kirkegården, hvor der en jævn bakken på 400-500 meter. Derefter skarpt til venstre og ned til start. Den rundstrækning kan bruges til bakkeløb, men den kan faktisk også bruges til 1000 meter intervaller, har jeg så fundet ud af.

    Eftersom man drejer skarpt til venstre og op ad bakken, så bliver joggeturen fra toppen og ned til startpunktet på de 1000 meter kun på omkring 500 meter. Så det passer med en hård 1000 meter, jogging 500 meter og så en 1000 meter igen. Lyder perfekt, så denne lokale rute kommer lige med i planlægningen.

    Jeg indsamler de forskellige træningsmuligheder og måler op på dem for at kunne etalere det feedback loop, som Matt Fitzgerald taler om, hvor man hele tiden fodrer data ind i systemet for at blive klogere og optimere træningen. Jeg tror lige nu, at det er vejen frem, for jeg er stadig i tvivl om, hvor vidt bentøjet kan klare de super lange, ustrukturerede distancer.

    post-52761-059133900 1316410207_thumb.jp

    post-52761-057921200 1316410216_thumb.jp

  8. Ond øvelse

    Ovenstående kræver lige en uddybning af den foam roller øvelse, jeg har for som hjemmearbejde. Den er egentlig ganske enkel, men er samtidig virkelig ond.

    "Vores" teori er, at jeg måske går og gemmer på noget i "midten" af kroppen, i bughulen, solar plexus, what ever, der kan give uhensigtsmæssige spændinger.

    Det er i midten af kroppen forn, lige neden under ribbenene. Mellem ribbenen og navlen, for nu at være mere præcis. Her ophober jeg nogle spændinger og hvem ved, måske er det med til at hæmme løbet. Det kan også være, det ikke betyder en dyt, men nu prøver jeg at arbejde lidt med det.

    Og det sker blandt andet på skumrullen. Øvelsen er enkel, for man skal egentlig bare ligge helt fladt på gulvet på maven, men armene strakt ud foran sig og ben og fødder strakt bagud. Som var man faldet ned fra himlen.

    Den enste forskel er, at skumrullen skal være skudt ind under kroppen dér mellem navlen og ribbenene. Man ånder så dybt ind, og ved hver udånding "smelter" man dybere og dybere ned omkring rullen, så den får masseret sig helt op i bughulen.

    Lyder ikke slemt. Men når man er udfordret lige på det punkt, så er det virkelig en ond øvelse. Og ideelt set skal man kunne ligge der 3-5 minutter. Jeg kan vi dårligt klare et eller halvandet minut indtil videre, meeeeen det går fremad. Og det har en eller anden effekt.

    Spændt på at se, hvad det gør på lidt længere sigt.

  9. Træningsupdate

    Der sker en del på privat- og arbejdsfronten – udelukkende gode ting, heldigvis – så det må blive en quickie :cool:

    Mandag

    Stod den som tidligere beskrevet på den tredje Body SDS behandling. Jeg har vist også givet udtryk for, at den virkelig tog fat. Siden har jeg som "hjemmearbejde" lavet en bestemt øvelse hver dag på min foam roller, som er virkelig ond. Må lige beskrive den ved først kommende lejlighed.

    Tirsdag

    Har jeg vist også været inde på. En omgang bakkeløb i Roskildes parker. Det var lige lovlig optimistisk dagen efter en omgang kropsbehandling, så den blev ikke kørt så intensivt igennem, som den burde. men bedre end ingenting.

    Onsdag

    stod den så til gengæld på lige præcis ingenting på nær lidt transportcykling. Specielt den indre del af lysken var virkelig øm, så det var perfekt med lidt let cykling.

    Torsdag

    Morgen: En let omgang morgenjogging omkring den nærmeste mose. Vle knap 3 km i det hele.

    Eftermiddag: En god omgang styrketræning for det meste af kroppen efterfulgt af en 40-45 minutter på en solospinningcykel. Det sidste uden det store pres på pulsen. Men alligevel med følelsen af "at være i gang igen" efter dagene med udpræget ømhed.

    Fredag

    Morgen: Præcis samme omgang morgenjogging som torsdag, cirka 3 km i fredeligt og roligt tempo.

    Eftermiddag: Jeg gentog sidste uges tur herfra op og rundt om Tyren en enkelt gang. Det endte sjovt nok med præcis samme data, nemlig knap 51 km med 30,3 km/t i snit. Det føltes ikke nær så hårdt, men gav alligevel samme slutresultat, pudsigt nok.

    Lørdag

    Mosen Classic™. Mosen rundt uden specielle ryk eller intervaller, bare jævn og komfortabel base pace hele vejen. En rigtig dejlig tur, der endte på lige knap 11 km med 4:37 min/km i snit. Stort set samme tempo hele vejen uden at få pulsen alt for langt op. Meget opmuntrende tur.

    Søndag

    Bakkeløb igen, denne gang dog i nabolaget. Det endte på 6 km i det hele med 3 x 500 m stigningsløb op igennem Bispebjerg Kirkegård mod Grundtvigskirken (populært kaldet Dødsruten). Det er en lang, jævn bakke, der nok vil blive brugt en del til mine bakkeløb i den kommende vinter.

  10. 11.995 kr. for en Cannondale TT-bike?

    Tja, de sælger åbenbart lettere brugte racere hos det her udlejningsfirma på Gran Canaria. Hvis man lige var i markedet for en TT-cykel med 56 cm stel, så kunne det da være en mulighed, selv om man nok lige skulle se nogle pics af den reelle model først. Men der er stadig noget garanti på dem. De har også en Synapse i min størrelse. Fristende. Men jeg har jo valgt at gå til stålet indtil videre :cool:

    Cannondale Slice TT

    post-52761-016285000 1316097773_thumb.jp

  11. Lige i tiden tænker jeg en del over, at jeg næste sæson i langt højere grad vil planere min træning i tid og intensitet frem for km og intensitet.

    Det kan være en rigtig god ide. Der er mange løbeprogrammer, der tager afsæt i tid og intensitet i stedet for kilometerne. Det giver et anden tilgang på en eller anden måde. Og jeg kan kun forestille mig, at det er en nyttig ændring i forbindelse med ultraløb (som jeg har nada erfaring i).

  12. Ville det egentlig være til noget nytte at gå i dem - altså f. eks. når man handler og bare ellers tøffer rundt ude i virkeligheden?

    YES!

    Jeg har den klassiske "tøffel" fra FiveFingers, som jeg bruger som hjemme-/udesko. Man har super god kontakt med underlaget og får helt klart barfodsfornemmelsen uden at få sorte fodsåler :cool:

    Det er afgjort med til at styrke foden, og så må man bare tage det med, at nogle folk kigger lidt skævt til dem. Også rigtig gode, når man styrketræner i fitnesscentret. Man slipper fødderne fri.

  13. Træning med Team Motta!

    Oh yeah for en fed træning. En af den slags hvor man inden ikke rigtig føler for det, men kommer afsted og får max ud af det hele! Idag stod den på Team Time Trial Træning (TTTT) med 3 af de rigtig hårde fitnessdk-drenge. Vi har meldt os til Endurance TT på 57.5km næste søndag som et 4-mands hold, og derfor mente vi det nok var en god ide lige at få trænet skift inden. Det blæste en halv pelikan, og det regnede vist også en smule, men planen var klar. Ud til Tyren i Farum og køre 2 omgang kontinuerligt med fokus på skift og teknik og så fart hvis vi følte for det.

    Vi kom fint derud, og fik kørt lidt teknik på stykket fra bagsværd til farum, hvorefter vi drejede af mod Tyren og gjorde holdt for at snakke træningen igennem. Hurtigt stod det klart at Søren og Thomas var de to mest rutinerede, og de fik sat Jan og undertegnet ind i TTT! Afsted det gik, og hurtigt fik vi blæst nålen op på den rigtige side af 40km/t.

    Dagens tal endte med

    2xTyren (23.2Km)

    37.13min

    37.3km/t

    88% af Maxpuls i gns.

    Garmin Log

    Motta

    Er det her, man siger BUM :4thumbup:

    Måske I skulle tage initiativ til at genoplive den gamle Årets Tyr-konkurrence. Den bestod lige præcis af 2 omgange på Tyren og blev vist kørt sidste gang i 2009. Jeg ved ikke, hvorfor den gik hen og døde. Måske protester fra de lokale. De er nogle gange rimeligt indebrændte over al den cykeltræning på de kanter :cool:

    Årets Tyr

  14. Endnu et løbeekspertiment

    Det var måske ikke verdens smarteste ide at tage ud at løbe dagen efter en Body SDS behandling. Men nu var jeg tilfældigvis lige i Roskilde og måtte lige prøve nogle af mine gamle ture rundt i parkerne. Så jeg lavede et hurtigt stop, en hurtig omklædning og en hurtig omgang sightseeing i Byparken og Folkeparken.

    Selv om jeg endnu ikke kan løbe helt igennem – og da slet ikke i dag :blink: - så har jeg sådan set taget hul på den fremtidige træning med mere målrettede træningsture i henhold til Matt Fitzgeralds retningslinjer. Det sker ikke med fuld indsats, men for at komme i gang med at vænen kroppen til det.

    Hans grundstruktur er - som tidligere nævnt - den enkle, at han arbejder med tre såkaldte key workouts om ugen. En af dem skal helst være en tur tæt på ens løbsdistance. Løber man lidt kortere, skal tempoet være lidt over race pace. Og løber man lidt længere, kan tempoet ligge lidt under. Det er til at huske.

    De to andre key workouts kan så være bakkeløb, fartleg, intervaller o.lign., hvor man presser pulsen og vænner kroppen til at føle sig godt tilpas ved høj hastighed. Det skal bankes ind på øverste etage, at det er okay at løbe stærkt, så hjernen ikke begynder at lukke kroppen ned (populært sagt).

    Disse tre runder skal gennemføres med høj indsats. Derudover kan man så fylde på med restitutionsture, styrketræning, smidighed og krydstræning (for mit vedkommende cykling) de øvrige dage. En meget enkel grundstruktur, som så anvendes med forskellige distancer alt efter, hvad man sigter imod.

    I dag blev kun en lillebitte forsmag på bakkeløb, men på trods af ømme ben, var det egentlig en smal sag at få pulsen lidt op. Og jeg kunne sagtens huske de gamle ture på stierne, som jeg brugte, da jeg boede i Roskilde i de unge år. Det er nogle fede løbebaner.

    Her på hjemmebanen, vil jeg nok bruge "dødsruten", som den populært kaldes. Det er vejen midt op igennem Bispebjerg Kirkegård, der lang og pænt stejl. Den kan indgå i en lignende god runde, når pulsen skal i vejret. Der er også stejle knolde ovre ved Høje Gladsaxe.

    post-52761-006680200 1315918815_thumb.jp

    post-52761-033740400 1315918826_thumb.jp

  15. … hvor og hvad får du behandling for?

    Det foregår hos Body SDS inde i Pilestræde. Og det er jo ikke noget helt specifikt, jeg får behandling for. Men jeg har en ide om, at mine tilbagevendende udfordringer med bentøjet måske skyldes en mere grundlæggende ubalance i kroppen/hoften/ryggen. Body SDS er et "hjemmelavet" system, hvor man arbejder med massage, kiropraktik og meget mere i en blanding. Og - frem for alt - med åndedrættet. Jeg har stor fokus på at "lære" at trække vejret og at bruge vejrtrækning til at finde indre ro.

    Det lyder som det rene voodoo, men føles nu ikke så mystisk, når man prøver det. Man må jo gå ind i det med positive forvenntinger. Ellers må man hellere holde sig væk. For man skal også være forberedt på, at behandleren kan spørge om ting, der ligger lidt uden for en normal fysioterapeuts spørgeramme. "Har du mistet din mor?", spurgte min behandler fx om i dag, mens han rodede rundt med fingeren presset ret dybt ned i bughulen. Og jo, det er så nogle år siden, men så fik vi os en lille snak om det.

  16. Så er jeg blevet skilt ad og samlet igen

    Tredje runde Body SDS gik nummeret dybere end de to første runder. Så jeg er blevet skilt ad, æltet, brækket, knækket i ryggen og klikket i nakken, hvorefter jeg samlede mig sammen, gled i smeltet tilstand ned ad trappen, flød ud over min hverdagscykel og satte kursen hjem over.

    Nu er jeg landet i nogenlnde god ro og orden og kan konstatere, at det er nogle rimeligt psykedeliske oplevelser, man får på den konto. Og et overbevisende lærestykke i, hvordan kroppen hænger sammen i én organisme.

    Så kommer han til kæbemusklerne, der får et tryk, hvorefter det begynder at summe i hænderne. Så bliver benene bukket sammen og kørt lidt rundt, hvorefter ryggen føles som gele. Det er meget, ahem, interessant. Især når man rejser sig op bagefter og er ret svimmel.

    Samtidig føles hele kroppen, som om den er pakket ind i vat og er elektrisk på samme tid. Den eneste gang, jeg har oplevet noget noget lignende, var for mange år siden, hvor jeg prøvede en kæmpe brandert i ouzo. Det havde så nogle ubehagelige eftervirkninger, som jeg trods alt ikke oplever her. Tværtimod har jeg det fint og afslappet lige nu.

    Det lader til, at de 14 dages mellemrum er meget velvalgte. Jeg arbejder med nogle øvelser i tiden indimellem behandlingerne, og jeg tror nu nok, at vi har fat i noget af det rigtige ved at få rettet hele kadaveret - specielt omkring hofter, bughule og lænd - ud.

    Det gør i hvert fald en forskel. Den endelige vurdering følger, når alle fem behandlinger er gennemført.

  17. Nogle gange er verden bare mærkelig

    En af fordelene ved stadig at have et teenagebarn boende hjemme er, at man er helt ajour med de mærkelige videoer, der cirkulerer rundt omkring i cyberspace. Tag nu denne her østeuropæiske picnic med et skud ekstra lydkulisse til musikken. Er det ikke bare forrygende, hvordan musikerne fortsætter med at spille, som om intet var hændt? Nogle gange er verden bare underlig :blink: