Davai

Medlemmer
  • Posts

    134
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    14

Posts posted by Davai

  1. Cyklede 94 kilometer i dag med ét 10 minutters interval på 281 watt og et 20 minutters på 287 watt og Zone 2 for resten af pengene.
    Medvind ud og modvind hjem. Gennemsnits temperaturen var i dag 35 grader og I løbet af de tre timer fik jeg drukket 4,5 liter væske, men tissede fortsat gult da jeg kom hjem.
    I morgen står den på rengøring og oprydning af lejlighed og så skal jeg ud forbi en kammerat med nogle dele jeg har lånt.

  2. Mange tak AlexanderBojsen :)
    Jeg kan godt lide at køre på cykel og vil se om det ikke er muligt at komme til at køre et par cykelløb i næste sæson, hvorfor jeg også synes det er meget interessant og inspirerende  at følge med i dine og Kermits indlæg.
    Ftp-testen ser jeg mest som en håndgribelig måde at måle min form fremgang på.
    I må meget gerne komme med input til hvad I selv ville træne med henblik på at begynde at køre licens :)
    Umiddelbart tænker jeg flere kortere intervaller, for at kunne følge rykkene.

    En af dem jeg cykler med har en atypisk cykel i forhold til hvad man ser i Danmark; det er en gammel citybikeramme med skivebremser, der har fået en ny forgaffel, en shimano xt gruppe og diverse stumper fra aliexpress.
    I går havde han endnu engang været i værkstedet og har skåret i sine hjul:
    fhDllcP.jpg

    Mandag og tirsdag cyklede jeg 50 kilometer med min far i roligt tempo, for at vise ham nogle af de veje, som jeg normalt cykler på.
    Torsdag var jeg ude med tre andre og fik cyklet 75 kilometer.
    Her til aften har jeg været til cykeldemonstration og efterfølgende ude at køre et enkelt 20 minutters interval med 306 watt, jeg havde en kammerat med på hjul, som desværre har døjet med noget sygdom, så han var færdig efter det og vi kravlede hjem.

  3. På grund af varmen og dagens tour-etape cyklede jeg ved syvtiden.
    Jeg ramte jernbaneoverskæringen ved floden samtidig med et godstog, så måtte vente lidt.
    Jernbanesikkerheden er på et lidt andet niveau end det vi kender til i Danmark - denne overskæring er bemandet og der er et håndsving til at trække bommene op og ned :)
    Det er heller ikke unormalt at se bommene blive sænket og se folk køre i zigzag igennem inden toget kommer.
    aNqZztY.jpg

    sjsSR77.jpg

    Jeg ved ikke om det var en kontrolleret afbrænding eller om der blot er gået ild i noget af alt det affald der var smidt langs vejen - røg var der i hvert fald en masse af.

    Jeg fik kørt 2x20 minutter, hvor jeg sigtede efter 300 watt. Jeg indhentede desværre en bus og et par biler, så var nødt til at bremse op inden de drejede af.
    ttQ0YsB.png

  4. Vejret har vendt igen, så jeg havde fornøjelsen af en gennemsnitstemperatur på 33 grader.
    Under mine intervaller stod temperaturen dog på 36 grader og selvom jeg havde drukket én liter vand i tiden op til turen,
    så fik jeg tømt begge mine flasker, inden der var gået 50 minutter.
    Min plan var at køre 3x3 minutter på cirka 380 watt, men det gjorde ondt i varmen - det skal det jo også,
    så jeg endte med et enkelt tre minutters interval og så syv små ét minutters.

    ZPNqlMj.png

    I morgen har jeg planer om at køre nogle sweetspot intervaller og så en længere tur fredag.
    Vi får besøg henover weekenden, som bliver indtil onsdag, så regner ikke med at få cyklet indtil da.

  5. Jeg kom lidt sent ud af døren og cyklede ud igennem byen til Avala, som er et "bjerg" med en højde på 512 meter, men når man kører ind på det, så befinder man sig allerede i 300 meters højde, så man får desværre kun 200 højdemeter ud af det. Bakken er på 4.2 kilometer med en stigningsprocent på 5%, som er rimelig jævn hele vejen igennem.
    Jeg kørte tre intervaller af 13 minutter og sigtede efter 300 watt og det lykkedes udmærket.
    Imodsætning til i går, så havde jeg ikke noget problem med at få pulsen op i dag.

    4q7jjJp.png

    På vejen hjem måtte jeg have gang i mine lygter og det blev også lidt køligt.
    Morgenvægten sagde 81.7 kilo.

  6. Haha, personligt har jeg et hadkærligshedsforhold til bjergene - elsker naturen, men da jeg kører nedad som et stykke weinerbrød, så foretrækker jeg turen op fremfor nedkørslen :)

    Første tur efter jeg kom hjem fra Italien i tirsdags.
    Restitutionen har ikke været optimal, da vi har haft besøg.
    Vægten sagde 82,9 kilo her til morgen.

    2x20 minutter @ 316 w. og 313 w..
    Langsom tur ud af byen, og så begyndte første interval så snart jeg ramte den gamle landevej, den rakte dog ikke hele vejen, så kørte på den nye hovedvej ind igennem en mindre by de sidste 2 minutter.
    Flot solnedgang og virkelig mange turister på udlejningscykler på cykelstien i dag.

    Pulsen ville ikke lege med i dag, så tager en rolig dag i morgen, hvis jeg tager ud.

  7. Tak, Gregers! :)

    Der er ikke noget som at skyde en log igang, og så gå i stå med det samme :)
    Heldigvis skyldes den manglende indsats, at jeg har været ude at cykle.
    I onsdags var jeg på bar, hvor en af mine cykelkammerater sagde at han var nødt til at forlade landet på grund af problemer med sit visum.
    Han fortalte at han ville køre til Italien og afvente situationen og tilbød, at jeg kunne tage med i et par dage.
    Jeg skulle alligevel være alene hjemme, da min kæreste havde et bryllup i Finland, så torsdag morgen pakkede jeg en taske med det mest nødvendige og vi fik lige præcis plads til vores cykler i en lille lejet Renault Clio.
    Efter ni timers kørsel, hvor vi blandt andet lyttede til Stages podcasten (I har nok allerede hørt om den), ankom vi til vores værtindes hus fire kilometer syd for Vicenza, Campagnolo city.

    På grund af den spontane beslutning, var jeg meget uforberedt i forhold til ruter og lignende, men en hurtig googlesøgning og mit første mål blev Cima Campogrosso, som kørt fra Recoaro viste sig at være en stigning på 10,9 kilometer,  993 højdemeter og dermed en gennemsnitlig stigning på 9%.
    Dagen endte med 130 kilometer og 3200 højdemeter.
    tsin9ku.jpg
    0fLqD8u.jpg


    Om lørdagen tog vores vært os med op i bjergene, hvor vi blev introduceret til en mindre tur på 50 kilometer, som tog os fra 1200 meters højde op til Cima Valbona i 1750 meters højde. Utrolig flot tur med åbne landskaber, smeltevandssøer og som endte med 52 kilometer og 1400 højdemeter.
    lYDNrMt.jpg


    Søndag kom jeg lidt sent op, så var først på cyklen klokken 12, hvor jeg satte kurs mod Monte Grappa.
    Vores værter lørdag havde anbefalet at tage turen op fra Semonzo fremfor den lettere stigning fra Romano d'Ezzelino. Det første skilt man møder fra Semonzo fortæller en, at der nu er 28 hårnålesving til toppen. Giroen kom op fra nordsiden i år, så på et tidspunkt rammer man dele af den samme nedkørsel, som blev benyttet der, så der var nylagt asfalt, hvilket men ellers ikke finder ret mange steder :)
    Det blev til endnu en flot tur, som endte med 150 kilometer og 2700 højdemeter.
    aDl4lhS.jpg

    Mandag vågnede jeg, da min kammerat var ved at klargøre sin cykel for at trille en kort tur, så jeg sprang i tøjet, selvom benene føltes tunge. Allerede på den første lille bakke, kunne jeg se at kroppen ikke var til mere, så vi fortsatte i et roligt tempo og fik spist morgenmad og drukket kaffe på den første bar.
    Vi fik kørt 50 kilometer og 500 højdemeter.
    Om aftenen tog jeg ind til Vicenza, hvor jeg kom med en bus hjem. 12 timer i noget der mest mindede mig om en gammel dansk skolebus er ikke det mest behagelige jeg har oplevet. Jeg fik dog sovet et par timer og har nu nogle dage uden cykel, da den først kommer retur på fredag :)

  8. 1R56NC8.jpg

    Hej Motion-online.dk!
    Jeg er mand. 30 år og vejer 83 kilo.
    Jeg vil benytte mig af denne log til at dokumentere min cykeltræning.
    Tidligere har jeg styrketrænet og fandt stor motivation i at dokumentere min træning på bodybuilding.dk.
    Titlen på loggen skal I ikke lægge så meget i, da den primært skyldes min manglende opfindsomhed på nuværende tidspunkt.

    Jeg kørte en ftp test i går, som endte med et resultat på 3,89 w/kg.
    Jeg trådte 32 watt mere end sidste test, som dog stammer helt tilbage fra midten af marts.
    Siden marts har den stået på tombolatræning på cyklen, hvilket jeg håber at lave om på nu, så jeg kan få noget mere kvalitet ind i min træning.

    Hvis jeg taber tre kilo er jeg allerede i mål rent wattmæssigt. En af mine store svagheder er dog kager og pasta.

    Jeg glæder mig til at holde jer opdateret og følge jeres træning.
    Jeg har allerede læst en del med hos Gregers, Kermit, Svedbaronen og Alexanderbojsen :)