Jexz

Nogen har spurgt til, hvad mit handicap er.
Sådan et spørgsmål er naturligvis rimeligt nok. Jeg har været på MOL i flere år, og der er sket stor udskiftning i klientellet, så der er mange, der ikke kan vide det.
Jeg er lettere spastiker (medfødt). Det påvirker hovedsageligt mit venstre ben, og lidt min venstre arm. Det i armen er dog kun til marginal gene for mig, og det er et af de steder, hvor styrketræning især har gavnet mig.
Jeg har min minicrosser at køre på, og så en rollator, til hvis jeg skal gå lidt længere ture. Indendørs går jeg uden hjælpemidler.
Jeg klarer mig helt og aldeles selv i hverdagen, og har hverken hjælp til rengøring eller andet.
Som noget lidt atypisk blandt spastikere er min tale-funktion fuldt normal. Ellers var jeg næppe blevet den store sprog-nørd, jeg er.
Naturligvis var det et stort spring, da jeg, i 1997, flyttede her til Århus. Mine forældre var noget bekymrede, og det blev ikke altid bedre af, at jeg til tider tågede rundt på nogle af de mere tvivlsomme steder i byen (hvor der ofte blev snakket en del i krogene).
Men som jeg også nævnte i et andet indlæg, så kan jeg næsten blive rørt til tårer over, at mine forældre har turdet lade mig leve mit eget liv.
Når jeg træner, er det ikke decideret pga. mit handicap, men det er klart, at det er gavnligt at holde sig i gang.
Jeg har kendskab til en fyr, lidt ældre end mig, med nogle af de samme fysiske udfordringer, som jeg har. Han har et hus, som forældrene ikke tør lade ham bo i, og en bil, som står uden plader, fordi de har snakket ham fra at køre i den. Han bor nu hjemme på forældrenes gård. Der må han ikke være med til noget af arbejdet, selv om han er bomstærk (nok er landbruget en farlig arbejdsplads, men hvis han arbejdede sammen med sin far, kunne han godt være med til mange ting). Resultatet er derfor, at han enten ligger foran flimmeren eller sidder på en bænk på gårdspladsen, og falder mere og mere af på den, fysisk såvel som mentalt.
Og om natten ligger han gudhjælpemig i dobbeltsengen sammen med forældrene! Ligefrem incestuøst er det vel ikke, men det er sgu heller ikke sundt! En gut på omkring 40 år!
Naturligvis har jeg både mine vanskeligheder (som bl.a. er af social karakter) og mine personlige fejl, men i lyset af ovenstående føler jeg mig sgu godt nok heldig.
God weekend, når I kommer så vidt!

I er nu søde!
Jeg supersætter, når det er muligt, typisk i mindre øvelser. Og ellers gør jeg mig til for de mænd, der holder pause mellem deres sæt.

Klar til Sommeren 2013
Hjemme på sofaen igen efter endnu et eventyr med Triathlon, denne gang ved Frankfurt Ironman. Der står en længere rapport inde på bloggen omkring selve racet, så den vil jeg ikke tage her. I stedet vil jeg lige summe lidt over hvad der nu står på programmet fremadrettet.
Nogen har måske set det på facebook, men jeg er blevet tilknyttet lidt freelance arbejde på "Triatleten", og fik smidt min første artikel online igår aftes, hvor jeg gav min vurdering af hvad Frankfurt Ironman er for en størrelse. Jeg sad på starbucks igår eftermiddag og skrev den, og uden at tænke alt for meget over indhold, var den lige hvad editor havde i tankerne og han smed den straks op. Fed følelse.
Derudover har jeg gang i lidt små-projekter, blandt andet starter jeg et mindre cykel-kursus op for nogle af første/anden års triatleterne, hvor de skal blive klar til Challenge/Ironman cykel-delen. Det skal nok blive sjovt, og lærerigt. Både på det teoretiske plan, men også på det udviklingsmæssige.
I næste uge har jeg så fået sat endnu et projekt i søen, og skal, hvis alt lige falder på plads, være i praktik hos YWC sport. Det er dem der har arrangeret Challenge Copenhagen de seneste par år, så helt sikkert et sted hvor der kan suges viden og læring omkring den slags til mig. Jeg glæder mig til at se hvad det er for en udfordring, og om det er en jeg kan løse.
Træningen de næste to uger er følgende lagt helt ned i ro, og jeg vil nok kun komme ud på cyklen og få rullet lidt. Jeg har ovenpå Frankfurt pådraget mig en eller anden fesen fod skade, så venstre fod er nærmest umulig at støtte på. Jeg har nok haft de helt forkerte sko på til løbet, og jeg kunne også godt se at de var helt tyndslidte da jeg smed dem efter racet. De er røget ud, og jeg skal nu have købt et par nye sko. Hvilke ved jeg ikke endnu, men foreslag modtages gerne. Er mest til neutrale sko, så der er rimelig åbent på den front.
Klar til Sommeren 2013? Ja, det syntes jeg egentligt. Der er rigeligt at se til, selvom man er "arbejdsløs"...
/N