Oksen fra Århus N

Medlemmer
  • Posts

    12,825
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    120

Posts posted by Oksen fra Århus N

  1. Torsdag cyklede jeg 10 km, efter en lang arbejdsdag. Og i går eftermiddags landede jeg så i det vestjyske. 

    I dag har jeg været med ude og se en båd af den type, vi gerne vil have. Der står en ved sejlklubben. Og jeg synes bestemt, at det virker som en god båd. 

    I næste uge smutter vi nok til Vejle og kigger på den, der er til salg. 

    At en newbie på MOL så har fundet anledning til at gøre sig lystig over disse planer kan jeg kun smile af. Vi køber ikke et hvilket som helst skiw, men ser os bedst muligt for, Og ingen skal bilde mig ind, at det er noget at skamme sig over! 

    Men det er jo ikke meget anderledes end diamant-dealen. Haters gonna hate! Det er sandsynligvis en hævn for, at jeg af og til kalder hunkønspersoner for bitches. 

    På jobbet er der kommet noget mere gang i den, men jeg klarer det stadig med lethed. 

     

  2. Det blev til 13 km cykling i går.  havde sat mig et mål, der hed 12, og så gav jeg dden lige en tand til.

    Nu må vi se, hvordan, det kommer til at gå med sne osv. jeg tror ikke, det bliver ekstremt. Og noget sne har jeg da før klaret.

    Fredag tager jeg hjem til min far. Søndag skal vi fyre den af i min moster og onkels berømte/berygte skur i Thyborøn. Vi bliver hentet i min onkels Honda CR-V, så der skal der meget sne til, før vi ikke kommer igennem.

    Nu vil jeg over og shoppe lidt foder. Mavsen rumler.

     

     

     

     

  3. Tak for et udmærket indlæg, Bjergtrold. 

    Ja, når folk bliver ved med at rose mig, og nogle giver mig vin, øl og chokolade, så må der jo være noget, jeg gør rigtigt. 

    Omvendt har jeg oprigtigt svært ved at tro på, at folk med ph.d-grader ikke kan finde ud at f.eks at  lave udgiftsafregninger. Men det er helt seriøst, når jeg siger, at vi har oplevet folk, der har grædt, bandet og smækket med døre pga. det. Men det bør folk naturligvis heller ikke ofre deres tårer på, når jeg typisk kan ordne det for dem på få minutter. 

  4. To udmærkede styrke-pas, har jeg fået mig i denne uge. 

    I dag håber jeg at få cyklet noget. 

    Programmet De Skjulte Talenter gjorde mig dybt rørt. Om jeg har en snert af autisme, ved jeg ikke, men hende Louise, der arbejdede med programmering hos Novo, ramte hovedet på sømmet: Alle kunne gøre det samme!, sagde hun, da hun fik en bonus for at have lavet en pokkers masse arbejde på ingen tid. Og hendes boss sagde: Vi kan ikke give hende opgaver, der er svære nok! 

    Jamen, det er jo præcis sådan, jeg  har det hver eneste dag! Jeg er glad for folks påskyndelse, men føler ikke, at jeg fortjener den. 

  5. I weekenden har jeg både haft et styrke-pas og en lille cykel-etape. Cyklingen var på 12 km.

    Jeg snupper nok et styrke-pas i morgen igen.

    Ellers ikke meget at fortælle. Tiden går med job, læsning osv.

    Denne weekend har jeg ikke rørt en dråbe alkohol. Men på fredfag åbner vores fredagsbar, idet semestret jo er begyndt.

    I får lige et link til billeder af en båd af den type, som vi gerne vil have. Vi skal evt,. en tur til Vejle i vinterferien og kigge på én.

  6. 1 time siden, BLACKICE skrev:

    Både og. Jeg havde Bagmandens jolle et par år. Det var en Mercruiser, en Mariah 19SX. 19 fods legetøj med 4,3V6 og 220hk.

    Der er mange måder at havde båd på. Bagmanden havde den som trailer båd, og trillede den i vandet efter behov. Vi havde den liggende fast. Ulempen er prisen på en havne plads, behovet for bundmaling , vinter konservering osv.

    Vil man passe på grejet så er det et årligt service og en vinter konservering. En kasko forsikring og en bådplads. Vi fik brugt det for lidt og havde to dårlige sæssoner med skadet skrue og drev og så forsvandt lysten.

    Men sådan en Mariah er en super båd. Men jeg havde forstillet mig at i skulle have noget ala en Ørnvik som ikke kun er legetøj

     

     

     

     

     

    Ja, en decideret speedbåd skal vi ikke have. Men har man råd, så er der jo mange skønne både. 

    Vi kigger meget på en Arvor 20, da vi gerne vil have en fiskebåd med kahyt. Med 50 HK diesel skulle den gå lige omkring 20 knob. Det er det dobbelte af en gængs kutter. Det gør dels, at vi ikke skal bruge halvanden time på at nå ud til havet. Og dels er det rart at vide, at man kan nå hurtigt i land, hvis det skulle blæse op, når man ligger derude, hvor der virkelig er vand til alle sider.

  7. 10 km cykling i går. God hastighed. 

    Det kan godt mærkes, at min arbejdsuge har været i omegnen f de 50 timer. Fusionen med Business Communication giver jo ikke ligefrem færre kunder i butikken. Men det går nu nok. Ingen kan beskylde mig for at være doven. 

    Mht. et evt. båd-køb, så er vi meget tændte på de franske Arvor-både: Styrehus og kahyt i for, et stort agterdæk, og en 50 HK TDI med fast skrueaksel. Nogen speedbåd er det ikke, men den er dobbelt så hurtig som en gængs fiskekutter. Og for en fiskerbåd er 15-20 knob mere end nok. 

    Vi må se, om en sådan kan findes, til den rette pris. 

  8. I går var jeg nede og træne, og det gik ganske OK.

    Der er blevet flyttet lidt rundt på tingene i centret, og det passer mig fint.

    I aften prøver jeg med en lille cykeltur. Af samme grund har jeg afstået fra fredags-druk.

  9. I dag cyklede jeg 14 km. Det var en fin etape, med nogenlunde energi. Det er rart at føle, at jeg stadig kan. 

    I fredags gav jeg vin til en lille flok bros og en enkelt pige nede på instituttet. Må tilstå, at jeg frydede mig, da de hældte min kollegas sprøjt i vasken, til fordel for mine St. Emillion. Så er der da noget ved at spendere en omgang! Når folk har den frækhed at kalde mig nærig, så må jeg jo finde på noget!    

    Jeg glemmer hverken mine ganske få venner eller dem, der er det modsatte. 

  10. I går havde jeg en lidt lang dag, med arbejde og rengøring.

    Men jeg tvang mig selv til at tage 10 km på cyklen, så jeg da lige havde fået pulsen op. Det var egentlig fint nok.

    I dag var jeg tidligt oppe, og fik klaret en lille opvask, inden jeg skulle af sted.

    Jeg håber at styrketræne i morgen.

    Min far købte sig jo en cykel for nogen tid siden, og han får faktisk brugt den temmelig meget. Det kan også ses, at han har tabt sig. Det glæder mig for hans skyld.

     

  11. I går cyklede jeg 12 km. Egentlig ganske rart. 

    I dag har jeg haft et styrke-pas. Ikke vildt tungt, men med god energi. 

    Kunne være cool, hvis min far gjorde alvor af at få sig en lille glasfiber-kutter. Jeg gider i hvert fald godt med på haw'et efter torsk! 

    Og for det budget, vi har. skulle vi nok kunne finde et godt lille skiw. 

    Og hellere et skib end en MC! Det ville jeg ikke være tryg ved, at han begyndte på. 

  12. Det blev til 10 km cykling.

    Ingen nævneværdige problemer ved det.

    I weekenden står den på styrketræning igen.

    Har knoklet hårdt på jobbet på det sidste, men nu drøner jeg snart hjem og holder weekend. Det skal blive godt med lidt mad, en juleøl og en Brøndums!

     

     

     

  13. 5 timer siden, ThomasNA skrev:

    Hvad har du lavet/lavet anderledes i forhold til normalt, der har resulteret i så store doms?

    Det vides ikke helt. Men jeg har oplevet det en gang før. Det er noget bedre i dag.

    Prøver en lille cykel-etape i aften.

  14. I går kom jeg i gang med at træne igen efter jul og nytår.

    Er du gal, mine pecs er ømme i dag! men det går vel over med tiden.

    Det er ikke let at holde sin log i gang, når MOL er blevet så sløvt, som det er.

    Men i hvert fald skal jeg nu stille og roligt have gang i træningen igen, og så håber vi, at min hverdag langsomt vil normaliseres. I weekenden havde jeg lidt humørsvingninger. men det må jeg vel tage med.

    Tak til de MOL´ere, der har støttet mig gennem årene, og fortsat gør det.

  15. Ja, så fik vi fulgt J, aka Corvette-manden, ud på hans sidste tur.

    Jeg har helt afgjort aldrig set så mange mennesker til en begravelse. Der må have været omkring 300. Den lille kirke var PROPPET. J var jo dels sine venners ven, men han var også forretningsmand med et kæmpe netværk. Ham vil jeg savne. Og ikke kun pga. at han havde en fed slæde, som vi cruisede rundt i. Hvis jeg nogensinde mangler et forbillede, når det gælder arbejdsomhed, så kan jeg bare mindes J. Han var alt andet end en moderne iværksætter-type, men det er utroligt, hvad den mand har bygget op i sit liv.

    Som før nævnt, så har 2016 været hårdt.

    Min mors sygdom osv. har lagt en dæmper på min energi. Og så har jeg også arbejdet mere end nogensinde.

    Men der har dog også været god træning. Især i sommers var jeg noget nær det stærkeste, jeg har været. Og det skal jeg nok blive igen. Naturligvis har jeg også cyklet. Etaperne har ikke været, som dengang, jeg gik ledig. Ingen kan have energi til alt, og da slet ikke i min situation. Men jeg har stadig evnen til, liiige at snuppe 10-12 km, efter en lang arbejdsdag, og så lidt mere i weekenden. Og sålænge, jeg har det drive, så skal det nok gå. Stol på det!

    Jeg søger fortsat jobs ude vestpå. Drømmen lever. Derfor bliver der også fortsat sparet op og investeret.  

    I morgen er det jo nytår, og det tager min far og jeg stille og roligt: Kogt torsk, efterfulgt af et par sjusser ud på aftenen, og så en flaske Cava ved midnat. I mellemtiden skal vi nok se en del film.

    Vi slutter lige af med en sang til ære for Corvette-manden:

     

    GODT NYT HÅR!

     

  16. Ja, så blev det den 24/12.

    For mit vedkommende kan julen jo ikke helt blive, som den plejer at være. Men min far og jeg skal nok få det til at gå.

    Vi får andesteg, rødvin, og naturligvis risalamande, med en god portvin til. Og så må vi ellers se et par film, og hvad vi ellers kan finde på.

    I den seneste tid har jeg forsøgt at holde træningen ved lige bedst muligt. Det er i reglen blevet til to styrke-pas og to cykel-etaper om ugen. Mere er kræfterne desværre ikke til. Det kan også mærkes, at jeg arbejder meget. Desværre kan jeg ikke holde til at træne lige så meget, som dengang, jeg gik ledig.

    Men jeg er jo nødt til at tro på, at det hele går videre. Drømmen om at flytte hjem til Vestjylland lever stadig. Men jeg ville nødig sige mit nuværende job op, uden at have et nyt på hånden.   

    2016 har ubetinget været det værste år i mit liv. Men nu er det snart gået, og vi skal have en hverdag op at køre igen. Intet kan blive det samme, men livet går videre.

     

     

     

     

     

  17. I går:10 km cykling.

    Det var en anelse hårdt, efter en lang arbejdsdag, men det gik.

    I dag mødte jeg lidt senere, og trænede så i stedet om formiddagen. Det gik ganske OK.

    Nu sidder jeg lige og hører lidt musik. Der er godt nok meget, som vækker minder fra et efterhånden halvlangt liv.

     F.eks denne her:

    Efter hans eget udsagn er inspirationen til den jo opstået nede i Kruså. Og der har jeg jo været vant til at komme, fra jeg var helt lille. Jeg blev fotograferet ved kæmpe Peterbilt trucks. Jeg har, senere i livet, spist  kæmpe hakkebøffer og drukket tjære-sort kaffe på trucker-cafeterier. Og jeg har delt udlængslen og kærligheden til musikken med de gutter. 

    Den tid glemmer jeg aldrig!

     

     

  18. I går fik jeg det bedste styrke-pas længe.

    Vægtene er ved at være oppe på det, der er normalt for mig. Rart at være i gang igen.

    I dag har jeg knoklet som en gal på jobbet, så i morgen, hvor jeg skal til fys, tager jeg nok knapt så mange timer.

    Nu må jeg hjem og have noget mad og et bad, og så rammer jeg ellers slumre-kassen.

     

  19. I går lykkedes det mig at cykle 14 km. Det var jeg egentlig godt tilfreds med.

    Regner med et styrke-pas i morgen. I det store hele går det ganske godt. Ikke så meget at fortælle.

    Har kedet mig lidt på jobbet i dag.