Henrik S.

Kører man Sjælsø bakken og Åsebakken efter hinanden når man op på 47 højdemetre på ca. 1 km. Skal man også ned igen giver det så 2 km. 22 gange op og ned giver 44 km med 1034 højdemetre.

Det er rigtig nok, jeg var bare så old schoool, at jeg tænkte i små rundstrækninger

Faktisk svarer stigningsprocent i forhold til distance præcis til mit ridt på Nürburgring sidste, hvor jeg kørte 6 omgange à 25 km. Hver runde bød på 500 hm, så det passer med 1000 hm på 50 km. Det kunne godt mærkes i lårbasserne

En hurtig beregning fortæller i øvrigt, at La Marmotte byder på 1437 hm/50 km ...

Det blev til lidt styrketræning i den lokale FW i dag og bare 2 km symbolsk løb på båndet. Så skulle helbredet vist heller ikke være udfordret over evne.

Det var sørme da nogle seriøse tider du løb back then!

Jow tak, det gik pænt over stepperne

Men podiepladser, nej. Jeg var små 10 sekunder fra at kvalificere mig til at løbe DM på 5000 meter. Og de øvrige tider var da okay i min daværende klub, men der var godt nok en del, der løb betydeligt hurtigere. Det var jo i starten af 1980'erne, og dengang blev der generelt løbet betydeligt hurtigere. Alle de bedste maratontider i DK er fra dengang.

Det er et interessant paradoks, at der aldrig har været så mange, der har løbet maraton som i dag. Og der er aldrig blevet løbet så langsomt. Mens bredden strømmer til, tynder det ud i eliten. Man skulle tro, at der ville blive flere at rekruttere fra, men det er åbenbart ikke tilfældet. Maraton er blevet sådan en byfeste for hr. og fro Danmark. Det er der absolut intet forkert i, men det har ikke smittet af på dem, der løber hurtigt. Underligt.

Det er i øvrigt interessant, hvad erfaringen betyder for indsatsen, når man kommer lidt op i årene. Jeg kan selvfølgelig mærke, at jeg har fornemmelsen af løb i benene, og jeg kan også træne på gefühlen. Men løb er på det punkt mere ubarmhjertigt end cykling. Det er simpelthen hårdt at løbe uanset hvad, mens der i cykling er mange andre faktorer som at placere sig rigtigt og lige køre lidt på frihjul i læ af de andre, så man kan få vejret igen osv.

Da jeg forrige år var nede at prøve kræfter med La Marmotte, talte jeg også med en garvet, tidligere cykelrytter, der havde kørt i eliten herhjemme (for mange år siden). Han underspillede lidt sine chancer, men fik altså disponeret sit løb, så han kom hjem i en fantomtid. Han var naturligvis i god form, men havde også overblikket og rigtig mange års erfaring med at stå strabadserne igennem.

En MOL konkurrence om flest kørte højdemeter på kortets distance kunne være meget morsom (læs: hård). Jeg vil uden tvivl blive svær at slå, med de voldsomme bakker jeg har i nabolaget

Det giver helt klart en fordel, når man bor omkring Vejle

Jeg blev lidt nysgerrig og fandt det bedste bud fra min gamle hjemegn, nemlig bakken nede fra Kalvø i Genner Bugt, hen til hovedvejen, rundt og ned til halvøen igen. Det er en satans ond stigning, men man kommer vist "kun" op på omkring 62 højdemeter på en omgang, der er på 3,5 kilometer. Med lidt hovedregning skal man gøre 16 omgange for at komme i nærheden af 1000 højdemeter eller cirka 57 kilometer.

I følge Climbs-hjemmesiden, så byder selve stigningen på 47 hm, så det passer meget godt med omkring 62 hm i det hele, når man tjekker hele ruten på Google Earth:

Climbs

Har Lance Armstrong sans for humor?

Det kan vel diskuteres, men han kan da i hvert fald joke med et eventuelt comeback 3.0 på sin Twitter-profil. Det ligger vist mellem linjerne, at det ikke vil ske, selv om han kører et hyggeløb i Aspen …

Man kan åbenbart også arve fra sin søn

Jeg har i hvert fald arvet et halsonde med efterfølgende riv i lungerne fra den ældste, så jeg er rimeligt ukampdygtig her i weekenden. Det kradser i luftvejene, så jeg er lige på nippet til at hoste hele tiden, og det suger energi ud af kroppen. Øv. Det havde jeg da ikke lige bestilt. Hans omgang var heldigvis overstået på ret kort tid, så jeg satser på det samme. Det er altså underligt at være lidt halvsløj, når det er sommer og lyst til klokken 22. Det harmonerer ligesom bedre med november og storm uden for vinduerne

Det er da vist meget pænt at tilbagelægge 1065 hødemeter på bare 61 km

Det er altså godt gået

Og det er vist kun omkring Vejle, det kan lade sig gøre i Danmark. Måske også omkring Åbenrå, Århus og på Fyn? Hvem ved, måske har du startet et lille internt opgør blandt MOL cykelmotionister: Hvem når flest højdemeter på kortest mulig distance? Eller: Hvem når 1000 højdemeter på under 50 kilometer?

By the way: Kompressionsstrømper har jeg ikke set på cykelryttere, men jeg bilder mig ind, at jeg har set dem på benene af triatleter …

Hov!

"Mit" cykelmærke er sprunget med en moderne aeroramme til en – for dem – ganske jordbunden pris. Nu står verden da ikke længere

http://s-tec-essence.eshop.t-online.de/Storck-Scenero/en

Dedikeret og ambitiøs – det var dengang

Sidder og kigger i min træningsdagbog fra juni og juli 1982. Det træningsprogram ligner simpelthen en Ikea samlevejledning på warp speed. 2 x 12 minutter 15+15 sekunders ryk. 10 x 200 meter med 15 sekunder pause. 100, 300, 500, 300, 100 meter sprint. 12-14 ryk à 300 meter. Skovtræning. Koordination. Trappeløb. 2 x (4 x 200 meter). Hold da op. Det hele gejlet op med nogle landevejskilometer efter behov.

Meget forskelligt fra mig i juni 2011, må man sige. Tænk, hvis man kunne møde sig selv fra dengang- gad vide, hvad man ville tænke? En dedikeret og ambitiøs ung mand på 21? En rimeligt ensporet fyr, der burde få sig et liv? Det fremgår så af selvsamme kalender, at jeg rent faktisk havde et liv ved siden af, og jeg syntes nu ikke, at jeg gik glip af noget. Som studerende uden familie og forpligtelser så verden selvfølgelig også noget anderledes ud.

Den eneste grund til, at jeg overlevede al denne specialtræning var da også, at jeg – efter bedste Arthur Lydiard-maner – havde tonset rigtig mange kilometer hele vinteren. Og belønningen kom, da jeg inden for nogle uger i juni og juli løb 1:59:9 på en 800 m, 2:37:6 på en 1000 m og 15:02:8 på en 5000 m. Og nej, det er ikke tider, jeg kan i hovedet, de står lige her midt i alle instrukserne fra det program, træneren lagde.

Det var godt nok hurtigt, og jeg har – som tidligere nævnt – også holdt op med at "konkurrere med mig selv". Nu ser jeg bare på kalenderen og tænker: Hold da op. Det gik stærkt. Og det var sjovt med de hyggelige træningsdage på Østerbro Stadion og det gode fællesskab i klubben.

Når jeg kigger på hele det forår, kan jeg også se, at jeg løb mig i form gennem konkurrencer. Jeg løb rigtig mange konkurrencer. Og sådan havde jeg også haft det nogle år tidligere som cykelrytter: Man kørte da alle de løb, man overhovedet kunne komme til at køre. Jeg lærer nok aldrig at forstå dem, der træner og træner og træner frem til en bestemt konkurrence. Man konkurrerer sig altså frem til en skarp form.

Til illustration: Da Thomas Vinterberg havde haft overvældende succes med Festen havde han svært ved at komme videre, for hans næste film skulle være endnu bedre, så han arbejdede og arbejdede på den. Efter sigende ringede han til sin mentor Ingmar Bergman og beklagede sig over det idemæssige dødvande. Hvad skulle han gøre? Du skal da se og få lavet ogle film, sagde den gamle.

Bergman lavede snesevis af film, og de var ikke altid toppen af poppen, men han lærte og kom i bedre og bedre filmform. Man kan ikke tænke sig til et mesterværk, var hans filosofi.

By the way

Ofte hjælper det at gøre motionen til en social fornøjelse. Har du ikke nogen, du kan træne sammen med? Er der ikke en klub i nærheden, det kunne være sjovt at blive medlem af? Jeg ved godt, at motion i dag for mange er lig med en tur i fitnesscentret, men måske var der andre mere sociale veje at gøre det på? En aftale er rigtig god for motivationen

Hvis det er så hårdt for dig, at næsten alle former for motion bare er en sur pligt, så er der nok et stykke vej til at finde en høj og vedvarende motivation

For mig at se kan du gå to veje.

Den ene er at afprøve en hel stribe forskellige motionsformer – og der er mange! – indtil du finder en, der fanger dig, og du kan holde fast i. Fortsæt med i en 2-3 måneder, så burde du have indarbejdet som en vane, du ikke vil give slip på igen.

Den anden er at droppe motionen som sådan en specifik pligtøvelse, du pinedød skal have overstået. Du kunne jo overveje at få nogle sunde hverdagsvaner i stedet for. Tag cyklen, tag trapperne, gå til dine aftaler. Det er da fint nok.

Den tilgang du har til det lige nu, skal du i hvert fald have gjort noget ved, hvis det skal have en chance. Eller gå vej nummer to og sørg for at have nogle sunde vaner i dagligdagen. Man kan sagtens overleve uden at dyrke motion.

Super nice at den nye Orca er hoppet i vandet, for at finde sin vej mod DK.

X2

Det må godt nok være rart at vide, at Postmand Per (eller måske Postmand Pedro i det her tilfælde) lige nu knokler for at få en pakke hele vejen til Lyngby :4thumbup:

Apropos FiveFingers …

… så synes jeg ikke, at der er helt så mange, der glor vantro efter dem mere. Ellers også er jeg bare begyndt at overse dem. Under alle omstændigheder kunne det være sjovt at løbe i en stor flok engang. Det ser ret underholdende ud i følge denne her video fra Boston

Improvisation med indlagt syndflod

Var i Hvidovre for at købe noget så eksotisk som baglygter til Volvoen (ja, hvor etableret kan man blive. Villa, Volvo … og nej, ingen vovse, men det skal såmænd nok komme en dag). Tog et hurtigt stop i FW Valby, der ligger i bekvem nærhed af Søndermarken (den nederste park på kortet). Klædte om og satte i gang.

Stien langs yderkanten af Søndermarken er en rigtig god lille vaskebrætrute med små stigninger, der kan udfordre pulsen lidt. Så jeg tog tre runder i sindigt tempo plus en runde i Frederiksberg Have (den øverste park på kortet) afsluttende med tre gode løb op ad bakken til Frederiksberg Slot.

Undervejs åbnede himlens sluser sig, men i stedet for at brokke mig valgte jeg at se det som en god lejlighed til at afprøve en mere filosofisk tilgang til regnvejret.

Min indre dialog må have lydt noget i retning: Hold kæft, nu bliver du våd! Ja, og hvad så? Om en halv time står du alligevel under bruseren, og kroppen er rimelig vandtæt konstrueret. Men du bliver jo iskold? Nej, egentlig ikke, det er en sommerbyge. Jamen, tøjet bliver pjaskvådt og lige til at komme i vaskemaskinen? Ja, og det ville også være tilfældet, hvis jeg var ude at løbe i en hedebølge.

Det virkede! Bygen blev skaleret ned i størrelse oppe i mit hoved, så jeg kunne lægge den til side og koncentrere mig om at nyde løbeturen.

Bakketræning i Søndermarken og Frederiksberg Have kan i øvrigt anbefales. Jeg vil helt sikkert vende tilbage, når jeg får lidt mere fart i fusserne igen. Jeg løb i FiveFingers i dag, og de er jo som skabt til sådan en gang improviseret parkløb. Eneste udfordring er, at Søndermarken er et af de få steder i hovedstaden, hvor det er tilladt at lade sin hund løbe frit.

Jeg er endnu en af de personer som har glædet mig til at du vendte tilbage!

Tak AxBard, rart at høre. Skal gøre mit bedste for at holde bloggen/loggen kørende

Jeg vil dog ikke klare over vinden før den bliver som nedenunder:

Føj for dælen

Fantastisk at se, hvordan støvstormen/sandstormen forsvinder lige så pludseligt, som den kommer. Der er jo blå himmel og lammeskyer bagefter …

Ellers nogle fede arrangementer, du er med til, og en gedigen omgang træning, du lægger for dagen. Selv om den "restitution med bakker" er lidt af en interessant cocktail

Stille og roligt i gang med en fredag …

Fra en anden planet

Abebe Bikila vandt som bekendt maraton ved OL i Rom 1960 på bare fødder. Fire år senere vandt han i Tokyo, denne gang med sko, men om muligt endnu mere overlegent. Det var de første Olympiske Lege, der blev flot og moderne filmet, så dokumentationen er helt unik. Se bare vedlagte filmklip (og se bort fra den lejlighedsvise noget svulstige musik). Han løber gudesmukt og lander perfekt på mellemfoden lige under kroppen. Helt afslappet selv om han vandt på omkring 2 timer og 12 minutter!

Omkring 7:13 inde i filmen krydser han målstregen og lunter afslappet over og laver lidt lette strækøvelser. Han virker helt upåvirket. Måske var han i virkeligheden en alien fra Roswell

Søerne Classic™

Det blev til en god løbetur i forbindelse med noget jobkørsel. Jeg havde i løbet af dagen tid til at klæde om i FW Lyngbyvej og løb derfra til Trianglen, alle Søerne rundt og retur til FW. Måske en 10-11 kilometer i det hele, vil jeg skyde på. Ganske fornuftigt tempo, selv om lungerne ikke er helt på plads endnu efter en omgang halsonde i weekenden.

Det er ellers en god rute til lidt high speed træning, for den byder vel højst på 5-10 højdemeter (og det skyldes udelukkende nogle trapper). Men selv om den blev gennemført i god ro og orden, så er min vejrtrækning stadig lidt presset.

Indimellem kan jeg godt lide at snuppe en Søerne Classic™, selv om det vrimler med menesker, hunde, barnevogne og andre løbere. Det er stik imod alle odds en ret fed rute at give den gas på. Sidst på eftermiddagen har man så den ekstra fornøjelse at komme betydeligt hurtigere rundt end de massive bilkøer, der er langs med søerne.

Efter mine forskellige småskader har jeg endelig lært at give mig tid til strækøvelser efter løbeturene. Hold da fast, hvor bliver der straks igennem. Jeg har aldrig tidligere lavet strækøvelser, men jeg er faktisk begyndt at holde af det. Så kan man lige lade roen falde på og tænke lidt over, hvor priviligeret det er, at man er så mobil.

Og hvad siger programmet så for weekenden? Ja, det siger ikke en dyt, for vi tager den på gefühlen

… jeg har aldrig forstået, hvad der skulle være problemet i at løbe i regnvejr!!

Sammenlignet med cykling er det absolut INTET problem at løbe i regnvejr

Alligevel skal jeg mobilisere al min nyerhvervede overbærenhed og meditative attitude for at se det muntre i dagens femdøgnsudsigt. Det har ikke noget med træningen at gøre, men er bare sådan en generel fornemmelse af mindre overskud i hverdagen, når det står ned i stænger.

Man kunne indvende to ting.

Dels tager meteorologerne som bekendt ofte fejl. Og dels er der ingen grund til at tage bekymringerne på forskud. Vi lever lige her og nu, og der er jo strengt taget ikke nogen grund til at være deprimeret i dag over et regnvejr på søndag

Jeg sad engang i en bil på vej til et møde i Jylland med to medpassagerer. Vi sad i kø uden om Vejle, og det så ud til, at vi ville komme for sent. Den ene var ved at vride hænderne af led over, at vi ikke ville komme til tiden. Den anden sagde: Tag det roligt. i er ikke kommet for sent endnu. Det er vi først om tyve minutter.

Det er forskellen på stress og zen

Crap!

Der bliver vist mere end nogensinde brug for en zenbuddhistisk tilgang til vejret i den kommende uge

Jordens puls er åbenbart 7,83 Hz

I Barefoot Running bliver Michael Sandler i et af kapitlerne rimeligt vidtløftig. Han taler om jordens egen frekvens, som vores hjerner åbenbart er synkroniseret med. Den kaldes The Schumann Resonance, og han bruger den som argumentation for at løbe barfodet. På den måde kommer man nemlig i sync med selve Moder Jord. Yeah right …

Der er så åbenbart noget om snakken, for jorden svinger åbenbart med en lav frekvens på omkring 7,83 Hz.Det kan du læse om her. Så måske kan man rent faktisk bruge det i bioenergisk sammenhæng. I følge forfatteren sov Lance og hans temamkolleger på tæpper, der var plugget til jorden under Tour de France.

Røverhistorie? Måske. Bloggeren her er i hvert fald med til at bringe det videre, men jeg har indtil videre ikke været i stand til at gurgle mig nærmere en verifikation. På den anden side set: Det kan være, man for en gang skyld skal tage ja-hatten på og sige: Hvorfor egentlig ikke …?

Og måske kræver det også, at man som glad sportsudøver af og til også er i stand til at leve med en dag i sofaen eller en lang gåtur sammen med sin udkårne, selv om man egentlig burde løbe intervaller

Ja, ja, den går begge veje. Og så længe sporten ikke er ens levevej, så overlever man nok en dag eller to uden den skemalagte træning. Det er nu også noget, jeg selv heldigvis har fået et lidt mere afslappet forhold til med tiden

@tjr: Thanks. Det føles også helt rart at have startet kommunikationskanalen op igen

@Stinelykke: What ever makes your day

En lille tribute til mit yndlingsfodtøj …

He, he, ja, jeg kan jo sagtens følge dig i din begejstring

Selv har jeg et godt øje til de nye Komodo, der er rimeligt rappe. Har overvejet dem som min næste VFF-model:

http://www.vibramfivefingers.it/eng/KOMODOSPORT.aspx?gender=M